Birgitta

HVIS du vil veje din hund på den måde, så skal du i hvert fald sørge for, at hun står lige højt med forben og bagben. Det vil sige, at de to ben, der ikke står på vægten, de skal stå på noget der er lige så højt/tykt som vægten. For ellers vil hun fordele sin vægt forskelligt efter om hun har hovedet opad eller nedad. Men præcist bliver det aldrig. Min dyrlæge har sin vægt stående i venteværelset. Så kan man komme ind lige fra gaden af, uden at have en tid, og selv veje sin hund. Det koster ikke noget. Og vægten er stor nok også til en GD. Konditionen er ret vigtig. En helt ung hund er altid smuk. Og den bevæger sig af sig selv så meget, at den vedligeholder sine muskler. Men når den bliver ældre og mere stille, så er det vigtigt med nogle gode motionsvaner. Jeg taler ikke om, at du skal ud og cykle med hende, men jeg tror godt, at du lige så stille kan trappe hendes gåture OP. For hun virker slap i skindet og i barmen. Og der er ikke meget muskler på lår, hals og bringe. Konditionen gør forskellen om en hund virker slank eller tynd. Om den virker muskuløs eller fed. Fuldstændig som hos mennesker. Og konditionen forlænger din hunds liv og øger hendes livskvalitet. Jeg er sikker på, at hun har stof i sig til igen at blive en overordentlig smuk hund. Men det kræver mere indsats end kun at give det rigtige foder i den rigtige mængde. Hvor længe går du tur med hende om dagen?

Åh, din stakkel... Du tror stadig, at det vigtigste i verden er at være klog? --Hvordan kan du dog så finde på at irettesætte andre uden selv at kunne stave? Løseligt gennemlæst har du 4 stavefejl i dit lille indlæg. Og en gyselig masse tegnsætningsfejl.

øhø... Har du prøvet at veje dig selv på den måde????? Altså først det ene ben og så det andet?? --Jeg synes ikke, at hun ser overvægtig ud, men måske er hendes kondition lidt dårlig? Det kunne måske være godt at få opbygget lidt muskler... Stille og roligt..

Hvad er det for en race? Jeg har en veninde, der har en pomeranier med løse knæskaller. Da han var yngre, kunne det godt ske, at der var en knæskal der hoppede "af led" når han var for vild. Og det KUNNE da ske, at han så skreg. Men for det meste hoppede han bare et stykke på 3 ben, til knæskallen hoppede på plads af sig selv. Han er aldrig blevet behandlet for det. Og det sker ikke ret tit mere. Han er vel 4-5 år nu.. Det er ikke til at sige, hvordan lige præcis DIN hund vil få problemer med knæskallerne. Og om hun skal opereres. Ligesom med hofteledsdysplasi så er der så mange faktorer, der spiller ind. Du må vente og høre hvad dyrlægen siger.. Men når hun ikke har ondt, så synes jeg godt, du kan være lidt optimistisk..

Joooh, døden indhenter os, hvis vi ikke er ment til at skulle leve......... Men man kan jo ikke vide, om en for tidlig fødsel er tegnet på, at barnet/hvalpen skulle dø, --eller om det var for at barnet/hvalpen skulle kæmpe sig stærk og VILLE leve. Man kan jo bare støtte hvalpen/babyen i kampen. ---Masser af sølle skrog vokser sig jo endnu stærkere end de små velfodrede trivelige (hunde)babyer som der trods alt er flest af. Det er da sort uheld, at en hund dør af at lege med en papkasse. Der er da nok ikke mange hunde, der aldrig har været alene med sådan en. Og man KAN jo heller ikke overvåge en hund 24 timer i døgnet. Det har da intet med den skrogede start at gøre. Vi kan jo allesammen få noget galt i halsen. Hvis det sker når vi er alene, så KAN vi dø af det.

"Patella luxation" hedder det. Det er mest almindeligt hos små hunde........ Men det KAN også forekomme hos store hunde. Hvis hun ikke har ondt, så kan du bare snakke med dyrlægen om det ved lejlighed. Om der skal gøres noget, er afhængig af hvor alvorligt hun er ramt. Læs her: http://www.biodyr.dk/Artikler/patella.htm

Du skal til dyrlægen igen. Jeg kan forstå, at han ikke røngtenfotograferede hende første gang? Han har håbet på, at det var en forstrækning... Men der kan være noget brækket.. Er hun kommet til skade på en eller anden måde? Det er ikke typisk for racen at have problemer med hofterne... Jeg tror ikke, at en kiropraktor vil røre ved en ung spidshund med åbenlyse voldsomme smerter uden kendt årsag.

"Ørd"=Ord eller ører? Hvis du vil skrive røde ord i dit indlæg, så markerer du ordene (trækker curseren hen over ordet mens du holder venstre museknap nede) . Når ordet er markeret, så klikker du på pilen ved siden af det "A", der står oppe over skrivefeltet. Så får du mulighed for at vælge en farve til ordet: Jeg vælger rødt. Eller: Jeg vælger grønt.. Røde ører??? DET kan vist have mange årsager.... ---Og så venter vi da på nyt fra Mikkel: Hvordan går det med babyen?? :sut:

Øøh, når du pludselig begynder at skrive om glutamin, er det så en tanketorsk eller hvad? Det er glucosamin, der er i mange tørfodere. Og det er ikke en aminosyre, men et monosakkarid, altså et sukkerstof. Det er kun skadeligt for folk og hunde med diabetes, --og selv det vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, fordi det er ganske små mængder, man skal indtage daglig. Og så er det skadeligt for folk og hunde med skaldyrsallergi, fordi det er udvundet af skaldyr. ---Jeg kan ikke i den nuværende link se noget, der skulle antyde at almindelige mennesker og hunde kan tage skade af stoffet. Og jeg har altså IKKE!!! hørt noget om, at glucosamin skulle være blevet forbudt i hundefoder?? DET vil jeg grumme gerne se et link om:shock:. Den undersøgelse du linker til, drejer sig om 137 patienter, der allerede har taget glucosamin i gennemsnitlig 2 år inden de deltager i forsøget. Så deles de i 2 grupper. Den ene tilbydes placebo, -den anden tilbydes glucosamin. Og hverken læger eller gruppedeltagere ved, hvad der er hvad. Efter ½ år noteres hvem der har fået forværringssymptomer, og der er så 42% af placebogruppen, der har fået opblussen af symptomer, og 45% af glucosamingruppen der har fået opblussen af symptomer.... Og derudfra tolker lægen så, at glucosamin ikke har nogen virkning. Lægen konkluderer endda, at den gavnlige virkning er ophørt efter længere tids brug.. Ud fra den meget talsvage undersøgelse vil jeg snarere konkludere, at lægens glucosamin enten har været givet i for lille dosis eller den har været forurenet/forbyttet. Det er da den eneste situation, der ville medføre en lige stor procentdel opblussen i begge grupper indenfor relativt kort tid. ---Jeg forstår ikke rigtig hvordan lægen kan konkludere, at virkningen er ophørt? Lige pludselig? Hos næsten halvdelen af patienterne? ---Jeg håber sørme, at patienterne går hjem og forsøger med deres tidligere doser og produkter inden de bare tager lægens ord for "eneste sandhed".

Uanset formålet, så mangler der altså oplysninger om, hvor mange procent kulhydrat der er i foderet. Det gør der også på de fleste andre tørfoder-produkter. Men de markedsfører sig heller ikke på at bestå af 75% kød. Hvis man sammenligner med Olivers, som jeg bruger til Silke, så er der flere af Olivers produkter der har højere proteinindhold end Belcandos. Typisk ligger Olivers høj-energifodere til hvalpe og aktive hunde på 30 % protein. Og Olivers indeholder også sådan noget som glukosamin, kondroitinsulfat og MSM, der er en god forholdsregel for store hunde og aktive racer. Og for gamle hunde. Prisen er meget nær den samme. Men alle tørfoderprodukter indeholder en ret stor procentdel kulhydrat. Og meget få eller ingen af producenterne oplyser om præcis hvor meget. Kulhydrat vil altid være plantebaseret.

Jeg kan NÆSTEN se det..... Vi tager proteinet(23% af tørfoderet) for sig og det består så af 65% kylling og 10 % fisk......... ---der er jo bare lige det ved det, at både kylling og fisk også indeholder fedt... Og hvis de 75% af proteinet stammer fra kød, hvor stammer de sidste 25% protein så fra? OG de oprindelige 48,5% AF TØRFODERET, som der ikke er gjort rede for.. Hvis der både er 4-5% planteprotein i det færdige foder og også 48,5% kulhydrater (fra planter) -så er der altså over 50% plantestoffer i det færdige tørfoder. For at der overhovedet skal være nogen fornuft i alle de forskellige procenter, så må der næsten stå HVAD det er procent af. F.eks er det nok 23% af tørfoderet, der er protein. Og det er 14% af tørfoderet der et fedt. Men så står der, at foderet "indeholder" 75% kød?? Der mener de altså IKKE at "foderet" indeholder 75% kød, men at 75% af de ingredienser, der er brugt til fremstillingen, er kød? Det undrer mig bare, hvordan den færdige produkt kan komme til at indeholde over 40 % kulhydrat hvis det er fremstillet af 75% (frisk) kød. Måske vil det kunne lade sig gøre, hvis kødet har et højt væskeindhold... Og kulhydraterne stammer fra en tørret kilde, som f.eks ris eller hvede. Eller tørrede rodfrugter. Jeg er tilbøjelig til at kalde det manipulation. Men det er da muligt, at det kun er skrevet så ubehjælpsomt og tåget, fordi forfatteren af teksten ikke har mere forstand på procenter og indholdsstoffer.... Det synes jeg SLET ikke er betryggende...

Ja... der er protein og fedt i kød... Men der er allerhøjest mikroskopisk af kulhydrat..... Når der kun er 41% protein og fedt, -og 10,5% aske og fiber (som jo skides ud igen) så MÅ der da være kulhydrat i de sidste 49,5% ?? Hvad ellers? Og hvis næsten halvdelen af foderet er kulhydrat, så kan 75% da ikke være kød? Så mange procent er der altså ikke at tage af.. "procent" betyder altså "af hundrede", eller hundrede-dele..

Allerførst skal du i hvert fald sikre dig, at din tæve er sund og rask og at hun er rigtig bygget så hun vil være i stand til at få et kuld hvalpe uden hjælp. Hun skal være i "passende alder". Endelig ikke for gammel. Og så skal du sikre dig, at den udvalgte barnefader er passende for den unge moder. Han må jo først og fremmest ikke være for stor eller for bred. Og han skal være helt udvokset. Ellers ved du jo i realiteten ikke, hvor stor han vil blive. Og det er jo altså HANS hvalpe, hun kommer til at føde. Der kan være forskellige komplikationer især for de små racer. Én af dem er kalkchokket. Men en anden alvorlig komplikation som vi også har hørt om før her på HF, er den at fødslen ikke går rigtig i gang. Eller fødslen går i stå igen. Hvis man ikke opdager det, så kan både hvalpene og moderen dø. Vi fulgte for et år siden chihuahuaen Tweetys fødsel her på HF,..... DET var altså en barsk oplevelse. Hvis man ingen erfaring har, så KAN man ikke se, om der er noget galt. Det bedste, du kan gøre, er at alliere dig med en opdrætter af små hunde og bede om assistance i hele fødselsforløbet. En erfaren fødselshjælper ved første fødsel er guld værd. Hvis du ikke kender sådan en der vil smide alt og komme dig til hjælp, så kan du måske i stedet selv få lov til at overvære en fødsel hos en opdrætter. Hvis du alligevel vover at lade din tæve få hvalpe uden at have fødselshjælper, så er det din dyrlæge, du skal lave specialaftaler med. Det kan ikke nytte noget, at din tæve beslutter at føde midt i dyrlægens sommerferie, ---hvor alle andre dyrlæger også har ekstra travlt og derfor ikke kan afse ekstra tid til DIN hund. --Sørg for at lave en nagelfast aftale med din dyrlæge så snart parringen har fundet sted. Lav aftaler om undersøgelser i løbet af graviditeten. Tal med dyrlægen om kost, motion, tegn på sygdom eller unormaliteter. Hvis din tæve bliver undersøgt mindst et par gange i løbet af graviditeten, så vil dyrlægen også yde velvillig bistand over telefonen hvis du får brug for det. ---Vær indstillet på, at det KOSTER altså at få hvalpe. Især hvis svangerskabet ender med et kejsersnit.

Undskyld men....... Jeg forstår ikke rigtig den deklaration for Belcando... Med lommeregneren får jeg det til, at DE elementer udgør 51,5% af foderet.................................. Hvad består de sidste 48,5% så af? Det er næsten halvdelen.. Er det kulhydrat? Så er der da ikke 75% kød i som der også står..?? Herfra: http://www.noas-shop.dk/hund/foder/belcando/dinner_25_kg_da.html ---Er der nogen, der kan forklare??

Jeg tror det er meget almindeligt, at man i dag bruger seler til små hunde. Men jeg synes, at du skal ringe til opdrætter og høre hvad de vil anbefale. Hvis de anbefaler halsbånd, så kan de jo fortælle dig præcis hvor tyk den lille fyr er blevet om halsen lige nu.. Nogle af de hvalpe, jeg har købt gennem årene, har fået halsbånd med hjemmefra. Eller man kan nogle gange købe et halsbånd/en sele hos opdrætter. Selv indenfor samme race kan der være ret stor forskel på størrelsen, når hvalpene er 8 uger.

Hejhej a9.. Jamm, jeg er da lige her.. Det var PC-dyret, der gik i koma... Og efter mange lange genoplivningsforsøg måtte hun afskediges:cry:. Hun dyrker nu sit otium i en klub for pensionister.. Hun kunne ikke klare at gå på Nettet mere. Kun 4½ år gammel.. Min nye rappe kælling kan bare det hele...... tror jeg nok..... Ligesom når man skifter hund, så er der en laaaang optræningsperiode, hvor man bruger en masse tid og energi på at lære hinanden at kende.. Men det er osse sjovt.. ---Og jeg har det fint, tak!

Dine øvelser med Frida lyder som om du har fundet noget du og hun kan bruge. Og når HUN oplever, at I to har glæde af hinanden, så vil hun være langt mere lydhør overfor dine krav og kommandoer i hverdagen, som når du vil have hende ned af sofaen. Det er dejligt, når man lærer noget af sin hund. Det har jeg selv oplevet med Silke. Jeg har ellers været ret god til alt det med at være konsekvent og at rose på de rigtige tidspunkter, --og nok også været for skrap når mine tidligere hunde ikke liige gad gøre, hvad der blev sagt. Silke lærte mig så, at hun ville gøre ALT for mig..... --hvis jeg var sjov og spændende nok. IKKE for at undgå ubehag. --Og NÅR hun så gør "alt" fordi DET er sjovt og spændende, så bliver jeg bare SÅ glad og stolt og roooser hende selvfølgelig... Så HUN bliver glad og stolt. --Men det er altså i sidste ende MIG, der bestemmer hvad vi skal lave hvornår. --Jeg kunne forestille mig, at det samme kan bruges i "virksomhedsledelse".. Jeg er IKKE enig med Rolf Andersen i den forenklede tolkning af konsekvens. Jo, måske overfor en helt ung hund. Men voksne hund kan godt lære, at nogle gange må man noget, som man andre gange ikke må. Silke må bade i søen nogle gange, men ikke andre gange. Hun må ligge i sofaen nogle gange, men ikke andre gange. osvosv. Det kan endda ske, at hun "overtaler" mig til noget, som jeg ellers ikke havde tænkt mig, vi skulle. Hvis jeg kaster bold til Silke, så kan det ske, at hun kommer hen til mig med den, men ikke vil slippe den. Det kan have flere årsager. Det mest almindelige er, at hun ikke gider løbe efter den mere, men hun godt vil bære den. Og det gør hun så. Eller det kan være, at hun tror, at jeg vil kaste den igen, selv om hun ikke vil have det, -fordi der f.eks. er andre hunde. --Hvis jeg så siger til hende at jeg kan putte bolden i lommen, -så afleverer hun den. --Det kan også ske, at hun vil lave trækkeleg. Og det vil jeg ikke. Så slipper jeg den og lader hende selv om at bære den. Hvis hun så kort efter lægger den for at snuse til noget, så foreslår jeg at putte den i lommen, og så henter hun den og giver mig den. Der ER ikke så meget konsekvens i det forhold, men mere samtale og gensidig opmærksomhed. Det overordnede mål er at have mindst lige så mange bolde med hjem som vi havde med fra starten af. Arbejdsfordelingen er, at JEG sørger for at tage boldene med hjemmefra, når vi går. Silke sørger for at boldene kommer hjem igen. Det fungerer ovenud fint for os. Det kan være helt forskellige for andre. For hunde er lige så forskellige i interesser og evner som mennesker er. De fleste hvalpe vil vokse op til at blive komplekse voksne hunde med stor sprogforståelse og situationsfornemmelse. Hvis vi giver dem lov til det. Jeg kan godt lide at læse hundebøger på den måde, som du vist også gør: Man tager, hvad man kan bruge, uden at tro, at forfatteren er en Guru, der har alle de helt rigtige svar på alle spørgsmål. :blink:

Jeg kender heller ikke manden, men jeg er ikke så "lederskabs-forskrækket" som mange andre HF'ere muligvis er. Det er simpelthen en misforståelse af ord, der nok skræmmer en del hundefolk. Med "lederskab" menes der jo ikke kun: "Jeg alene vide". Moderne lederskab i en virksomhed er netop noget med at samarbejde og bruge hinandens stærke sider. OG derudover ER der altså visse ting, som det er lederens lod at træffe afgørelser om. Jeg mener, at den samme form for lederskab er en god ting i forholdet til hunde. -Men jeg ved ikke, om det er den form for lederskab, Rolf Andersen er fortaler for, eller om der er den gammeldaws slags, som så mange hundeelskere med rette frygter. ---Gadvide, om der ikke også findes en bog om virksomhedsledelse, der hedder noget i retning af: "Du får den medarbejder, du fortjener.."?

Ja, som du selv har set, så ER det kun lige når tæven er højløbsk, at der er nogen problemer med samboende hanhund. Det lyder, som om I har klaret første løbetid rigtig fint! 28 dage er meget normalt. Men de bløder kun i de første par uger. Derefter bliver udfloddet mere gennemsigtigt. Du overvejer at få Menza kastreret inden næste løbetid. Og det kan jo være en god ide, hvis de ikke skal have hvalpe sammen. Men hvis Haley heller ikke skal have hvalpe, så er der mere vundet ved at få HENDE steriliseret. Både hanhund og tæve vi få ændret stofskiftet ved operationen og man skal derfor passe på, at de ikke bliver for tykke. Både hanhund og tæve bliver måske lidt roligere . Både hanhund og tæve kan risikere adfærdsændringer. Nogle gange til det bedre, og andre gange til det værre. Det kommer an på den enkelte hund. Helbredsmæssige fordele for begge køn er, at de selvfølgelig ikke kan få kræft eller betændelse i de organer, der bliver fjernet. Så hanhunden undgår testikelkræft og -betændelse, og tæven undgår livmoderkræft og -betændelse. Da livmoderbetændelse er en meget udbredt og alvorlig sygdom hos usteriliserede tæver, så er der mest at vinde ved at sterilisere tæven. Og ved en tidlig sterilisation nedsætter man også risikoen for kræft i brystkirtlerne, som også rammer mange ældre tæver. ---Så det mest usikre kort er hundenes adfærd. Og den kan man ikke rigtig vide noget om, før efter operationen. --Du kunne evt. lade Menza kemisk kastrere om 5-7 mdr. for at se om det vil have negative konsekvenser for hans adfærd. Den kemiske kastration er en indsprøjtning der virker ca. ½ år, men det skulle jo være nok til at I også vil se virkningen i næste løbetid. ---Ulempen ved at se tiden an er bare, at jo længere tid man venter med at sterilisere tæven, jo mindre er den forebyggende virkning overfor kræft i brystkirtlerne.

Ja... Der er DKK's svar på lovforslaget, dengang det var til høring... Men selve lovforslaget står der ikke.. ---Det er muligt, at det er DKK's høringssvar der har gjort, at der i loven nu skelnes mellem dyrehandlere og kennelopdræt. Og at loven for opdrættere nu først træder i kraft d. 1-1-2011 eller 2014. Så der er tid til at få ændret loven, --eller i hvert fald få den modereret så det kan være nok med f.eks. et opdrætter-kursus. Måske skal DKK's nuværende opdrætter-kurser ændres, så de bliver mere omfattende. I øjeblikket er der vist tale om kurser, der strækker sig over få dage. ---Men der er da tid at løbe på...

Ejiiiii, altså... Hvad er en "umoden kartoffel?":skraek: :shock:Kartofler er da ikke frugter, der skal modnes. Det er da jordknolde, der dannes på de underjordiske stængler... De er "modne" så snart de er store nok til at vi gider at grave dem op. Til mad ville jeg nok altid koge kartoflerne. Silke får 1-2 kartofler til aften, plus et par gulerødder og noget kød. DET har hun aldrig rynket på næse af. Hvis Silke finder en rå kartoffel når vi går tur, så beder jeg hende altid om at give mig den så jeg lige kan undersøge den. Hvis der ikke er noget grønt på den, så får hun den tilbage. Det er en god lille øvelse, og selv om jeg ikke er helt tryg ved at lade hende spise den rå kartoffel, så har jeg aldrig oplevet, at hun er blevet syg af sådan en. --Som regel gider hun slet ikke spise ret meget af den. Hun bærer bare rundt på den og gnaver måske lidt i den. ...Men jeg synes generelt det er bedst at lære sin hund at aflevere hvad den finder inden den spiser det. Hvis den (næsten) altid får tingen tilbage, så er det som regel ikke noget problem at lade ejeren beundre fundet først. Hvis tingen er farlig, så kan man jo bytte med en godbid..

Det.... er vist hormonerne, der bobler... Så ser man stort på, om partneren er med eller uden tap..:lol: Og om der er nogen, der kikker.. --Men der kommer jo næppe hvalpe ud af det. Selvfølgelig kan to tøser osse være forelskede.. Det er da set før. :hjerte::hjerte:

Åååh, ja.. Der er nu ikke noget som et stort beskyttende Mandfolk når man er en rigtig lille Kvinde.. :lol: --Så søde de er.. --Når bare Futte ikke kom op og slås med andre over kæresten.. De kan jo være noget iltre, de der mænner..

jeg tror ikke, at det specielt er hunde, der er trænet på DEN måde, der er "underlige".. Jeg har indtryk af, at mange mener at problemerne er større med de hunde, der slet ikke bliver trænet..... Det havde jo nok været relevant at få forklaret meningen med træningen? Måske ER det det, der skal til for at undgå at kamphunden retter sin aggressivitet imod andre hunde? Tønder og larm og kontrolleret angreb på et menneske lyder jo som noget, der måske kunne erstatte det, som hunden SELV synes er det vigtigste i verden.. Men jeg ved det ikke.. Det er da en slags forsøg. Hvis folk bliver klar over at det er den slags træning hunden har brug for, så kunne det være, at flere vælger de racer fra.. ---Et problem er det altså, at man jo aldrig kan vide, når man anskaffer en hvalp af visse racer, om den tre år senere vil have udviklet sig til en dræbermaskine, der KUN fokuserer på at æde så mange andre hunde som muligt, -----eller om den er den sødeste familiehund og ven for sine hundevenner... ----Hvis man anskaffer sig en jagthund, så skal man jo helst give den aktiviteter der kan erstatte det, den er avlet til, -nemlig jagt. Ellers får man en hund, der selv finder på noget interessant at lave.. --Jeg tror altså det er det samme med kamp/muskelhundene. Sikkert ikke dem allesammen, men en del af dem.. Jeg tror ikke, at ganske almindelig hundetræning er nok.

Oh, hvor er de søde... Og når de ligger ned er de jo lige store..