Birgitta

Jeg ville nok give urimeligt meget... ---1000 eller mere. Men kun hvis selve sengen var som jeg ønskede. En flettet kurv gider jeg bare ikke gå og falde over. Vi har ikke ret meget plads. Men hvis jeg kunne finde en seng ---magen til den Silke har nu som er lavet af et par gamle skumgummimadrasser, så ville jeg ikke kikke på prisen. Det er såmænd bare en (fast) oval bund hvorpå der er limet en ring af skumgummi. De findes i butikkerne, men i nogle lave og slatne udgaver, som vi ikke gider eje her i huset. Og der skal IKKE være en lavere "indgang" i ringen. Betrækket er bare et rør, med en "bund" i den ene ende. Det er nemt at trække af og putte i vaskemaskinen. Og nemt at lave et nyt, når det gamle er slidt op. ---finder lige et billede.. Øh... Reden kan både bruges til at "ligge pænt" i, -til at bokse rundt med, -og veninden kan lide at ligge og tygge tyggestav i den. Mønsteret på betrækket har mindre betydning end udformning, materiale og slidstyrke. --Men selvfølgelig ville det da være et ekstra plus, hvis man kunne købe ekstra betræk i forskellige farver og mønstre. Den Silke har nu er over 6 år gammel. Jeg limer den med jævne mellemrum. Og den har fået nyt betræk 3 gange..... Så den trænger da til at blive skiftet helt ud...

Jeg synes ikke, det ligner typisk Hotspot, som osse kaldes vådeksem. Det dukker tit op på steder, hvor hunden er fugtig i længere tid, og hvor huden er skadet... --Men det kan brede sig MEGET hurtigt.... Jeg har bare aldrig hørt, at det skulle kunne komme på næseryggen..... --Hun er ikke allergisk overfor noget? Altså lopper eller sådan noget? --Jeg så nemlig engang en hund, der havde haft snuden nede i et eller andet, så hun var blevet helt tæt besat med bittesmå dyr på næseryggen, --sikkert flåt-nymfer. De var så til at skrabe af, og der skete ikke mere... Men hvis DIN hund er allergisk overfor lopper eller lignende, så kunne det måske være sådan nogle små blodsugende dyr, der har startet reaktionen... ---Det ser ganske underligt ud... Og det må være meget ubehageligt..

Silke har kam, kartebørste, tandbørste, saks til hår, saks til negle, tægetang og vat-rondeller. Vi bruger (sjældent) KW-hvalpeshampoo. Børster tænder med kridtpulver hver anden dag, gnider negle ind i madolie ved samme lejlighed. Åja, hvis der kommer poteproblemer når der er sne, så får Silke vaseline på poterne inden vi går. Og når vi kommer hjem skyller vi poterne i lunkent vand. --Så det er nok ikke os, producenterne bliver rige på.

FOX, hvad er det for noget kopattesalve, du bruger? Er det Helosan? Jeg tænker selvfølgelig på den forfærdelige historie med Carstens hvide schæfer... http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/4259-naesesar-blister-pa-hvid-schaeefer.html

Åh, nej... , hvor skrækkeligt.. Jeg håber, at der er kommet en bedring allerede nu.. Stakkels, stakkels hund.. Hvad var de oprindelige små rifter kommet af? Var det kattekløer eller et rosenbed, der havde angrebet hende? --Men det kan jo selvfølgelig osse være en reaktion på noget i Helosan-salven.. DET vil jeg da huske, hvis jeg får "lyst" til at reparere et eller andet på Silke..... Det skal IKKE være med helosan-salve.. ---Vil du ikke nok vise et billede om et par dage, når snuden er blevet pænere? De første billeder bliver svære at glemme, hvis ikke jeg osse får lov at se en "happy ending"..

Silke gøer ikke ret meget... Hun gøer af katte, når hun har fået jaget dem op i et træ, eller på et plankeværk. Hun gøer hver aften klokken 22.30 når jeg lukker hende ud i gårdhaven og selv går på badeværelset. Men så tager hun en lyddæmper, --en bamse i munden. Så brummer hun og gøer som en RIGTIG farlig hund. Jeg ved ikke af hvad:shock:.. Men hun synes nok, der er en god grund. --Bamsen får lige et par rusk med det samme.. Men hun kan osse finde på at gø midt om natten, hvis der sidder en kat på plankeværket til vores have. SÅ!! står jeg op og lukker hende ud! Uanset tidspunktet!!! Og om nødvendigt farer jeg ud og hjælper hende med havekosten og i mere eller mindre bar figur! På bare tæer:roll:. Katte vil vi bare ikke ha' i haven!!! Når vi går tur om aftenen er det meget sjældent, at hun gøer. Hun KAN gøre det, hvis noget virker rigtig mystisk. Så kalder jeg hende på plads og så går vi sammen hen og undersøger sagen. Hun har fuld tillid til, at jeg nok skal klare det. Hun har bare ikke fuld tillid til, at jeg nok skal opdage det mystiske af mig selv. Forståeligt nok. --Vi udgør faktisk et rigtig godt team..:lol: Jeg har aldrig skældt hende ud for at gø.

øøø... sku' der ikke lukkes for tråden??

..........................................

Silke og jeg er osse glade for Olivers. Hun får Olivers Lamb, som er en god variation, og som har lidt færre kalorier og som også kan bruges af nogle allergihunde. Og så bruger vi Olivers Omega 3 boost, som er lavet på laks. Vi får altid en politistav med som gave, når vi bestiller en sæk.

Ja.....-off topic:-P: Sorte Freja er et mix mellem schæfer-collie-labrador.. Og hun havde så en romantisk affære med en gudesmuk gråmix eurasier.. --Det resulterede i 4 pragtfulde hvalpe: Zenta og hendes ene bror har samme farver, og så er der en helt sort han og en helt rød han. Alle er lige så smukke som Zenta. --Men faderen var også valgt med omhu, -både ud fra udseende og temperament.

..Det tror jeg sagtens, de kan. Min venindes to hunde er "øre-hunde" og Silke er "snude-hund". Så når vi går tur sammen, og hundene kommer lidt for langt væk fra os, så gemmer vi os og står helt stille og venter på at de kommer tilbage og leder efter os. Og så er det så tydeligt at se, at Silke kommer først "med en snor i snuden" og er ikke i tvivl om, hvor vi er. --Mens Zenta kommer løbende med strittende ører og kan løbe lige forbi os flere gange uden at opdage os. Først hvis vi laver en lille lyd, så er hun der som en mis.. ---Freja er sjældent så langt væk at vi kan nå at gemme os for hende..

---Det med eddikevand må man ikke sige at man gør, --her på HF!!! :roll: Det har jeg fået voldsomme klask for tidligere... :lol: --Så NU gør jeg det ALDRIG mere...

:shock:nårh... Det... virker nok HELLER ikke..... :lol::lol:

---Jeg tror ærligt talt ikke, at du får held med at give Baloo's far et brev. Det vil han næppe tage imod. Han vil fjerne sig så hurtigt han kan. Evt. krølle brevet sammen og smide det fra sig. --Og HVIS han læser det, så er han i forvejen i en forsvarsposition, der gør, at ALT hvad der KAN opfattes som angreb, det vil han opfatte som angreb fra en hysterisk kælling. Og samtidig giver du ikke nogen reelle forslag til en evt. løsning på problemet i dit brev. --Du kommer ikke ind på, hvad HAN vil have, men kun på, hvad DU vil have. Selvom du også kommer med indrømmelser omkring hvor svært det er, og hvor sød hans hund er, så tror jeg ikke han vil opfatte andet end kritikken. ---Du må ikke opfatte mine indvendinger som en kritik af dig eller din måde at tackle problemet. Jeg forholder mig kun til, hvordan de skrevne ord kunne tænkes at virke på en usikker mand med en ulydig hund. --Det eneste, du reelt skriver, er at han skal kalde sin hund til sig. --Men hvis det er DET han ikke kan? --Det indrømmer han nok ikke overfor "en hysterisk kælling":-P. ---Noomi opfatter DIN rådvildhed, usikkerhed og magtesløshed. Så søger hun ikke hjælp hos dig. Hun skal lære at hun kan have tillid til dig. Hvis hun oplever, at "plads" er et sikkert og trygt sted for hende, fordi DU nok skal klare problemerne, så vil hun efterhånden søge hen til dig i andre situationer, hvor hun måske er usikker. ---Selv synes jeg at det er en ubetalelig gave at have en hund, der har tillid til mig. --Det er faktisk noget, der kan mærkes i det daglige samvær. Silke gør hvad jeg siger, --kommer når jeg kalder, --stopper når jeg siger det, --fordi hun har den erfaring, at der er nok en god grund til at jeg beder hende om det.. Mor ved bedst. Og mor kan alt.

Aschas forslag lyder virkelig hyggeligt, og jeg kan godt forstå, at det tiltaler dig. Men jeg kunne forudse, at I kommer på FOR venlig fod med den pågældende hanhund. Det vil jo resultere i, at hunden kommer styrtende, hver gang den ser jer for at få en godbid. Måske ikke så smart den dag Noomi er i løbetid... Og ejeren kan jo så -med en anelse ret, betragte jeres problemer grinende og på afstand og hævde, at det har du selv været ude om, fordi du har fodret ham med godbidder..... -----Det, jeg har fundet mest effektivt, er at glemme alt om den ejer, der er udenfor pædagoisk rækkevidde. Og i stedet koncentrere mig om hunden. Hvis en hund er ubehagelig overfor min hund, så hiver jeg den væk ved et fast tag i halsbåndet, som du jo osse har gjort, -- men så skælder jeg HUNDEN ud. --Altså jeg råber og skriger ikke, men skubber hunden af sted og siger hårdt og bestemt: "Kan du SÅ komme væk!!" Og så gælder det om at have kropssproget og ansigtsudtrykket med, så hunden ikke er i tvivl om, at man MENER det. --Det går ikke at synes at det er åh, så synd for hunden -og ejeren egentlig burde dit eller dat. --Det går i hvert fald ikke at vise DET. --Og ejerens overlegenhed og ligegyldighed dækker meget tit over magtesløshed. Så du hjælper faktisk osse ham ved at sende hans hund væk. Desuden har jeg oplevet det med Silke, at NÅR der kommer en hund, som hun er utryg ved, så søger hun SELV hen på plads hos mig. --Og det kan jeg samtidig tage som et tegn på, at hun ikke vil hilse på den pågældende hund. Det skal hun heller ikke, så. Og derfor sender jeg hunden væk. DET er en rigtig god sikkerhed at have, hvis det er en fremmed hund, der måske er decideret farlig. For der har man jo ikke megen indflydelse, hvis ens egen hund bliver jagtet ud over marker og enge af et blodtørstigt rovdyr...

...Vindruer og rosiner KAN give akut nyresvigt hos hunde........... Men de kan osse "bare" belaste nyrerne, så hunden måske med tiden får dårlige nyrer. Mange ældre hunde får jo problemer med nyrer og lever. Og på det tidspunkt kan man ikke sige, om det var den håndfuld rosiner den spiste for 5 år siden, eller noget helt andet, der har været årsagen. --Min barndoms hunde fik da osse meget tit chokolade som godter. Dengang var der jo ikke så mange egnede godbidder. Og vi vidste ikke bedre. Det VED vi i dag. Der er ingen som helst grund til at tvivle på, at rosiner kan være skadelige, --endda meget skadelige for hunde. Og det samme med chokolade, løg og hvidløg. Og en masse andre ting. --Hundes fordøjelse ER jo ikke magen til menneskers. Så vi kan ikke bare ukritisk dele alt hvad vi selv indtager, med dem.

Da jeg fik Silke havde jeg egentlig besluttet, at hun skulle steriliseres tidligt netop for at undgå kræft i mælkekirtlerne og livmoderbetændelse. Men hun var så underdanig og usikker som hvalp. Og i hendes 1. løbetid oplevede hun dels de andre hundes interesse, og hun lærte også lidt om at sige fra overfor dem. Så hun fik lov til osse at få sin anden løbetid. Og derefter er der ikke lige så meget at vinde ved sterilisation. Risikoen for mælkekirtel-kræft er kun lidt mindre for tæver der er blevet steriliseret mellem 2. og 3. løbetid, end den er for tæver der slet ikke er steriliseret. Og med hensyn til livmoderbetændelse, så stiger risikoen først for alvor når hunden bliver ældre, -6-7 år. --Egentlig er det jo ikke et spørgsmål OM tæven skal steriliseres, men om HVORNÅR hun skal. Hvis hun lever længe nok, så er der meget stor risiko for at hun får livmoderbetændelse. OG dermed bliver akut steriliseret. --Men år efter år har jeg udsat det. For det ER et indgreb på en rask hund. Og det ER en operation, der ikke er dækket af sygeforsikringen. Så man må betale det hele selv. --Hvis man har nerver til at vente til tæven får livmoderbetændelse, SÅ dækker sygeforsikringen. --Jeg ventede til Silke var knap 6 år. I jan. 2008 blev hun steriliseret. --Og jeg var helt elendig af skræk for at der skulle gå noget galt... Alt gik fint. Og nu er jeg bare SÅ lettet over, at det er overstået. Der er al mulig sandsynlighed for at Silke får en lang og GOD alderdom. Under de sidste tre løbetider hun havde, fik hun ørebetændelser. Og under sidste løbetid var det så voldsomt, at hun måtte have ørerne renset i bedøvelse 2 gange før vi fik styr på det. ---Hun har ikke haft ørebetændelse siden. Potesvamp, som vi også har bakset lidt med, er også væk. Jeg er spændt på, om poterne holder sig så fine hele vinteren.. --Doktor Dyr siger, at det godt kan påvirke immunforsvaret med de løbetider, så DET kan være årsagen til hendes tidligere infektioner. --Den eneste bivirkning Silke har haft er at hun har fået ligesom nogle lyse "dun" på det nederste af hendes lår. Hendes øvrige pels er lige så rød og blank som den altid har været. Hun er ved at blive lidt lys i ansigtet, men det var startet allerede inden sterilisationen, så det er ikke derfor. Det, jeg ville sige var, at hunde er så forskellige. Og det er deres ejere osse. Jeg er FOR at sterilisere en tæve tidligt, hvis hun ikke skal have hvalpe. --Men jeg jeg er ikke for at sterilisere ALLE tæver, der ikke skal have hvalpe, tidligt. Man må sørme tænke sig godt om og prøve på at vurdere, om det nu ER det bedste. Det kan nemlig ikke gøres om. Men som sagt, så ER det ikke så meget et spørgsmål om sterilisation eller ej, men om hvornår den skal finde sted..

Jeg tror at musikken kan løse problemet. Hvis det er de store maskiner udenfor, der generer, så vil radioen sløre lydene udefra.. --Måske skulle en af jer tage fri en dag for at opleve, hvor slemt det er med de maskiner. Og for at Cujo kan opleve, at I slet ikke lader jer gå på af de underlige lyde.

...Silke er osse en meget begejstret hund, når der kommer gæster. Så jeg styrer det ved forskellige "opgaver" hun er en del af, når der kommer nogen. 1) når jeg ved der kommer nogen, så lægger jeg en bolle eller en endeskive af "mors hjemmebagte" inde i sofaen. "Ikke røre!" Og så fortsætter jeg med forberedelserne. --Selvfølgelig skulle jeg holde meget øje med hende i starten. Men efter nogle gange nærmede hun sig ikke mere bollen. 2) Silke har selv udnævnt sig til at være den, der opdager at gæsterne er der. Hun lytter intenst og giver besked før de kan nå at ringe på døren. 3) Når det så ringer på døren, så gør vi det sædvanlige med "sit", --lukke døren op, --JEG siger goddag til gæsterne og går tilbage til Silke, der sidder på en vildt logrende hale og kikker på. Og så siger jeg "værsgo'" til hende. Hun pivver vildt, -suser et par skridt henimod gæsterne og drejer rundt. Ind i stuen efter bollen, --som hun kommer tilbage med i munden. Så hilser hun et øjeblik med munden fuld af bolle, -og så lægger hun sig i hundekurven og spiser den. 4) Når gæsterne er kommet indenfor, så får eventuelle børn lov til at give hende en kop tørfoder. Pille for pille.. Det giver igen mulighed for en positiv kontakt uden at springe op eller være for kærlig. --Derefter kan vi sidde og sludre uden at hun blander sig mere. ---Jeg synes at den nemmeste/rareste måde at lære sin hund at "lade være" med et eller andet, det er at lære den at gøre noget andet i stedet. --Med Aslan var det måske en ide at lade gæsten tage sig af Aslan i de første 5-10 minutter? En skål med tørfoder/hundegodter og nogle enkle lydigheds-kommandoer kunne måske gøre det? Så kunne de få en positiv kontakt, til gavn og glæde for dem begge?

--Fordi det først er ved at blive almindeligt kendt at hvidløg i større mængder er skadeligt. Jeg fandt ud af at det måske var sådan for 6-7 år siden, da min daværende hund fik dødelig anæmi. Så gik jeg på Nettet og læste ALT hvad jeg kunne finde om "autoimmun hæmolytisk anæmi" --som jeg fandt ud af, at han led af. Der stod mange ting i forskellige regi. Men på en enkelt nusset side, der bare bestod af en enkelt artikel, -var der nogle forskningsresultater fra en udenlandsk dyrlæge der havde konstateret, at hvidløg gennem længere tid kunne forårsage sygdommen....... --Det stod ikke nævnt andre steder dengang. Men siden da har jeg haft meget respekt for hvidløg til hunde. --Silke får Wolles Dogpower, der indeholder en del hvidløgspulver, men dels er det små mængder hun får, og dels er løget jo forarbejdet. Måske gør det en forskel. --Ramses var en 50-kilos-hund, og han fik vel 1-2 fed hvidløg om dagen da jeg prøvede at holde flåter og lopper væk fra ham. Og det var ikke i særlig lang tid. For det hjalp ikke.. --En mindre hund kan blive syg af langt mindre. -Jeg ville ALDRIG!!! mere turde give min hund hvidløg i de mængder der skal til for at afskrække lopper. --Selv om det ikke er bevist, at Ramses døde af for meget hvidløg... --Fornylig fandt jeg en side om råfodring, hvor der blev anbefalet at tilsætte foderet tørret frugt som f.eks. rosiner?? :roll: ---------Vi skal se os for!!!! Det er også derfor jeg er SÅ kritisk hver gang der kommer nye teorier frem angående hundefoder. Hvis ikke teorierne er blevet gennemtestet i videnskabeligt regi, så kan jeg altså godt dy mig. Selv om nogle hunde kan tåle et eller andet, så er det ikke så sikkert at alle kan. Og det er heller ikke sikkert at der er ret mange der har den påståede gavn at teorien. Entusiasme og tro kan skabe resultater, der ikke er reelle. --Noget lignende placeboeffekten..

I DKK måtte tæverne komme når de var i løbetid. Bare ikke, når de var højløbske. Men når de var i løbetid blev de sat på hold med tæver. Og de mest "iltre" hanhunde blev sat på hold længst væk. Vi startede altid træningen med at dele det store hold op i 4 små. Der er jo nok forskellige regler for de forskellige træningssteder. Dem må man jo bare følge.. Man kan ikke selv vælge..

---Altså....... Hvornår er det lige, du selv skal flytte? Var der ikke noget med at du var skrevet op til en lejlighed? Du skal vel lige have tag over hovedet før du anskaffer hund? Det er ikke nogen god ide at få hende hjem og så flytte med hende lige efter. DET er for stressende.. Du kan snakke med hendes familie i telefon. Der kan du spørge om: 1) Hvorfor de vil af med hende. 2) Er hun rask? 3) Er hun sygeforsikret? Hvor? 4) Kan du vente med at hente hende til du har fået din lejlighed? (-der skal du kunne sige en dato. Det er ikke nok at du er skrevet op til en lejlighed) ---Og så skal du tænke på, om det ER så smart at få en voksen hund hjem fra Jylland til Nordsjælland lige nu? Jeg tænker på, at om en måned er vi stærkt på vej til nytår. Og det KUNNE skræmme hende med fyrværkeri så kort tid efter hendes flytning....... --Jeg har kikket på annoncerne på "gul og gratis" .. Jeg vil bare sige, at nogle gange kan den billigste hund osse blive den dyreste... --Åh, forresten, -jeg fandt lige en side hvor der står at en voksen tæve spiser 1-1½ liter tørfoder om dagen... Så det er omkring 30 kilo om måneden. Til sammenligning spiste min Silke 15 kilo om måneden, --da hun spiste mest (som unghund) og ofte havde spisende gæster.. Silkes tørfoder koster 449 kr for 15 kilo. Så du skal regne med 1000 kr -bare til tørfoder. http://www.canis.dk/oppdretter/rasepres.php?raseid=64 ---Og det kan ikke betale sig at købe billigt foder. Så står du bare pludselig med en stor syg hund.. Silkes mad: http://www.olivers.dk/Default.aspx --De bringer maden ud uden at det koster ekstra..... DET er jo nok en fordel i DIN situation.. :lol:

Det skal du snakke med din forsikring om. Hvis hun er syg, så kan du ikke få dækket udgifter til den sygdom, hun har. -Kun til de sygdomme, der måske kommer ude i fremtiden. Og de fleste forsikringer dækker heller ikke arvelige sygdomme eller sygdomme der skyldes manglende vaccination. ---Hvis hun allerede ER forsikret af hendes nuværende familie, så kan det være at du kan overtage DEN forsikring. Så skal du kontakte forsikringsselskabet. Hvis hun IKKE er forsikret, så er det sandsynligt, at forsikringsselskabet vil kræve en sundhedsattest inden du kan få hende forsikret. Sådan er det i hvert fald i Alm. Brand, hvor Silke er forsikret: http://www.almbrand.dk/abweb/pc?pid=pagAB_p_p_f_hundeforsikringProdinfo

--Det, der kan være et problem er, at ældre hunde kan have sygdomme, der kun bliver værre for hver år. Hvis tæven f.eks. lider af HD eller øjensygdomme, så vil det kun blive værre så længe hun lever. Og du vil ikke kunne få hende sygeforsikret hvis hun allerede ER syg. --Hun kan osse have epilepsi, allergi, kræft eller mange andre ting. UDEN at du kan se det på hende ved et kort besøg. --Det kan koste rigtig mange tusinde kroner ud af din egen bukselomme at have sådan en hund, der ikke er sygeforsikret. Hvis du vil have en brugt GD, så synes jeg du skal lade hende undersøge af DIN EGEN dyrlæge inden du beslutter dig. HVIS du er så heldig at hun bliver f.eks. 10 år, så kan du samtidig være så uheldig, at de sidste 5 år er meget dyre. AL! medicin og specialfoder skal du selv betale. Uanset om hunden er forsikret eller ej.

Min tidligere hund, Ramses, begyndte osse at reagere på fyrværkeri 2. nytår jeg havde ham. Så året efter fik han Bach's Rescue medicin. Vi startede med dråberne allerede i midten af november og han fik 7 dråber om dagen. Det betød, at han ikke tog sig særlig af de knald, der kom i december. Og efter jul, hvor skyderiet optrappes, -gav jeg ham bare dråberne oftere. Nytårsaften fik han dråber hver 2. time. ---Samtidig havde jeg lyden fra TV og radio skruet lidt ekstra i vejret. Og vi holdt ikke skyggen af vild fest. Der var ingen, der drak spiritus. Hunde kan ligesom børn blive skræmte af at deres mennesker er fulde og pludselig opfører sig helt uforståeligt.... Hvis de ikke er vant til det... --Og selvfølgelig havde jeg masser af hans yndlingsgodter og et par velvoksne "so-ører".. Da Ramses året efter fik et "skub" af en bil, tog både han og jeg selv rescue medicine hvert kvarter til det værste chock var ovre. http://www.shetla.dk/bach.html ---Og her er en fornuftig gennemgang af de de forskellige midler mod nytårs-angst: http://loppetjansen.dk/article_info.php?articles_id=2&language=da --Der omtales også et mildt beroligende middel, Clomicalm, som skal gives allerede fra november af. Og som ikke påvirker hunden så meget.. ---Silke er totalt ligeglad med lydene. Men hun sidder og kikker opmærksomt ud af vinduet på raketter og andre flotte lys. Hun virker ikke bange. Kun interesseret. ---Så det er jo altså ikke alle hunde, der lader sig påvirke. Og vi kan selv gøre vores til at hunden ikke opfatter fyrværkeriet negativt. Først og fremmest ved ikke at lade hunden mærke, at fyrværkeriet bekymrer OS. ---Første gang en hund oplever noget uventet. så vil den typisk reagere med forskrækkelse/opmærksomhed.. Og så vil den kikke på dem, den er sammen med. Hvis DE opfører sig helt normalt og ikke ser ud til at tage sig af det, så vil hunden heller ikke tage sig af det.