Hop til indhold

Birgitta

Members
  • Antal indlæg

    6.894
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Birgitta

  1. Kristian, hvis hvalpen er blevet afvist af sin mor, så er der enten noget galt med hvalpen eller der er noget galt med moderen. Begge dele vil give varige skader, hvis ikke man hurtigt finder problemet og løser det. Evt. ved hjælp af en amme. Afvisning af en hvalp sker jo ikke når den er 7 uger, men meget tidligere. Sådan en hvalp kan du ikke "redde". Det er IKKE!!! hvalpens tarv at komme ud til en hundeejer, der ikke rigtig har nogen erfaring med hvalpe af racen. Hvis man er interesseret i "hvalpens tarv" så lader man det lille pjevs blive hos sin mor til hun bliver accepteret igen. Sikkert når hun ikke mere forsøger at die hos sin mor. Men hvis det er situationen med denneher hvalp, så er det meget ubekvemt for opdrætter, der så enten må blive i Danmark i nogle uger endnu, --eller hun må tage både hvalpen og moderen med til Dubai. Den "afvisning" der kan finde sted i slutningen af de 8 uger, er en mere normal opdragelse af hvalpen fra moderens side. Hun skal ikke nødvendigvis stå rådighed med mejeriet i alle 8 uger. --Nogle tæver ammer deres hvalpe til de er 8 uger eller mere. Men der er også tæver, der stopper ammeriet tidligere. Og det betyder IKKE at hvalpene så kan undvære deres mor. Opdrættere er kun mennesker. Og der er ikke mange penge i at opdrætte hvalpe. Og slet ikke hvalpe af de små racer, der tit kun får et par hvalpe af gangen. ---Jeg tror ikke der er tale om pengegriske hvalpefabrikker. Men det er så dyr en hobby at have, at det ER et kærkomment tilskud til økonomien, når der kan sælges et kuld hvalpe.. --Og når familiens samlede økonomi til dels er blevet afhængig af et vist antal hvalpe om året, så VIL det svie, hvis man stopper avlen i ½ år fordi man har planer om at rejse udenlands. ---Tævernes løbetider kan man jo ikke ændre på, så man kan IKKE fremskynde en parring så kuldet kan nå at flytte hjemmefra før man selv har planlagt at rejse. Anyway. Det er opdrætter der har skabt situationen ved at lade tæven parre. Og det er opdrætter, der har den bedste løsning for hvalpen. Hvis hun prøver at bilde dig andet ind, så ER det altså løgn. ---Udtrykket "kennelmutter" er kærligt ment og bliver brugt om enhver opdrætter. Der er ikke skyggen af negativ klang i det. --Jeg tror ikke, at det er et udtryk specielt herfra HF, -for jeg har da brugt udtrykket helt tilbage fra da jeg købte min første "kennelhund" for ca. 30 år siden.. Jeg er ked af at vi ikke lever op til dine forventninger om at dele din glæde. Det skyldes måske, at rigtig mange af os her på Hunde Forum har oplevet hvor galt det kan gå med charmerende små hvalpe, der bliver solgt/købt over hals og hovede fra "engagerede og sympatiske" opdrættere. ---Opdrættere, der er helt umulige at få fat på når man tre dage senere står med nogle problemer med hvalpen. --Det kan være småproblemer, som man bare har brug for et godt råd om, --men det kan også være livstruende problemer som aldrig skulle have forladt kennelen. --Halvdelen af et hvalpekøb er da, at man dagen efter købet, --og dagen efter igen --og igen, -kan ringe til kennelmutter og høre, om hvalpens adfærd ER helt normal eller om der er noget, man gør galt... ---HVIS du tager hvalpen hjem, så er det altså helt bestemt en rigtig god ide at starte med et dyrlægechek. Ikke fordi du kan bruge det til så meget, men HVIS der er noget i vejen med hvalpen, så kan det jo ikke gå stærkt nok med at forsøge at behandle.
  2. Birgitta

    KOMONDOR

    Nej. Der er ingen Komondor-opdrættere i Danmark i øjeblikket. Så jeg er ikke helt med på, hvordan din veninde er blevet så forelsket i racen?? Er det ud fra et billede:lol: ? ---En komondor er en "gammeldaws" hyrdehund som er beregnet til at beskytte sin flok. Den er bestemt ikke særlig social. Den egner sig overhovedet ikke til små børn. Den kræver ekstremt meget motion og er bestemt ikke en hund for begyndere.. Og så skal den helst bo i landlige omgivelser... Herfra: http://www.hundeleksikon.dk/index.html og her: http://www.dogbreedinfo.com/komondor.htm Pelsen? Ja, den må ikke børstes, men den må gerne vaskes... Dog er den meget længe om at tørre. Jeg kunne være bange for svamp eller hudbetændelse hvis man vasker hunden i det våde danske klima. Der ER måske gode grunde til, at der ikke er nogen der opdrætter racen i Danmark. Svamp og hudbetændelse lugter en hel del værre end lort. Og så generer det hunden..
  3. Jeg synes der er forskel på, om der er tale om hvalpetræning eller hvalpemotivation.. Ved "træning" mener jeg at man går efter at lære nogle helt praktiske ting, og ved "motivation" er der mest tale om leg og socialisering. På vores "baby-træningshold" var fokus dels på at lære ejerne at en golden er ikke en hund, man kommanderer med eller rykker i line. Og så blev hvalpene --allerede 10-12 uger gamle-- introduceret for vand-apportering og apportering af en fugl. ---Nogle af hvalpene ville jo senere skulle bruges til jagt. --Og på hvalpemotivations-holdet legede vi altså og skabte os tosset og lærte tricks. --Hvalpene kunne lege med hinanden, og ejerne lærte at lege med deres hunde. --Der er faktisk mange nybagte hundeejere, der ikke kan finde på andet at lege med deres hunde end at "kaste pind". Jeg synes begge dele er godt. Der er altid racespecifikke hensyn, som man lettest kan tage på et hold specielt for racen. --Men størstedelen af socialiseringsprocessen foregår nok bedst på blandede hvalpehold. Jeg forstår ikke hvorfor Klubben for Små Selskabshunde ikke laver nogen som helst form for træning? Hvis der er nogen, der har brug for at komme tidligt på specialhold, så er det da de helt små racer, der slet ikke egner sig til at blive smidt lige ind på et hold for blandede racer i alle størrelser. --Papillon-klubben har både lydighed og agility, --ligesom klubberne for rigtig mange af de større racer har. Måske skulle ejere af små selskabshunde forsøge at foreslå klubben at man opretter socialiseringshold for hvalpe? --Racerne i klubben er temmelig forskellige, men man risikerer ikke at blive møvet af en labrador..
  4. Vi har gået til babytræning på specialhold i retrieverklubben (Silkes far lavede en hulans masse hvalpe indenfor 14 dage, så der var rigeligt til et hold). Og så har vi gået på hvalpemotivation i DKK, --forskellige racer. Nogenlunde samme størrelse allesammen.. --Har ikke stemt.
  5. Priceman, helt okay... Det er jo det jeg er her for..
  6. ...SURT! Jeg er IGEN uenig... Såvidt jeg kan se, er der kun ét billede, der er skarpt nok til at egne sig til udprintning.. -Nemlig nr. 1. Det er ærgerligt, at der mangler en lillebitte smule foroven... Måske er hovedet helt på originalbilledet... Ellers ville man nok ikke lægge mærke til det hvis der kom en ramme om. Hvis de andre billeder havde været lige så skarpe, så ville jeg osse have valgt et af vinterbillederne... ---Men hvis julekortene ikke skal være ret store, så kan det da godt være, at nr. 3 er skarpt nok. Start med at udprinte et prøvetryk af alle billederne i den størrelse, du vil have kortene..... ---Og selvfølgelig med så høj opløsning og så god billedkvalitet (på printeren) som muligt..
  7. Birgitta

    Har hunde følelser?

    Selvfølgelig har hunde følelser. De har bare ikke menneskelige følelser. De har HUNDE -følelser. Og de ligner på nogle områder menneske-følelser, og på andre områder gør de ikke. Problemerne opstår, hvis vi tror, at vores hund altid føler ligesom vi selv ville gøre i en tilsvarende situation. Ikke alene kan vi komme til at handle forkert overfor hunden hvis vi tror at dens handlinger afspejler følelser magen til vores. Men vi afskærer også os selv fra virkelig at kunne forstå vores hunds sande følelser og natur.
  8. Hvalpe er IKKE!!! "omkring 8 uger" når de bliver solgt. Hvalpe ER og SKAL VÆRE mindst 8 uger inden de må tages fra deres mor. Det er et lovkrav der er lavet for at beskytte hvalpene mod den glidebane, der ellers kunne opstå. Hvalpe må aldrig nogensinde tages fra moderen bare én dag før de 8 uger er gået. Men de må meget gerne blive hos mor til de er 9-10 eller 12 uger. DET er helt en sag mellem opdrætter og køber. Og det gælder ALLE hvalpe. Uanset om de er stambogsførte eller ej.
  9. ...Hvad der yderligere kunne bekymre mig inderligt, er at ikke alene bliver hvalpen udleveret 3 dage før den ifølge loven er gammel nok, --men hun er indtil da anbragt hos en veninde til kennelmutter, der er rejst til Dubai. Hvad så?? Er hvalpens MOR osse parkeret hos veninden med henblik på senere afsendelse til Dubai?? Eller rejser hvalpens mor osse til Dubai på onsdag? ---Det kan godt være, at jeg (igen) ser spøgelser, men når opdrætter kan sælge hvalpen 3 dage for tidligt, så kan hun altså osse lade moderen rejse fra hende en uge før tid... Som minimun vil jeg meget stærkt opfordre køber til at forlange at SE moderen på dagen for afhentning af hvalpen. En chi-hvalp, der bliver taget fra sin mor når den er 7 uger, er ret sikkert invalideret for livet. ---Jeg må indrømme, at jeg bliver helt dårlig ved tanken om den lillebitte hvalp, som åbenbart er så alene i verden at ingen sætter HENDES behov først.... Og det er mig en gåde, hvordan noget menneske kan være "tryg" ved at handle hvalp med en opdrætter, der BRYDER LOVEN ved at udlevere hvalpen for tidligt. En minimums-grænse er ikke en ca. grænse. Det er den aller- aller tidligste grænse for, hvornår man må fjerne en hvalp fra sin mor. Det kan sagtens være, at moderen er holdt op med at amme sine hvalpe da de var 6-7 uger. Men hvalpene er slet ikke klar til den store verden alene, i den alder. ...Og så kommer tanken: På hvilke andre områder er den lille hvalp blevet forsømt i sine første uger? -De tusindvis af kroner, der er sparet ved at vælge sådan et "godt tilbud" som den lille hvalp sikkert er, de penge kan være tabt så mange gange i løbet af det første år -på dyrlægeregninger- at det tidobler hvalpens pris ... hvis hvalpen lever så længe..
  10. Hvis kennelmutter rejser på onsdag, altså d. 29. HVEM passer så hvalpene til de skal hjemmefra????? DET er da over en uge i en meget vigtig periode af deres liv... Man kan kun sige: NEJ, NEJ, NEJ... lad være....... chi-er kan være overordentlig nervøse og psykisk sarte.... DET bliver ikke bedre af at komme for tidligt hjemmefra.......... ELLER at mangle den grundlæggende tryghed fra de er 7 uger...
  11. Det er for tidligt. Hun fylder først 8 uger d. 10.11. Det er ulovligt at tage hvalpene fra deres mor før de er 8 uger. Mange hvalpe bliver hos moderen til de er 10 uger. --Jeg håber, at chi-ejere vil komme på banen og fortælle noget om hvad det kan betyde for en lille hvalp at komme for tidligt hjemmefra.. DET er vist ikke en DKK-kennel. Men hvis hvalpen viser sig at være syg, så kan du bare kontakte kennelen ......... i Dubai... Kennelmutter smutter på onsdag... Utroligt, at du føler dig godt rustet af rådene herfra, --og du så ikke følger nogen af dem..
  12. --At din kusine er utilfreds med SIN hund fortæller jo ikke noget om, hvorvidt hun ville være blevet tilfreds med en berner? Måske har hun nogle urealistiske forventninger til sin hund? Så kunne det være gået lige så galt --eller værre-- med en berner. For få år siden var der rigtig mange arvelige problemer med berneren. Både adfærdsmæssigt og med hensyn til sygdomme som kræft og allergi. Sygdomme der var med til, at ikke alene blev berneren gennemsnitligt kun 7 år, men den var også tit syg det meste af dens liv. Jeg har selv haft to bernere, der ikke blev 5 år, og som var alvorligt syge i mere end halvdelen af deres liv. Jeg ved ikke, hvor store de problemer er i dag. Væk er de næppe, -jeg har selv valgt at "sidde over" med en hund. Og har derfor valgt en golden denne gang. OG er blevet opmærksom på nogle positive egenskaber i min golden som jeg aldrig har fundet i mine bernere. Jeg vælger ikke hund efter hvad jeg vil have! Men efter hvad jeg kan give! --En klog hundeejer overvejer snarere race efter hvilke krav hunden stiller til HAM/HENDE.. IKKE ud fra at man forventer visse ting fra hunden. For så kan man næsten ikke undgå at blive skuffet. Og man bliver SÅ overrasket over, at hunden også stiller en masse krav. Hvis DU mener, at DU kan leve op til de specielle krav som en grand danois stiller til sin ejer, jamen så er det jo fint! Kik realistisk på, hvad DU har at tilbyde din hund. Ikke omvendt. Og vælg race efter DET. Og når DET så er sagt, så synes jeg det er en rigtig glimrende og supergod ide at du melder dig ind i Grand danois-klubben. Der kan du lære rigtig meget om racen. Og det ser ud til at være en rigtig god kennel, du kar kontakt til. ---Men hvalpene fra deres sidste kuld er næsten ½ år gamle, så de ER vel ude i nye hjem. Og de planlægger næste kuld i 2010... --Hvalpe er jo ikke noget, man har siddende til afhentning. Man kan sagtens være på venteliste i flere år til gode hunde af specielle racer. ---Du skriver at du skal lige skrive lejekontrakt? Så er det forhåbentlig en lejlighed i stueplan, du flytter ind i?? For hvis bare lejligheden ligger på første sal, så kan du godt glemme ALT om så store racer... Trapper og grand danois-hvalpe er NOT!
  13. ---Jeg tror du skal overveje at starte med en anden race? Du er ikke så gammel, så du kan nå at have mange hunde i løbet af dit liv. Som allerførste hund synes jeg ikke at Grand danois er så god. Især fordi man skal passe rigtig godt på sådan en stor hund igennem hele dens opvækst, ja hele dens korte liv. Den bliver sær hvis den ikke får lov til at være sammen med andre hunde. Men den får dårlige ben, hvis den skal gå for meget. Hvis du startede med en mere robust hund, som f.eks. en labrador, så kunne du lære en masse ting om hvad en hund har brug for undervejs. Og når du har lært en masse, så kan du vælge en grand danois næste gang, om 10-15 år. Hvis det stadig er det, du vil. ---En labrador er ikke lige så dyr i kost. Den kan meget bedre gå selv. Og man kommer ikke så let til at gøre noget helt forkert i dens opvækst. Og en hund i mellemstørrelse som en labrador er meget nemmere at have med i bus og tog. ---Når man har hund, så er hele livet én lang uddannelse. Man kan slet ikke undgå at lave fejl -og få problemer- undervejs. Det er det, man lærer af. 1000 kr om måneden er helt rimeligt til en mellemstor hund. Det er hvad jeg selv har brugt på min Silke de første år af hendes liv. Så tæller jeg osse træning og transport med. Hunde kører ikke gratis med offentlig transport her hvor jeg bor. --Med en grand danois skal du måske osse afsætte penge til udstilling og HD/AA-fotografering. Det er en relativt sjælden race herhjemme. Så opdrætter kan sagtens stille krav om at du skal sørge for sådan noget, hvis du overhovedet skal få lov til at købe en af deres hvalpe. ---Og mange opdrættere stiller krav om at køber skal besøge hvalpene nogle gange -f.eks. en gang om ugen-- fra de er 4-5 uger til de flytter hjemmefra. DET kan være svært uden bil hvis der kun er en kennel med hvalpe i den anden ende af landet. Har du nogen ide om, hvornår du skal have hund?
  14. --Da det er en grand danois du drømmer om, så kan du måske vælge en forsikring fra Topsikring eller et andet sted. Tit er det sådan, at hvis man har sine forsikringer samlet hos ét forsikringsselskab, så får man noget rabat. Hvis du f.eks. har forsikring på bil, hus eller husstand, så kan det forsikringsselskab måske tilbyde dig en billigere forsikring. Mange af hundesygeforsikringerne gælder kun til hunden fylder 10 år. Det er ikke så smart for de fleste hunde, for med alderen kan der komme nogle sygdomme. Men da en grand danois sjældent bliver så gammel, så vil du måske vælge sådan en forsikring. Er du klar over, at sådan en lille hest sagtens kan spise for 500 kr om måneden i den tid den vokser?? :mums: ----Og hvis du f.eks. vil gå til træning med den, så kræver det en bil. En STOR bil. For sådan en langbenet pony må altså ikke gå ret meget før den bliver rigtig voksen. ---Men jeg forstår dig godt. De er umådeligt charmerende. De KOSTER bare... Hele deres liv.
  15. Awa???... Jeg tror at vi misforstår hinanden.......... Jeg skriver jo netop, at når der ikke står noget, så er det IKKE lig nul... Du mistolker oplysningerne i databasen. Det, jeg siger er, at hvis der ikke står noget tal ud for et indholdsstof, så betyder det IKKE at der er nul enheder af indholdsstoffet i fisken. Det betyder, at fisken ikke er blevet undersøgt for det pågældende stof. Og dermed kan du ikke sige, om de forskellige indholdsstoffer i rå fisk er blevet nedbrudt ved kogning/frysning. Det er nemlig ikke blevet undersøgt. Om et stof findes i meget ringe mængde --i forhold til behov--- i en fisk er selvfølgelig interessant nok at vide, for så er det ikke der, man skal søge for at få dækket sit behov. Men det bliver helt uinteressant at vide, at indholdet af det pågældende stof bliver endnu mindre når man koger fisken. --Måske er det derfor mange stoffer ikke er blevet undersøgt i den tilberedte udgave. ---Jeg kan ikke finde de to rødspætter du refererer til. Så vidt jeg kan se er der kun en rå spætte. Den frosne har fået en fed panering. Så den kan man vist ikke bruge resultaterne fra.. --Det der kunne være interessant var at se tallene for en fed fisk som laks, makrel, sild efter varmebehandling... Hvis jeg sammenligner torskeLEVER rå og konserveret, så sker der altså ikke nogen ødelæggelse af vitaminindholdet eller af aminosyreindholdet... Der er f.eks. 100yg D-vitamin både før og efter den stakkels lever er blevet saltet, varmebehandlet og puttet i dåse... :-PAng. den oprindelige torsk: Du skriver faktisk: ---Og så kommer du med en lang række stoffer, hvoraf de fleste slet ikke er blevet opgivet i din kilde. Og hvor kun 2 kan siges at "forsvinde", nemlig c-vitamin, som vi jo ved er varmefølsomt. Og som hunde vistnok slet ikke har brug for, fordi de kan danne det selv? Og D-vitamin, som findes i forsvindende lille mængde også i den rå torsk. --Alle de grundstoffer, som du hævder skulle være "helt eller delvist forsvundet", de er slet ikke undersøgt. --Sandsynligvis fordi man VED at de ikke "forsvinder". Hvor skulle de forsvinde hen? -Det er jo ikke ustabile organiske stoffer, men grundstoffer, der er undersøgt for. Og aminosyrerne --som du så flot forbigår i tavshed, de er faktisk --forståeligt nok--- steget en lille smule allesammen ved kogningen. "...fanden og biblen.." hentyder til, at også fanden tolker visse skrifter så de passer i hans kram.. Meget almindelig vending i MIT univers.
  16. Hihi... Silke kunne da godt have været med i sidste måned... ---uden aftegninger... ---Hun har bare været en tur gennem skorstenen..
  17. DU er jo netop et godt bevis på, at det IKKE skal være Admin, der skal bestemme hvem der er udenfor kategori. Man melder vel sit billede til, fordi man selv mener at det har en chance for at vinde. Og man bliver da helt naturligt stødt når man får besked om at det ikke er godt nok.. ---Hvis du havde fået dit billede med i sidste måned, så kunne det have vundet, ---eller det kunne have fået dumpekarakter fordi hunden ikke var mørk nok....... anyway, det havde ikke været én mands beslutning. Og der er jo altid flere hunde, der får lave points, af forskellige årsager. Så det må man leve med, selv om man er uenig. --For selvfølgelig synes man da at éns egen hund har fortjent at vinde. Hver måned. ---I denne måned kan man jo selvfølgelig selv se bevægelsen i billedet, --selv om det for alle andre ser ud som om hunden er faldet i staver......
  18. Sååe, såe...:ae: Det ER jo som du gerne vil have det... Hvis du kikker på de afgivne points på nuværende tidspunkt, så har ALLE hunde fået mindst 3 points. Så der er nok 3 brugere, der giver points til ALLE. Eller ejere af "stille" hunde, der har givet trøstepoints til hinanden. Og til sig selv. For man lader vel ikke et billede deltage uden at man SELV synes det er godt. Men derudover er der da næsten ikke givet nogen points til de billeder, der ikke viser tydelig fart, --uanset om det er fordi hunden ser ud som om den "løber baglæns" eller om det er fordi den har alle fire ben på jorden. Det JEG er uenig med dig i, er hvem der skal bestemme om billedet hører til i kategorien. Jeg synes vi er rigtig gode til det selv. DET behøver vi ikke Admin til. Hvis HAN skulle gøre det, kunne det give anledning til surhed og frustration overfor HAM. Lad da hellere "synderne" opleve, at holdningen blandt brugerne her på HF er, at vi skal overholde reglerne. Ellers får vi bare ingen points. Du kan forøvrigt nemmest se hvad jeg taler om hvis du åbner HF i to vinduer. Et med afstemningsresultatet og ét med billederne...
  19. Og jeg kan ikke se at det er uvæsentligt at der er professionelle billeder i en amatørkonkurrence... Sådan ER vi jo forskellige. ----Når vi alle er dommere, så kan vi jo hver især dømme dem ude, som går imod hvad vi mener er rigtigt. Og vi har jo endda mulighed for at debattere vores meninger her, mens der bliver stemt. På den måde bliver alle informeret om vores forskellige meninger. Og alle har derefter mulighed for at stemme efter deres egne meninger.. Det er da mere ideelt end at vi forsøger at presse Admin til at "holde med" nogle af os mod andre... Jeg er jo enig med dig i, at motiverne bør holdes indenfor kategorien. Men det er der åbenbart andre, der ikke er... Ellers ville problemet slet ikke være der. Og jeg er uenig med dig i, at det er Admin, der skal vurdere om billedet hører til i kategorien. Jeg mener, at det er OS. jo Ellers kunne man lige så godt lade Admin bestemme vinderen -uden afstemning. Vi skal bare hver især stemme på den vi -hver især- mener opfylder alle betingelserne bedst. --Du kunne have sat Futte-billedet på, hvis det var DET du mente havde bedst chance for at vinde... Eller jeg kan hyre en professionel fotograf til næste måneds billede. HVIS det er så vigtigt at vinde. ---skarpheden følger jo tit automatisk med professionaliteten..
  20. Træls, hele mit indlæg "gik bort".. Nåmen jeg synes da bare at vi skal lade være med at stemme på de billeder som vi hver især ikke synes hører til i konkurrencen. Der er nogle der ikke bryder sig om hunde i fart med alle fire ben på jorden, og der er nogle der ikke bryder sig om professionelle billeder i en amatørkonkurrence. Og så er der osse nogle, der ikke bryder sig om uskarpe billeder. Personligt vil jeg frasortere de billeder, der ikke tydeligt viser at hunden er i fart. Og jeg vil frasortere de professionelle billeder. Men det bliver selvfølgelig et professionelt billede, der vinder. For de skulle da meget gerne være bedst. Og min verden vælter da ikke af den grund. Men jeg synes netop at uskarphed kan understrege hundens bevægelse og give billedet et ekstra dimension, så de billeder bliver ikke frasorteret af mig. Vi ER forskellige, og vi HAR forskellige meninger. Hvorfor er det Admin, der skal sidde og vurdere hvilke meninger, der er "rigtige" og hvilke der er "forkerte"?
  21. Admin er nok taget på efterårsferie..... ua... er vi HELT alene ..
  22. ...det var netop hestekød som min første berner fik mest af..... Vi købte store mængder at det fineste kød fra nødslagtede heste....... Han fik meget bedre bøffer end vi andre fik. Der er MEGET godt kød på en hest. Ramses fik fejludviklede led i alle fire hjørner... han blev 4½ år... Jeg tror ikke på, at de store hunderacer har godt af at leve af kød i deres vækstperiode. Uanset hvor fint det kød er. Mindre hunde kan måske tåle det....... Men et eller andet i min fornuft siger mig, at der er noget galt med at fodre chihuahua'er med heste.. Priceman, dit postulat om at alle de vitaminer bliver nedbrudt ved kogning holder ikke. For mange af de vitaminer du henviser til findes hverken i råt eller i kogt torsk. Og andre findes kun i lille mængde i den rå torsk. Og de fleste af de ting, der kun er i lav mængde i rå torsk er der slet ikke undersøgt for i kogt torsk... --Intet tal i kolonnen er ikke det samme som et nul. Intet tal betyder, at der ikke er undersøgt for det pågældende stof. Hvis alle vitaminer og mineraler i fisk blev ødelagt ved opvarmning, så var der jo heller ingen mening i at VI spiste tilberedt fisk? ...fanden og biblen... :lol:
  23. ...Når min dyrlæge skriver regning, så skriver hun de forskellige ting og hvad de koster... og så lægger hun moms til --bagefter... Tror du ikke det er det, der er sket på din regning? ---Det er DYRT!!! at have hund. Selve anskaffelsen er det mindste af det. Du skal nok lige høre din dyrlæge om årsagen til den der "knoglemisvækst". Hvis det er albueleds-artrose (AA) så ville en forsikring alligevel ikke have dækket. For det er et arveligt problem. Hvis det er AA, så skal opdrætter have besked, så de kan tage højde for det i deres avl fremover. Og hvis det er en DKK-kennel så kan du få op til halvdelen af pengene tilbage for hvalpen. ---Hvis du ikke har tillid til din dyrlæge, så skal du da skifte. Dyrlægen som Ascha anbefaler, Claus Sloth på Skovshoved dyreklinik, -kender jeg. Og jeg ville selv vælge ham hvis jeg boede i nærheden... Og jeg er endda glad for den dyrlæge jeg har. Men Claus er bare både superdygtig og meget sympatisk. ---Hvis det skal være billigt, så skal du nok holde dig til Landbohøjskolen. De har jo brug for patienter i uddannelsen af dyrlæger. Man betaler stadig de reelle udgifter. Men det er billigere end en dyrlæge i en praksis kan gøre det. TRÆLS!! med sådan noget....... :ae: Er det andet forben helt i orden?? Eller risikerer du at DET skal opereres i næste omgang?
  24. Jammen... det er da pudsigt... Mennesker spiser jo rå fisk. Sushi? Hvis bare fisken har været frossen i et døgn, så er der ikke nogen helbredsrisiko... Man skal bare ikke hive fisken lige op af havet og æde den.. DET skal man være en ulv for at kunne tåle..
  25. Øj, NEJ... ikke bruge gamle øredråber. Og slet ikke hvis du har en tid hos dyrlægen. For øredråberne kan dels være for gamle og de kan gøre ondt værre..... Eller de kan skjule problemet så det er sværere for dyrlægen at finde ud af, hvad der er galt. Har Bella været i skoven? Eller bor i i nærheden af steder hvor der færdes ræve? Jeg kommer nemlig allerførst til at tænke på ræveskab når du beskriver den voldsomme og ret pludseligt opståede kløe. Ræveskab giver meget tit kløende ører. Og tit er der kløe inden der er noget at se på huden. Skabs-miden, der forårsager sygdommen, kan på denne årstid leve ret længe hvis den falder af en ræv. Så derfor kan Bella være blevet smittet hvis hun går tur et sted hvor der f.eks. om natten lister en ræv rundt. http://www.dahlgaardsdyreklinik.dk/sw9690.asp
×
×
  • Tilføj...