Birgitta

Silke er født 4. april. Og da jeg fik hende hjem d. 30 maj var hun sådan set renlig. Hun og hendes søskende havde lært af deres mor og deres mormor, at man tisser i haven, -ikke i stuen. Det år (2002) var der en temmelig varm periode, der strakte sig fra midten af maj til lang hen på sommeren. I den tid var der konstant adgang til haven når vi var hjemme. Ramses (berner sennen), som jeg havde før, var født i august. Og da jeg fik ham hjem i oktober, var der regn og rusk og kulde udendørs. Så døren kunne ikke stå åben ud til haven. --Og et par år før jeg fik ham havde jeg lagt det lækreste heluldne lyse berber-væg-til-væg tæppe over det meste af lejligheden... Så var det at min gamle hund, Ronja, døde. Og jeg fik Ramses. En hundehvalp og et dyrt væg-til-væg tæppe og et koldt og blæsende efterår er IKKE sagen. --Jeg gjorde alle fejlene med at råbe "Neiij" når han satte sig og tissede eller sked... Og jeg greb ham og satte ham udenfor... Jeg lagde aviser og tæpper rundt omkring på strategiske steder. Og flyttede ham ind på de samme steder når der løb noget ud af ham... I bakspejlet tror jeg slet ikke han anede hvad det hele egentlig gik ud på.. Ramses blev først renlig med tisseriet den efterfølgende sommer. Da må han have været ca. 10 mdr. ---væg-til-væg tæppet måtte kasseres.... ("berner-lasagne" er et efterårs havefænomen, der består af lag af skiftevis velvoksne hundelorte og nedfaldne blade. Det kan ikke ses, --andet end som brune lortelugtende potespor på det lyse gulvtæppe.. )

Joo... men min oplevelse med barf er et indkøb af nogle pakker frossent "foder". Og DET var i hvert fald ikke kvalitet. På samme måde tror jeg godt du ved, at der faktisk FINDES tørfodere i dag, som kun bruger ingredienser, der KAN og MÅ bruges til menneskeføde. Altså ingredienser, der er godkendt af fødevarestyrelsen. DET er BARF fra barf-producenterne IKKE. :(Jeg ved ikke, om det er en god ide at fodre sin hund udelukkende med råt kød........... Som sagt er det ikke nærmere undersøgt endnu. MEN jeg ved at der findes BARF produkter, der er lige så ringe som de ringe tørfoder-produkter. --Jeg siger bare, at når du selv bruger BARF i allerhøjeste kvalitet, så må du da sammenligne med tørfoder i lige så høj kvalitet. Jeg VED der er flere. Men Olivers er et af dem.

...Men tosaen er en stor hund... --Når du skriver "bare i lidt mindre størrelse" mener du så at den hund du så er mindre end schæfer... eller er det schæferen og labben der er i mindre størrelse..?

Måske er det en Tosa Inu?:

...men hvis det er affaldsprodukter, der bekymrer dig, så kan de jo lige så godt findes i BARF-kød? Og hvis det er ensidigheden, så kan BARF da være lige så ensidigt, --måske endda mere- end de andre fodertyper? BARF kunne f.eks. bestå af en blanding af afskær fra indmad og det ringeste kød fra et bestemt dyr? Altså "animalske biprodukter"? --Ting som absolut ikke findes i de bedste tørfoderprodukter.. Hvis man ser sig for og ikke køber den ringeste kvalitet, så kan man da få kvalitetsprodukter indenfor alle tre hundemadsgrupper (BARF-tørfoder-hjemmelavet). Det giver ingen mening at sammenligne det ringeste fra den ene gruppe med det bedste fra en af de andre?

...Jeg ved ikke rigtig, hvad der sker her.. Jeg tror Silke nyser... Eller osse er det solen der er for stærk..

Det er helt umuligt at gennemskue om teorierne omkring hundefoder bygger på realiteter eller ej. Og det er uanset om vi taler om BARF, tørfoder eller hjemmelavet mad. --Og de tre kategorier rummer igen en række forskellige underkategorier, der kan være mere eller mindre sunde/skadelige for hunde. AL!!! viden indenfor de forskellige kategorier bygger på optimistiske fortaleres rosenrøde beskrivelser og gætterier. ALLE teorier ER kun teorier. Og i sådanne teorier er der tendens til, at man ikke altid har taget højde for alle faktorer. Kun tiden vil vise, om sidste skud på stammen, BARF, er bedre for vores hunde eller ej. Og i øjeblikket er der ikke engang startet nogen uvildig forskning på det område. HVIS man indsamlede informationer om hundenes liv på barf contra andre fodermetoder, så ville man i løbet af en ti års tid kunne se om der var nogen effekt -heldig eller uheldig- af barf-fodringen. Ikke før. Det er IKKE godt nok at den enkelte hundeejer siger at "barf er godt, -for min hund har det godt", --eller som jeg: "barf er skidt, -for nogle hunde får det skidt". --Og det er helt hul i hovedet at bygge sin viden udelukkende på producenternes oplysninger. Så er det altså ikke "viden" men "tro". Der skal UVILDIG indsamling af informationer til. Det KUNNE f.eks. være dyrlægerne der registrerede hvilken kost deres patienter fik. Race og alder. Og selvfølgelig hvilke sygdomme hundene havde livet igennem. De oplysninger kunne så løbende indsendes til et centralt register. Og herudfra kunne man så se en antydning af om nogle former for kost var bedre end andre former.. Der ville stadig være store muligheder for fejl, for nogle dyrlæger har måske økonomisk fortjeneste af at anbefale tørfoder. --Jeg er dog naiv nok til at tro, at det er de færreste der ligefrem vil forfalske deres oplysninger af den grund.. Men det er ikke nogen ideel undersøgelsesform. Det er bare den eneste reelle mulighed. For det ville være både økonomisk uopnåeligt og på grænsen til mishandling at udføre fodermæssige dobbeltblindforsøg på kontrollerede grupper af hunde... Uanset hvad, så ER der ikke nogen igangværende registrering, undersøgelse, forskning eller lignende, der kan give os klarhed for, om vi slår vores hunde ihjel med BARF, --eller om vi slår dem ihjel med tørfoder eller hjemmelavet. ---Nogen skal iværksætte undersøgelsen. En uvildig instans skal betale en masse penge til det. Måske kunne der afsættes forskningskroner til projektet. Eller måske kunne de forskellige hundeforeninger gå sammen om at støtte økonomisk... Uanset hvad, så er det noget der ligger langt ud i fremtiden. Hvad vi gør med vores hunde indtil da, det er langt henad vejen hasarderet gætning.. Det kan gå godt, --men det kan osse gå skidt. --Personligt vil jeg holde mig fra ekstremerne......... For der HAR jeg været..

Silke, 6½ år. Verdens smukkeste, rødeste, klogeste og mest aktive golden. --Vi har overvejet at oprette vores egen race: Kobber-retrieveren.. Hun er lydighedshund og har flere 1. præmier i DKK klasse 3.

Hm... Ikke verdens skarpeste. HUNDEN kan godt. KAMERAET kan godt... Så mangler der bare lige at jeg osse får lært det......

Nej, jeg tror ikke der er en allergisk reaktion. Det er snarere en almindelig irritation fra plantesaft. Der findes faktisk 20 forskellige planter der er i familie med bjørneklo. De tre af dem er den gruppe som man kalder Kæmpe-Bjørneklo. Men blandt de andre planter er der meget mindre hjemmehørende arter, som også har en stærkt generende saft, men planterne er meget mindre end kæmpebjørnekloen, måske kun omkring 1 meter høje. Blomsterstandene kan minde lidt om bjørneklo, og blomsterne er hvide eller gule. Også saft fra vild pastinak eller vortemælk kan give forbrændinger på huden. Og sikkert en masse andre vilde planter. Naturen kan være ond. Der er ikke andet at gøre end at holde sig fra marken til saften er grundig tørret eller skyllet væk. Og hvis en hund kommer derud ved et uheld, så må man skylle poter så snart man kommer hjem..

Det myldrer med løse påstande, som bliver fremsat som urokkelige sandheder. Der er så mange af dem, så det er umuligt at tilbagevise dem uden at bruge uforholdsmæssig meget tid og energi på det. Og uden nødvendigvis af få nogen positiv respons. Så jeg vil holde mig til hvad jeg VED. Og hvad jeg har oplevet. Jeg VED at eneste energikilde i rent reelt kød er protein. Altså 100% af energien kommer fra protein. --I fedt kød kommer en væsentlig del af energien fra fedt. Jeg VED at en hvalp af gigantracerne der overfodres med protein er i risiko for at få forværret led der måske i forvejen er genetisk svage. Og jeg VED, at hvis en hund --med alderen f.eks. får svage nyrer (meget almindeligt for ældre hunde) så er behandlingen at sætte hunden på en kost, der ikke belaster nyrerne for meget. Det vil være et tørfoder med lavt proteinindhold. Højt proteinindhold i kosten kræver raske nyrer. -----Og jeg har oplevet at opfodre en hvalp, -berner sennen- med store mængder reelt kød, -især heste-, okse- og kyllingekød. Derudover tilskud af benmel og ekstra calcium efter en fra opdrætter nøje angivet foderplan. -Det var før tørfoder var almindeligt brugt. Min hund blev ikke bare usædvanlig stor for en berner, men han blev kohaset bagtil og fik alvorligt skadede albueled som måtte opereres, da han var et par år. -Efter den oplevelse læste jeg alt hvad jeg kunne finde om hundes udvikling og hvordan kosten optimalt kunne sammensættes. Det var i opstarten af tørfoderets tidsalder, så informationerne dengang var sikkert præget af at tørfoderet skulle gøres populært. --men sikkert også grundet i, at dyrlægerne så adskillige hunde, der blev fejl-ernærede i opvæksten. Enten på en kost af kartofler, sovs og leverpostej, --eller på en kost med for højt proteinindhold. Allerede dengang var der godt og dårligt tørfoder. Det "gode" var sammensætningsmæssigt korrekt, men ikke nær den kvalitet som vi ser i dag. Og det "dårlige" var udelukkende lavet af affaldsprodukter. Og der var end ikke de nødvendige næringsstoffer i. Det var dengang. For nylig fik jeg kendskab til en lille hvalp af en mini-race, som blev opfodret med barf. Efter få uger hos den nye ejer får hvalpen alvorlige tegn på nyresygdom, og dyrlægen anbefaler øjeblikkeligt stop med barffoderet. Hvalpen får det gudskelov hurtigt godt igen på almindeligt hvalpetørfoder fra dyrlægen. ---Hvis nyrerne havde taget varigt skade, så havde dilemmaet været: Skal man sætte hvalpen på et proteinfattigt foder som skåner nyrerne bedst muligt men som kan forårsage udviklingsforstyrrelser i opvækstperioden? Eller skal man fortsætte med almindeligt hvalpefoder og risikere en udvikling af nyreskaden som kunne betyde diæt hele hundens voksne liv -og måske en forkortelse af livet? ----De ekstrem-hunderacer vi har, --har sikkert en fordøjelse, der ligner en ulvs, --måske.. det ved jeg faktisk ikke. Postulater bliver ikke nødvendigvis sandheder ved at blive gentaget i det uendelige. Men de hunderacer har jo helt andre krav til, hvad det indtagne foder skal kunne udvikle dyret til. Helt forskelligt fra hvad en ulv skal udvikles til. Det kan vi se med vores egne øjne. ----------------------Og så har jeg stået med fingrene i to pakker BARF-foder for første gang. Den ene var en pakke "fjerkræ" og den anden en pakke "fjerkræ med brusk & ben". Begge fra Pansen, som leverer til "rigtig hundemad" Ingen af pakkerne indeholdt noget som kunne betegnes som reelt kød i samme kvalitet som fødevarer til mennesker. Det var mørkt, blodigt fnuller som ikke bar det mindste præg af at være udskåret på nogen måde. Pakken med brusk og ben indeholdt da nogle stumper af brusk, men ikke nok til at det ville kunne dække noget behov for calcium under opvækst. Begge pakker blev kogt, --med rigelige mængder af hvidløg og oregano for ikke at få huset forpestet af en ubehagelig fjerkræ??? lugt.. Hvis DET skulle være egnet til menneskeføde, så foretrækker jeg at blive vegetar på fuldtid. (Silke er heldigvis ikke kostfornægter) Ifølge Fødevarestyrelsen, som jeg har kontaktet, så er kød der sælges som BARF-foder til hunde, IKKE godkendt til menneskemad. Det er nøjagtigt det samme, som anvendes til tørfoder. Og dèr betegnes "animalske biprodukter". Hvis jeg skulle vælge at fodre min egen hund med BARF, så ville jeg aldrig i livet bruge penge på det elendige "hundeæde" som producenterne af barf sælger. Jeg ville finde hendes kød i supermarkedets køledisk eller hos min egen slagter. Det er ikke engang ret meget dyrere, --ja, med en flink slagter kan det gøres billigere. BARF-foder koster jo fra 30 kr til over 100 kr pr kilo. For affaldskød! ---Mange af de forskellige hundekostråd der findes i dag kan sidestilles med de "kostbevægelser" der løbende eksisterer til mennesker. Fortalerne er brændende tilhængere af èn eller anden "guru", men reelt er teorierne bag kostplanerne tit hjernespind grænsende til det religiøse. Nogle mennesker BLIVER hjulpet. Men mange bliver ikke, og nogle tager endda skade. ---------HVIS man vælger at barfe sin hund, så er det altså altafgørende vigtigt, at man ikke skjuler det for sin dyrlæge. Der kan være situationer, hvor det kan betyde liv eller død hvis dyrlægen ikke har den information. Og det gælder altså uanset om barfen kommer fra supermarkedet eller fra en barf-forhandler. Og det gælder forøvrigt osse alle mulige kosttilskud. Dyrlægen skal vide, hvad man har puttet i hunden. Også selv om man ikke selv mener, det har nogen betydning.

Kennelhoste er ikke særlig farligt, og de fleste hvalpe eller unge hunde får det på et tidspunkt. Men hvis det er en helt lille hvalp, og hvis det er en af de første dage i skal besøge hende, så skal I nok ikke tage jeres hund med. Eller udsæt besøget en uges tid. Det er helt sikkert noget I skal snakke med ejerne om. For det kan være noget besværligt at stå med en lille syg hundehvalp når man måske lige havde planlagt at starte på arbejde igen..... De fleste hund er syge en uges tid, men det kan sagtens trække ud i flere uger, hvis man ikke passer på hunden. Du kan sagtens risikere, at din hund begynder at hoste igen når han leger med en livlig hundehvalp hvis han kun har hostet nogle få dage. Ro er den bedste behandling af kennelhoste.

Merle aussier har øget risiko for døvhed. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at parre to af slagsen. Det er ikke på grund af udseendet at man ikke må avle.

Okay... Jeg kommer sjældent ned under 300.. Men det vidste jeg godt. Det er en af årsagerne til at Silke og jeg opgav klikkertræning. Men det er en quick lille test. Jeg tror jeg gemmer den til børn og børnebørn...

Ooooh.. Jeg føler mig ganske smigret.. Det er MANNE år siden at jeg var i overgangsalderen.. Jeg er 60 år . DET er en anden ting ved at kommunikere her på siden eller på andre sider: Man har ikke altid nogen fornemmelse af, hvor gamle folk er. En 15 årig kan måske tillades længere tråd mht. sprog end en 60 årig?? Hvis man kender hinanden privat, så ser man måske gennem fingre med flere uforskammetheder, hvis man forstår baggrunden. Men jeg har indtil i dag kun mødt meget få af HF's brugere. Og jeg vil derfor ikke være i stand til at vurdere alder eller køn ud fra andet end hvad den enkelte SELV fortæller. Og hvis folk ikke oplyser deres alder, -ja så kan de heller ikke forvente overbærenhed fra brugere som ikke kender dem, uanset om de har brug for overbærenhed på grund af pubertet eller på grund af overgangsalder. :bigsmile: Hvis jeg selv skulle have brug for overbærenhed så ville det være på grund af demens..... Men det jeg ikke husker kan jeg jo altid spole tilbage og læse op på..:lol: --Så jeg klarer mig, stort set uden overbærenhed hvad DET angår. --Men måske er det netop på grund af min alder at jeg slet ikke overhovedet føler nogen som helst trang til at rapportere tåbeligheder fra andre brugere til unge flinke Admin. --Og fordi jeg har oplevet fra andre sider, at en debat absolut fungerer bedst hvis alle kan komme til orde --på godt og ondt-- UDEN at man behøver at frygte at der dukker en "overherre" op og redigerer og sletter og uddeler påtaler. Så hellere tage de skrammer med som livet medfører.

Det er jo IKKE det at en gammel tråd bliver åbnet igen, at jeg har noget imod. Men at der kommer en øjensynlig helt ny bruger?? der som et af sine allerførste indlæg farer igennem en tråd for at falde over et indlæg som slet ikke har noget med den oprindelige debat at gøre. Undskyld, det er min paranoia, der får mig til at tro, at det "uskyldige nye medlem" er inviteret til debatten af andre brugere netop med den hensigt at understrege deres egen mening endnu en gang. Som om en mening bliver mere værdifuld eller sand af at blive gentaget:roll:.. Men sådan er det jo selvfølgelig ikke! Det er bare min lille paranoia, der tager over. Bær over med mig!

Mange hvalpe får nogle omgange med let øjenbetændelse. Det er nærmest ligesom at små børn næsten konstant er forkølede i en periode. Let øjenbetændelsen er smitsom, så hvis Karla leger med andre hvalpe eller unghunde, så hjælper det ikke så meget at få øjensalve eller -dråber til Karla, hvis hendes legekammerater ikke bliver behandlet....... Samtidig.. Men man kan tørre øjnene med noget fugtigt vat. Du skal ikke "bade" øjnene med kamille. For det usaltede vand kan virke irriterende på øjnene fordi det jo skyller de saltede tårer ud af øjnene. Vi ved selv, hvordan almindelig vandhanevand kan genere øjnene hvis vi drypper det lige ind i vores egne øjne.. Hvis Karla skal have badet øjnene så der kommer væske IND i øjnene, så skal du bruge sterilt isotonisk saltvand, som du kan købe i ampuller på apoteket. Når Silke har haft let øjenbetændelse, så har jeg lavet en kop kamille. Og så har jeg dyppet en vatrondel og trykket den godt af, så der ikke løber kamillethe ind i øjnene. Og så har jeg bare tørret øje og omgivelser. Man starter ude fra øjenkrogen nærmest øret og tørrer med det fugtige vat ind mod næsen. Øjet har ligesom en lille "hældetud" ind mod næsen, hvor skidt og tårer --og søvn-- lettest kan rende ud. MEN.... Udflod fra øjnene kan osse være tegn på alt muligt jævelskab mellem himmel og jord: Fremmedlegeme, hundesyge, øjenkatar, hornhindebetændelse, entropion, og sikkert endnu flere ting. Så man skal IKKE bikse med det i længere ting. For alle sygdomme i øjnene kan blive alvorlige hvis man behandler forkert eller venter for længe med at behandle.

Selvfølgelig! Der er vist ikke ret mange hunde i verden der aldrig bliver renlige... Ligesom så godt som alle børn kan smide bleen en dag. Hvis man ikke gør noget stort nummer ud af tisseriet, så går det lige så stille over af sig selv... Egentlig skal man jo slet ikke renligheds-træne... --det er mere noget med at hælde "overskudsvæsken" fra hvalpen med jævne mellemrum. For at undgå for mange sjatter indendørs. --Hvis man er for ihærdig, så virker det bare lige modsat. -For så bliver hvalpen nervøs. Men renlig skal den såmænd nok blive, -næsten uanset hvad man gør. Men tillykke med de fine fremskridt..

Netop FORDI der er så mange usikre faktorer der spiller ind i forbindelse med genetik, --som du selv er inde på-- så vil man da FORSØGE at gardere sig mod de faktorer som man VED noget om. Jeg er ked af at du endnu ikke har lært at bruge citationsboks. For så ville det være mere overskueligt for mig at tilbagevise det du skriver. Men ud fra det, du skriver, så kunne jeg tro, at det er følgende sætninger, du henviser til: Altså jeg er da fuldstændig klar over, at det ikke er muligt ALTID at fravælge alle hunde med alle fejl. Især fordi alle hunde jo HAR fejl. Det, jeg siger er, at hvis man køber en hvalp med henblik på avl, så vælger man hellere en hvalp fra et kuld med færre fejl blandt hvalpene, end man vælger et kuld med fejl der kan ses allerede hos hvalpene... Det er jo så forudsat, at forældredyrene til de to kuld er lige gode. Helt konkret kunne det f.eks. være en rigtig god og højt præmieret dalmatiner-hanhund, der havde fået hvalpe med to forskellige tæver. Tæverne er ret gode begge to. Men i det ene kuld var der måske en hvalp, der ikke ser ud til at få en korrekt pigmentering. Den forbliver næsten hvid. De andre hvalpe ser ud til at blive korrekt pigmenterede. ---Det andet kuld er måske kun lige født, eller opdrætter bor i den anden ende af landet. Jeg fatter ikke den opdrætter der foretrækker en hvalp hvis kuldbror eller kuldsøster har en alvorlig genetisk fejl. Genetikken betyder jo netop, at kuldsøskende deler ret mange gener. OG at den fejl som bror har kan risikere at dukke op i søsters afkom. ---Der er en tendens her på HF til at læse indlæg som en vis mand læser biblen.. Det er mildest talt enerverende. Og faktisk handler denne tråd om, hvad ordet "overtegnet" betyder. --Som jeg selv svarede på d. 26-9-2008 kl. 15.00 Det er når der er for meget hvidt i forhold til FCI standard, hvor der er regler for både blis og krave. Det er jo "sjovt" at du som helt ny bruger tager en gammel tråd op, --ikke for at svare på det stillede spørgsmål, -næh, -for at puste til en for længst afsluttet debat. Vel at mærke UDEN at du først gør dig selv den tjeneste at læse tråden omhyggeligt igennem.

Nu ved jeg jo ikke om det er sådan, men det tror jeg: Hvis det er Meekos første barn, så aner hun altså ikke hvad hun kan klare. Hvis der er noget tidspunkt man kan fejlvurdere hvad man kan klare, så er det, når man venter sit første barn. Især hvis man har en masse urealistiske forventninger til sig selv. Selv om jeg elsker hunde ligesom alle andre her på HF, så kan jeg godt blive bekymret for de urealistisk høje krav hundeejere nogle gange stiller til sig selv. Og måske også til andre... I sidste ende er det i allerhøjeste grad også hunden det går ud over hvis hundeejeren bliver syg.

Mon ikke DU er den der er mest sammen med din hund? Så I to kender hinanden mest. Og din hund ved at du ikke ville bryde dig om det. Og DU ved hvordan du ville stoppe det. Hvis du har lært din hund ordene "ja" og "nej", så kan du sige til din kæreste, at han skal skubbe hunden ned og lige så stille sige "nej" til ham. Og så skal kæresten i stedet træne lidt "sit","dæk" og sådan noget. --Prøv at se det som et kontaktforsøg fra hvalpens side. Stop ham og tilbyd ham en mere acceptabel, men lige så sjov kontakt. Venlig træning er altid sjovt, for hvalpen vil føle at han er god til det. Og venlig træning er altid acceptabelt.

Meget diplomatisk... Men vi andre er jo netop IKKE enige... --Jeg mener at Meeko, der er højgravid med bækkenløsning, --godt kan slække lidt på alene-hjemme træningen til hun får det bedre. -Til nogle måneder efter fødslen. Der vil alligevel være større chance for succes hvis hunden først bliver helt tryg og får dækket sine behov for nærhed og ro. Derefter tvivler jeg på at der vil blive nogen problemer. Det lyder jo ikke som om at der er rigtig store problemer. Hunden kan jo godt være alene hjemme et par øjeblikke uden protester. Jeg synes der skal meget vægtige grunde til at forsøge at presse for meget ind i en ikke særlig rask vordende mors hverdag. Alt for store krav til sig selv i den situation kan altså være katastrofale. Og det går ikke bare ud over mor og barn, men i sidste ende ud over hunden osse. Når man har et lille barn i maven, så er det tid for at finde indre ro og lytte til sin krops behov først og fremmest. Hund og mand må finde ud af noget sammen.

Schæferhunde og labber kan ikke nødvendigvis særlig godt sammen. Som du selv siger, så er din hvalp fremfusende og kan måske virke noget voldsom. Og så bliver andre hunde tit bange. Din hvalp er jo måske bare som unge schæferhunde tit er. Eller måske synes hun at labben er vildt irriterende.. Du kan nok ikke forvente at de to hunde bliver hjertevenner... Det ville kræve en stor indsats fra begge ejere og begge hunde. Og det er næppe umagen værd hvis det er en hund, I kun møder en gang imellem. Men du kan lære din hund at fokusere på DIG i stedet for på den fremmede lab. At labben er bange er ikke dit problem. Det må labbens ejer tage sig af. Måske er labben bange for schæfere generelt. Det er der mange hunde, der er. DU kan tage din hund i snor, ---og samtidig giver du hende opgaver, som at gå på plads, treskridtsøvelser, sit, dæk, bære noget, kikke op på dig, osvosv... Indtil I er kommet væk fra den anden hund. --Du starter så snart du ser den anden hund. Så længe I træner de øvelser, så er det bedst at holde en vis afstand til den anden hund. Din hund har meget godt af at lære at det er helt ok at ignorere den anden og spankulere over på det andet fortov. Eller gå en omvej for at komme forbi den anden hund. Den allerbedste måde at håndtere at der er nogen man ikke kan lide, det er jo helt at undgå dem. Det gælder for både hunde og mennesker. Men jeg synes det lyder af lidt rigeligt, hvis du både har to collie-hanner med samtidig med din helt unge hund? Jeg håber, at du også husker at gå tur med hvalpen alene.. Hun har brug for "kvalitetstid" med dig. Alenetid, hvor I to laver ting sammen..

Jeg bruger selv Olivers til Silke. De skriver på deres hjemmeside at de kun bruger ingredienser, der er godkendt til mennesker. Så der er ingen "animalske biprodukter" i deres tørfoder. http://www.olivers.dk/Default.aspx Jeg har kontaktet fødevarestyrelsen specielt med henblik på omgangen med BARF, og jeg fik den besked, at BARF hører til netop i kategorien "animalske biprodukter" så det er ikke underlagt samme kontrol som fødevarer til mennesker..... --Der findes faktisk flere kvalitets- tørfoderprodukter i dag som kun indeholder gode fødevarer i en sammensætning der er anbefalet af dyrlæger. Og som er tilsat essentielle fedtsyrer som det kan være svært at finde i BARF, hvis da ikke hunden også har en fiskedag med jævne mellemrum.. Men jeg er ALLIGEVEL ikke begejstret for tørfoder fordi jeg synes det er kedeligt for en hund med en glimrende lugte/smagssans udelukkende at spise det samme hver eneste dag. Så jeg fodrer med halvt Olivers og halvt "middagsrester", --altså det samme ting jeg selv spiser, --dog med mere kød end jeg spiser. Men da Silke var hvalp fik hun kun Olivers. For jeg tør ikke eksperimentere med min hvalps helbred. Hvalpetiden lægger jo grunden for hele resten af livet. Lige nu er det rigtig fint at Maggie får et foder som hun ser ud til at kunne tåle. DET er det vigtigste. Lad hende endelig vokse sig stor og stærk på det.

Ved du hvad, --jeg havde så sandelig ikke tænkt mig, at du skulle holde op med at gå små ture med jeres hund. Jeg havde tænkt mig, at farmand skulle trave nogle rigtige mandeture OVENI dine små tøffeture til stranden..:lol: Så kunne du fortsætte med at småtræne og så kunne far tage sig af den rigtige motion. Hvordan er det, findes der ikke en slags korset, der kan holde lidt sammen på knoglerne til du skal føde? Hvis du har sådan et, så må du endelig bruge det. --Det kan gøre det lettere at komme over smerterne efter fødslen.. --Det ER jo også vigtigt, at du vedligeholder din kondition selv om du har smerter. Det skal nok bare mest være på en måde der passer til dig og din krop. Har du ikke fået nogle gymnastik-øvelser, du også skal passe? Ork! Når baby er der, så ligger du sikkert og ammer mens far både lufter hund og laver morgenmad, vasker op og lige sætter en kogvask over.. ---Jeg taler skam om hvad han kan gøre lige NU. Og når baby er kommet, så har far forhåbentlig osse barselsorlov i nogle uger? ---Hvis du ikke var gået på barsel og jeres hund bare havde fortsat med at være alene alt for længe af gangen, så kunne det godt ske, at han ville ødelægge mere og mere. Men nu er mønsteret jo ligesom brudt ved at du er hjemme hos ham. Og han lyder ikke som en hund der har problemer med at være adskilt fra jer som sådan. For så ville han jo også reagere når du gik fra ham et øjeblik med vasketøjet. Det kan sagtens ske, at han vil have det helt fint med at være alene når han bliver ældre. --Men selvfølgelig er det klogest at starte forsigtigt til den tid. Jeg mener bare ikke det er så vigtigt lige nu. Det er altså vigtigere at passe på dig. Svangerskab og fødsel ER en stor belastning for både psyke og krop..