
Birgitta
Members-
Antal indlæg
6.894 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Birgitta
-
Narh, hunde kan ikke tåle menneskemedicin... Men Paraghurt ER ikke andet end yoghurt-bakterier, der er tørret og lavet til piller.. Det samme er ZooLac. Hvis man har en hund med lidt sart mave, så kan man også bruge det forebyggende.. Det er nærmest som et kosttilskud. Der er jo mange, der glad og gerne giver hunden fiskeolie-piller, hvidløgspiller osvosv... Som en grundregel synes jeg det er en god ide at snakke med dyrlægen om, hvad man giver sin hund... Især hvis det er en hvalp. Men når du har A38 i huset, og hun kan lide det, så er det da bedre.. For der får hun jo samtidig en masse væske.
-
Jeg plejer selv at give Silke to paraghurt tabletter 3 gange i døgnet hvis hun får lidt diarre. Men hvis du ikke vil give menneskemedicin til din hund, så kan du købe Zoolac, som indeholder det samme som Paraghurt. ZooLac kan bruges af alle dyr. A38 er osse godt........... Hvis man kan få hunden til at spise det... A38 indeholder den samme type mælkesyrebakterier som der er i ZooLac og i Paraghurt. Det kan bare være nemmere at få et par centimeter pasta eller to piller i hunden end en kvart liter A38. ----Men når hun godt kan lide A38, så skal hun nok blive hurtig rask..
-
Nej, det er ikke spor forkert. Det har jeg osse brugt. Men man skal kun rense det ydre øre. Der må ikke komme olie længere ind end fingeren med vat på kan nå. Og kun en lille smule olie. Hvis Silke havde grums i ørerne, så ville jeg nok osse forsøge at tørre det af med lidt madolie. Hendes ører er bare helt rene, så jeg synes det er nok at tørre med vatrondeller, der er fugtet med en smule vand. Men hvis du har på fornemmelsen, at der er noget længere inde, --og det bliver værre, --så er det bedst at lade dyrlægen kikke på det. Jo før jo bedre. En lille øreinfektion er nem at få bugt med, med den rigtige behandling. En stor infektion kan blive kronisk og næsten umulig at slippe af med... ---Det kan endda ende med operation..
-
---Når du er for genert til at snakke med opdrætterne på en udstilling, -er der så ikke fare for, at du også er for genert til at stille kritiske spørgsmål når du besøger dem? ---Måske skal du holde dig til at spørge om, hvilke(n) tæve® opdrætter har overvejet at få parret til næste år? Og med hvem? Så kan du hilse på de eventuelle forældre og danne dig et indtryk af dem, --uden at moderen er præget af hvalpe og fødsel.. Men selvfølgelig er det også lækkert at se hvalpe..... De er simpelthen SÅ uimodståelige i den race... Over-overnuttede... Især i 6-8-ugersalderen.. Når du sådan skal købe første hund, så er det nok allervigtigste, at du har en god fornemmelse med opdrætter. Det vil være dem, du får brug for at kontakte når der er ting angående din hund, der bekymrer dig. --Uanset hvor perfekt deres opdræt virker, så er du dårligt stillet, hvis du ikke føler du kan være bekendt at ringe til dem om diverse små og store problemer. ---Lige nu: Meld dig ind i DBSK hvis du ikke allerede er medlem. Klubbladet er fuld af informationer... http://www.berner-sennen.dk/ Læsning af bladet vil give dig stof til en masse berner-spørgsmål. --Vidste du, at ca 40% af bernerne dør af kræftlidelser? Og at middellevealderen er 7,1 år? Og at kun ca. 10 % af bernerne får lov til at blive gamle og dø af aldersrelaterede sygdomme? http://www.berner-sennen.dk/bernerbladet/artikler/dansk_veterinaert_tidsskrift.pdf
-
Inden du bliver alt for forelsket: Det er altså stadig MEGET vigtigt at hvalpen har en stambog! Du skriver noget om stamtavle? Hvor er den stamtavle fra? Er det en DKK? eller en DRU? --Der er en verden til forskel....... Men tak for linket..... PAS PÅ! ALLE hvalpe er totalt yndige. De ER søde. Meget... Men det gør ondt, hvos de bliver syge når man får dem hjem, eller hvis de er invaliderede i en ung alder..... Rigtig god læselyst!
-
Silke får tørret øregangene ca. hver anden dag med en tør vatrondel på pegefingeren efter hun har været ude og svømme. Ikke længere ind end til der hvor øregangen "knækker". Men jeg tørrer omhyggeligt alle de små fordybninger som jeg kan få fingeren ind i. Jeg bruger ikke ørerens, for hun har reageret kraftigt på nogle indholdsstoffer i flere af dem. Hvis hendes ører skulle blive snavsede indeni (det er de nemlig som regel ikke) --så vrider jeg vatrondellen op i lidt rent vand inden jeg bruger den. Og tørrer efter med en tør rondel. Nye rondeller hele tiden, så der går to til hvert øre i den situation.
-
Ej, altså... Giver du ikke lige et link til deres hjemmeside?? Jeg tror, du har en ide om at en "kennel" er et sted med en masse hunde i dertil indrettede rum? Sådan er det slet ikke i dag. Silke er født i et kolonihavehus. Og opdrætter med familie havde postadresse i en lejlighed på 2. sal. Alligevel havde de kennelnavn og var dermed en kennel, -med det, man kalder hjemme-opdræt. I opdrætters husstand var der --ud over de tre hvalpe-- mor-tæven og mormor. Ikke flere hunde. Senere fik de så en tæve mere. Men da var mormor død. Så de havde ikke mere end to voksne hunde af gangen. Og kun én af dem kunne få hvalpe. ---Så antallet af hunde er ikke afgørende for, om det er en kennel eller ej. Og om det er en god kennel. Det aller-allervigtigste overhovedet, --ud over stambogen-- er om du har det godt med opdrætter. Især når du er førstegangsejer. For du kan få brug for rigtig meget råd og vejledning. Og ingen er bedre til at vejlede dig end det sted hvor din hvalp er født.
-
Orh... Sikken tråd... Nåmen jeg vil hoppe helt forfra og liige overveje... Lederskab....... Jo. Jeg er Silkes leder. Jeg bestemmer hvad vi skal og hvornår vi skal det. Silke vælger så, om hun vil det samme som mig. Hvis hun er tøvende eller uenig med mig, så er det op til MIG at forstå, motivere og forklare, så hun får lyst til at samarbejde med mig. Jeg motiverer ved at gøre opgaverne sjove og tillokkende. Det kan jeg gøre fordi jeg forstår hvad HUN synes er sjovt og tillokkende. Det betyder samtidig, at Silke har stor tillid til mig. OGSÅ hvis jeg kommer til, --eller er nødt til at gøre hende fortræd. HUN tror på, at "der er nok en god grund".. Hvis hun har problemer, så kommer hun til mig. Uanset om der er tale om en torn i poten, -en truende skikkelse på stien eller en fundet ting. Man kan osse motivere ved at irettesætte og rose. Så vil hunden jo foretrække ros frem for irettesættelse. Og den vil (nogle gange) gøre hvad den bliver bedt om... hvis ikke der er andre ting, den har mere lyst til.. Det er nok den sværeste måde at opnå resultater lydighedsmæssigt.. Så kan der opnås resultater ved regulær straf for uønsket adfærd. Hvis hunden kun bliver moderat angst for straffen, så kan det godt lykkes at opnå lydighedsresultater på den måde. Ros er mindre vigtig. Det er tit en større belønning for hunden bare at undgå straffen, f.eks et ryk i kædehalsbåndet. --Hvis hund og fører opnår resultater på den måde, så kan det faktisk være så stor en gensidig tilfredsstillelse for parret, at det opvejer ulemperne ved den håndfaste behandling. :evil:Men hvis føreren er kolerisk og lader sin hidsighed gå ud over sin hund i tide og utide, så står han hurtigt med en angst hund, der til hans store frustration ikke forstår de mest elementære ordrer... Og som skifter imellem at stikke af, og at krybe for ham.. Det er heldigvis efterhånden noget, der er ekstremt sjældent i dag. Men det forekommer. Det er altsammen metoder til at gennemtrumfe sit lederskab på. For vi vil jo allesammen foretrække at vores hunde efterlever vores regler. Og det opnår vi kun, hvis hunden accepterer at det er OS der bestemmer reglerne. Om vi inderst inde er ulve eller ej, det gider jeg egentlig ikke beskæftige mig med. Jeg lærer min hunds sprog. Men jeg forventer osse, at HUN lærer mit. Vi er to forskellige individer, --endda af to forskellige arter. Både hun og jeg kan begå os på den andens sprog. Jeg kan hilse på fremmede hunde , og forstå deres sprog og adfærd. Også selv om de ikke forstår basalt menneskesprog. Og -lige så vigtigt- Silke kan hilse på og forstå andre menneskers adfærd. Også selv om DE ikke forstår basalt hundesprog. --Begge dele er lige vigtige, når vi lever i en verden med blandede og uforudsigelige individer af helt forskellige arter.
-
ad1) Hanhunde er stadig meget glade for tæver selv om de er blevet kastrerede. De "husker" bare ikke altid hvorfor.. Og hvis de har fået nogle vaner med at stikke efter bestemte tæver når de kommer i løbetid, så kan de sagtens fortsætte med den vane, hvis ikke ejeren gør en ekstra indsats for at aflede og beskæftige hanhunden. ---Så længe hanhunden er intakt, så kan det være umuligt at aflede ham fra en tæve i løbetid. Men der er forskel på hanhunde. Nogle er mere sex-fixerede end andre. ad2) Jeg tror ALDRIG at det er en "let løsning" når hanhundeejere vælger at få kastreret deres hund. Tit er det allersidste udvej fordi de simpelthen ikke kan "råbe hunden op" i lange perioder af gangen. Bor man i nærheden af trafik, så risikerer man at hunden smutter i et ubevogtet øjeblik og bliver kørt ned fordi veninden på den anden side var i løbetid. Og mange hanhunde HAR et reelt problem med andre hanhunde, som de nogle gange ikke tåler synet af. Der er det så godt, at man kan forsøge med en kemisk kastration inden man får foretaget en rigtig operation. Både manden i familien, -men så sandelig også kvinden-- vrider sig tit ved tanken om det forestående indgreb på hundens "manddom". Næsten mere end når der er tale om sterilisation af en tæve. ad3) Du er forkert informeret. Det er rigtig at der er noget med kræft og sterilisation. Men det hænger sådan sammen, at hvis man får sin tæve steriliseret inden første løbetid, så er risikoen for kræft i brystkirtlerne nedsat til under én procent. Ved sterilisation mellem første og anden løbetid er risikoen for senere at få brystkræft vokset til mellem 0,5-25%. Og hvis man venter til efter 3. løbetid, så er der ingen forebyggende virkning. ca. 25% af tæverne får brystkræft hvis de bliver gamle nok (over 8-10 år). Men livmoderbetændelse er en sygdom der intet har med kræft at gøre. Til gengæld er den så almindelig, så man regner med at op imod 50% af de tæver, der ikke bliver steriliserede, vil få livmoderbetændelse. Hvis man er heldig, så udvikler det sig kronisk med tiltagende udflod. Dyrlægen vil så anbefale operation, -sterilisation. Men hvis man er uheldig, så er der ingen ydre tegn. Tæven bliver måske lidt mere stille og måske tisser hun lidt mere end normalt, --måske ikke.. I en travl hverdag er det tegn, der nemt kan overses. På et tidspunkt går tæven simpelthen i chock og dør. ---Livmoderbetændelse er noget meget ubehageligt og smertefuldt, og medvirkende årsag til, at jeg valgte af få Silke steriliseret NU, hvor hun er 6 år og har et godt helbred. At hun samtidig havde andre gener af sine løbetider gjorde beslutningen lettere for mig. Men hvis nogen tror, det er nemt at aflevere sin hund til en operation som ikke er akut nødvendig, så er det altså en meget stor fejl. Det er ALTID svært!! Jeg tror kun at det er et lillebitte mindretal af tåber der lader deres hunde neutralisere af bekvemmelighedsgrunde. ad4) ja, vi flagrer nok lidt væk fra emnet, men det er alligevel meget relevante ting, der dukker op undervejs. Ikke?
-
Narh... når man steriliserer en tæve, så er de fleste af de eventuelle bivirkninger længere tid om at udvikles. -Der er ikke nogen øjeblikkelige virkninger. Silke blev steriliseret i januar. Og hendes pels er først ved at ændre sig en lille smule nu. Det er som om hun får mere underuld. Så hvis den bivirkning skulle have vist sig ved p-sprøjter, så skulle hun have haft flere sprøjter før man ville kunne se det. En anden bivirkning der kan opstå, er sivtisseri. Men der kan gå adskillige år før det sker. De psykiske ændringer af en sterilisation/p-sprøjte vil opstå hvis der er tale om hormonelt betinget adfærd. Og det er jo typisk adfærd, der især er til stede i bestemte perioder af cyklus, f.eks. lige før, under eller efter løbetiden. Andre hundes adfærd overfor en steriliseret tæve ændrer sig mindre end andre hundes adfærd overfor en hanhund. For tæven er jo faktisk ikke ændret. Hun er bare på et andet stade af sin cyklus. Hanhundene vil behandle hende som om hun bare ikke er i løbetid. --Og tæverne også. Det er jo også årsagen til at man helst steriliserer en tæve midt imellem to løbetider, --hvor hun er allermindst i løbetid... Så ER der jo faktisk ingen hormonel ændring i den første tid. For en hanhund er der tale om at man helt ændrer hans hormonproduktion. Derfor vil både fysiske og adfærdsændringer begynde at kunne ses i løbet af relativt kort tid. Uanset om der er tale om kemisk eller operativ kastration.
-
Når Silke har været i løbetid, så har jeg mest frygtet labberne. Ikke fordi de er vedholdende, men de er store og hurtige. De kommer strygende og hopper lige på. DET er svært at styre, hvis man står med en pige, der er voldsomt forelsket og gerne vil... Selv om hun er i snor. De små hunde er ikke den store fare for en hund i Silkes størrelse. Men til gengæld er de meget mere vedholdende. Det er de små jeg har oplevet belejre os, så vi slet ikke kunne komme ud og gå. Og det er de små, der render SÅ langt væk fra deres ejer, så h*n ikke han nogen chance for at finde dem igen. TRÆLS! Og jeg har ikke rigtig haft overskud til at få fat i hunden og aflæse halsbånd og ringe til ejer... Hannerne er "sjove" på hver deres måde... --Løbetider bliver nok aldrig konfliktfri. Og det er verden jo heller ikke generelt. Man må bare prøve på at "overleve" bedst muligt. ---Jeg SAVNER ikke Silkes løbetider efter at hun blev steriliseret i januar... Af helbredsmæssige grunde. Generelt tror jeg, at de hanner, der går meget i snor også er de, der er mest "blæste" når de endelig slipper fri.. Og det er tit de små, der går mest i snor.
-
stabile, -og lovlige- boligforhold er vigtige... --Og det koster osse en del penge med så stor en hund... Jeg tror at Silke kostede omkring 1000 kr om måneden de første par år, mindst. Man må IKKE spare på noget under sin hunds opvækst. En voksen færdiguddannet hund kan bedre tåle et strammere budget. Men jeg går ud fra, at du ved det...
-
Narh... det må komme an på, hvor du går til træning. Det er klart at på begynderniveau kan man ikke forvente at hundene kommer når der bliver kaldt.. Og på en træningsplads efter uholdbare principper ER der ikke noget efter begynderniveauet.. Det gælder vist både for blød og for hård træning.. Nu har jeg en hund med 1. præmie i DKK LP klasse 3 et par gange, -og hun er ALDRIG blevet sat på plads eller skældt ud under træning. Hun kender end ikke den negative betydning af ordet "nej". For hende er "nej" et modstykke til "ja" hvis hun f.eks. skal vælge mellem forskellige udlagte genstande. Men hun kender udtrykkene "FØJ" og "LORTEHUND"!! og meget andet godt, som kun bliver brugt når hun ruller sig i rævelort.... Langt væk fra al træning... -og mig... Desværre griner hun bare af mig når jeg skælder ud... ...men hun kommer da...
- 115 svar
-
- 1
-
-
øhø... Dit link virker ikke... Gider du liige reparere?? --nåh, nu fik jeg repareret det: http://www.grovueren.dk/ Såvidt jeg kan se, så er opdrætteren medlem af DKK. Det er jo i hvert fald en rigtig god start. Athena, som de planlægger hvalpe på til næste år, er næsten chekket på alle mulige måder. Hun har flotte, flotte dommerbedømmelser og præmieringer fra diverse udstillinger. Hun har A-hofter og 0-albuer. Og hun er gudhjælpemig mentalitetstestet. OG så har hun også fine, fine præmieringer i Agility.. Altså... sådan en hund gør det til en fornøjelse at bruge Hundeweb.. Du skulle prøve selv: Athenas registreringsnummer er 05560/2005 Du finder hende i hundedatabasen på denne side: http://www.hundeweb.dk/dkkcm/public/openIndex/view/list_side1.html?ARTICLE_ID=1164742020632
-
Ja............ Men det er der ingen mening i..... Hvis en tæve har problemer med sin løbetid, så VIL det jo selvfølgelig hjælpe at afskaffe løbetiden. Når det giver mening at afprøve kastrationen på hanhunde, så er det jo fordi de er "i løbetid" hele tiden. En kemisk sterilisation af en tæve er det man osse kalder en "p-sprøjte".. Den skal gives hver halve år for at sikre at løbetiden udebliver. Og der er ret stor risiko for at tæven udvikler brystkræft eller underlivssygdomme hvis man fortsætter med det... Men hvis man ikke er i stand til at passe på sin tæve når hun kommer i løbetid, og man måske ønsker at hun skal have hvalpe når hun bliver lidt ældre, så er det sikkert en bedre løsning at give p-sprøjte end at tæven må have en abort.
-
...men det er ikke så sandsynligt, at du finder en hvalp til jer indenfor de næste par måneder... Det ville betyde, at den allerede er født nu..... Og de mest eftertragtede hvalpe er der venteliste på allerede når man ved at parringen er lykkedes......... Som sagt så får Shih Tzu ikke så mange hvalpe af gangen, --det gør det endnu sværere at komme med på listen... Jeg sidder her med listen over hvor mange hunde der er født i DK indenfor de forskellige racer i 2007. Der er født 431 Cavalier King Charles. Og kun 53 Shih Tzu-hvalpe............ Så hvis du holder dig til Shih Tzu'en, så vil I have et reelt problem med at finde en i år... -eller næste år for den sags skyld... De små hunde er meget eftertragtede... ---Måske skulle I tage på hundeudstilling? Der er tre store udstillinger tilbage i år, -i Vejen, næste week-end og i Ballerup i september. Og i Herning i november.. http://www.dansk-kennel-klub.dk/635 Så kunne I købe et katalog (anbefalet!!) så I derhjemme kan se på, hvor mange hunde der bliver udstillet af de forskellige racer.. Og der er oplysninger om opdrættere og ejere... Det giver lidt ide om, hvor talrige racerne er... DKK har osse en video om at købe hund... Kan ikke huske om jeg har nævnt den? http://www.dansk-kennel-klub.dk/392 Det koster ikke noget at se den på siden, men du kan osse bestille den og få den sendt hjem.. for kun 49 kr..
-
Selvfølgelig tager du mit indlæg personligt. Det ER personligt når nogen kritiserer vores forhold til vores dyr. Jeg var skrap, men ikke FOR skrap... Synes jeg.. Jeg forstår sagtens, hvordan det kan ske for dig ---og for mange andre unge mennesker -at man står med dyr uden tag over hovedet... Ja, jeg har endda næsten prøvet det selv, -med min første hund. Det hjælper bare ikke noget at trøste og pytte det væk. Ansvaret er DIT. Og det virker også som om du godt ved det. DET var en god nyhed! Det bedste er jo at blive boende i lejligheden og forsøge at få tingene til at løbe rundt, selv om det er blevet noget dyrere end du forventede. Har du sikret dig, at de lejligheder, du er skrevet op til er med mulighed for tilladelser til tre dyr?? Jeg går ud fra, at du satser på at få en lejlighed der er til at betale for dig alene om et års tid når du bliver alene.. --Det er rigtig godt at være skrevet op til lejligheder med dyretilladelse. Også selv om man er glad for det man bor I. Jeg er selv skrevet op, ---selv om jeg forventer at blive boende her hvor jeg bor resten af livet. ---Reglerne for hvilke dyr -og hvor mange dyr- der må bo i lejlighederne er noget BEBOERNE stemmer om på deres møder. Det er ikke noget ejendomskontorer eller udlejer kan beslutte eller lave om på eller give dispensation fra. DERFOR er det vigtigt, at du sikrer dig at reglerne er som du ønsker. Men lige nu ser din situation jo noget lysere ud. Tillykke med DET.
-
Ja, det var rart at høre.. Så er der nok ingen tilfælde af hjerte-lungeorm i jeres område.. Men som dyrlægen siger, så er det ikke godt at gå og spise alt muligt. --En nød, f.eks. kan give forstoppelse i en lille tarm. Og det er farligt... Og dyrt.. Jeg håber, at I har hende sygeforsikret... For der kan meget nemt ske noget med en hvalp der har de lyster...
-
Labber kan være meget sex-fixerede, så det kan da godt være, at det ender med kastration alligevel... Men det må tiden vise. Desværre er en af bivirkningerne ved kastrationen at hunden bliver mere sulten... OG at han skal have mindre mad... Det skal man være klar over når man vælger at kastrere. For ellers ender man med en smældfed hund, der dør af overvægt.
-
Ja. Inden han er fuldt udvokset, så kan det være, at den tæve er væk. Enten har hun fået kræft af alle de hormonindsprøjtninger, --eller hun er blevet kørt ned af en bil. --Ikke Busters families ansvar. Der er ingen mening i, at de skal risikere BUSTERS helbred med hormonindsprøjtninger, fordi en anden hundeejer ikke kan passe på sin tæve. Nu kommer sådan en stor tæve jo kun i løbetid en gang hver 8-12. måned, og hun er højløbsk og parringsvillig i max. en uges tid.. Så det er jo altså ikke et fuldtidsjob året rundt at forsvare den uskyldige drengs dyd mod den skønne hvide amazone:lol:... Vent og se... Der bliver måske ikke så store problemer.. Hvilken race er Buster?