Birgitta

Nu siger du at der står, at "en voksen hund skal have MINIMUM 35 minutters motion om dagen". Det synes jeg lyder meget rigtigt. Jeg læser det som at man KAN "spise sin hund af med" de 35 minutter, --måske en enkelt dag eller i en kort periode. Men "minimum" er vel aldrig ideelt. Men det MÅ blive et gæt hvad der menes med de 35 minutter, når jeg ikke har læst artiklen. Jeg har forsøgt at finde den på "Vores Kæledyr"s hjemmeside, men der kan jeg kun finde en artikel fra 2006, hvori der nævnes 1½ time som minimumskrav. http://www.audio.dk/vok/VOK01_vaelg-et-kaeledyr.pdf Silke får selvfølgelig meget mere end det, men det er fordi jeg selv elsker at færdes i naturen.

1) Må det være billeder af hunde, der nu leger ved regnbuebroen? 2) SKAL det være vores egen hund, --eller må vi tage billeder af venners gamle hunde? 3) Og ja, det er vel "Oldboys m/k" ? :blink:

---Det er vel lige så meget det, at dem man kender bedst synes man osse er de sødeste... Hvis Silke var med, så havde Bailey jo IKKE en chance i MIN pointbog.. ALLE hvalpe er jo søde:hjerte:. Og de bliver sødere jo bedre man kender dem..:hjerte::hjerte: Sådan er det da osse her på Hunde-forum.. En helt fremmed hund har vist ikke så mange chancer i billedkonkurrencen. Og det er da sjældent det bedste billede der vinder her.. En billedkonkurrence, hvor "dommerne" er uden faglige forudsætninger, MÅ nødvendigvis blive en popularitets-konkurrence.

Selvfølgelig har Bailey fået ti stjerner af mig. Han er da LANGT den sødeste. De øjne er slet ikke til at stå for. Held og lykke med ham. Hvis man giver de andre EN stjerne hver, så kan man i nogle tilfælde trække pointtallet lidt ned, hvis man vil spille taktisk.. :blink:

Hvad lever hun af? Spiser hun SLET ikke? Hvad med hendes vægt? Taber hun sig? Og hvordan er hendes afføring? ----Når en ung hund får madlede, så kan jeg slet ikke lade være med at advare imod hjerte-lungeorm... Hvis I ikke bor et sted med mange tilfælde, så er det ikke sikkert, at dyrlægen tænker på det.. For at undersøge for hjerte-lungeorm skal man aflevere afføringsprøver for tre dage. Og selv da kan prøverne være falsk negative.. Sygdommen kan udvikle sig uden andre tegn end madlede gennem flere måneder. Når der endelig kommer tydelige symptomer i form af hoste eller blødninger, så er det næsten for sent at redde hunden.... ISÆR hvis der er tale om hjerteorm. Hårdest ramt er Nordsjælland og Københavnsområdet. Men smitten MÅ efterhånden være nået ud over hele landet..

Når jeg snakker med folk heromkring (Ballerup) så er det sket, at de har rost Måløv Hundepension i høje toner.......... Når jeg så spørger hvor den ligger, så siger de "lige herude i Måløv.." Så jeg TROR de mener Vejlegården... :confused:Men de ser forvirrede ud, når det går op for dem, at der er to hundepensioner i Måløv.. Og den, der hedder Måløv Hundepension har postnummer i Stenløse... Nåmen jeg er så næsten sikker på, at det må være Vejlegaarden folk er glade for her omkring. Det er åbenbart også en temmelig lille pension hvis der kun er max. 15 hunde af gangen.. Men det er svært at sige... måske skulle man tage på besøg en dag... Jeg har bare slet ikke lyst til at sætte Silke i pension..

:confused:Der er altså TO hundepensioner relateret til Måløv....... Vil I ikke nok præcisere, hvor den dårlige pension ligger? Evt. et link til deres hjemmeside? Det er så ærgerligt, hvis en glimrende pension får et dårligt ry, KUN fordi den ligger i Måløv...

Er det hundepensionen beliggende i Måløv, du fortæller om? Den, der hedder Vejlegaarden Hundepension? Eller er det den pension, der ligger i Stenløse, som HEDDER Måløv Hundepension, men altså ikke ligger i Måløv... Jeg har hørt gode ting om den ene og dårlige ting om den anden..... Men jeg ved ikke, hvilken en der er den gode... ...Men det ER vel nok den i Måløv (Vejlegaarden) der er god..? Jeg håber aldrig, aldrig, jeg får brug for det... Men hvis nu, helt akut:neutral:..... Så ville det måske blive en af dem fordi de ligger nærmest..

Hun ser dejlig ud den unge dame.. Og sådan som hendes løbetid er, sådan er det sikkert bare normalt for hende. Du ved IKKE om en tæve er blevet befrugtet efter en parring. Nogle gange er der faktisk næsten ingen tegn før kort tid inden fødslen. Især hvis der kun er én eller to hvalpe.. Så også derfor er det vigtigt at holde øje med sin tæve i løbetid. --Men en rutineret opdrætter, der kender sine tæver, kan mærke det på tæven efter kort tid. Og man kan aftale tid til en skanning hos dyrlægen, så man kan få at vide om parringen er blevet til noget. Dyrlægen skal du alligevel snakke med inden parringen for at sikre dig at Indie er sund og rask og i god kondition. 3 år er en helt fin alder at få hvalpe i for første gang. Jeg ved ikke, om hun er stambogsført? For så skal hun være avlsgodkendt inden parringen hvis hvalpene skal stambogsføres. Og hvis I ikke skal have stambog på hvalpene, så er det så meget mere vigtigt, at begge forældrene er rigtig voksne inden parringen. For der kan vise sig sygdomme eller uønsket adfærd som I ikke ønsker at give videre til et kuld hvalpe. ---Det skal I også være opmærksom på, når I vælger en far til hvalpene. Lær ham rigtig godt at kende. Især sammen med andre hanhunde. Der er ikke noget mere sørgeligt, end når man hører at den ene efter den anden af de hvalpe, man har sendt hjemmefra, -har måttet aflives. Enten på grund af temperamentsproblemer -eller på grund af f.eks. HD eller allergi..

Uuuh, sikke en masse spørgsmål... Og I kan få masser af (forskellige) svar på hver eneste spørgsmål. I sidste ende er det op til jer at vælge hvad I mener er det rigtige for lige netop jer. MEN: jeg vil mene, at en rottweiler nok kan være en vanskelig hund for førstegangs-hundeejere... Det er osse en hund, der meget nemt kan blive en enmandshund, dvs. det KAN ske at den kun knytter sig til den ene af jer, og måske endda nægter at adlyde den anden. Jeg vil mene, at hvis I vælger en rottweiler, så skal I begge to gå til træning. HVER gang. Den ene går med hunden. Den anden kikker på. På den måde kan I osse undgå at kun én af jer lærer hvordan man træner, --mens den anden måske bruger helt andre og modstridende metoder. I skal være enige om hvilke metoder I vil træne efter. I "gamle dage" (for 10-15 år siden) var der ikke så mange valg. Det drejede sig om at få hunden til at gøre hvad man ville have den til. Og ikke mere. Hvis hunden gjorde hvad man sagde, så roste man den. Hvis den IKKE gjorde hvad man sagde, så skældte man den ud. I dag kan hundekurserne mere sammenlignes med kurser i børneopdragelse. Man lærer mange steder en masse om hundens behov. Og om sprog og adfærd. Men der er forskellige retninger indenfor moderne hundeopdragelse. Og det er altafgørende vigtigt, at du og din kæreste finder ud af, hvilke metoder I kan blive ENIGE om at bruge. Og nogle steder bruger man stadig den gamle kontante opdragelse, som flere og flere tager afstand fra i dag. Når det ikke er lige oppe over med anskaffelsen af hunden, så vil jeg foreslå dig og din kæreste at starte med at gå på besøg på forskellige træningspladser i nærheden og overvære træningen. Allerede nu. På den måde ser I hvilke problemer andre har med deres hunde. Og I oplever hvordan det er at afsætte hver eneste lørdag formiddag el.lign. til træning. Indfør simpelthen at I finder et nyt sted at besøge hver lørdag eller søndag. Det er meget lidt ulejlighed i forhold til det at få en hund i huset for alvor. Alt det med mad og legetøj og sådan noget, det kan vente til I har fundet den kennel hvor I vil købe hvalpen. For en lille hvalp har altså bedst af at få det samme mad hos jer, som den har fået hos opdrætteren. I skal være klar over, at en rottweilerhvalp vil koste mindst 10.000 kr. Racen kan både have problemer med hofteledsdysplasi og med temperamentet. Så derfor er det vigtigt, at I finder en hvalp hos en anerkendt DKK opdrætter. I Dansk Kennelklub er der også rigtig meget råd og vejledning at hente. DKK har lavet en DVD med råd om køb af hund. Du kan se den gratis på deres hjemmeside eller du kan bestille den hjem for kun 49 kr. http://www.dansk-kennel-klub.dk/999 Der er mange andre gode oplysninger på DKK's hjemmeside. Jeg er MEGET enig med Zarina i at du og din kæreste skal lave en aftale ---måske endda en skriftlig kontrakt-- om hvem der skal have hunden hvis det skulle ske at I går fra hinanden. Det kan være rigtig svært i en skilsmissesituation at se på hvad der er bedst for hunden. Da min ex og jeg gik fra hinanden havde vi aftalt at jeg skulle have hunden fordi jeg havde bedst tid. Hunden havde vi jo anskaffet sammen, så min ex betalte alle større udgifter (forsikringer, dyrlægeudgifter, osv) mens jeg betalte det daglige. Og jeg var helt fra starten af vores samliv skrevet op til en lejlighed hvor man måtte have hund. --Vi var gift i 22 år, og nåede at have flere hunde sammen inden vores skilsmisse... Så det er ikke noget med på forhånd at "frygte det værste". Det er KUN noget med at sikre en helt uskyldig hund så godt som overhovedet muligt. Selve det at få en hundehvalp ligner på flere måder det at få et barn.. Det er et lille nyt væsen, hvis personlighed man skal lære at kende. Og man må være klar til at tage de udfordringer op som måske vil vise sig. Der er ingen, der på forhånd kan fortælle dig hvilke udfordringer det bliver... Men jo større viden du skaffer dig på forhånd, jo bedre er du rustet til at løse opgaverne efterhånden som de kommer..

Hundepsykologer kan give dig en masse råd og vejledning.. Men det er DIG der skal gøre arbejdet. De "reparerer" ikke din hund. De lærer dig hvad DU skal gøre.

Altså..... Mie... Hvis du ellers vender tilbage til din tråd.. Hvad med at starte med at tage en offentligt anerkendt uddannelse. Hvis du har hovedet til det, så er det ikke ringe at blive dyrlæge. Så er du sikret en indtægt uanset hvordan du får lyst til at dyrke din interesse. Derudover kan du beskæftige dig med eller forske i hundeadfærd hvis det er det du brænder for. Eller du kan have et udvidet hundehold af slædehunde, som du kan træne kørsel med i fritid og ferier. Hvis ikke du helt mener du kan klare at gennemføre dyrlægestudiet (du skal have en studentereksamen først), så er der også uddannelsen til veterinærsygeplejerske: DEN uddannelse vil du kunne bruge uanset hvilken vej du senere beslutter dig for, hvis du vil noget med hunde. I løbet af din uddannelse bliver du ældre og der vil dukke muligheder op som du ikke kan vide noget om nu. Bare det, at du kommer til at gå i skole sammen med andre unge, der har lignende interesser, -det kan give dig en masse inspiration. Måske er I flere, der vil slå jer sammen om et dyrecenter? Måske har de andre ideer, som du aldrig ville have tænkt på selv... Du vil selv blive mere afklaret om HVAD det er, du vil med dit liv. Pædagoguddannelsen er også god, men det kommer jo an på DIG og hvad der interesserer DIG. --Det vigtigste er nok at starte med en anerkendt uddannelse. Der skal være fag, som både interesserer dig, --og som du kunne tænkes at få brug for i dit fremtidige "hundeliv"..

Næ: Så det er justitsministeren, der bestemmer at det er ok.....på grise....

Fra MIN dyrlæge, naturligvis...

Jeg synes slet ikke, at der skal være det valg! Det bør være forbudt at kastrere dyr uden bedøvelse. Uanset om dyrene er grise eller hunde. -----Jeg tror endda, at det ER forbudt..... men der ses gennem fingre med det... fordi det er SÅ mange grise, der er tale om.. Det er IKKE den sølle million grissebasser, som familien Danmark måske kan nedsvæge om året. DEM kunne man sikkert finde dyrevenlige ordninger for hvis de danske forbrugere råber højt nok... Det er de mange, mange millioner grise, der eksporteres til lande, hvor man er fløjtende ligeglade med dyrevelfærd. DEM kan man byde hvadsomhelst!!

SÅ ubehageligt og grimt! Når jeg hører sådan noget, så kommer jeg til at tænke på de millioner af grise, der kastreres på den måde hvert år..... HELT lovligt......

ØU, ja... Jeg har godt mærket det... Silke har ellers fået Olivers hele hendes 6-årige liv... Og jeg vil da osse fortsætte med at få 15kg til hende ca. en gang hver halve år eller deromkring. Og så en flaske lakseolie i ny og næ... Ud over det får hun det samme som mig. I de første år har servicen været ovenud fin. Altid søde og hjælpsomme medarbejdere i telefonen. Altid en ekstra lille gave, hvis der blev lavet en fejl eller hvis de ikke kunne levere indenfor den fastsatte tid. Engang FIK vi en foderspand med 5 kg Olivers Adult som vi kunne overleve på indtil de fik Olivers Lamb hjem igen. --Tidligere var det deres egne chauffører, -hundeglade Oliver-mænd. Nu virker det bare som et fragtfirma der tager sig af kørslen. Ligeglade og uengagerede.. Knapt nok hunde-interesserede..... Det, der osse kan bekymre mig er at deres snack-produkter slet ikke er i den høje kvalitet som jeg tidligere kunne forvente fra Olivers. Grisestripsene er overfede øregange som ville give enhver hund halsbrand. Og deres tørfisk er små uappetitlige smuldrede dimser. De koster lige så meget som Chriscos (dyre) luxus-ammassatter... ---Det er ikke lige så let at se om foderprodukterne er blevet forringede osse.... Jeg er ikke så sikker på at jeg ville fodre en ny hundehvalp med Olivers....

Åh, dog..... Jeg føler med dig.. Du har det garanteret værre end Luna... :ae: En lab er jo et stort hjerte med pels på. Hun har da for længst tilgivet dig og har det mest elendigt over at DU har det så dårligt. ---Så nu må du tage dig sammen! Sket er sket. Du HAR taget hende til dyrlæge. Og der er ingen akut skade sket. Jeg tror ikke, at en enkelt cykeltur i sig selv kan ødelægge sunde hofter. men hvis hun har en grad af dysplasi så kan det begynde at give symptomer efter den omgang. Derfor ville det være godt for dig selv og for Luna at hun fik undersøgt sine hofter. Man kan god i 8-måneders alderen få en ide om hvordan hofterne er udviklet. Hvis hun har sunde hofter, så behøver du ikke bekymre dig mere. Du skal selvfølgelig ALDRIG gøre det igen... Men hvis hun har HD så havde hun sikkert fået symptomer før eller siden. Dyrlægen kan sige hvor galt det er. Og når hun er så ung, så er det måske en ide at gå til svømning med hende. Hun skal helst svømme 15-30 minutter en gang om ugen, eller 10 minutter om dagen... Altså SVØMME!! Ikke soppe eller bade. Det opbygger musklerne uden at belaste leddene.. Så det kan gavne selv en ret alvorlig dysplasi..

Silke er osse forsikret i Alm. Brand. Og jeg kender nogen, der engang fik opsagt deres forsikring i Alm. Brand da den blev brugt for meget i forbindelse med deres hunds allergi..... Det ER en klausul, der giver både hundeejer og forsikringsselskab ret til at opsige forsikringen med kort varsel umiddelbart efter en afgørelse om et forsikringskrav. Og der er den bestemmelse, at forsikringen løber for et år af gangen og den kan opsiges ved udgangen af det år af begge parter... Spørgsmålet er, om ikke også der står det samme i andre selskabers forsikringsbestemmelser? --Det tror jeg egentlig der gør. Der kan så være forskel på, hvor meget det bliver brugt -at opsige forsikringen når en hund bliver for dyr.. -Det kan jo ikke rigtig betale sig for et selskab at få det ry at man brutalt smider en kronisk syg hund på porten når den koster selskabet for meget... ----Jeg har selv haft en allergisk hund som krævede meget behandling i løbet af hans korte liv. Vi startede i Provincial, som senere --til min stille gru--- blev overtaget af Alm. Brand. Men der var aldrig nogen problemer. Vi fik den erstatning, vi havde krav på, --lige til den allersidste dag, hvor han måtte aflives... Så jeg foretrak at lade forsikringen køre videre da jeg fik Silke kort efter.. Og heller ikke i hendes 6 år har der været problemer. De har dækket en stor del af omkostningerne ved hendes hjerte/lungeorm da hun var ung. Det krævede både flere konsultationer, gentagne røngtenbilleder og mange afføringsprøver. Og selvfølgelig en masse dyr medicin, som jeg betalte selv. De har ikke dækket hendes sterilisation. Men det er så okay. Hvis jeg havde haft nerver til at vente til hun havde fået livmoderbetændelse, SÅ havde forsikringen dækket. --Al forsikring kan misbruges. Hvis selskabet har mistanke om den slags, så er det måske meget forståeligt hvis de vælger at opsige aftalen... Det er jo også et spørgsmål om forsikringspræmien. Hvis der er nogen, der overforbruger eller misbruger deres forsikring, så er det alle andre, der kommer til at betale. Pengene skal jo komme et sted fra.

Nu er jeg jo til større hunde, så jeg har ingen personlig erfaring med små på udstilling...... Men jeg har indtryk af, at der ER temperamentsproblemer i nogle af de små racer. præcis som man også har oplevet med nogle af de store hunde, f.eks. rottweiler og schæfer. De store hunde KAN bare ikke få "tilladelse" til at snappe eller bide hvis deres grænser bliver overskredet. Det GÅR bare ikke. Og man ser det sjældent hos en stor racehund i dag. For det er for farligt og giver racen et dårligt ry. Med de små hunde ved jeg ikke, om der er tale om en arvelig tilbøjelighed, ---som kan udavles--- eller om det hænger sammen med den måde, mange mennesker behandler deres små hunde. (nu får jeg nok klø igen) Jeg synes, at en normal hund SKAL kunne tåle at dens privatsfære bliver overskredet. Det er helt indlysende med en stor hund, men det er nok også væsentligt med de helt små. Når jeg har fået min hvalp, så gør jeg et seriøst stykke arbejde for at den i de allerførste uger bliver udsat for en masse ting, som ER grænseoverskridende. Især også noget med at hilse på helt frmmede mennesker i alle størrelser og på alle måder. Jo værre, jo bedre. Jeg opsøger fulde folk og handicappede og børn i alle temperamenter og størrelser. Selvfølgelig passer jeg på, at min hvalp ikke kommer fysisk til skade. Men selve det at blive fjernet fra sin mor og sine søskende er da så stort et overgreb, at alt andet er vand ved siden af. Og netop i 8-ugers alderen er hvalpen rigtig godt egnet til at klare alverdens udfordringer. Jeg kender mange små hunde. Og de har på samme måde været nødt til at møde verden på egne poter. Sådan GØR man altså bare her omkring. Men der ER en enkelt lille powder puff som har været meget reserveret lige fras starten af. Hun er HELLER ikke blevet særlig beskyttet, men når man bliver --faktisk angrebet-- af en hund flere gange, så har man mindre lyst til at hilse på hende. Og det er HUN meget godt tilfreds med... Men det bekymrer da hendes mor, der aldrig har haft den slags problemer med sine tidligere små hunde. KAN der ikke i nogle tilfælde være tale om for meget overbærenhed med den helt unge hvalp? --Og i andre tilfælde kan der måske være tale om en arvelig reserverthed/aggression som man selvfølgelig ikke skal avle på? MÅSKE kan dommerne skelne mellem de to typer adfærd... Men jeg tror altså at ejeren selv kan gøre mere for at undgå at problemet opstår.... Men som sagt: Jeg har aldrig selv haft små hunde. Jeg har bare kendt rigtig mange, som der ingen problemer er med...

...:-PMon ikke den "steg" han har er hans skridt (steg på svenska)

Ved du hvad? Hvis du ikke kender denne side, så er det DER du skal finde alle oplysninger om avlsgodkendelse, prøver, udstillinger osv: http://www.labrador-retriever.dk/ Såvidt jeg liige kan se, så er brugsprøven ikke mere adgangsgivende til brugsklasse. Den er erstattet af kvalifikationsprøven som nu giver adgang til Brugsklassen på udstillinger. Brugsprøven ophørte med at give adgang fra sidste sommer af.. Den nye prøve er også beskrevet på siden: Men grav labrador-siden igennem. Der står mange relevante ting. F.eks. er der ved at blive lavet en bog, der udkommer næste forår. Man kan (mod betaling) indsende billede og oplysninger om sin labrador, -så kommer den med i bogen, der er i farver og laves i anledning af et jubilæum. Sidste frist for indsending er 1.dec.2008. Så I kan næsten nå at få en eller to bedømmelser med, hvis i rubber jer.. Det var helt sikkert en bog jeg selv ville bladre i, hvis det var mig der søgte en kæreste til min lab-tæve.. 15 mdr. er en perfekt alder at starte sin karriere.. Men uanset hvordan I vil få en avlsgodkendelse, så VIL I have brug for at Fenris kan gå og løbe frit og utvungent ved siden af jer... Og træning gør ikke ondt... Det er faktisk rigtig sjovt for hund og ejer. Man går til træning for at lære at træne sin hund... IKKE for at hunden skal blive trænet...

Allerførst er det nok en ide at få præciseret: Har han DKK-stambog? Hvis han har, så vil det være en fordel at lade ham gå op til -og bestå- retriever-brugsprøven. Den er ikke vildt krævende, men når han har bestået den, så kan han på en udstilling stille op i det, der hedder "brugsklasse". Jeg ved ikke, hvor meget der "kræves" for at få ham avlsgodkendt. Jeg mener ikke det er så meget andet end de sundhedsmæssige ting. Kik på DKK's hjemmeside. Men hvis I skal gøre jer håb om at han nogensinde skal blive udvalgt til en parring, så er det bare om at vise, at han LIGNER en labrador, -og at han ikke er dum som en dør. Altså en eksteriør-bedømmelse. Og en bestået brugsprøve. Silke bestod brugsprøven, da hun var 10mdr. Så det er IKKE den højere videnskab. De mennesker, der søger en hanhund til deres helt fantastiske tæve, kan jo vælge mellem mange egnede hanhunde... Så Fenris skal helst have noget særligt at byde på.

Netop... Og der er masser af bras derude der underbygges af uigennemskuelige halvstuderte teorier. Og teorierne ER vitterlig uigennemskuelige, for det er sjældent -eller aldrig- internationalt anerkendte forskere, der har udarbejdet teorierne efter omhyggelige studier og dobbeltblind-forsøg. Næ, ophavsmændene (m/k) er på forhånd tilhængere af en bestemt teori, som de efterfølgende underbygger ved deres "forskning". Det er uetisk og ville aldrig blive accepteret indenfor (menneske)lægevidenskab eller (menneske)psykologi Selv hælder jeg lidt til, at det sagtens kan tænkes at de hunde, der oprindelig gik i "kompagniskab" med mennesket, -var de hunde, der havde en personlig vinding ved det. F.eks. var de nok svagere end de hunde/ulve der fortsatte de vilde linier. Men det var sikkert også hunde, der fordøjelsesmæssigt kunne tåle/havde gavn af at maden var tilberedt. Vi tilbereder jo ikke kun maden for at slippe af med skadelige bakterier. Det er også en del af en proces der skal gøre det lettere for os at indtage og fordøje de forskellige fødevarer. --Selv om nogle vitaminer går tabt ved opvarmningen, så vil fødevarerne altså osse blive lettere at fordøje/udnytte når vi tilbereder dem på forskellig måde. ---Og så tilbereder vi fødevarer for at opnå en forhøjet nydelse ved indtagelsen... En nydelse, som jeg personligt ikke vil se bort fra. Især i betragtning af, at hundesnuder er så meget mere udviklede end menneske-næser.. Selvfølgelig skal min hund osse have glæde af den steg, der har stået og småsimret i køkkenet i timevis. Så jeg har mine egne teorier. Fuldstændig som jeg har mine egne religiøse ideer. Mange mennesker har brug for lederskab og rådgivning på forskellige områder. Og det har jeg vel osse selv. Men lige netop med hensyn til hunde og religion så trives jeg bedst med egne teorier. Hvis du vil quote et indlæg så bruger du bare "citer-knappen" i indlægget.

Oooooh... hvor er han nuttig... Jeg havde engang en bernertæve. En af hendes kuldbrødre havde osse sådan et helt blåt øje... Han var vildt fascinerende. Og min (autistiske) søn på 7-8 år var fuldstændig betaget af ham.. Nå, men hvalpe får meget tit øjenbetændelse. Det er osse smitsomt, så hvis han leger med andre hvalpe, så kan det være en god ide at få de andre hvalpeejere til at behandle deres hvalpe samtidig.. Jeg har ikke oplevet, at tandskifte skulle give dårlig ånde..... Men jeg vil da kraftigt anbefale dig at træne ham i at få børstet tænderne. Så er du ligesom mere herre over, om han skal lugte ud af munden. Og han vil blive vant til at få kikket tænderne så du selv kan se om der er nogle problemer, dårlige tænder eller betændt tandkød.. Det kan spare nogle ture til dyrlægen.