Birgitta

DET var da en sjov hund... Den ligner en typisk schæferblanding:lol:... Men ved lidt research på racen kan jeg da se, at det er det langtfra... ...Dejlig ser han ud.. Og sjælden er han vist også her i Danmark.. Hvor har du fået ham fra? Jeg kan se, at det er en race, der er god til at arbejde med.. Hvad laver du sammen med ham? Nå, men det er da rigtig godt, hvis du kan få hans allergisymptomer under kontrol ved hjælp af hjemmelavet mad. Hvis han ikke er helt udvokset, så vil det nok være en ide at drøfte jeres kostplan med din dyrlæge, så han ikke kommer til at mangle væsentlige næringsstoffer. Tit er det godt at give et tilskud af fiskeolie hver dag.

Nåh, ja... Jeg så ikke de 8 timer i første indlæg.. Og fejl kan man hurtigt gå af hinanden. Det betyder ikke så meget. Det retter sig såmænd nok.. Jeg synes også at efter DANSKE forhold, så kunne en berner sennen være ideel..... Men mange bernere er så fredsommelige, så de KAN mistrives i ret voldsom grad uden at man mærker det på dem... Så en berner, der har været ude i flere hjem, ville jeg være betænkelig ved... Men hvis der er mulighed for at få lavet en mentaltest på hunden, så ville det nok være en god ide. Eller få den undersøgt af en adfærdsspecialist... Uanset race.. Jeg mener bare, at forholdene i USA kan være så forskellige frra forholdene i Danmark, så det også præger hundene. Og så vil internatfolkene være langt bedre til at råde. Også med hensyn til race.. I Danmark er det relativt nemt at få en berner sennen, --den ligger som nr. 11 på registreringslisten 2007. Mens en pyreneerhund ikke ville være til at opdrive. Der er kun født 11 sidste år i Danmark.. Og de tal ville jeg også se på, hvis jeg skulle råde nogen til at vælge en race. For hvis racen er sjælden i landet, så vil der være større risiko for, at man kommer til at stå med en hund, der måske er problemer med.. Så det betyder også noget for valget, hvilke racer, der er mest populære i USA.. Men hvis der er mange pyreneerhunde i USA, så kan DET valg være lige så godt som en berner sennen.. Og hvis det er en voksen hund, manden vil have, så er hunden forhåbentlig blevet trænet og opdraget... For det er godtnok en STOR hund at stå med, hvis den ikke er trænet...

Silke 6 år Golden Retriever. -Mor, 60 år. pensionist p.g.a. hjerneskade. 6.00: Jeg står op og gør morgengymnastik på gulvet. 6.15: Når jeg er færdig med gymnastikken, kræver Silke dagens hundemassage. 6.25: Jeg går i bad. Silke ruller sig sammen til en ekstralur i hundereden.. 8.00: opvask. Silke underholder ved at komme sniigende med en tennisbold, som hun lægger lige bag mig.. Jeg skal så give den et spark, så den ruller ind i spisestuen... 8.30: Tur. Silke bestemmer vejen. Lige nu går vi over marken og via villavejen til en sø, hun kan bade i. Hun svømmer efter bolden i 10-15 minutter. Sidste gang jeg kaster bolden ud, siger jeg det til hende. Og så løber jeg om på den anden side af søen. Silke svømmer tværs over. 9.15 træningspladsen: Vi træner en lille smule lydighed: Mest "fri ved fod" og "stillingsskift", fordi det trænger mest til lidt afpudsning. Vi skal til prøve d. 28. -Men også nogle apportøvelser fordi dem elsker Silke jo. ---som regel møder vi hundevenner undervejs. Det kan forlænge turen med op til en time. Eller det bliver måske til en svømmetur mere, -eller lidt "søg" efter ting, jeg lægger ud i skovbunden. Så vi er hjemme kl 10-11. Silke bliver tørret og får tørret ører. Hvis vi er tidligt hjemme, så kommer hun op på spisebordet og bliver børstet: 10-11: Op på spisebordet og børstes, have renset ører, klippet negle, faner eller hvad der ellers trænger til lidt afretning. Vi slutter med at børste tænder. Mens jeg børster Silke får hun kosttilskud bestående af en skive hjemmebagt grovbrød med lakseolie og ølgær. Kl. 11- 13 laver jeg så andre ting: Enten indkøb eller rengøring eller lignende. Hvis jeg er hjemme, så underholder Silke mig med bolde og bamser og hvad ved jeg. Hun hjælper også med at samle ting op og tømme vaskemaskine. 13.00 spiser vi frokost. Silke får en halv skive hjemmebagt grovbrød med leverpostej og ost? (ja, det elsker hun...) 14.30 computertid til vi skal ud og gå igen. 16.30 Tur med hundevennerne. -ikke så lang tur, men meget social.. 17.15 Silke puster i haven, jeg forbereder aftensmaden. 18.30 TV avis, -samtidig bliver Silke undersøgt for flåter.. 21.30 går vi sidste tur. 22.30 lufter vi ud, så døre og vinduer stå åbne mens jeg er på toilettet. 22.45: Silke henter de bamser hun har fået slæbt ud i haven, så vi kan lukke og slukke for natten. Bamserne skal ligge på hendes hovedpude, --under min seng. 23.00 Radioavis, og så sover vi. ---------- Der kan være fravigelser, men ikke ret meget. Som flere andre har været inde på her på siden, så er det slet ikke så nemt at leve med en hjerneskade, -selv om både arme og ben fungerer. Det er især initiativ og hukommelse, jeg har problemer med. For mig er det en nødvendighed at min tilværelse er temmelig nøje skemalagt. Det hjælper Silke mig med. Fordi vi har de samme rutiner hver eneste dag, så kan jeg en enkelt gang ---med stor anstrengelse og mange forberedelser lave noget ekstra, ---som at vi skal til den prøve d. 28 juni. ---jeg er virkelig meget afhængig af Silke. Og jeg tør slet ikke tænke på at der jo nok kommer en dag, hvor jeg ikke har hende mere...

Nu må Hero da have været hos dyrlægen... Hvordan er det gået? I hvert fald afføringsprøverne må der være svar på nu.. Blodprøverne tager måske lidt længere tid.. ---Jeg har kikket lidt på "pemmikan", --og på de typer foder, du bruger... Og det undrer mig...: Pemmikan skulle indeholde druesukker???? Det giver måske en øjeblikkelig energi, men også et ustabilt blodsukker... Er det dyrlægen, der har foreslået det? Energiindholdet i pemmikan er 2485Kj pr. 100 g. Svarende til 600kcal. Energiindholdet i Olivers senior-diet foder er på 2980 kj... Altså Olivers MINDST energirige foder har et højere energiindhold end pemmikan. Olivers Maxx-energy har et energiindhold på 4341 kj pr. 100g..... Så har jeg kikket på de fodertyper, du har oplyst..... Ingen af de første to oplyser, hvor højt energiindholdet er?? Det sidste produkt du nævner er "Pro Nature" De oplyser, at deres Adult foder har et energiindhold på 395 kcal pr. 100g??? Altså godt HALVT så meget som der er i pemmikan?? Som sagt har jeg ikke kunnet finde noget om, hvor meget energi der er i Nutro og 1. choice... Men hvis DE også er lavenergifoder, så er det måske derfor den bette Hero brænder alle sine kalorier af som aktiviteter, i stedet for at få lidt sul på sidebenene... --Det må stå på posen... Hvad er energiindholdet i det foder, du bruger??

Det, du skriver, lyder da IKKE som en person, der ikke har mulighed for at aktivere så meget ved gåture... Hunden vil jo komme ud og gå ture to gange om dagen? Og derudover vil den komme i hundeparken et par gange om ugen? Og hundelegestue? Det lyder da, som om der kommer til at ske en masse for den hund i hverdagen... Men det, der er vigtigt at tage med i overvejelserne, det er, hvor mange timer hunden skal være alene hver dag? Du skriver bare "i arbejdstiden".. Grunden til, at JEG synes det er sværere at råde med hensyn til en internathund i modsætning til en kennelhund, det er jo, at en hund, der har været ude hos en eller flere forskellige familier, har været ude for en masse oplevelser, der gør, at den måske ikke opfører sig typisk for racen? Fordelen ved en 8-ugers hvalp er jo, at man selv er ansvarlig for at præge den i den vigtige periode fra 8-16 uger... De ting, der sker (eller ikke sker) i den periode, de kan ikke altid rettes op senere.. Derfor synes jeg det er så vigtigt at se på årsagen til at nogen vælger en internathund... --Når en hund er ude over sin første ungdom, så er det da hundens PERSONLIGHED, der er afgørende, --langt mere end hvilken race den tilhører. Og så er det bedste vej nok at besøge internaterne og hilse på de hunde, der befinder sig der. Hvis han søger en hund, der kan være alene i 8 timer hver dag fra han får den, så skal han snakke med internatet om hvilken hund, DE vil foreslå.. Og så tænke mindre på hvilken race, der egner sig. Det er slet, slet ikke fordi jeg på nogen måde er fordømmende overfor dem, der vælger at finde deres hund på et internat. Tværtimod!! Jeg er fuld af beundring over de mennesker, der tør og vil give sig i kast med at forsøge at give en internathund et nyt hjem. ---Ligesom når man adopterer et barn, så kan det være en uegennyttig handling fordi man oplever at der er børn, der har brug for et hjem.. Men det kan også være for at undgå strækmærker og hængebryster... Og udfaldet af adoptionen er tit afhængig af årsagen.

Ja... men min bekymring kunne være, at når det er så nemt og billigt at finde en brugt hund af den race, man ønsker, --så er det lige så nemt at kassere den igen..

Men hvis jeg hiver endnu en bold op af lommen når Silke er på vej hen mod mig, så vil der ske en af to ting: Enten smider hun den bold, hun har i munden og gør sig klar til at hente den jeg har i hånden, -som hun mener jeg selvfølgelig er ved at kaste. Eller også beholder hun bolden i munden men satser på, at hun godt kan have en bold mere på samme tid. I begge tilfælde løber hun VÆK, i den retning, hun mener jeg kaster bolden... -----man kan vel godt have flere ting i munden på én gang.....

Jeg kan da ikke se, at dit indlæg er "modsat", Luxdog?? Vi er da enige om, at der sandsynligvis skal mere aktivering til... "Alle normale normer"????? Mener du standarden her på hundeforum??????? DEN er der vist ikke mange hundeejere, der kan leve op til!!:lol: Jeg ser masser af hunde hver eneste dag. Og de aller-allerfleste har forhold, som man godt kunne ønske bedre. Men derfra og til at kritisere, DER er der altså et skridt! Jeg synes det er en noget bedre indfaldsvinkel at man forsøger at hjælpe med råd frem for fordømmelser. Og uanset hvor højt jeg elsker hunde i almindelighed og min egen Silke i særdeleshed, så sætter jeg altså mennesker over hunde, hvad betydning angår. Alt andet ville være grotesk i et land, hvor der hver eneste dag er dyr lige så kloge som hunde der -med vores allesammens accept- udsættes for vanrøgt, mishandling og brutal slagtning, --ikke enkeltstående tilfælde, men i tusindvis. Enol, jeg skriver til dig.

Det er måske mere almindeligt, men derfor kan der alligevel godt være forskellige grunde. Jeg ved da, hvorfor jeg vælger en stambogsført hvalp når jeg skal have hund. Det er ikke fordi det er mest almindeligt. Men fordi jeg ønsker en 8 ugers hvalp der ikke har været i andre hjem. Og fordi jeg vil kende min hunds fortid. Selv om man gør som "alle andre", så må der være grunde til at alle andre gør sådan... Og måske er de grunde vigtige for at man kan rådgive om, hvilken race nogen skal vælge.

Jamm, så VIRKER det jo bare... Jeg tror tit at folk har problemer med deres hunde fordi de har så travlt med, hvad andre mennesker tænker. Så er det svært samtidig at fokusere på hunden.. :blink:

Sjovt ser det da ud... og lyder... Men det virker. Hvis du gør det ER du jo sjov... Og værd at følges med..... ----Det er/har været hverdagen hos os.. Nu behøver det ikke være så ekstremt mere... Men det var det engang.. Jeg er måske ikke helt ligeglad med hvad andre (tobenede) tænker.......Men det er da meget vigtigere for mig, hvad Silke mener. Og HUN synes, det er sjovt og helt fint..

Nej, du kan ikke være der hele tiden... Og nu ved jeg ikke, hvor alvorlig din kærestes hjerneskade er? Jeg er selv hjerneskadet, men det er ikke gået ud over motorikken. Og jeg kan garantere dig, at det heller ikke er gået ud over mit ansvar for min hund. Hvad er det, din kæreste ikke kan? Hvis han glemmer eller han har svært ved initiativ og at koncentrere sig, så kan det hjælpe ham enormt at du sammen med ham laver en nøjagtig plan for, hvordan hans tur med hunden skal forløbe, når han går alene med den. Skemaer er i det hele taget godt, når man er hjerneskadet. I kan sammen planlægge en rute, hvor der er mulighed for at lade hunden løbe løs uden at han generer andre mennesker. Når der er andre mennesker, så må din kæreste selvfølgelig tage sin hund i snor... For øjeblikket... For det kan også hjælpe at gå til træning med ham. Bedst hvis I gik sammen alle tre. Så kunne du kikke på, hvad din kæreste lærer, så du kan gøre lige sådan når du lufter hunden.. Prøv at forklare noget mere om, hvordan din kærestes hjerneskade begrænser ham. Det vil gøre det lettere at komme med forslag..

Jeg synes, det er svært for mig at sætte mig ind i, hvordan forholdene er i USA. Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan f.eks. en berner sennens temperament er efter at være blevet valgt og kasseret måske flere gange. Det kan jo sagtens være en alvorligt skadet hund. Hvis der er børn i familien, så ville jeg ikke turde en internat hund.... Og i hvert fald ville jeg ikke vælge en internathund ud fra hvilken race, jeg ønskede, men ud fra hvilken hund, jeg følte en tilknytning til og forståelse for under et besøg i internatet. --Det specifikke racetemperament kunne jo alligevel være ødelagt hos de tidligere familier.. Hvad er årsagen til, at vedkommende ønsker en internathund? Er det for at spare penge? For hvis det er af trang til at gøre noget for en kasseret hund, så er racen da ligegyldig...

---En internathund kan man ikke sådan vælge race på..... Hvis du f.eks. vil have en berner sennen, så kan du jo komme til at vente i årevis før der er nogen, der smider lige netop en berner sennen væk. En racehund koster jo en bunke penge, så det er ikke så tit, de bliver kasseret, --hvis da ikke liiiige, der er store problemer med dem... Internathunde er næsten allesammen blandinger. Men det kan da være, det er anderledes i USA...

Alder? Race? Hvad har I gjort for at opdrage ham? Har i gået på skole? Hvor? Og hvor længe har I haft ham? Det undrer mig noget, at du kan gå tur med hunden uden at opdage, at han tisser op ad andre mennesker... Jeg går ud fra, at han går løs... Men du skal jo holde øje med, hvad han laver, når han er løs...

Ja, det har du nok ret i... Forhåbentlig bliver der efterhånden mulighed for at få registreret alle de sygdomme, som en hund viser sig at have. En offentlig registrering af dødsårsagerne ville også være ret interessant... Hundeweb ER jo i sin barndom endnu..

He, --ja man skal ikke begynde på det hvis man er bange for hvad de tobenede måtte tænke... Så hellere god gammeldaws skældud, som de fleste her omkring praktiserer.. Det virker bare ikke lige så godt, selv om en voksen hund altså GODT kan lære at forstå, at den bliver skældt ud når den er for længe om at komme. Jeg undervurderer ikke en voksen hunds evne til at forstå sammenhængen mellem det, den lige har gjort og den ballade, der så venter..... De er slet ikke så dumme, de firbenede. De fleste hunde ender jo med at få lært at komme. Også selv om de bliver upædagogisk opdraget... Jeg kan bare bedre lide, at Silke kommer fordi hun har mest lyst til det -end at hun kommer fordi hun ikke tør andet... Men vi må jo hver især gøre det vi finder er det bedste. Hunde er ikke ens. Og det er mennesker heller ikke.

--Der er det ved det, at hvis resultaterne skal registreres i DKK, så skal undersøgelserne opfylde visse krav. Jeg ved ikke med øjenundersøgelserne, men jeg tror at deter nogle bestemte dyrlæger udvalgt af DKK, der skal foretage den. M.h.t. fotografering af hofter og albuer, så skal billederne jo sendes til en DKK dyrlæge, som så foretager den endelige og gældende vurdering. Som godt kan være forskellig fra ens egen dyrlæges vurdering.. Og hvis ikke billederne opfylder alle kvalitetskrav, så skal de tages om. Det prøvede jeg 4 gange med min store hanhund. Til sidst opgav min daværende dyrlæge (en lille spinkel dame) at foretage fotograferingen og sendte ham videre til en mandlig kollega. Men det koster jo selvfølgelig ekstra at der er specialdyrlæger der også skal vurdere resultaterne. Allergi tror jeg endnu ikke at DKK registrerer... Men det kommer såmænd nok en dag..

Det... bestemmer du selv.. Jeg hyler en høj DuDuDuDu... lyd. Men man kunne sikkert osse bruge en fløjte eller et tudehorn. Noget, der er højt og indtrængende... Og så skal man selvfølgelig stå klar og vifte med med yndlingstingen, når man har fanget hundens opmærksomhed med lyden. Der gik såmænd ikke så lang tid før Silke var helt med på, at DET var lyden af en tennisbold. Vi har udvidet repertoiret, så en Duuuu-lyd bare betyder at hun lige skal kikke på mig, så viser jeg med håndtegn hvad hun skal (højre, venstre, stå, sit osv). Det er praktisk når vi går på stier hvor der også er heste, børn og cykler osv. Og hun går altid løs. Og næsten altid et stykke foran mig. Når hun så har reageret på mit håndtegn og "forstyrrelsen" er væk, SÅ vanker der selvfølgelig en bold. Men indkald med den "Rå" boldelyd, det bruger vi stadig, hvis der lige kommer en hjort eller en ræv forbi.. Det er osse den fordel ved den høje DuDuDu-lyd, at hundevennerne osse kender den... :lol: --Så indimellem får vi selskab og socialt samvær på den måde..

JA! det har du fuldstændig ret i!! Sådan tænker en ansvarlig opdrætter jo! Og så er der vel ikke rigtig noget "at komme efter" for en hvalpekøber, der ikke har været forudseende nok til selv at kræve forældredyrene fotograferede... Man kan jo lade være med at købe en hvalp med usikker HD-status, hvis man er bekymret for hofteproblemer. Jeg synes bestemt, at hanhundeejeren har handlet mere end ansvarligt. Og hun fortjener faktisk at hvalpekøberne lader deres hvalpe fotografere, så det kan blive afklaret, om faderen er bærer af HD også. --Men chr68866, har du så også ladet resultaterne af de forskellige tests registrere i DKK? Det koster jo ekstra. Men det er på længere sigt en fordel for racen.

...Der er jo retriever i ham, -uanset om det er flat- eller golden eller labrador. Så han ville elske at lave noget med at søge efter ting. Det kan være ting, som du "taber" og han så skal hjælpe dig med at finde, --eller det kan helt enkelt være at få maden serveret ude i højt græs, så han må bruge snuden for at finde det. Det gør ham træt på en bedre måde en f.eks. at løbe ved siden af en cykel. For det sidste bygger bare hans kondition op, så han kan løbe mere og mere... Og så vil han sandsynligvis også elske at hjælpe dig med at bære ting. Mine egne hunde har båret et rundstykke hjem fra bageren. Eller en avis fra kiosken.. --Og hvis mine vanter er for varme om vinteren, så er Silke (rød retriever) lykkelig for at bære dem.. --Silke henter osse ting til mig.. :klap:

Jeg tipper på border collie og flatcoat retriever. Ørerne fra borderen og pelsen fra flatten. Hvis jeg har ret, så er han en blanding med krudt i. Hvad med at dyrke agility med ham? SKØN! er han i hvert fald... :hjerte: Rigtig dejlig.. Hvad hedder den smukke fyr?

Hvis Silke ikke kommer, så siger jeg som en tennisbold. Så kommer hun . Hver gang! Da hun var yngre, var hun lidt længere tid om at komme, når jeg lød som en tennisbold.. Men det kunne være fordi hun liiiige skulle følge katten op i et træ eller hjem først... Så fik jeg lært kun at komme med bold-lyden når der var en reel chance for at hun ville komme. Jo flere successer, --jo sikrere bliver indkaldet. Og da hun var helt lille og jeg skulle kalde hende til mig, så hylede jeg og smed mig ned og kradsede i græsset eller klaskede på et eller andet "spændende".. Så blev hun jo nysgerrig... Man skal jo bare lave et eller ander, der er så tåbeligt/åndssvagt/ spændende, så hunden ikke kan lade være med at komme, af bar nysgerrighed..:pift: :banan: --I dag kan jeg normalt bare kalde "Silke, plads" så kommer hun. Men nu er hun også 6 år...:hjerte:

Møg er det... Set i bakspejlet skulle I jo ikke have købt en hvalp hvis forældre ikke var HD AA fotograferet når I overvejer at bruge hende til avl..... Selv om det ikke kræves af racen. ---Nu ville det jo aldrig være blevet opdaget hvis ikke faderen var blevet fotograferet, --af uransagelige grunde. Det er sådan, at hvis faderen havde symptomer fra hoften, så ville ejeren sagtens kunne få fotograferet hofterne uden at få det registreret hos DKK. Dyrlægen kan GODT tage billeder og bare selv kikke dem efter. Hvis resultatet skal registreres i DKK, så skal billederne sendes til DKK. Hvis der ikke var symptomer fra hoften... Hvorfor skulle han så fotograferes, --når det ikke kræves af racen? Købeloven gælder jo kun i 2 år. Når kuldet er fra 2005, så er tiden vist under alle omstændigheder udløbet. Meget vigtigere synes jeg det er at få konstateret, om Alice's hofter er i orden. Det er de jo sikkert. Men hvis der ER tendens til HD eller AA, så er det en god ide at give kosttilskud der kan forebygge en yderligere udvikling af sygdommen. OG passe på vægten. Så hun ikke bliver alt for plaget på sine gamle dage. Om hun skal have hvalpe eller ej, det kan I jo vente med at tage stilling til, til I har snakket med dyrlægen om hvad billederne viser... --Hvis I vælger at få Alice fotograferet, så gør I samtidig andre købere og opdrættere en tjeneste, hvis I lader resultatet registrere i DKK. For hvis hendes hofter er i orden, så har fars C-status mindre betydning. Både for andre der har lyst til at bruge ham som avlshan, --og også for hvalpekøbere, der kan se, at familien er sund nok, hvad hofter angår. Fars C-hofte KUNNE jo være resultat af en skade eller begyndende aldersslid. Men hvis Alices hofter IKKE er i orden, så vil det nok lægge en grundig dæmper på fars avlsaktivitet... Og hvalpekøberne har også mulighed for at se, at der er noget galt...

Jaha, Tillykke! --Jeg havde bare håbet på at få nr. 15 i den anden side af skærmen.. Der ER jo plads til to vindere... Admin, burde vi ikke have lov til at se både nr. 1 og nr. 2 i den efterfølgende måned? Det er da så hyggeligt med et billede i begge hjørner.....