Birgitta

Jeg synes debatten kører på nogle underlige mistroiske teoretiske præmisser. Hvis jeg går ud for at købe hvalp så går jeg da SOM UDGANGSPUNKT ud fra, at opdrætter er blevet opdrætter på grund af interesse og kærlighed til lige netop den race, der er tale om. Altså, som udgangspunkt er opdrætteren helt ok. Derfor vil jeg især kikke på stambøger og sundhedsregistreringer og udstillingsresultater hvis jeg undersøger min eventuelle hvalp på nettet, ---hvad jeg naturligvis gør. Hurra for DKK's Hundeweb. Hvilket menneske opdrætter er, og dermed hvordan hun behandler sine hunde, DET kommer jeg til at opleve, HVIS jeg bliver inviteret på besøg i kennelen når jeg ringer og snakker med opdrætter. Jeg har egentlig ikke behov for at sidde og læse om hvordan opdrætter helst vil sælge sig selv, --hvis hun alligevel ikke vil have, at jeg besøger kennelen. For mig er det væsentligere end alt andet, at jeg kan besøge kennelen ---og hvalpene flere gange. Og om opdrætter skulle være hundemishandler, -eller om opdrætter har sunget for sine drægtige hunde, --ja, det finder jeg jo nok ud af ved et besøg... Det forventer jeg ikke vil fremgå af kennelens hjemmeside. DEN fortæller bare, hvad opdrætter mener de rigtige købere er interesserede i at læse. Og det kan sagtens være helt andre ting. Holdningen her i Hundeforum ER jo altså ikke den gængse holdning i samfundet.

--Fint nok, hvis folk kan lade tromlen blive hjemme..... ..Det er så totalt teoretisk... Jeg har set en hel del kenneler i løbet af mine 7 hunde...... Og ingen af dem har behandlet deres avlsdyr dårligt. Min første hund var et rigtig gadekryds, købt hos en hundehandler for 150 kr. Jeg tvivler på, at hendes mor har fået nogen særlig mild og god opdragelse... Og alligevel var Trille den blideste og sødeste pigehund som elskede sin familie (og blev elsket af), -store som små.. ---Jeg tror ikke på, at hunde er så sarte, så de tager skade gennem flere generationer ved forkert behandling. --Så derfor kan opdrætters opdragelse ikke være vigtig for mig... Med måde, selvfølgelig. Hvis opdrætter på mig virker som et varmt, åbent og empatisk menneske, så tror jeg ikke hun kan have tilføjet moderen til min hvalp så meget skade, så det er gået ud over hvalpene. Uanset hvilken opdragelse opdrætter går ind for. Og hvordan opdrætter er, DET ville jeg aldrig kunne læse ud af en hjemmeside. For de bedste hjemmesider er jo lavet af professionelle, som ved hvad der sælger. De dårlige hjemmesider, der er lavet af opdrætter selv, de tager tid, --som jeg egentlig hellere vil have at hun bruger på hundene. Men jeg er da ambivalent, for jeg vil jo OGSÅ gerne følge med i min eventuelle kommende hvalps liv på nettet...

Jeg synes også, at opdrætters holdninger til opdragelse og lign. er ret underordnet... Ikke at det SLET ikke betyder noget, men jeg synes heller ikke, at det liiiige er det, der tæller mest når jeg skal finde en hvalp. --Det tæller nok mere, om vi kan kommunikere. Hvis opdrætter og jeg ER uenig, så er en gensidig respekt for hinandens meninger mere væsentlig. Bare fordi man er overbevist om at man har ret, så giver det jo ikke lov til at tromle andre med skråsikre meninger:lol:. Uanset om man er køber eller sælger...

Jeg har indtil nu sagt farvel til tre hanhunde og tre tæver. Silke er min fjerde tæve. Hvis jeg skulle have hund igen, så ville jeg vælge en tæve. Jeg synes, at tæver er nemmere at samarbejde med. Måske fordi de ikke er lige så tilbøjelige til at udvikle aggressioner mod andre hunde... -Og de er kun ufokuserede i forbindelse med deres løbetid 1-2 gange om året. Hanhunde er i "løbetid" hele tiden. Jeg tror, at mine hanhunde har krævet mere tid og energi af mig for at opnå resultater. Men det er jo helt fint, hvis man vil bruge dem til noget bestemt. --Tæverne har været bedre til, -efter et par år--- bare at passe ind i familien og være hyggehunde... ---Og Silke er så undtagelsen... For hun er stadig aktiv og energisk og har brug for sine daglige oplevelser og opgaver, selv om hun nu er 6 år. -Det hænger nok sammen med, at jeg er alene med hende. Så der er ikke så meget "familieliv" hun kan være en del af. Og heller ikke så mange ting, der kan stjæle min opmærksomhed fra hende. Tæverne har gennemgående været sundere end hannerne, -og tæverne er blevet ældst. --Så da mine sidste to hanhunde døjede med sygdomme hele deres korte liv (4-5 år), så besluttede jeg mig til ALDRIG at få en hanhund igen. .....Jeg ved ikke, om der er lavet nogen undersøgelser om livslængden er forskellig for kønnene hos hunde ligesom den er hos mennesker... --Det kan også bare være, at jeg har været uheldig.. Eller det er fordi jeg forelskede mig i en ret stor race (berner sennen). Jeg synes bare, at det er SÅ hårdt at sige farvel til sin hund, så jeg meget nødig vil gentage det alt for tit.....

Silkes opdrætter havde heller ingen hjemmeside... Jeg kikkede da masser af hjemmesider... Når man er skruk, så kan man bare ikke få for meget... Men jeg ville da aldrig vælge hund efter et billede. Eller bedømme en opdrætter ud fra en tekst.

---Silke fik forresten "Olivers Maxx energy" da hun var radmager efter den gang hjerteorm... Den har en energi på 4341 Kcal/kg Til sammenligning ligger Olivers Lamb, som hun får nu, på 3379Kcal/kg http://www.olivers.dk/Default.aspx Mennn.. vent nu lige med at bestille nyt foder til dyrlægen har fundet ud af, hvad der er galt. Hvis Hero f.eks. ikke rigtig kan optage protein, så skal der jo noget helt andet foder til...

Olivers har et foder, der hedder "Olivers Diet and senior" med 20% protein specielt til hunde, der skal have lavt indhold af protein: http://www.olivers.dk/ESEShop.aspx Silke har fået Olivers produkter hele hendes 6-årige liv. Vores dyrlæge siger også god for det. Men hundemad ER jo næsten en religion. Især her på Hunde forum:mrgreen:. Du kunne også købe det foder, du bedst kan lide af andre årsager. Og så komme lidt ekstra ris eller kartoffel eller blendede (lavprotein)grøntsager i. Det vil jo også nedsætte proteinindholdet. Det væsentligste i første omgang er nok at FORTSÆTTE med det foder som din nye hundepige er vant til. For ellers risikerer du en kæmpemavepine ved miljøskifte samtidig med foderskifte. Hvis du så synes at det foder er for dårligt eller der er for højt indhold af protein, så kan du enten begynde at blande f.eks. blendede gulerødder i -eller købe et andet foder og blande i. Du skal aldrig skifte foder fra den ene dag til den anden. Tit går det godt....... Men det KAN osse gå galt..

Øhø... Admin... Hvad er det for nogle procenter der står ude til siden i listen foroven??? Procent af hvad??? Hvis det skulle være procent af afgivne stemmer, så skulle det da sammenlagt kun give 100? :lol: etellerandet i regnskabet blev vist ikke ændret, da vi fik lov til at afgive flere stemmer...

YES! YES! YES! Så er der to der står lige... Jeg prøvede på det da jeg stemte, men så var der en anden der stemte samtidig ...og gav den "forkerte" kandidat points.. Jeg synes, at de er dejlige, begge billederne..... Så jeg vil gerne kikke på dem begge to den næste måned.. 41 har stemt nu. :bigsmile:

...Det er da meget pænt... 40 har stemt og har afgivet 127 stemmer... Når man regner med hvor svært de fleste havde det med emnet fra starten af, og at der kun er 15 kandidater, så synes jeg da det er godt nok... ---Næste emne bliver nok noget med sommer... Så kan alle være med...

...Jeg købte 2-3 meter bomuldsline i en håndarbejdsforretning... Satte en øsken i enden, og en knude på et strategisk sted, så Silke ikke ville blive kvalt hvis hun skulle komme til at trække... Og en løkke i den anden ende af snoren, til hånden. Årsagen var, at jeg er ret høj, så de færdige liner virkede ubekvemt korte på mig. Og jeg ville også gerne have noget, som jeg kunne bruge til lydighed, i stedet for rigtig halsbånd og snor (demonstration overfor gammeldaws træner ). --En blødt opdraget vapper BEHØVER jo slet ikke nogen snor. Den er jo kun til pynt og for at følge reglerne.. Linen findes i forskellige farver og tykkelser... Det drejer sig jo bare om at fremføre hunden med så lidt som mulig "tøj" på, der kan hæmme dommerens udsyn..

...der er faktisk opdrættere, der lægger hvalpene ud på nettet med webcam lige fra fødslen af..... Og det ER da en drøm at kunne se éns kommende hvalp blive født og se når den sutter og tisser og møver rundt og altsådan noget... Men det er og bliver en envejs-kommunikation. Det er HELT fair, at hvis man vil adoptere en hvalp, så må man vise hvem man er. Det er jo ikke en sofa, man er ved at købe. Jeg ved bare, at jeg kan have en masse ønsker til en eventuel opdrætter. Udover at jeg ønsker at jeg kan kommunikere med opdrætteren og kan lide vedkommende, så har jeg også: Ønsker om forældredyrenes stambog og præmieringer. Ønsker om forældredyrenes sundhed. Ønsker om forældredyrenes temperament. Ønsker om foder og opvækst, både for hvalpe og for moderen. Jaha, ønsker om årstid. Og ønsker om kennelens beliggenhed.. --Og så er der ønsker om, hvordan moderen er opdraget. Og ønsker om at kennelen har en god og fyldestgørende hjemmeside, --gerne med webcam fra fødekasse og børnehave...... Faktorernes orden er helt tilfældig.. Men det ER altså ikke opdrætterens IT evner, jeg vil prioritere højest..

Narh... Hundeverdenen er nok lige så forskellig som resten af verdenen. Hvis hvalpene bor i stuen, så er der jo stor forskel på, hvad hvert kuld kommer til at opleve i de 8 uger, som de er i kennelen. En familie forandrer sig. Og der er også forskel på, hvad man kan "tilbyde" de spæde hvalpe efter hvilken årstid de er født. Nogle hvalpe vil opleve juletravlhed, -dans om juletræet og fyrværkeri nytårsaften. Andre vil være vænnet til en hverdag hvor de er alene hjemme sammen med mor og søskende i nogle timer hver dag. Og andre igen lærer allerede i kennelen at en græsplæne er til at tisse på. Jeg synes ikke, man kan forlange, at opdrætteren skal sidde og beskrive på sin hjemmeside alt, hvad der foregår omkring hvalpene. --Og det med at køre bil, møde fremmede hunde osv... Ja, det er jo det VI skal bruge de første uger til når vi har fået hvalpen hjem..... Hvis hvalpen kun er 8 uger når vi køber den, så skal den da ikke have oplevet ret meget mere end hvad der foregår i et hjem... Hvalpene er små familiemedlemmer. Og når de skal flytte hjemmefra, så er "oplysningspligten" BEGGE veje lige vigtig. Derfor er der al mulig mening i at vente med at oplyse om en masse ting til opdrætter har køber i røret -eller overfor sig. Det er enormt vigtigt at lære hinanden at kende for at få opbygget et tillidsforhold. Personligt ville jeg blive en anelse mistænksom, hvis der på en kennels hjemmeside stod et længere program over, hvad de udsatte deres nyfødte hvalpe for, uge for uge... Så ville jeg måske spørge til, hvordan det gik med den der "travetur i trafikken".. Og måske få beskeden at "..liige netop i DEN uge havde de jo en rund fødselsdag eller en konfirmation eller hvadvedjeg... Sååeh... ---Et kuld familieopdrættede hvalpe ER jo en del af en almindelig families liv... På godt og ondt. Hvis man besøger hvalpene en gang om ugen --som mange DKK opdrættere kræver-- fra hvalpene er et par uger, så kan man nå at snakke med opdrætter 6 gange inden man tager hvalpen hjem ved 7. besøg. Og i hvert fald de første 4 gange kan man bruge til at "føle hinanden på tænderne" og finde ud af, om man ønsker at gennemføre adoptionen. Men allerhelst skal man jo starte meget før med at tage på besøg og lære nogle kenneler at kende, så man har mulighed for at sammenligne de forskellige opdrættere. --Samtidig bliver man jo så et kendt ansigt....... Og det kan være afgørende for om man får lov til at købe en hvalp..... eller ej.. Det med hvad der vitterligt STÅR på diverse hjemmesider, det afspejler jo den almindelige holdning til hundeopdragelse i samfundet. IKKE den meget bløde holdning, som er mest almindelig her på Hunde-forum. Og uanset hvor gerne vi vil ændre det, så ER det altså stadig det mest almindelige, at man i en eller anden grad straffer en hund, der gør noget galt. Hvis man leder efter en hvalp, af en ikke særlig talrig race, så kan det blive endda MEGET svært at finde en opdrætter, der lever op til alle Hundeforums krav eller anbefalinger. --Og husk lige på, at der er ikke tale om at du som køber lægger et pres på opdrætter ved ikke at købe hendes hvalp fordi moderen er blevet skældt ud. Næ. Skepticismen vil være absolut gensidig. -Og der er altså mennesker nok, der vil sælge deres sjæl for at få en hvalp af lige netop DEN race.. Se bare, hvor de ulovligt importerede hvalpe går som varmt brød! Iøvrigt er mange af de ting, der står på diverse kennelers hjemmesider sakset fra et eller andet sted. Racebeskrivelse, opdragelse, hvalpens udvikling osv. er oftest ordret den samme på flere kennelsider. Opdrættere ER jo ikke nødvendigvis forfattere eller dyrlæger med speciale i adfærd eller udvikling. Opdrættere er for det meste ganske almindelige mennesker med en stor kærlighed til en bestemt hunderace.

Ej, altså... Hvor spændende! Hvor skal I på udstilling... og hvornår?? Og hvor gammel er den unge mand nu, -altså hvilken klasse hører han til i? Til ringtræning kan du også stille alle de spørgsmål du måtte have som begynder. Det er jo DET man laver ringtræning for.. Her: http://www.dansk-kennel-klub.dk/399 ---kan du finde regler for udstillinger og forklaring på, hvordan en udstilling foregår. Udstillingsreglerne ligger som pdf-filer. Man kan også få dem i et lille hæfte ved at ringe til DKK og bede dem sende dem. Det kan være nemmere at have dem i papirform. Men der står det samme. Telefonnummeret til båndmaskinen finder du her: http://www.dansk-kennel-klub.dk/408

Dybt mærkeligt... Jeg kan ikke svare på dit sidste indlæg... Jeg bliver logget af.. --Men altså. Silke var også rask og livlig og der var ingen andre end mig selv, der kunne se, at der var noget galt.. Jeg håber, at I finder ud af, hvad der er galt. Og at I får løst problemet. Hjerte/lungeorm har jo hovedsagelig været et problem i Nordsjælland. Men det kan jo ikke vare ved. --Sygdommen opstår, hvis hunden kommer til at spise en inficeret snegl. Det kan være fra nedfaldsfrugt i efteråret. Det var den måde, Silke fik sygdommen. Hun begyndte at få vægtproblemer i løbet af efterår og vinter. og sygdommen blev opdaget i april. Der kan også være små snegle i græs, hestepærer, råddent træ, --ja, alt, hvad der ligger og flyder på jorden.. Der er IKKE tale om at hunden går og spiser snegle, men at hunden spiser noget, hvor der kan være småbitte snegle i...

Hvis du vælger at give ham tørfoder, så er det meget vigtigt at opbevare foderet i en fuldstændig lufttæt beholder. Og den beholder skal være fuldstændig ren og tør inden du kommer ny foder i. Producenten kan garantere, at der ikke er lagermider i deres produkt. Men så snart posen er lukket op, så kan du selv komme til at forurene foderet. F.eks hvis du har lidt mel på hånden. Og der skal kun få lagermider til for at skabe en stor familie. Hvis din hund ikke er ret gammel, så synes jeg, du skal snakke med dyrlægen om desensibilisering: Man giver hunden indsprøjtninger med en meget tynd opløsning af det, den ikke kan tåle. Når hunden ikke reagerer på indsprøjtningen, så får den næste gang en lidt stærkere opløsning. Hvis du vil give din hund hjemmelavet mad, så KAN du godt bruge ris. Du skal bare skylle risene mindst 3 gange i rigeligt vand inden du koger dem. Kartofler er osse fri for lagermider. Men brød/kornprodukter kan der være proteiner fra lagermider i. Og dem kan du jo ikke skylle. --Alle tørrede vegetabilske produkter kan der være lagermider i. Måske er det derfor, at mange mide-allergiske hunde opnår en bedring hvis de går over til BARF. Det kræver bare, at hunden kan tåle det høje proteinindhold, der er i BARF. Hvad er det for en hund, du har?

Okay... Jeg tænkte lige netop på, om Hero var blevet undersøgt for hjertelungeorm... Men det bliver så undersøgt på tirsdag.. Hvor gammel er han? Hvis han er mere end 2-3 år, og han aldrig har haft hjertelungeorm før, så er det nok ikke det.. Silke begyndte at miste appetitten da hun var 6-7 mdr. og ALLE sagde bare, at jeg da skulle være glad for at have en golden, der ikke var et madøre.... Først da hun var næsten et år faldt tiøren: Hendes kuldsøster fik hoste og fik konstateret lungeorm. Så da Silke et par dage efter kom med et lille host, så var jeg forberedt: Og 3 dage efter havde dyrlægen de 3 afføringsprøver. Dagen efter ringede dyrlægen og fortalte med panik i stemmen, at hun aldrig havde set SÅ mange hjerte/lungeorm i en afføringsprøve......... Og Silke havde ikke haft andre symptomer end "utrivelighed"... Nu bliver hun undersøgt fast hver halve år.

Jeg er ret enig med dig... Og hvis du har læst tråden så har du også set, at jeg har skrevet noget af det samme som du har ang. hvilken vej og hvilken hånd eller hvilken side... Men sandheden tager jo ikke skade af at blive gentaget. Især hvis den er ilde hørt. Det ville svare lidt til, at jeg anmodede om at få min hund bedømt før alle andre, fordi jeg har en hjerneskade, der gør at jeg ikke er særlig god til at rende rundt i en ring -undtagen tidlig på dagen..... Det går fint nok i lydighedsringen.. Men når jeg har udstillet Silke i eksteriør, så har jeg da bare bidt i det sure æble og prøvet på at fremvise så godt som muligt..... Og hvad så? ALLE laver jo fejl. Selv de garvede opdrættere og fremvisere kan have dårlige dage. I eksteriør synes jeg gennemgående, at dommeren er yderst tålmodig overfor unge hunde, der måske ikke helt har lært at løbe perfekt... Dogue, er der måske tale om lidt tidlig lampefeber? For det har alle jo oplevet..

Øj... Hold da op! Du skal i hvert falt hverken ynke ham eller tage ham op! Så hellere være glad for at han oplever sådan noget i den alder, han har nu. For i den alder ER der altså ikke noget, der er værre, end du gør det til! så STOP det piveri. Den bøtte er jo ikke spor farlig!! Det ved DU! og det må du bare vise ham. Du skriver, at du kan "knapt få ham forbi skraldeskuret.." Jammen så KAN du jo få ham forbi.. Ved du hvad, det kan næsten ikke undgås, at vores hunde møder ting, som forskrækker dem. Det vil fortsætte hele livet. Og hvis vi skal lave så stort nummer ud af det hver eneste gang, så ender det med at hunden ikke tør gå ud af huset. Hvis Silke bliver forskrækket over en lyd eller en ting, så kalder jeg hende til mig, tager hende på plads, -og sammen går vi hen og undersøger "tingen". --Da hun var helt ung tog jeg snor på hende. "Plads" eller "i snor" skulle gerne gå hen og blive så trygt et sted, at man kan klare alting. ---Og lige netop det med at undersøge en måske farlig ting SAMMEN kan være en rigtig god og positiv oplevelse. "Øj, vi klarede den SAMMEN... Hvor ER vi bare seje..:mrgreen:" (undskyld, men jeg kan næsten se tankeboblen over Silkes hovede...

Jeg har en rigtig god og omhyggelig dyrlæge her i Ballerup. Hun er englænder men har haft sin praksis i 8 år efterhånden. Så hun taler godt dansk. Hun hedder Allison Wilson. Jeg synes absolut, at du skal have undersøgt din hund grundigt og også at du skal skifte dyrlæge. Min dyrlæge er sådan, at enten er man utrolig glad for hende... eller osse kan man bare ikke lide hende. Hun kan godt virke lidt tilbageholdende og forsigtig, men meget omsorgsfuld og omhyggelig. Hun er ikke den, der skråsikkert bare slynger hurtige diagnoser ud.. Men mange mennesker forventer jo, at når man går til dyrlæge, så kan problemet bare løses med et knips med fingrene eller en pille...

...Jeg har selv haft en hanhund, der ikke kunne sove om natten... Han sad og pustede og kikkede mig ind i ansigtet..... Så en morgen var han RIGTIG snottet. Der flød grøn pus ud af snuden på ham. ...Dyrlæge.. Han fik antibiotika. Og var rask i 14 dage... Så blev han syg igen. Denne gang fik han voldsom næseblod.... Det viste sig så at være en svampeinfektion i snuden.. Hunde kan jo godt have hovedpine ligesom mennesker. Eller "snudepine".. Problemet er jo, at den arme hund ikke kan fortælle hvor det gør ondt.. Har du taget temperatur?

Øj... Og jeg kan "trøste" dig med, at hvis ikke du får det stoppet, så bliver det en del værre...... For han ER kun 9 uger nu. Hans tænder er ikke nær så spidse som de små hundes tænder. --Men for hver uge han bliver ældre, vil han kunne bide hårdere og lave rigtige blodige ridser med sine små hvalpetænder. I bliver nok nødt til at blive bedre til at jamre inderligt når han bider jer... Og det vil heller ikke være særlig svært... efterhånden... Og så skal du liige huske, som du osse så hos tante labrador, ---legetøj er altså ikke særlig spændende... Det, der er spændende er det man kan lave med legetøjet.....men sammen med andre... --Ikke alene. Alenelegetøj er mest noget med at fiske mad ud af et eller andet.. Og når du alligevel er nødt til at beskæftige dig med ham ca. 24 timer i døgnet (han ER jo en baby) --så er det om at nå alle de mange ting, der skal nås de næste 4-6 uger: Møde mennesker i alle størrelser og farver og lydstyrker. Og alle mulige dyr. Alle mulige hunde. Og biler, busser, tog, cykler, rulleskøjter, trafiklys, -flag der blafrer. Trapper, --som han selvfølgelig ikke må gå på endnu.. Men han skal da møde dem alligevel. ---Så de næste uger er der masser af ting at lave. I behøver slet ikke sidde hjemme og vente på at han gnaver i jer... Hvis I er rigtig meget hjemmefra, så kan det være, at han tager sig en lille lur til TV-avistid..

...men jeg synes bare altid, at der har været plads til, --før i tiden-- både at træne lydighed og i "frikvarteret" at få en snak om aktuelle hjemmeproblemer og hvordan de evt. kunne løses.. Måske er det noget, der er gledet mere ud i periferien i dag, hvor der er så meget teori knyttet til "lydigheds-delen"? Som erstatning er det i højere grad blevet sådan, at "hundetræning" ikke bare er noget man BØR fordi man har anskaffet sig en hund. Hundetræning er i meget højere grad blevet en sport eller fritidsinteresse, som interesserer ejerne på grund af de utrolig mange aspekter der er i det. Og for mange er det en væsentlig årsag til at anskaffe en hund. Det er blevet noget så dejligt som en fælles interesse for hund og ejer. God hundetræning er er jo ikke "afretning" hvor ejeren lærer at få hunden til at gøre forskellige ting. God hundetræning går mere ud på, at hund og ejer i fællesskab arbejder på at løse nogle opgaver. Og hvis man kan det på træningspladsen, så kan man også løse opgaver i fællesskab derhjemme. Jooh, ordet "lydighedstræning" er misvisende. Jeg foretrækker ordet hundetræning fordi man træner med sin hund. Der er i det mindste mere neutralt. ---Og så burde "Lydighedsprøver" omdøbes til "Samarbejdsprøver":lol:

...Et kejsersnit kan altså blive ret meget dyrt, og også med en vis risiko... --Selve kejsersnittet koster omkring 6-7000 kr. Derudover kommer narkose og en eventuel indlæggelse. OG så KAN der komme en dobling, hvis hunden vælger at føde på en helligdag... OG det gør den tit... Du skal nok tænke dig godt og grundigt om, inden du kaster dig ud i det projekt. --For du kan nemt komme til at betale f.eks. 15000 kr..... og alligevel miste både hvalpe og mor... Men udstillinger er sjovt alligevel. Også selv om man ikke vil have hvalpe. Måske møder I noget af hendes familie.. Og hvis du bliver "bidt" af det, så har du erfaringen, hvis du en dag får lyst til at anskaffe dig en hvalp med henblik på at starte en kennel..

Nu ... er jeg lidt forvirret... Er det din VENSTRE arm, du har nedsat styrke i? Sagen er, at når jeg går med Silke på venstre side, så er det fordi det har vi lært til træning. Men årsagen til at vi har lært det, det er jo ikke fordi vores venstre arm er stærkest eller vi bedst kan holde hunden med venstre arm..... Næ. Vi har lært at holde snoren med højre hånd, og så "styrer" vi den bare med venstre hvis der er brug for det. Men ideelt løber hunden på venstre side, mens snoren hænger i en løs bue fra HØJRE hånd.... Så bruger man slet ikke venstre arm... Dengang jeg brugte ryk i snoren, så var det HØJRE arm, der rykkede. Venstre hjalp bare til ved at styre. Så løsningen må være, at I træner at løbe "lydighedsmæssigt korrekt". Venstre side, og løs snor. --Sig mig engang, træner du ikke blød træning? Hvad skal du så med en stram snor?? Du har jo lov til at snakke en masse med fyren mens du løber, så der skulle jo helst slet ikke blive nogen stram snor. En hund løber jo smukkest, hvis den løber frit og hverken bliver holdt tilbage eller trukket frem... Og er udstillingen ikke først i midten af august? Så kan I godt nå at lære det, ikk'?...