Birgitta

Vi går i rådyr-område hver dag. Og her er mange hunde. Så hjorte og hunde er vant til hinanden. Det gør, at hjortene ikke bare pisker blindt af sted når vi nærmer os. Tit står de stille og holder øje med om vi skifter retning. Og først når vi er tæt på, så springer de af sted. Og så springer Silke altså efter... Men selv om der er under 5 meter hen til hjorten når Silke sætter efter den, så kan hun altså ikke indhente den. Jeg kalder IKKE på hende med det samme. Jeg tæller langsomt til ti. Det gør jeg uanset om hun pludselig styrter efter en fært, eller om hun får øje på en hjort, som hun sætter efter. Hvis jeg kalder med det samme, er hun for "tændt" til at høre mig. Efter jeg har talt til ti, så har jeg en temmelig høj Duu-du-du-lyd, som bare betyder "retur NU".. Og så kommer hun. Vildt begejstret. For hun VED, at nu vanker der bold og ros og alt muligt sjovt vi kan finde på. Og det er altså uanset om hun er tæt på eller er nået op i den anden ende af skoven. For jo længere væk hun er kommet, jo flottere er det egentlig, at hun vender hjem på mit kald.. Så selvfølgelig skal hun have masser af ros. Silke har ikke halsbånd på, for jeg vil ikke risikere, at hun hænger fast i noget krat når hun svømmer. Så vi risikerer en dobbeltbøde hvis vi bliver taget... --Men hun kan derfor ikke gå med klokke. Jeg tror heller ikke, at de halvtamme hjorte, vi har i vores småskove vil tage sig af en klokke. Faktisk kender de sikkert forskel på de forskellige hunde og deres ejere. Og hjortene kan sagtens høre os på de korte afstande, der er tale om her omkring. Vi går jo og snakker.. Forholdene er anderledes i Sverige.. Silke er 6 år nu. Så hun er helt sikker i skoven. Kunsten er jo nok at få indarbejdet et supersikkert indkald, der ALTID virker. Og det kan man jo gøre uden hjorte, -ved at øve indkald masser af gange lige fra hvalpen er 8 uger, og ved at rose og rose evt. med godter og lave masser af sjov og leg når hvalpen kommer. Det er aldrig nogen god ide at stå og kalde og kalde på sin hund hvis den alligevel ikke kommer. Jeg har brugt at kalde to gange, og så gik jeg. Når Silke opdagede, at jeg gik, så kom hun farende som en lille pil... Og så fik hun masser af ros og jeg fortalte hende hvor godt der var at hun kom fordi jeg havde tænkt at vi skulle lave noget sjovt med apport eller søg eller hvad ved jeg.. Det gælder om altid at være den mest spændende person i verden. Så skal hunden nok komme. --Hjorte er jo alligevel ikke til at fange..

Det er altså ikke så svært, når hvalpen er 8 uger. Lige meget hvad man gør i den alder, så er det forunderligt nyt. Og en 8-ugers hvalp er allermest motiveret for at acceptere nye ting og vaner i sit liv. Man kan jo starte med bare at løfte hvalpen op på et bord og nusse den , børste pels, -pille lidt ører og kikke lidt på læber og måske tænder. Og kikke på hver pote. Når hvalpen er helt ny vil den som regel acceptere mere end hvis man starter efter den har været i huset bare en uge eller to. Næste dag kan man så tage tandbørsten med velsmagende pasta og lade hvalpen snuse til den. Næste skridt kunne være at børste lidt på en hjørnetand.... osv. osv..... Et lillebitte fremskridt hver dag. Det haster jo ikke, for belægningerne kommer jo ikke de første år. Så der er tid nok til at lære det. Men indtil tandbørstningen er blevet nogenlunde effektiv, så er det nok en god ide at træne den hver dag. Senere kan man så springe dage over uden at det betyder noget. Jeg fortæller hele tiden min hund hvad jeg gør. Hvalpen forstår selvfølgelig ikke ordene, men det kommer efterhånden. Og det virker beroligende. Uanset om man vil børste tænder på sin hund eller ej, så går jeg meget ind for, at man kikker sin hvalp efter allevegne hver eneste dag i den allerførste tid, man har den... Og så er det faktisk ikke så meget ekstra ulejlighed også at børste tænderne.

uuuhh... Den er lidt svær... For I gør jo allerede en masse... Når det kun er knap 14 dage, det drejer sig om, kunne I så ikke finde en "dagpleje" i nærheden? En pensionist, eller nogen, der er hjemme om dagen? Tænk dig om, om der ikke er en eller anden hjemmegående, der for gode ord og betaling ville hjælpe jer i den helt akutte situation? Evt. noget familie? Hvis det er helt umuligt, så kunne I prøve med DAP, der består af beroligende feromoner. Det kunne måske hjælpe i en situation som jeres. Jeg er enig med anne-marie i at ulykkeligheden kan blive en slags dårlig vane, som det kan blive sværere at slippe af med jo længere den varer... Og jeg kunne da også frygte, at den lille ny hvalp måske kunne tage ved lære af Mille.....

Ja. Silke får børstet tænder. --Ronja (berner sennen) blev 13 år gammel. En høj alder for den race. Hun var en meget venlig og kærlig hund. Men med alderen blev hendes tænder grimme og hun lugtede ud af munden. Det var med til, at hun ikke fik lige så meget "nærkontakt" fra andre mennesker som da hun var yngre. Og det synes jeg altså var så synd. Jeg lovede mig selv, at jeg aldrig igen ville lade min hunds mund komme til at se sådan ud. --Ramses II (berner sennen) fik så ind-leget tandbørstning lige fra jeg fik ham, 8 uger gammel. --Selvfølgelig havde han slet ikke brug for at få børstet tænder. De var jo fine og hvide og bittesmå. Men jeg forventede jo, at han skulle blive gammel. --Så vi fortsatte med at børste hans fine hvide tænder år efter år. Ramses blev kun 4½ år..... Så det var "skønne spildte kræfter".. ---Da jeg fik Silke indførte jeg igen på samme måde med i starten daglig tandbørstning i morgenritualet, der også omfattede pels-børstning og ørekik og potenus med klipning af hår eller negle. Og det blev hurtigt en hyggelig vane. I dag er Silke 6 år og hun kommer op på spisebordet ca. hver 2. dag og bliver kikket efter i alle hjørner. Og får børstet tænder. Hendes tænder er ikke skinnende hvide mere, men de er helt rene og glatte og fri for tandsten og belægninger. En mørk plet på den ene store kindtand har dyrlægen undersøgt, men det er en misfarvning af emaljen og ikke noget, der kan fjernes. Dyrlægen nærmest svømmer over af begejstring over hendes fine tænder... Silke har aldrig været særlig interesseret i kødben. Hun spiser lidt oksehud eller griseører, men næppe nok til at fjerne alle belægninger fra alle tænder. Jeg kender hunde, der er flere år yngre end Silke, -som har belægninger på tænderne. Hvis jeg nævner noget med at jeg børster Silkes tænder, så forklarer ejeren, at hendes hund jo ikke behøver at få børstet tænder, for den får kødben en gang om ugen....... Jeg tror altså, at hundeejere udvikler en slags synsdefekt med årene så de ikke kan se, at deres hund IKKE har fine glatte tænder mere.. Jeg vil tro, at de første 2-3 år er det svært at se nogen belægninger på tænderne... ---Men der går jo ofte mange år før det rigtig er et problem.. ---Nogle hunde danner meget tandsten.. Så kan det ses tidligere. ---Altså... Jeg går selv i bad hver dag og børster mine egne tænder 2-3 gange i døgnet... Det er jo ikke for at skrabe synlige belægninger af, men for at undgå at de dannes. Og fordi det er rart at have rene, glatte tænder. Jeg synes egentlig ikke det er for meget at børste Silkes pels og tænder hver anden dag.. Jeg ville jo gerne byde hende det samme som jeg byder mig selv. ---Men 2-3 gange om dagen ville hun nok ikke påskønne.. nå, ja... Vi bruger ikke hundetandpasta. Dels synes jeg det er for dyrt. Og jeg bryder mig ikke om de ingredienser, der er i. Jeg synes heller ikke, det er så effektivt. I stedet bruger jeg rent kridt (CaCO3) som jeg rører op med vand og kommer en lille smule Wolles Wow i.. Det giver en dejlig smag og lugt, synes Silke. Og kridtet virker som et fint slibemiddel, så det er mere effektivt end hundetandpasta. ---Man bruger ikke mere kridt i mennesketandpasta fordi det gav slibeskader på tænderne. --Men hunde skal jo ikke have børstet tænder flere gange daglig i over 50 år. Så de når næppe at udvikle slibeskader. Tandbørsten er en almindelig blød tandbørste, som vi skifter tit, for der bliver selvfølgelig gumlet lidt på den osse..

...Det er jo ikke altid, man kan finde nogen årsag til epilepsi... Sådan er det også hos mennesker... Men rædselsfuldt må det være, at få sin lille hund vaccineret når man frygter at den skal blive syg af det... Det lyder også helt vildt, at små hunde skal have en lige så stor dosis som en hund, der vejer 10 gange så meget. Jeg har godt overvejet, om årsagen til at det kun var små hunde, der optrådte i den liste, var at der kun var blevet indsamlet resultater fra små hunde. Som sagt mangler der statistik, der fortæller noget om, hvor stor en del af hundene, der får problemer, ---og om der er en størrelses- eller racemæssig sammenhæng... Når almindelige hundeejere indsamler "fakta" så er det tit farvet af personlige erfaringer og muligheder, --som kan være forskellige fra mere overordnede fakta. ---Og selvfølgelig må der også være en del hunde, der trodser de dyrlægemæssige anbefalinger. Nogle lever alligevel et langt og godt hundeliv. Og andre dør af de sygdomme, som de ikke er tit nok vaccinerede imod... Men uden statistik er det jo ikke til at sige, hvor tit det ene og det andet forekommer. M.h.t. at beholde hvalpene til de er 12 uger, så forstår jeg så godt det, --set fra opdrætters synspunkt.... Men vi VED jo, at lige netop ugerne fra 8. til 12 leveuge er ekstremt vigtige med hensyn til at opleve nye ting. Du kunne så sige, at du som opdrætter selvfølgelig påtager dig det yderligere ansvar for at få hvalpene vænnet til den større verden, -omgang med andre hunde, andre mennesker, andre dyr, kørsel med bus, tog, bil, osvosv... Altsammen helst enkeltvis... MEN du kan aldrig helt sætte dig ind i, hvad det er for krav de nye ejeres liv stiller til den lille hvalp. ---Jeg synes selv, at min hvalp og jeg har haft enormt travlt i de første uger, jeg har haft den..... -Men sjovt og spændende har det været hver gang. Det ville jeg ikke undvære! Hvilken vaccination bruger din dyrlæge så nu? Og hvor gammel er din Löwchen i dag? Nåja, Duramune-6 er faktisk udgået sidste efterår... Jeg vil tro, at man i stedet vil bruge Duramune DAPPi. Det er vist de samme sygdomme, den dækker.

Jeg er helt enig med dig i, at det er et valg, vi må træffe. Det ene kan være lige så galt som det andet. Hundesyge var en forfærdelig sygdom før i tiden... Og det er skrækkeligt at miste en nyerhvervet hvalp, --eller et helt kuld hvalpe.. Men det er også meget ubehageligt, at se sin hund lide af allergi og bivirkninger af skrap medicin... Selv om der ikke er påvist en sammenhæng, så kan den jo være der alligevel.. Vi piller jo ved immunforsvaret når vi vaccinerer. ....Men når det er mennesker, vi taler om, så er der vel egentlig ingen tvivl om, at vi foretrækker allergier frem for de store dødelige sygdomme... .....Pest eller kolera... Måske mangler vi en uvildig instans, der kan undersøge forekomsten af bivirkninger ved vaccinationer. Og som kan undersøge effekten af vaccinationerne.. At hundesygevaccinationen er meget effektiv, det er der ingen tvivl om, for der er jo i dag kun få tilfælde af hundesyge. ---Men der mangler faktisk nogle statistikker, så det ikke kun er oprørte hundeejere med syge hunde, der indsamler "beviser"..

Jamm.. altså... Hvad ER det egentlig, jeres hunde er vaccinerede imod? Det er da altafgørende for, hvor tit der skal vaccineres. Jeg tror at meget af forvirringen skyldes, at der findes en række forskellige vacciner, der hver især dækker fra én til 4-5 sygdomme. Silke bliver vaccineret med Duramune-6 som dækker hundesyge, leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza og leptospirose. Det nytter jo ikke meget, at hun er fuldt dækket mod hundesyge ved vaccination hvert 3. eller 4. år, hvis hun i stedet får parvo eller leverbetændelse... ...smutter lige på nettet, bombombom... ...Nå, men det er åbenbart også et spørgsmål om, hvor stor en hund er. Små hunde har åbenbart større risiko for bivirkninger end store hunde.. Hvis jeg fik f.eks. en Shi Tzu, så ville jeg nok genoverveje nødvendigheden af årlig vaccination. Eller i hvert fald sikre mig, at vaccinen var specielt fremstillet til små hunde. Småhundeejere, hvis I har stærke nerver, så kik på denneher hejmmeside: http://www.123hjemmeside.dk/kennel-yorkielands/4925029 ...Men man skal nok også være opmærksom på, at der kan være en tilbøjelighed til at lægge "skylden" for epilepsi på vaccination frem for at acceptere epilepsien som et symptom på en fejl i hjernen, der kan have mange forskellige årsager. I sidste ende er det den enkelte hundeejer, der må beslutte om det er bedst at risikere sygdomme, -eller om det er bedst at risikere bivirkninger ved vaccination. --Selv om man finder råd og kloge ord, --dels på nettet og dels hos sin dyrlæge, så er det i sidste ende hundeejeren, der måske mister sin hund... på den ene eller den anden måde... Elendigt nok kan vi jo ikke få at vide, hvad der vil ramme lige netop VORES hund...

Det er dejligt, hvis det virker... Jeg har prøvet på Silke, og det virker ikke på hende. Altså et enkelt fed. Eller hvidløgspulver i maden.. Hun kan godt lide smagen af hvidløg, så hun får det som krydderi, -ikke for at få en virkning. Men jeg er klar over, at hunde ikke kan tåle for meget af sådan noget, og jeg har aldrig kunnet lugte de på hende. I går pillede jeg 14 flåter af hende..... Det var godtnok "kun" de 8 der sad fast... I dag har der kun været 3 fastsiddende... Det er meget afhængigt af, om hun tilfældigvis er kommet forbi et sted, hvor der har gået et par hjorte.. Vi har rigtig mange hjorte i området. Og Silke holder sig ikke til stierne. Men fordi der er så mange flåter, så er vi blevet ret gode til at pille dem af, -uanset hvor besværligt de sidder. Og uanset hvornår jeg mærker dem. Så det er ikke noget stort problem. Men hvis der fandtes et effektivt og uskadeligt middel, så ville jeg prøve det. Jeg har også prøvet at give hende store doser af B1-vitamin, som jo skulle virke på myg. Det er uskadeligt. Det hjalp heller ikke ret meget. Jeg havde selvfølgelig snakket med min dyrlæge om det først. DET! synes jeg er vigtigt, inden man begynder at eksperimentere med sådanne midler, der måske kan hjælpe på et eller andet problem. Selv om der er nogen, der har haft glæde af et middel, så kan der være risiko for nogle hunde.

nå... Det er SÅ svært at vælge det rigtige... Men det må blive billedet hvor mit ældste barnebarn, David, leger "hængt hund" med Silke..

Nåh, nu er de quick-tests ikke altid lige pålidelige...:blink: Så det kan lige så godt være derfor de er blevet trukket tilbage fra markedet. Det ville nok også være nødvendigt med en test for hver sygdom, altså én for hundesyge, én for parvo-virus og en for leverbetændelse... Og derudover er der de sygdomme, som der er risiko for når man tager hunden med til udlandet. ---Eller hvis man omgås uvaccinerede hunde fra udlandet... Det er også en faktor, man skal være opmærksom på, når man ved at der smugles en del hunde ind i DK. Men hvis man kun er nervøs for hundesyge, der er den mest dødelige --og den mest smittefarlige af de tre "store" sygdomme -- så er det vel ok med en enkelt test.. Og så er det ærgerligt, at man ikke kan købe den test mere..

øhø... det lyder som et eller andet "hjemmesæt" at Gudrun ikke kan få fat i mere? Allison plejer at sende blodprøver til et laboratorium, der undersøger dem for det, Allison beder om........... Det samme gør man jo, hvis man vil undersøge en eventuel allergi via en blodprøve... Jeg tror ikke rigtig det kan svare sig at have en dyrlæge til at sidde og analysere blodprøver.. Det er det, man har laboranter til... (Menneske)læger sidder jo heller ikke og analyserer blod...

Uanset om andre har prøvet det, så finder du kun ud af, om det virker på lige netop DIN hund ved at prøve det... Umiddelbart ville jeg tro, at der skulle ret meget hvidløg til for at det skulle afskrække flåter. Det er selve lugten af hvidløg, der virker afskrækkende. Og hvis man giver en hund flere fed hvidløg hver dag, så risikerer man, at den bliver syg af DET. Hunde tåler ikke ret godt løg i større mængder. Heller ikke hvidløg. Men ifølge hjemmesiden, så skal en hund kun have én dråbe af produktet daglig, -pr. 7 kilo hund... Og jeg har svært ved at forestille mig, at så lille en mængde kan have nogen virkning, --hverken negativ eller positiv. Så du kan da købe den allermindste flaske og lade det komme an på en prøve? ER I meget plagede af flåter? --For ellers er det jo svært at se om det virker..

Har du snakket med Gudrun om hvorfor hun ikke vil bruge den blodprøve, der kunne fortælle, om hunden bør revaccineres? Jeg ved, at det har Allison (dyrlæge) da ingen problemer med... En blodprøve BURDE da ikke være risikabel for hunden..... ...jeg kunne forestille mig, at nogle dyrlæger hellere vil vaccinere hunden en gang om året frem for at vaccinere den hver 4. år mod hundesyge, --hver 2. år mod parvo og hver år mod leverbetændelse. Og derudover kontrollere antistofniveauet mod de forskellige sygdomme inden vaccination... Det er jo en HULANS masse stik..... DET skal der nok være hundeejere, der ville brokke sig over. Det er jo trods alt dem, der betaler.

Uuuh, de er smukke, de små hvalpe... Jeg savner lidt at se et billede af Gismo også... Selv om han ikke klarede den.. Forhåbentlig vokser alle de andre 8 som de skal.. Det er jo også sådan, at når der nu kun er 8 hvalpe, så er der mere mælk til hver af dem. Den der nu er mindst, er det Linus? Han ser lidt lille ud på billederne. Men billeder kan jo snyde. Jeg skal nok fortælle om hvalpene, hvis jeg møder nogen, der søger efter en boxerhvalp..

---der er ikke større risiko for hundesyge hvis man kun vaccinerer hvert andet år. Det rammer især unge hunde, -typisk dem, der kommer på en hundeudstilling... Men beskyttelsen mod leverbetændelse holder kun et år. Og det er en mere snigende sygdom... Det er helt afhængig af, hvor meget en hund omgås andre -måske uvaccinerede--hunde.

not good... ---Men undskyldningen accepteret.. Det kunne være, at vi kunne få Admin til at lave det sådan, at INGEN kan sende et indlæg før de har brugt "Preview"-knappen... Så ville der være færre upser i indlæggene... :blink:

Mjah... Det kommer an på hvordan hunden lever... En voksen hund, der har begrænset kontakt med andre hunde, kan sikkert leve mange år uden at blive vaccineret. Silke bliver vaccineret hver år. Hun bliver vaccineret mod parvo, hundesyge, leptospirose og smitsom leverbetændelse. Nogle af sygdommene skal der revaccineres imod hvert år for at vaccinationen skal beskytte bedst muligt. Andre kan man nøjes med at vaccinere imod hver 2-4 år... Men der er også individuelle forskelle på hunde. Hvis man er meget imod unødige vaccinationer, så kan man jo få taget en blodprøve først, der kan fortælle noget om hvor mange antistoffer hunden har i sig mod de forskellige sygdomme....... Men det er nemmere og billigere bare at være "imod vaccinationer"... ---Eller bare at lade hunden vaccinere. ---Mine børn er blevet vaccineret. Min datter (biokemiker med stor viden om de ting) har ladet mine børnebørn vaccinere. Selvfølgelig skal min hund osse vaccineres. ISÆR!! fordi hun flere gange daglig kommer i områder hvor der også færdes andre, --også fremmede-- hunde. Der KAN meget sjældent være bivirkninger af en vaccination...... Men der er endnu oftere alvorlige bivirkninger af den sygdom man vaccinerer imod. Ingen af mine 8 hunde har haft problemer efter vaccinationerne. Men kik på de forskellige sygdomme. (netdyredokter, rammen øverst til venstre) Se, hvad de enkelte sygdomme går ud på. Og vælg DEREFTER om I tør udsætte jeres hunde for den risiko.... http://www.netdyredoktor.dk/sw16146.asp

Øhø..................... Ninjamor.......................................:?: Hvordan kan DU redigere i MIT indlæg?:?::?:: -------------------------------------------------------------------------------- 2 Dage siden Birgitta Kongelig Tilmeldings Dato: Oct 2007 Beliggenhed: Københavns omegn Indlæg: 1.035 Tak: 0 Modtaget tak 5 gange i 5 indlæg Karma Power: 18 Karma: 134 Re: Medicinfremkaldt adfærdsændring? --Hvordan kunne det være DIG at blikket gjaldt? Hvad havde DU gjort? --Når jeg fik et glimt af Ramses' had, så var det fordi jeg selvfølgelig greb ind i hans konflikt med en anden hund (skete flere gange). Han var jo en rigtig stor og stærk hund. Og han skulle IKKE have lov til at skade en anden hund.. Og det kom han heller aldrig til. Men når han var ved at gå i flæsket på nogen (lagde dem ned og snerrede og flåede) så skyndte jeg mig hen og lagde en arm om halsen på ham..... og snakkede beroligende til ham, mens jeg trak ham væk....... Jeg VED, at jeg var i fare for at blive bidt. Og jeg ville aldrig kunne tage det personligt... Hans had var vendt mod en anden hund --jeg ville bare tilfældigvis være i vejen.. Men jeg blev aldrig bidt... Selv om han var langt inde i sit had, så kunne han alligevel høre mig fordi jeg snakkede beroligende lige ind i hans øre.. Jo jeg var i vejen, men ikke fysisk __________________ _______________________________ En nyttig hund er en glad hund [media]http://www.funpic.hu/swf/monitor_cleaner.swf[/media]

-Jeg har nogle sten, der blev tilovers da jeg fik lagt terrasse. De ligner nærmest mursten.. Jeg lægger dem i en firkant i et par lag eller tre.. Og så en pressenning over. Og vand i. :blink: På den måde bliver "bassinet" så stort og så dybt som jeg synes det skal være. Jeg har ikke bil, så det er lettere at slæbe en pressenning hjem på cyklen end en børnesandkasse...

--Hvordan kunne det være DIG at blikket gjaldt? Hvad havde DU gjort? --Når jeg fik et glimt af Ramses' had, så var det fordi jeg selvfølgelig greb ind i hans konflikt med en anden hund (skete flere gange). Han var jo en rigtig stor og stærk hund. Og han skulle IKKE have lov til at skade en anden hund.. Og det kom han heller aldrig til. Men når han var ved at gå i flæsket på nogen (lagde dem ned og snerrede og flåede) så skyndte jeg mig hen og lagde en arm om halsen på ham..... og snakkede beroligende til ham, mens jeg trak ham væk....... Jeg VED, at jeg var i fare for at blive bidt. Og jeg ville aldrig kunne tage det personligt... Hans had var vendt mod en anden hund --jeg ville bare tilfældigvis være i vejen.. Men jeg blev aldrig bidt... Selv om han var langt inde i sit had, så kunne han alligevel høre mig fordi jeg snakkede beroligende lige ind i hans øre.. Er du SIKKER på, at Stjerne rettede sit had mod DIG? Var du ikke også bare "i vejen"?

Min Ramses, -berner sennen- havde allergi og fik prednisolon fra han var ca. 1 år til han var ca. 3½ år... I den tid kunne han overhovedet ikke omgås hanhunde. Faktisk stoppede vi med at gå til træning af den årsag. --Så kan man sige, at det ikke er så usædvanligt, at bernerhanner ikke kan med andre hanner. Men Ramses kunne heller ikke med små hanhunde. Jeg er mere end en gang blevet væltet af ham fordi han havde pludselige planer om at flå en lille westie, der bjæffede af ham.. Og DET er usædvanligt for bernere. De ignorerer som regel alt, hvad der er under øjenhøjde.. ---I den sidste tid, han levede, lærte han at gå i en bue udenom andre hanhunde når han gik løs. Det var en stor forbedring... Og faktisk blev han trappet ud af prednisolonen godt et års tid før han døde.. Det har jeg ikke tænkt på før, -at der kunne være en sammenhæng mellem hans arrigskab overfor andre hanhunde og den prednisolon, han fik. --Jeg havde også et par gange et kik ind i et par øjne, der var helt "væk" af had... -Man bliver noget forskrækket.. Og man bliver mindet om, at det ER rovdyr, vi har knyttet til os som vores bedste venner.. Jeg kan kun anbefale dig at få trappet din hund ud af det prednisolon-skidt... Hvis det overhovedet er muligt. For det HAR grimme bivirkninger. Både "her og nu", -men også langtidsbivirkninger.. Og når DE først viser sig, så kan det være for sent at stoppe. Hvad er det, at Rosie er allergisk overfor? Nåh, ja.. Ramses havde ingen led-eller muskelsmerter. Han gik til svømning en gang om ugen med stor begejstring. Det havde han næppe gjort, hvis han havde ondt. Men hunde er jo forskellige, -og reagerer selvfølgelig forskelligt på medicin. Ligesom mennesker jo også gør. Jeg synes, at det altid vil være et stort problem at give en hund en langvarig medicinsk behandling. Uanset om der er tale om naturmedicin eller konventionel medicin. For alt hvad der har en virkning vil også kunne give bivirkninger.. Mennesker kan fortælle om, hvordan de har det så snart der er noget bare lidt galt... Det kan hunde jo ikke, så eventuelle bivirkninger bliver opdaget temmelig sent. --Naturmedicin kan også være skadelig for nogle hunde.. Hvis du vil bruge den slags, så vil jeg råde dig til at drøfte præparatet grundigt med din dyrlæge. -Hvis et naturpræparat har en gavnlig virkning, så burde din dyrlæge også kende til det... Ellers skal du måske finde en anden dyrlæge, --inden du begynder at bruge et naturpræparat.. I de sidste år har man hørt om tilfælde, hvor hunde er blevet syge af ting, som vi ikke tidligere har overvejet skulle være giftige. Rosiner, chokolade, løg, hvidløg... Ikke sådan at alle hunde falder døde om når de kommer for tæt på de ting. Men NOGLE hunde kan ikke tåle sådanne ting.. At de fleste hunde godt kan tåle mindre mængder af de ting er jo ikke nogen trøst, hvis éns egen hund dør af akut nyre- eller leversvigt...

---Hjemme er der vist sjældent nogen problemer. Mine hunde har i hvert fald kunnet sove sig igennem de varme timer. For vejen til at undgå hedeslag er jo dels at sørge for mulighed for afkøling, -og dels at undgå motion. For voksne hunde kan det være helt ok kun at komme ud før kl. 9 og efter kl. 18. Mellem 9 og 18 kan gåturene blive for varme... Silke har nu altid klaret sig med at hoppe i en sø undervejs. Vi kommer også forbi et par vandhaner. Største risiko er nok hvis man har sin hund med i bilen. Selv i skyggen kan en parkeret bil blive for varm. Personligt ville jeg aldrig gå fra min hund i en bil i sommervarmen. --Tænk, hvis jeg af en eller anden grund blev forhindret i at komme tilbage med det samme? Og solen flyttede sig? Nu har jeg slet ikke bil, så den største risiko for os er hvis vi tager til stranden. Selv om Silke køler sig i de friske bølger, så rører hun sig også en masse. Og hun sluger måske også noget saltvand. Så det er ret så afgørende at være sikker på, at der er en hane med drikkevand på stranden. Det er der heldigvis nogle steder. Men vi har alligevel et par flasker vand med hjemmefra. Silke er god til at drikke af en flaske. --Hun er osse god til at "tømme en vandhane":lol:. --Når vi tager hjem igen med bus og tog, så sørger jeg for at have et vådt håndklæde med i en plasticpose. Silke bliver hurtigt tør i varmen. Men et vådt håndklæde kan så gøre underværker.

Ej, det lyder som nogle glimrende fiduser til en bette sløv nyfødt.. ---Tobias, du må fortælle os, hvordan det går. Om de små fif virker? Det kunne lyde som om kennel-lowchen har prøvet det før..

Uuuh, jeg har en rød golden... Den vil jeg ikke anbefale til alle og enhver. Jeg havde en berner sennen han før, og det er en dejlig rolig hund, der sover meget af sin barndom væk... Men den ER stor. Så da jeg ville have en lidt mindre hund, så valgte jeg en golden tæve. For jeg mente, at en golden er en stille og rolig familiehund.. DET kunne jeg lige klare.. Og så fik jeg Silke, som har været en ildrød krudtkugle. Hun har været arbejds-liderlig fra dag ét af. Og jeg har brugt virkelig mange timer daglig på hende. Fordi jeg ikke går på jagt, så har jeg valgt at træne lydighed med hende. Dansk Kennelklub har et prøveprogram, som strækker sig over flere år, hvor man starter i klasse 1 når hunden er nogenlunde over babyalderen, og så kan man rykke op i klasse 2 og 3. Når man har tre førstepræmier i klasse 3, så er hunden Lydighedschampion. Og det giver adgang til at træne i eliteklasse. ---Som med tiden kan gøre hunden til Lydighedselitechampion.. HVIS man vælger en jagthund, --uanset om det er en golden eller en labrador eller flatcoat, så er det altså temmelig vigtigt at man har lagt en uddannelsesplan for hvalpen INDEN man får den hjem. Det er ikke godt nok bare at møde op på den lokale træningsplads en gang om ugen. En golden er så klog en hund, så hvis du ikke giver den et arbejde, så finder den selv på noget... ---Som du måske ikke synes om.. Silke er 6 år nu. men hun er stadig en utrolig energisk hund. Og helt forskellig fra de jævnaldrende flødefarvede goldens, som vi ser trisse rundt i hælene på deres ejere.. Silke skal have noget at lave hver dag. Hvis ikke jeg laver noget med hende, så vil hun komme med bolde eller bamser eller andet legetøj for at få mig til at ruske eller kaste.. --En god gang lydighedstræning på marken efterfulgt af lidt sporsøg løser det problem..

Det er jo DET, der lokker mig... Jeg har selv en ca. 30 år gammel tang fra apoteket af metal..... Men den er så spids, så der skal noget held, --og unge øjne til -- for at snuppe dyret uden uheld.. Den tang du har, ligner en videreudvikling af apotekets tang... Måske er den bedre... Og sandsynligvis billigere.. Apotekets tang var ret dyr dengang.. Men det var også den eneste, der var på markedet.. Hvor har du fået den fra? --Pris?