Birgitta

Silke er ikke interesseret i at lege med fremmede hunde. Så jeg har ikke stemt. Men jeg ville nok være tilbøjelig til at holde mere afstand til en fremmed kamphund end til en fremmed westie. For Silke er almindeligvis ret glad for små hunde, men større hunde kan hun godt sige fra overfor hvis de er for nærgående/vilde/pågående. Og jeg vil ikke risikere, at hun rager uklar med en kamphund. Jeg har oplevet, hvordan de er i stand til at "bære nag". Og det kan resultere i angreb på et helt andet tidspunkt, hvor man mindst venter det.

Silke kan meget godt lide at ligge ved terrassedøren. Og derfor har jeg lavet en hunde-rede til hende. Den er lavet af en gammel skumgummimadras. En oval bund, og en strimmel i passende bredde hele vejen rundt. Jeg har limet den sammen med kontaktlim, og holdt det sammen med bred tape til det var tørt. Betrækket er bare et langt rør af kraftigt bomuld, med en bund i den ene ende. Så er det nemt at trække af og vaske. Silke elsker sin rede. Siderne kan man bare lave højere, når de skal beskytte en sart ryg mod kulde. Jeg masserer Silke hver morgen. Jeg starter som regel med bagbenene: Først en pote, der bliver nulret og vippet med. Så masserer jeg underfoden op mod benet, -derefter hælen og op til knæet. Og så selve låret. Hele tiden overholder jeg, hvad jeg ville gøre ved "menneske-massage": massagen skal foregå udefra og ind mod hjertet. Silke kan specielt godt lide et tag, hvor jeg lægger en håndflade på hver side af hendes lår og masserer hele låret mellem hænderne. Hun ligger på ryggen imens. Leddene bliver dels masseret mellem håndfladerne, og dels forsigtigt bøjet og strukket så meget hun synes om. Forbenene får nogenlunde samme omgang. Brystkasse, maveskind og hals bliver mere ustruktureret masseret, -det render ud i det rene morgen-nusseri.. Om aftenen masserer jeg nakke og hals mens hun sidder i sofaen. Hvis vi gider, så masserer jeg også forbenene. Den bagerste af ryggen og det øverste af halestykket masserer jeg mens hun står op. Det er meget noget med at lytte til, hvad hun har lyst til, og så arbejde ud fra, hvad jeg selv synes er fornuftigt. ---Hvis jeg ved, at hun har ondt et sted, så masserer jeg meget overfladisk på selve stedet, men holder stedet mellem to håndflader og gnider forsigtigt. -Derefter lader jeg hænderne glide væk fra det ømme, -ind mod hjertet- og masserer lidt fastere... Men aldrig mere end jeg kan se, at hun nyder det. Vi har en enkelt gang været til massage-demo på en hundeudstilling. Men vi lærte ikke rigtig noget som vi ikke kunne i forvejen.. Der er sikkert mere at hente, hvis man bestiller en fuld hunde-massage hos en dygtig massør. ----Svømning er rigtig godt. Men det er det er nok vigtigt, at Vita bliver holdt varm bagefter. Hvis I skal køre hjem i bil, så skal I måske lave en kappe til hende, som kan fastgøres om halsen, så den ikke glider af undervejs. Og hun skal beholde den på de første timer derhjemme også. Selvom hun er grundig tørret. Selv om hun føler sig varm på grund af den fysiske anstrengelse, så kan hun alligevel få kulde, når hun bagefter ligger og hviler sig. M.h.t. foder, så er det nok en god ide at snakke med en dyrlæge du har tillid til, om Eaglepack er det rigtige til Vita. Forhandleren er selvfølgelig altid interesseret i at sælge sit produkt. Og tror vel også på det. Min egen dyrlæge har sagt god for at jeg bruger Olivers produkter til Silke. Hvis hun fik helbredsproblemer som krævede foderskift, så ville jeg snakke med både forhandler og dyrlæge for at finde en løsning begge kunne anbefale.

...Jeg håber, du ender med at nyde det... Det er da rigtig skægt, ikke? Og der er altså ikke så mange af de store hunde, der kan... Små hunde griner måske mere, -uden at man lægger så meget mærke til det. --En stor grinende hund kan jo virke mere overvældende.. Du vil forhåbentlig ikke vænne ham af med det... Det ville være lige så synd som at lære dine børn at lade være med at grine... Men det er dejligt, godt, skønt, at du vil gå til træning med ham. Jeg synes, at det burde alle mennesker gøre når de får en ny hund. Uanset hundens alder. Det er SÅ godt "at gå til noget" sammen med sin nye hund. Det er en rigtig god måde at lære hinanden at kende på.

Jeg går ind for aflivning. Og ingen af mine hunde er døde en "naturlig" død, hvad det så er. For hunde er det åbenbart, at man kun iagttager hvordan hunden har det, og lader den lide til organerne lukker langsomt ned, en efter en. Mennesker ville blive indlagt og overvåget og hjulpet med smertestillende midler. Men det kan man ikke lige så let med hunde. Alle mine hunde er blevet aflivet, undtagen én. Han døde under en operation for mavedrejning. Én hund havde sukkersyge. -Blev aflivet da hun til sidst var så afmagret så hun måtte køres rundt i min søns barnevogn, når vi gik tur... Én blev aggressiv, --sikkert lige dele arv og miljø . Én fik mavedrejning, -men døde under operationen... Én eneste er nået at blive rigtig gammel. Men fik så en infektion, der ikke ville gå væk igen. Og én fik en autoimmun-sygdom, der åd hans røde blodlegemer... Da han blev aflivet sagde dyrlægen, at han alligevel ville være død i løbet af få timer..... Og det er jo også sådan... Vi VED jo ikke altid, hvornår nogen skal dø. Hvis en gammel hund får smerter og gigt, så VED vi ikke, om den skal leve 5 år eller 5 dage i elendighed endnu... Vi ved bare, at det næppe bliver bedre. Og det er nok en del af rettesnoren for mig: Hvis min hund har det skidt.... Og der ikke er udsigt til at den kan få det bedre, så bliver den aflivet. Det HÅBER jeg, at jeg kan gennemføre med Silke også, --når hendes tid kommer....... Om mange, mange år... Det bliver svært.. Men jeg er helt sikker på, at uanset hvordan min hund er død, så vil den være befriet for dette livs fysiske smerter når den kommer videre. Den vil også forstå, at jeg har slået den ihjel. Men den vil også forstå hvorfor... DET er en del af det efterliv vi vil møde: Vi VED og vi FORSTÅR... Det vil være den største smerte og den største glæde, man kan opleve.. Og nok det, der har lagt grunden til myterne om himmel og helvede...

:lol:Hey, prøv at se Miska i "månedens hund"-konkurrencen, Der er da næsten et rigtig grin på:

Næ....... Det lyder snarere som om han griner... Masser af hunde smiler, som er lidt mere end at de bare ser glade ud. De rigtige grin, der også involverer overlæben, så overtænderne bliver synlige og der kommer rynker over næsen, --de "grin" er lidt mere sjældne. Jeg har selv kun oplevet dem hos to større hunde. Den ene var en golden retriever, og den anden var en dalmatiner. Begge var tæver. Blandt dalmatinere er det endda ret almindeligt. Første gang jeg oplevede det, blev jeg også temmelig shokeret, for det LIGNEDE altså en hund, der kunne finde på at bide... Det er altså også rigtig mange år siden, så jeg havde ikke rigtig nogen viden om hundes sprog. --Det var lidt overvældende at stå der som ung pige og se en hund, som jeg virkelig gerne ville hilse på, -som kom løbende hen imod mig som om den også gerne ville hilse på MIG... Og så viste den tænder..... Nå, men vi blev gode venner alligevel. Og jeg har siden altid følt mig ekstra priviligeret hvis en hund har grinet til mig. Silke gør det ikke. Hun kan smile, -og se glad ud. Men ikke grine.. Billeder: 1) alvorligt koncentreret (tigger). 2) Bare glad og klar til leg. Hvis hun kunne grine, ville hun nok gøre det der. 3) Smilende koncentreret. Et udtryk, hun tit har når vi træner.

vi har haft flåter hele vinteren. Silke har haft 10-15 stk. bare i år. Hun kommer selv og siger til når der er en, der generer hende. Hvis jeg finder den først, så siger jeg: "vi skal lige ta' det lille dyr". Og så render hun ind i sofaen og lægger sig med "dyret" opad, uanset hvor det sidder. Og så snupper mor det med en lille grøn tang. --I højsæsonen kan vi komme op på 10-15 stk om dagen Så vi har øvelsen. Silke bliver dryppet med Advocate, som virker mod lopper, øremider, ræveskab, hjerte/lungeorm og et par ting mere... Men ikke mod flåter. Man kan åbenbart ikke få alt.. Og jeg er mere bange for hjerte/lungeorm end jeg er for flåter....... --Det BURDE jeg måske ikke være..... for jeg har selv haft borreliose 3 gange mens jeg har haft Silke... Jeg tror kun at hvidløg virker, hvis man giver det i store doser... Og det er jeg ikke sikker på, at hunde har så godt af. De har i hvert fald ikke godt af for meget løg.

Du godeste... det er da lidt vildt... Det er da et held, at hun ikke er større... Silke sidder bumstille og stirrer meget opmærksomt på skærmen... -Når dyret er væk, så lægger hun sig bare ned, eller finder noget andet at lave.. Hun har aldrig været henne for at undersøge skærmen undervejs... Men jeg snakker med hende om, hvad det er vi ser...

Silke er ret interesseret i dyreprogrammer. Det behøver ikke være noget med lyd på. Film med brune bjørne der jager fisk i floden er osse rigtig interessante. Eller store elefanter, der sviger med snablen.. Eller heste.. Heste er altid godt. Men selvfølgelig er enhver hund spændende. Også hunde på arbejde, der ikke siger noget, men styrter af sted og søger. Sjovt nok er Silke osse ret glad for Disney-sjov......

.... Og lidt ris: Der er to, der hedder Mika.. Hvis ikke man opdager det, så kan man ikke lige se, om man stemmer på "vampyren Mika" eller "muldvarpen Mika"... Måske kunne vi få nummer på hundene ved afstemningen... ---Der er kun numre på billederne.....

...det ender da som ren sabotage......:lol: Vi kan bare SÅ godt lide alle vores hunde....... Ej, jeg venter lidt med at stemme...

Øu... Silke dutter ikke... Det lyder ellers hyggeligt.. :blink: Når vi går tur, kontakter hun med blikket... Men hun går jo også sjældent klos op af mig... Når vi sidder og ser fjernsyn i sofaen om aftenen, --og hun synes jeg ser ud til at kede mig, så kommer hun med en bamse eller en bold i munden... Og så lægger hun en pote ovenpå min hånd... Som om hun vil forhindre mig i at tage bamsen.. Men måske vil hun bare holde i hånd... :hjerte:

Såeh............ --ku' det være, man sku' stemme på allesammen....

Jeg synes, du modsiger dig selv. Du skriver både, at din hund vil undgå en konflikt. Men du beskriver osse, at han er aggressiv overfor andre hanhunde. At han ikke vil "løse" konflikten ved at gå hver til sit... Men ved at slås. Den med at han har konflikter med en kugle eller en flaske??? Den fatter jeg slet ikke??? Hvori består den konflikt??? Og så den med at samle lort op... Hvis du siger, jeg skal samle den op og jeg ikke gør det, så kan det være ok. Men hvis det resulterer i, at jeg pander dig én, ---eller DU pander MIG én, så er vi derude, hvor ord og dæmpende signaler ikke er nok... Og DET er kriminelt... Uanset lort.

Hvor står der henne, at man kan stemme flere gange? Burde det ikke stå forklaret i "Månedens hund. Oplysning"? Og hvor mange hunde må/kan man stemme på??

Vi bor lidt småt. Og jeg havde en berner sennen før. Der var under ingen omstændigheder plads til både ham og mig i en seng på ca. 190X85 cm. Så jeg fik sat nogle høje ben under sengen. Og det var et hit. Ramses elskede at ligge derinde. Silke har så aldrig haft mulighed for at ligge i sengen, for den er for høj til at hun selv kunne komme op i den fra hvalp af. Og det ville være for farligt at have en lille hvalp liggende i en høj seng om natten.. Desuden var hun allerede i kennelen et rigtig "huledyr", så hun indtog helt naturligt pladsen under sengen efter Ramses. Jeg synes det er enormt hyggeligt at kunne høre hende sukke og trække vejret eller småbjæffe i søvne under sengen. Og det er hygge at få et slik på hælen lige inden jeg putter mig under dynen. :hjerte: --Under sengen har hun en tynd skummadras, hvorpå der ligger et vattæppe med dynebetræk på. Så det er nemt at holde rent. Og så har hun selvfølgelig osse en hunde-rede af skumgummi, -som står lige udenfor soveværelsesdøren, -ved terrassedøren, så hun kan holde øje med, om katten vover sig ind i vores have...

Aftenhygge er en skål med et par tørfisk, et par strimler tørret rugbrød, en strimmel tørret lever og indimellem en stump griseøre eller lign. Når vi træner er det til hverdag en bold. Ved specielle lejligheder, -f.eks. hvis vi træner til prøve-- så bruger jeg aftensmad. F.eks. en almindelig stegt kotelet eller en skive flæskesteg. Eller kylling. Skåret i små tern. -Jeg kan lave og skære lidt rigeligt og så fryse det ned. Det behøver ikke at være tørret. Faktisk skal godbidder til træning helst være bløde og hurtigtfortærede, så der ikke skal bruges tid til at gumle og gnaske mellem øvelserne. Ved selve prøven, så er det næsten altid cuvette. :madtid:Så vi får cuvette dagen før, og så skærer jeg en skive eller to i små tern.

Jeg tror osse, at der er noget uklarhed om, hvad man mener med kamphunde og hvad man mener med muskelhunde. Dansk Kennelklub skelner ikke imellem de to grupper. Men i forbindelse med det manglende/fattige sprog, så er det nok først og fremmest det, vi i daglig tale kalder "kamphunde" der er tale om. Hunde, der i tidernes morgen er avlet til kampe med andre hunde eller med andre dyr. Nåmen det er nok svært at dokumentere, at visse racer ikke har noget sprog. Jeg tror snarere, at de kommunikerer på en anden måde end andre racer gør. Måske netop ved at undertrykke tegnene på aggression/ dominans.. Schæferhunde kommunikerer også anderledes end andre hunde. Og det gør mange andre hunde utrygge ved netop schæferhunden. -Modsat kamphundene, så har schæferhundene tit et meget tydeligt og frembrusende, -næsten pågående sprog. Nok til næsten at skræmme livet af de fleste mere tilbageholdende og forsigtige hunde. ---Jeg ved ikke rigtig, om kamphundeejerne er de rigtige til at besvare dit spørgsmål, snevinter. --Man vil vel altid kunne tolke sin egen hund. Det er bare ikke nok, hvis andre hunde ikke kan tolke den. Og hvis éns egen hund ignorerer andre hundes sprog. Og vi må vist lige holde fast i, at vi taler om VOKSNE hunde, ikke? Altså hunde på over 2-3 år. -Hvalpe har en anden måde at omgås, --som ikke altid slår til, når de bliver kønsmodne. Den amstaff-tæve, der angreb en gravhund her i bebyggelsen, havde leget fint med den samme gravhund i flere år... Men den lille gravhund blev efterhånden utryg ved den meget større amstaff. Så de havde ikke leget sammen et stykke tid, da overfaldet skete. Gravhunden var i snor -og ude af syne for amstaff og ejer, da amstaffen stak af og gik direkte til angreb. Uden nogen form for sprog eller advarsel.

Ku' vi ikke få det sådan, at vi kan rette i spørgsmål indtil der kommer nye indlæg? Det ville vist være rimelig fair... Så vi ikke retter i noget, som andre har svaret på.. Det er vel formålet med at vi ikke bare kan fortsætte med at rette løs i ubegrænset tid..... ---ellers kan jeg ikke rigtig se noget formål med begrænsning i den tid vi kan rette. --Det var der jo ikke før..

...Det... lyder som en dyrlægesag....... Du må lige fortælle lidt om, hvad Tulle er for en.. Hvis hun er en newfoundlænder, så er hun jo en rigtig gammel hund, men hvis hun er en mimipudel, så skulle hun gerne have mange gode år endnu.. ---Når du skriver om små klumper af afføring, så tænker jeg på, om hun er langhåret? Om afføringen måske bliver hængende i pelsen? For så kan det sikkert hjælpe at studse hende i rumpen. På grund af hendes alder er hun måske ikke rigtig i stand til at holde sig selv ren mere.. Hvis det IKKE er noget med at afføringen bliver hængende i pelsen, men du mener hun har rigtig forstoppelse, -og endda er utæt når hun ligger i sin kurv, SÅ synes jeg du skal snakke med dyrlægen.

Silke spiser Olivers Lamb. Hun startede på Olivers Start Large Breed. Men kom ret hurtigt over på Olivers Adult. Og det forlod vi også ret hurtigt til fordel for Olivers Maxx Energy, fordi hun var for energisk og for tynd. Og nu er hun 6 år og har spist Olivers Lamb i et par år. Vi blander medd hjemmelavet nu. Det gjorde jeg ikke, da hun var hvalp. Det jeg synes er vigtigt når vi har valgt en hvalp af en stor race, det er at foderet indeholder Glucosamin og kondroitin der forebygger gigt- og ledskader. Jeg kan se, at RC babydog også indeholder de stoffer, men det gør Pronature vist ikke... Silke har afføring 2 gange om dagen.

Du kan klikke på billedet. Så bliver det større... Skal lige se om jeg kan rette..... det ka' jeg vist...

Nej, det løser ikke problemet at hun bliver gået med, i den tid hun ellers skulle vente. Men det kan være nødvendigt at gøre så længe du optræner hende til at vente. Ellers kan du risikere, at larmen sætter sig fast som en rigtig dårlig vane. Jeg har flere gange hørt agility-hunde, der bare hyler og gøer hele tiden.. Uanset om de venter på tur, eller de løber banen. ---Så er det jeg bliver usikker på, hvad er det egentlig, der er så godt ved agility, --for hunde, der stresser så meget over det? ---Det er jo det samme, når en lille hvalp skal lære at være alene: Du nøjes jo ikke med at træne "alene hjemme" forsigtigt i week-enden, --og så ellers bare lader den pive i 8 timer i træk de andre dage. Hvis du vil forsøge at ændre hendes adfærd, så må du først tilgodese hendes behov. Og NÅR hun så er rolig og viser ønsket adfærd, SÅ kan du rose og forsigtig øge frustrationsfaktorerne en lillebitte smule. Hvis du vil lære din hund noget hun er utryg/stresset over, så må du se på HENDES behov. Ikke kun på dine egne behov. Dine behov er jo, at hun skal passe ind i et skema..... Det kan hun godt komme til....... Men det kræver tilvænning.. ----Hvis du kører til træning i bil, så kunne du også bare at lade hende blive i bilen... Det kender jeg flere, der gør. Det kan jo være praktisk i mange situationer, at hundene, -én eller begge-- kan vente i bilen.

Bismuth er altså ligeglad med klokkeslet. Faste rutiner handler ikke nødvendigvis om at overholde tiden. I har oplevet, at han ikke skal være frisk og overgearet når I går fra ham. Så gå en tur med ham. Lav lidt træning og lidt fodersøg på turen. Og så går I hjem, giver ham nogle godter, eller et øre, eller hvadved jeg... Og så siger I "Farvelkommersnartigen" eller et eller andet. Bare det samme hver gang I går. Og så går I. Samme rutiner, uanset om det er kl. 6 om morgenen eller kl 18 om eftermiddagen. Jeg gør det stadig med Silke: Hver gang jeg går fra hende, så går vi først en tur. Når vi kommer hjem fra turen, vimser hun alligevel rundt og spørger om hun skal med igen, indtil jeg siger til hende: "Du skal ikke med. Mor skal lige på indkøb." ---Selv om hun lige har været med ude og gå. Så gemmer jeg godter over hele huset (mens hun ligger og kikker på). Den sidste godte smider jeg hen til hende, idet jeg siger "Mor kommer snart igen. Kan du være en god pige." Og så går jeg ud i entreen og lukker døren ind til hende. Og tager overtøj på og går. Imens render hun rundt inde i stuen og finder alle godterne. ---Man kan jo f.eks. gøre det med tørfoder. Og hvis I har mulighed for at starte forfra med alene-hjemmetræningen, så kan det jo være nogle få tørfodere, I gemmer. Så går I og kommer tilbage inden han er færdig med at søge.. Lidt flere næste gang, og lidt længere tid alene.. Gem nogle af dimserne omhyggeligt, under tæpper eller bamser eller hvad I ellers har i hundehøjde. Det må gerne tage lidt tid at finde dem allesammen.

Jaha....... Hun SKAL lære det....... En hund "skal" jo osse lære at være alene..... Du ved det jo egentlig godt.. Netop fordi det er SÅ vigtigt for dig, så må du gå fremad med største forsigtighed. Ellers ender det med at blive en dårlig vane og et rigtigt problem..... Prøv at tage det som en udfordring, --en opgave, som DU skal løse: Hvordan kan du vænne hende til at være stille under træning.... Du kan ikke tvinge hende til at være stille.