Birgitta

Ja... Fuldstændig enig.. (jeg kan bare ikke finde ud af de der tak og ry osv-dimser.... Du får en smiley i stedet for.. )

Pt. er der tilmeldt 38 hundebilleder... DET er vist rekord....... :klap2: Men de 4 af dem bliver måske diskvalificeret fordi der er flere hunde på billedet... Det er da for ærgerligt... Det er muligt at skifte billede inden d. 20. -hvis man f.eks. ikke vil risikere diskvalifikation. Eller hvis man har fundet et mere kikset billede... :klovn:

Jeg troede først, der var tale om lydigheds-træning..... For så var det nok kedsomhed, der fik Kency til at gø. Når det er agility, så er det jo stressende bare at kikke på, når en anden hund træner. Hvordan har I det med lydighed? Jeg tænker på, at med lydighed kan man bedre "gradbøje" nærheden lidt. Og man kan lave øvelser med begge hunde på én gang. Og skifte mellem hundene i korte sekvenser. Jeg passer lige i øjeblikket en stor ung golden-han. For at få lidt god kontakt til ham laver jeg en del lydighed. Silke er IKKE vant til, at hun ikke er midtpunkt, og at jeg træner andre hunde. Så hun lærer noget osse.. Så når jeg træner med dem, så starter jeg med fælles-øvelser: Fælles-dæk, hvor jeg går fra dem og venter i et antal minutter. Og fælles sit. Og fælles -stillingsskift. Når vi har lavet fælles-tingene, så tager jeg den ene hund (Silke) og laver en lille smule "fri ved fod" med hende. Bailey er imens hægtet fast til en stolpe så tæt på os som muligt. Efter lidt træning med Silke, bytter jeg på hundene og træner så hele LP-programmets "fri ved fod" øvelse med Bailey. På det tidspunkt bevæger jeg mig lidt længere væk fra Silke. -Springbrættet har jeg stillet op lidt længere væk. Jeg slutter Baileys "fri ved fod" med spring-tilbage spring (han er LP klasse 2-hund). Så bliver HAN sat fast til en krog, og Silke laver klasse 3 springet og en almindelig apportering. På den måde kører jeg lydighedsprogrammet igennem mens der hele tiden kommer lidt større afstand til den hund, der for et kort øjeblik er "parkeret". Jeg tror, at Bailey har gøet en enkelt gang, men det ignorerede vi. Dog trænede jeg Silke lidt nærmere Bailey end jeg ellers ville have gjort. Altså lod være med at øge afstanden. Kunsten er måske også at være fuldstændig koncentreret om den hund, der er "på". Og ikke lade sig distrahere af den anden hund. Men heller ikke frustrere den anden hund over evne... Måske kunne du lære dine hunde at skiftes via lydigheds-træning. Og så ville de bedre kunne acceptere at skiftes til agility også? Nicole, det er ikke et problem... Det er en udfordring... :bigsmile:

Det er 5 år siden at jeg gik hos Christina. Det glæder mig, hvis hun er blevet bedre siden da. Selvfølgelig opfordrer klikkertræneren ikke til irettesættelse. Men Christina var ikke særlig god til holdundervisning. Hendes træning gik ud på, at hun satte os i gang ved at fortælle os, hvad vi skulle gøre. Og så gik hun rundt fra hund til hund og korrigerede hvis vi gjorde noget galt. Jeg tror, vi var 8-10 stk. pr. hold. På en stor plæne. Så hun så det mindste af, hvad der foregik rundt omkring. Og almindelige mennesker er altså tilbøjelige til at lade deres frustrationer over mislykkede øvelser gå ud over deres hund. Jeg havde på forhånd sikret mig, at vi ikke behøvede at bruge klikkeren hvis det viste sig at det ikke var noget for os, for vi havde ikke prøvet det før. Og jeg var først og fremmest ude efter en "blød træning" på højt niveau, klasse 1-2. Med henblik på at gå op til prøve. Men jeg var indstillet på at forsøge. Og jeg købte de bøger, Christina anbefalede og læste dem. Og trænede også hjemme, hvor det gik sådan nogenlunde... Men jeg synes det er unaturligt og for besværligt når jeg føler trang til at sige: "dygtiiig.." -så at klikke i stedet for... Min stemme er mere præcis. --Nå, men da jeg opgav efter 4-5 træningsgange og ville fortsætte uden klikker, så mistede Christina også interessen for vores træning. Så hun nåede ikke mere rundt til os ved den ugentlige træning. Den eneste grund til at jeg kom var, at jeg havde betalt dyrt (800kr) for kurset. Og jeg ville ikke kunne finde en ledig plads alligevel på et andet hold. Og slet ikke på et godt hold. Så vi trænede bare selv i vores lille "parallelunivers". Næste sæson var det, at vi fik vores livs oplevelse på DKK træningspladsen i Ølstykke. --Nå, men det viser bare det jeg hele tiden siger: VI er forskellige. HUNDE er forskellige. Og det, der er rigtig for den ene er måske forkert for en anden.

Ja, den almindeligste fejl er nok, at man kommer til at bruge klikkeren som en fløjte... :pift: Og det virker jo til dels, for klikkeren betyder jo også "GODT! belønning i vente.." Og så kommer man jo naturligvis styrtende...:stupid: Nå, men jeg har gået til klikkertræning med Silke, da hun var ung. Hos Christina Ingerslev, som jo også står for bladet "Hund og træning". Og hun har også skrevet en række bøger. Og jeg må bare sige, at det ikke passer til os. :hmm: Silke lader sig alt for let distrahere af de andres klikkere. Og der var alt for megen irettesættelse på holdet til at hun nogensinde kom til at holde af at gå der. Hjemme kan jeg godt bruge klikker til hende. Men vi hygger os mere ved at tale sammen. Hun reagerer meget på min stemme. Og hun er meget opmærksom på både min stemme og på mit kropssprog. Men jeg VED at rigtig mange har stor nytte af klikkertræning. Og som alternativ til tidligere "kæft trit og retning-træning" så er det jo en vidunderlig opfindelse. :klap: ---Selv om jeg har oplevet, at klikkertræningen ikke var "blød" nok i praksis på træningspladsen, så er den jo langt bedre end den tvang, der STADIG er på de fleste træningspladser. (:klovn: Hvor herligt med nye smileyer..:banan:)

Ihiiiii... DET ville Silke elske... Vel og mærke hvis den var udformet som et badekar... --Nåmen min veninde har vandseng --og to store hunde... De har det ok med det. Allesammen.. Jeg vil tro, at de skal have lært det fra hvalp af. Fordelen ved en vandseng er jo, at vandet er opvarmet til en konstant temperatur. Ellers tror jeg ikke rigtig på fidusen.. Og er det ikke lidt meget... til en hundeseng?? Altså rent energimæssigt??

Ånej... det lille skind..... :sut: Hun er ulykkelig og savner sine søskende og sin mor... Hvordan kan I nænne at lade hende ligge alene. Og hun er osse alene om dagen? Årsagen til at hun ikke piver når hun er alene om dagen er sikkert fordi hun er udmattet af piveriet om natten.. En lille hvalp har brug for at være sammen med jer... :ae: Hvis I absolut ikke VIL have hende i soveværelset om natten, så synes jeg, at én af jer skal lægge sig sammen med hende og sove i stuen til hun bliver meget ældre. (HURRAH! vi har fået nye smilies... :banan::banan:)

Som jeg skriver, så skal risene skylles 2-3 gange inden kogning. Lagermiderne sidder kun på overfladen. Jeg glemte det med vask..... Jeg brugte Allermyl til Ramses...... Der gik rigtig meget til (berner-sennen).. Desensibiliseringen virkede på Ramses............. Men det er dyrt... Og der er ingen garanti... Det er ikke nogen rar sygdom. Det er nok en god ide at prøve med BARF... Og tilskud af specialolie...

Husk at hun ikke må få nogensomhelst slags kornprodukter!!! IKKE nogen hundekiks eller lignende. Ikke noget brød. Og hust det med rengøringen. Lagermide-allergi har ikke noget at gøre med, hvad hun får ned i maven. Det er en inhalationsallergi. Hun indånder stoffer, hun ikke kan tåle. Altså proteiner fra lager- støvmider. Kik på jeres rengøring. Og så skal hun have EKSTRA af de gode fedtsyrer. Fiskeolie eller endnu bedre, specialprodukter til hunde med den type allergi.. Hun er så ung, så måske skal I overveje desensibilisering, hvis altså ikke det hjælper med BARF og ekstra allergi-rengøring. Desensibilisering er dyrt og langvarigt, og skal helst foretages af en dyrlæge med hudsygdomme som speciale. Er hun sygeforsikret?

okay...... Så er det støv-lagermider-allergi... Det var det, min sidste hund, Ramses II, havde... Hvad så, er hun omkring et års tid? Det viser sig som regel hos ret unge hunde.. Du skal helst helt undgå at give hende tørfoder. For det indeholder meget tit lagermider allerede når man får det. Og hvis det ikke indeholder lagermider, så kan der hurtigt udvikles nogen i posen/spanden når først man har åbnet den. Det er nemmere at undgå lagermider hvis man laver maden selv. Du skal bare sørge for, at kulhydratkilden ikke er korn. Altså ikke havre, hvede eller rug eller lignende. Kartofler er godt. Men ikke kartoffelmospulver.. . Og ris er også ok. Men inden du koger dem skal du skylle dem 2-3 gange i masser af vand. Grøntsager et ok. Og et tilskud af speciel olie, der gavner huden vil være en god ide. Dengang jeg havde Ramses fik han noget, der hed Viacutan, som indeholdt alle de vigtige fedtsyrer i rette forhold. Det var vildt dyrt, men Ramses vejede osse 50 kilo... Din hund er jo nogle numre mindre.. Nåmen støvmider skal du også af med. Ingen tæpper på gulvene. Og støvsugeren skal være med "hepa-filter" eller lignende, så miderne ikke bare bliver pustet ud i luften igen... Luftfugtigheden skal være lav. Og det opnår du nemmest ved at der ikke er for koldt i huset. Hvad foreslår dyrlægen?

Er du sikker på, at det er "alene hjemme problemer"? Altså problemer, der skyldes, at hun er utryg??? Så lille som hun er, så kan det lige så godt være fordi hun synes, det er sjovt at "lege" med tingene lidt voldsomt... Det ville hun netop osse gøre hvis der var nogen hjemme......... Hvis hun fik lov.. Det kommer lidt an på, hvad hun har lavet: En køkkenrulle eller toiletrulle der er splittet ad, --eller bøger og aviser, der er rusket i stykker, det er vel normal hvalpeleg... Hvis altså ikke man stopper hvalpen... Men hvis hun har gnavet huller i vægge eller vinyl, så kunne det snarere være noget frustration over et eller andet.. De almindelige hvalpe-legeproblemer løser du ved at fjerne de ting, hun hiver ned og leger med. Jeg håber du har sikret huset grundigt hvad strømførende ledninger angår. Selvfølgelig er det irriterende at komme hjem til sådan et menageri. Men det er endnu værre, hvis man kommer hjem til en hvalp, der har spist nogte farligt.. Eller som har gnavet i en ledning... :? Hunde kan GODT vise tegn på "dårlig samvittighed"... Men jeg tror ikke, at så ung en hvalp er i stand til at føle skyld over at hun har leget rigtig sjovt og godt i stedet for at ligge og kede sig.. Vi mennesker ER altså ikke nemme...... Vi vil gerne have, at vores hunde viser initiativ og forsøger at løse en opgave....... Men vi vil ikke have, at hvalpen "underholder sig selv" når den er alene hjemme...

mide-allergi? Mener du at din hund har allergi overfor støv/lagermider?? Eller mener du at din hund lider af hårsækmider? Eller er den allergisk?? overfor hårsækmider??? Det er altså tre forskellige ting. Jeg kender flere hunde med hårsækmideproblemer... Og jeg har selv haft en hund (af anden race) med støv/lagermideallergi... Allergi overfor hårsækmider har jeg godtnok ikke hørt om..... Men jeg ved jo ikke alt... Hvor gammel er din hund? Og hvilke symptomer har den?

---I giver jo selv svaret: Han skal selvfølgelig ikke være frisk og overgearet når I går fra ham... Som Stjernetosse skriver, så skal der faste rutiner til.

Jeg synes I skal droppe fælles-aftensmaden og tage til træning først. Hvis der så er mere energi i hvalpene efter hvalpelegestuen, så kan de lege mere sammen bagefter. De er jo "brugte" allerede når I møder op til legestue. Og inden da har de været "tvunget til " at omgås i 1½ time... Det kan være for meget. Hvis I først leger efter hvalpeklassen, så kan I lettere stoppe, når I synes, de har fået nok. Sandsynligvis vil de bare lægge sig og sove i klump, mens I kan tage en stille fyraftens-pils.. Men som de fleste andre osse har sagt, så ER det altså lidt tidligt med en masse kommandoer? Det er forhåbentlig "hvalpelegestue" I går til? Silke og jeg lærte at lege sammen. Og jeg lærte at motivere hende for at gøre det, jeg gerne ville have... Og masser af kontaktøvelser. Lydigheds-programmet kom meget senere.....:?

Nå, så må jeg lige svare igen... Der gik vist nogle indlæg til den evige hundehimmel i går... Tinka, man ved jo ikke altid om et leje er et dødsleje... Vi skal alle dø. Men det er de færreste af os, der ved hvornår.. Så hvis vi har noget på hjerte, så er det om at sige det til dem vi holder af, mens der er tid. Selv om min mor blev over 90 så kom det alligevel helt bag på mig, da hun endelig døde.

Anne-marie, jeg var ved at svare på et af dine indlæg i går, da hundeverden forsvandt for mig... Men jeg kopierede så mit indlæg og gemte det: Nææh... Ingen venter forgæves... Nogen venter bare længere end andre... På et eller andet tidspunkt VIL der komme et menneske, der tager hunden til sit hjerte og følger den over broen. Der er tale om hunde, der elsker et eller flere mennesker. Og som er elskede af mennesker. Kærligheden er kodeordet. Den dag, vi holder op med udelukkende at se grise som produktionsdyr, som vi kan æde og mishandle efter behag og behov, -men også som dyr, vi kan elske og forstå- så vil der også stå grise og vente på os når vi dør. Jeg er overbevist om, at den dag også kommer. Flere og flere bliver åbentlyst oprørte over, hvad vores produktionsdyr udsættes for livet igennem... Anne-marie, for at blive tilgivet må man jo kunne tilgive sig selv... Og for at kunne det, --eller for at kunne tilgive nogensomhelst, -- så må man forstå dem eller sig selv... Derfor har vi brug for at blive født igen og igen og igen.... For at blive kloge nok til at tilgive i vores hjerter.. Ikke kun som ord.. Nu er dit oprindelige indlæg vist væk............. Men her var altså et par bidder af det...

NØJ!!! Jeg fik mail om et nyt indlæg... Og linket VIRKEDE!!!

Hmm... Jeg har siddet og ventet på en skriftlig invitation til at deltage... :? For når jeg har forsøgt at komme ind på Hunde-forum via de tilsendte mails, så har jeg bare fået "Websiden blev ikke fundet"- besked.. Lige siden i går eftermiddags.. Okay, jeg regnede med, at det var på grund af flytninger osv, og at det nok gik over... Men det er ikke blevet anderledes. Når jeg klikker på et link i en mail, så kan jeg ikke komme ind på Hunde-forum, men får en "Websiden blev ikke fundet".. Af mistænksomhed prøvede jeg så at smutte ind via "Foretrukne" hvor jeg også har Hunde-forum liggende... Og så var der ingen problemer??!! Og så kan jeg se, at I har hygget jer hele eftermiddagen i går, hvor jeg bare har stået og banket på... Og jeg kan STADIG ikke bruge de links jeg får tilsendt i mails....... Nå, men jeg vil nok ikke være så aktiv lige i starten... Jeg har nok at gøre med at læse alle de nye indlæg... OG sætte mig ind i det hele her.......

Har du ikke et billede?? Det kunne hjælpe.......

Min mor var ateist hele sit liv. Det var noget svært da hun blev ældre. Hun blev faktisk 90½ år.. Og hun kunne også kun sige som dig: når man er død er man død, er ormeføde og forsvinder..... Hun var også en meget "bestemt" gammel dame, der havde svært ved at acceptere, at andre kunne tro på noget andet. Og måske have ret.... Så det var ikke meget, vi snakkede om døden og tro. Men jeg havde da fortalt hende om MIN tro en enkelt gang i hendes sidste tid. Og at min far og mine søskende ventede på at tage imod hende. Men hun affærdigede det som "vrøvl". Jeg var ulykkelig, da hun døde, fordi jeg tror på, at enhver tro er sand. Når hun tror på at hun formulder og der intet er bagefter, så ER det det rigtige... for hende. Efterlivet er mange paralleluniverser.. Jeg havde forestillinger om, hvordan hun lå under jorden i total mørke og intet anede og intet kunne gøre... Og vi kunne ikke nå hinanden. ---Men så mødte jeg helt tilfældigt en kvinde, der havde været "næsten død" i forbindelse med en stor hjerteoperation. Og via hende fik jeg råd om hvordan jeg kunne nå min mor. Min mor VAR kommet videre. Fordi jeg havde fået sået en lille bitte smule tvivl i hendes overbevisning. Og hun er nu forenet med min far og mine søskende. Det er så underligt, for der er ikke egentlig tale om at jeg "tror på" en eller anden trosretning. Men jeg har hele mit liv haft nogle forestillinger om døden og efterlivet og om at vælge et nyt liv efter dette. Først da jeg for nogle år siden fik en ordentlig internetforbindelse, fandt jeg ud af, at der faktisk var andre, der havde nogle af de samme tanker.. Så hvis jeg har ret, --så kan man vælge sit eget efterliv. DET føles rigtig for mig. Og så vælger jeg altså at tro på at jeg forenes med ALLE dem jeg holder af. Også mine hunde. Og hvilken forening kunne være smukkere end fortællingen om regnbuebroen? --Egentlig er der ikke tale om at jeg "tror".. Men det føles så rigtig for mig, så jeg VED det er sådan.

JA! Der er et liv efter døden. Både for mig og for mine hunde. Og Jo, jeg tror på regnbuebroen, hvor jeg vil møde hele flokken igen. Jeg er så heldig, at jeg tror på "Efterlivet" som det beskrives af Bruce Moen. Og med den tro er der i efterlivet plads til både mine hunde og til mig selv og alle mine pårørende -uanset deres tro. Så jeg er ikke bange for at dø. Kun for at miste mit nuværende liv. Og jeg vil hellere aflive min hund end jeg vil videregive den til en uvis skæbne -hvis jeg af en eller anden årsag måtte sige farvel til den. ...Jeg har haft oplevelser med døde mennesker, --før jeg vidste, de var døde. Og jeg havde kommunikation med min søster længe efter hendes død. Mine hunde har jeg ikke haft kommunikation med efter de er døde. Jeg tror ikke, at vores indbyrdes sprog og forståelse har været veludviklet nok.. Men det har aldrig været muligt for mig at gå tur i de områder, hvor jeg lufter hund, -når jeg ikke har hund med. Det er områder SÅ fulde af spøgelser, så jeg ville bryde sammen i gråd hvis jeg prøvede.. Åja, jeg har haft kommunikation OM hunde fra nyligt afdøde hundeejere, som sendte vigtige beskeder til deres pårørende. De pågældende hundeejere kunne ikke komme i direkte forbindelse med deres pårørende.

Silke er så flink at tage mig ud og gå tre gange i døgnet: Morgentur: -skoven rundt, -en tur på knap en time. Den kan forlænges af svømmeture i søerne eller træning nede på hundeskolepladsen. Eller hvad der nu viser sig undervejs. Eftermiddagstur: marken rundt, -eller skoven rundt. Alt efter hvem vi render ind i eller følges med. PT. "låner" vi en SÅ dejlig goldendreng på 3-4 år... Hans "mor" er ikke helt rask.. -Så han kommer med os, --skoven rundt. Eftermiddagsturen tager en time.... med en del elastik. Lidt mere i øjeblikket. Aftentur: --Gider egentlig ikke, skal bare ud og tisse... Turen varer som regel ikke mere end 15 minutter... ----Silke er 6 år. Og det gør jo en forskel for, hvor mange og hvor lange de daglige ture behøver at være. Indtil hun var 3-4 år ville jeg ikke byde hende mindre end 4 timers varieret tur daglig. Og den sidste tid jeg havde gamle Ronja (berner sennen 13 år) -gik vi bare marken rundt. En tur på ca. ½ time 2 gange daglig. "Tur" behøver ikke at foregå, --og har hos os aldrig foregået-- i skarpt trav. I hindbærsæsonen f.eks. er "turen" tidsmæssigt udvidet, men længdemæssigt skåret ned. Vi kan begge to lide at plukke hindbær.. Da Silke var hvalp kunne en tur vare over 4 timer, --men samme tur går vi i dag på et kvarter. ---Det gør jo også en forskel for turenes længde, hvem og hvor mange man er i familien til at gå turene. Og hvor meget liv, der er i hjemmet når hunden ikke går tur. En hund kan sagtens få dækket en stor del af sine behov for stimulation og underholdning bare ved at være medlem af en livlig børnefamilie. Samme hund er så helt tilfreds med at nyde freden når familien er ude af døren, på arbejde og i skole og børnehave.. Og en anden hund får en masse nærhed og samvær hos en gammel pensionist, som måske IKKE kan gå så mange eller lange ture hver dag. DEN hund får dækket/dækker en masse behov, bare ved samværet. Og den hygger sig med IKKE at være alene. ---Forskellige ting er livskvalitet for forskellige hunde.

Vi bor på 45 kvm lejlighed, men med en indhegnet gårdhave-terrasse. OG ud til rigtig gode hundevenlige områder. Men al udendørs aktivering foregår på tur. Da Silke var ung betød det at vi "gik tur" -altså var udenfor lejligheden-- i 6-7 timer daglig... Det lyder meget for en hvalp, men når det er sommer, så er der altså behageligere under en bænk på marken eller i skoven, end der er i en lille varm have/lejlighed. Nu går vi tur 3 gange daglig HVER dag . Ialt 2-3 timer. Men hun ER osse lige blevet 6 år. Der er lidt mere ro på hende nu... Jeg tror at noget af det, der kan være et problem med en hund i lejlighed uden have, det er vist at lære den renlighed... Mine hunde har altid lært renlighed ved i første omgang at bruge haven. Senere har de så selv fravalgt at bruge haven og har i stedet holdt sig til vi skulle ud og gå... Hvis man har f.eks. en lab-hvalp i en lejlighed, så er det altså en rimelig stor mængde lorte og liter tis, der vil komme indendørs i stedet for i haven til den er gammel nok til at holde sig.. Jeg har hørt om chihuahua-er der har lært at bruge en kattebakke... Men det går vist ikke med en større hund.. Jeg har ikke haft racer, der har været slemme til at gø. Ramses (berner sennen) kunne finde på at tude ved en kombination af kirkeklokker og tæver i løbetid..... Men det lød SÅ sørgmodigt/ grinagtigt, så det var der da ikke nogen, der kunne finde på at klage over.. Silke (golden) gøer hver aften kl. 23 ude i haven mens jeg er på badeværelset. Men hun er så fornuftig at hun bruger lyddæmper: Hun brøøler med munden fuld af bamse... Det skræmmer kattene væk. Men generer ikke naboer indendørs. Det, der klages mest over når man har hund i lejlighed, det er lortene! Jeg er lige kommet hjem fra en tur, hvor jeg greb formanden for kvarteret i at luske væk fra hans kæmpeshæferhunds efterladenskaber på min lille græsplæne... Og det er altså lorte i fler-kilos-klassen.... :? Han fik selvfølgelig en pose.. Det er bare ikke første gang... Man SKAL altså samle op efter sig! Hver gang! OGSÅ hvis man får andre til at lufte hunden! Når der ligger lorte, så bliver der kikket skævt til ALLE med hund...

En dalmatiner fylder jo også lidt mere end en gårdhund eller et par små-terriere... --Jeg har heller ikke haft mine hunde med i seng... på grund af størrelsen. --Nåmen vi kan heldigvis indrette os lige som vi vil. Noget af det meget fantastiske ved hunde er jo, at de tilpasser sig uanset hvilke regler man har i familien. Regler er ikke det, der gør en hund ulykkelig... Manglende regler er meget værre.

g Hmm, nu er vi 2 personer, en mand & en kvinde, og det er sku ikke særlig lækkert når man hygger sig med partneren at der står en hund og glor hvis i forstår Man finder vel ud af det...... Hvad hvis I havde børn i "dele seng-alderen"? Ville I så låse døren?