Birgitta

---Åja, og hvis jeg skulle citere hele indlæg hver gang jeg ville kommentere en lille bid, så ville meningen da ret hurtigt gå tabt.

Det er DIG, anne-marie, der skriver sådan. IKKE mig! Uanset hvor tit du gentager det.

De "nye" midler er alle effektive. Det er bare vigtigt at følge brugsanvisningen. Ved nogen midler er det larverne, der bliver dræbt, ved andre er det de voksne lopper, der bliver ufrugtbare. Under alle omstændigheder, så kan en loppe ikke lægge æg hvis den ikke får hunde/katteblod. Menneskeblod er fintnok til at overleve på, men ikke til formering. Så --groft sagt-- så kan skille dig af med hundene, --så vil lopperne MED TIDEN osse dø... for de kan leve flere uger på menneskeblod alene... Det er ikke så underligt, at I tobenede er plaget af lopper. For der er jo ikke mange gemmesteder på hundene.. Så er det bedre at hygge sig under tøjet på et menneskemaveskind. Jeg har haft 4 store berner sennen hunde. Ingen af dem har fået loppemidler. Og jeg har aldrig haft loppebid. HVIS min hund fik kløe, så blev han/hun vasket i en shampo med eucalyptusolie... Men det er selvfølgelig en del år siden. Dengang var der ikke loppemidler til at dryppe i nakken.. Silke bliver dryppet i nakken mod hjerte/lungeorm... Sidegevinsten er, at hun ikke kan få lopper.. Nu har det også fungeret fint i et par år, uden gift. Men jeg tror i høj grad også at det skyldes den milde vinter. Rotter og andet kravl trives i hvert fald, så mon ikke lopperne også har gode kår :? Men, nu er hundene "sprøjtet" (undtagen Frida) og der er gjort klar til 6-7 maskiner med div. der skal vaskes Så mangler vi bare noget rengøring og så burde de små kræ være klaret*krydser fingre* Det værste er at tøserne synes det hele er enormt tarveligt, ingen dyner at putte i og der er adgang forbudt i soveværelset. De små vuffer græder. Men som manden siger, kan de bare lade være med at tage uinviteret legekammerater med hjem Øhø..... Hvorfor er Frieda ikke behandlet???????????? Så er der da lopper, der overlever ved hjælp af hende, er der ikke?? De kan jo hoppe ud og gemme sig i måtten foran huset, når det er så mildt... Så snupper de lige en sjus når hun kommer forbi, og så er de parringsvilde i varmen og klar til et nyt kuld...

Jeg tror nemlig det er SÅ vigtigt at holde fast i, at hunde er forskellige, --også hvad foder angår. Og den situation de lever i er forskellig. I nogle tilfælde kan barf være det helt rigtige. I andre tilfælde passer det bare hverken til hundens fordøjelse eller til ejerens kompetancer, plads eller pengepung. Og det samme med hjemmelavet mad. Og det samme med tørfoder. Det er altså ikke Gudrun, der har opfundet hjemmelavet mad. Det har hunde overlevet på siden de i tidernes morgen gik i kompagniskab med mennesket. Og efterhånden som vi mennesker er blevet mere bevidste om vores egen mad, så er vi selvfølgelig også blevet mere bevidste om vores hunds mad. Silke får så en kombination af tørfoder og af hjemmelavet mad. Så føler jeg, at hun dels får dækket sit behov for mikronæringsstoffer, som jeg måske ikke har viden nok til at sørge for at hun får dækket via hjemmelavet mad. OG så bliver hun ikke udsat for et ensidigt pillefoder som måske kunne give nogle komplikationer på længere sigt... fordi der kunne være en eller anden lille ting, som producenten ikke havde taget højde for... Barf er jeg med min forstand skeptisk overfor. For jeg har oplevet, hvad et foder med højt proteinindhold kan gøre ved en stor hunderace... MEN jeg hører også mange solstrålehistorier om hunde, der er blevet kureret for ubehagelige sygdomme på grund af barf. Så for nogen hunde virker det... Men ejeren skal nok sætte sig rigtig godt ind i, hvad det går ud på...

Jo, DKK's liste er som regel over hvalpe, der er eller snart er klar til at flytte hjemmefra. Men på specialklubbernes hjemmeside er der nogle gange en hvalpeanvisning, hvor kuldet tit bliver skrevet på FØR tæven er nedkommet. Specialklubberne finder du her: http://www.dansk-kennel-klub.dk/414 Mange af dem har hvalpelister, -og parringslister-- på deres hjemmesider...... Så der er nok at gå i gang med...

Skal og skal Nu må vi se hvornår det bliver.. Ligenu ville _jeg_ føle mig lidt dum ved at tage hende til dyrlægen, hun har sjældent fejlet mindre Det lyder godt det præperat, det kigger jeg på Jeg er dog kommet til at tænke på at sheila var ligeså træt for præcis et år siden også lige efter en løbetid og jeg troede også dengang at nu var min hund blevet gammel. Men hun blev jo super frisk igen et par mdr efter, der er åbenbart bare ikke det store overskud når man samtidig er "gravid". Og jeg skal så lige vende mig til at den periode hvor hun bare var dejlig rolig i tidligere, der er hun nu mere træt og skal ikke presses for meget, i hvertfald ikke fysisk. Hunde kan vel også blive vintertrætte Ved du hvad? jeg tror, du skal tage hende til dyrlæge.... I en anden tråd diskuterer vi netop hvordan en livmoderbetændelse kan komme som en tyv om natten, -uden at give andre tegn end lidt utilpashed... Og netop hunde, der ellers er plagede af falske graviditeter, er i større risiko for at få livmoderbetændelse i yngre alder... Livmoderbetændelse er ikke en "betændelse" men en hormonel forstyrrelse... -Som for det meste viser sig 2-3 måneder efter løbetid... Har du lagt mærke til om hun drikker mere end normalt?

De "nye" midler er alle effektive. Det er bare vigtigt at følge brugsanvisningen. Ved nogen midler er det larverne, der bliver dræbt, ved andre er det de voksne lopper, der bliver ufrugtbare. Under alle omstændigheder, så kan en loppe ikke lægge æg hvis den ikke får hunde/katteblod. Menneskeblod er fintnok til at overleve på, men ikke til formering. Så --groft sagt-- så kan skille dig af med hundene, --så vil lopperne MED TIDEN osse dø... for de kan leve flere uger på menneskeblod alene... Det er ikke så underligt, at I tobenede er plaget af lopper. For der er jo ikke mange gemmesteder på hundene.. Så er det bedre at hygge sig under tøjet på et menneskemaveskind. Jeg har haft 4 store berner sennen hunde. Ingen af dem har fået loppemidler. Og jeg har aldrig haft loppebid. HVIS min hund fik kløe, så blev han/hun vasket i en shampo med eucalyptusolie... Men det er selvfølgelig en del år siden. Dengang var der ikke loppemidler til at dryppe i nakken.. Silke bliver dryppet i nakken mod hjerte/lungeorm... Sidegevinsten er, at hun ikke kan få lopper..

Den taler...! Ninjamor har talt!

Man kan næsten ikke gøre andet end at være opmærksom på hende. Hvis bare man opdager det tidligt, så kan hun reddes. Der er endda tilfælde, der er blevet "kureret" med antibiotika fordi ejeren ville have hvalpe på tæven.. Kureret er kommet i gåseøjne, fordi livmoderbetændelsen sandsynligvis dukker op igen på et tidspunkt. Hvis din tæve er meget plaget af falsk graviditet, så er hun også i lidt større risiko for at få livmoderbetændelse.. Hvis din tæve begynder at drikke og tisse mere end normalt, så kan det være tegn på livmoderbetændelse. Og selvfølgelig er der nogle gange udflod. Og maven KAN blive udspilet af betændelse... Men så er det altså også rigtig galt... Så langt skal det helst ikke nå.. Og så kan man være ekstra opmærksom 2-3 måneder efter løbetid. Det er tit der, betændelsen dukker op. Men vi må altså heller ikke glemme, at livmoderbetændelse SOM REGEL først rammer tæven efter det 7. år..... Og på det tidspunkt er hun tit færdig med at få hvalpe... Min venindes hund var 10 da hun fik livmoderbetændelse. Min sidste tæve var 8. Med Silke har jeg bare ikke haft nerver til at "se tiden an". Og nu er jeg glad for at det er overstået. Ok Mange tak. Mente nemlig også det primært var tæver over 7 år, men oplevede så at en jack russel terrier på knap 2 år fik det... Så skulle lige høre Forhåbentlig blev det opdaget i tide med den unge jack russel pige? Det er jo nok nemmere at opdage, hvis en ung og sædvanligvis livlig hund bliver utilpas. En ældre rolig hund kan jo have en dårlig dag en gang imellem. Det kan være lidt overanstrengelse eller det kan være hun har spist for meget eller forkert dagen før...... Og hvis man osse selv har lidt travlt, -med jul eller ferier, job eller syge børn, så ser man måske lige tiden an et par dage............... En lukket livmoderbetændelse kan udvikle sig fra synligt ubehag til død i løbet af 6 timer. Det er lidt ligesom en akut blindtarmsbetændelse. ---Min venindes hund var i chock og nær ved at dø, da hun blev opereret.. Og hun virkede forinden lidt stille, men ellers frisk nok. Angående det at svømme, så har jeg spurgt min dyrlæge. Og hun siger, at der ikke er tale om en udefra kommende betændelse, men en hormonel forstyrrelse. Så det kan ikke fremkalde livmoderbetændelse at bade i en sø under løbetid. Fornuftsmæssigt må jeg også sige, at der under løbetiden netop er udflod, der vil sørge for, at bakterier ikke kommer ind i underlivet..... Men jeg må da indrømme, at Silke ikke har fået lov til at svømme i hendes sidste løbetider... Hellere "safe than sorry".. :wink:

Anne-marie, selvfølgelig er du ikke enig med mig i, at der er tale om mobning. Det er jo dig, der startede det. De andre er "bare" medløbere. Det er DIG, der bruger vendingen at jeg "sparker til" hunden. De andre gentager bare dine ord som om de var mine! Og JA! Mobning foregår andre steder end her. DET gør det ikke okay! Og jeg tager lige så kraftigt afstand fra fænomenet når det er andre, det går ud over. Mobning er ikke i orden --uanset om det er IRL eller cyberspace. OG med mobning mener jeg en kollektiv forfølgelse. Én person kan aldrig udføre mobning alene. Én person kan højest udføre chikane, hvis man konsekvent forfølger en anden person. Og det har jeg ikke på noget tidspunkt gjort. Selv om jeg ofte er uenig med dig, anne-marie, så blander jeg mig de aller-allerfleste gange udenom. Og HVIS der er noget jeg er enig i, så er jeg ikke bange for at sige DET! Når DU på denne måde gør debatten usaglig -ved at forvride mine ord- så fordrejer du også fokus fra det aktuelle emne. Der er kun ET middel, der virker mod mobning: At tale åbent om det! For tit er mobberne ikke engang klar over, hvad der foregår. Anne-marie, se her: Citat fra mit indlæg: Citat fra DIT svar: INGEN andre skriver om at jeg "sparker" efter hunden, før du offentliggør dine fantasier.

Man kan næsten ikke gøre andet end at være opmærksom på hende. Hvis bare man opdager det tidligt, så kan hun reddes. Der er endda tilfælde, der er blevet "kureret" med antibiotika fordi ejeren ville have hvalpe på tæven.. Kureret er kommet i gåseøjne, fordi livmoderbetændelsen sandsynligvis dukker op igen på et tidspunkt. Hvis din tæve er meget plaget af falsk graviditet, så er hun også i lidt større risiko for at få livmoderbetændelse.. Hvis din tæve begynder at drikke og tisse mere end normalt, så kan det være tegn på livmoderbetændelse. Og selvfølgelig er der nogle gange udflod. Og maven KAN blive udspilet af betændelse... Men så er det altså også rigtig galt... Så langt skal det helst ikke nå.. Og så kan man være ekstra opmærksom 2-3 måneder efter løbetid. Det er tit der, betændelsen dukker op. Men vi må altså heller ikke glemme, at livmoderbetændelse SOM REGEL først rammer tæven efter det 7. år..... Og på det tidspunkt er hun tit færdig med at få hvalpe... Min venindes hund var 10 da hun fik livmoderbetændelse. Min sidste tæve var 8. Med Silke har jeg bare ikke haft nerver til at "se tiden an". Og nu er jeg glad for at det er overstået.

Jeg vil så også hellere have en utæt tæve, end at hun skal aflives pga. livmoderkræft eller kræft i mælkekirtlerne, som utroligt mange tæver aflives pga. :wink: Jaha... det er så en anden sag... -25% af alle tæver får kræft i mælkekirtlerne. Hvis man steriliserer tidligt, så kan den risiko nedsættes til under 1% hvis man får sin tæve steriliseret rigtig tidligt.

Jeg ved, at en del af DKK's problem angående den slags trænere er, at træneren arbejder næsten udelukkende på frivillig basis. Han får dækket sine udgifter, men egentlig løn er der ikke tale om. Og da de store organisationer DCH og DKK skal bruge MANGE trænere for at dække behovet, så kan man altså ikke bare fyre en gammel træner, der har været god nok og har ofret sin fritid gennem årtier. Jeg ved ikke, om DCH-trænere også arbejder på frivillig basis. Men som med så meget andet, så skal man nok ikke forvente at få mere end man betaler for. Træning hos private adfærdsetellerandet'er koster min. 100 kr pr gang. Træning hos DKK koster pt. 300 kr for 8 gange 1½ time. DKK HAR fantastiske trænere!! Men de har også fossiler. Det ene udelukker ikke det andet. DERFOR skal man møde op og se træningen og møde træneren inden man melder sig til. ---Allevegne!

Hej, Bente. Tillykke med det heldige udfald. Det eneste du kan gøre er at offentliggøre hvilken kennel, der er tale om. Og hvad der er galt med hvalpene. På så mange hundesider som muligt. Hvis ikke hvalpene er stambogsførte, så HAR man ikke krav på en racetypisk hvalp. Man må selv kikke hvalpene grundigt efter, som du også har gjort, -og så være "hård" nok til at sige nejtak til hvalpen hvis der er fejl i kuldet. Det er virkelig svært. For man bliver jo totalt forelsket, når man står overfor sådan et kuld.. Når du finder en ny hvalp, du kunne være interesseret i, så skriv en købekontrakt. Så har du bedre muligheder hvis noget skulle gå galt igen. Jeg synes, du skal studere Dansk Kennelklubs hjemmeside og de mange råd de kommer med ang. køb af hvalp. Og de skriver ikke kun om stambogsførte hvalpe, men om handel med hvalpe i al almindelighed. http://www.dansk-kennel-klub.dk/439

O--kay.... Så har jeg fået læst de to efterfølgende sider. Først tak for din støtte Malene. Jeg troede, at jeg var ved at blive vanvittig? Hvordan kan nogen, der bare kender LIDT til mig tro, at jeg ville påføre en hund smerte?? Det er virkelig langt ude. Og jeg tror snarere at det bunder i gammelt nag fra divergenser i andre tråde. Som Vivi forenkler det til: ....Jeg synes, det er ganske glimrende med de rigtig mange hundebøger, der er blevet skrevet i de seneste årtier. Og man kan lære en masse ved at læse dem. Men når det går hen og bliver til fanatisme, så gør læsningen mere skade end gavn. Der er næppe en bog om hunde, jeg ikke har læst. Men jeg vælger IKKE en religion. Jeg tager hvad jeg synes jeg kan bruge og hvad der passer til min hund og situation. Og så vælger jeg det fra, som jeg ikke synes duer. Og jeg tror altså ikke, at hverken Hallgren eller Fennell omtaler hvordan man bør -eller ikke bør- reagere når en hanhund tisser op af éns ben.. Envy, det glæder mig, at der er andre end mig, der bare ikke vil finde sig i at blive pisset på..

Der er nu vist ingen der omtaler dig som hundemorder, nu er der ingen grund til at lægge ord i munden på folk... Uanset hvad er det totalt uacceptalbelt for mig at nogle skubber eller puffer eller sparker min hund i lysken. Det er da et af de ømmeste steder man kan begynde på sådan noget. Derudover kan jeg ikke se hvad toneskiftet i dit indlæg skal til for. Årsagen til toneskift: ...Jeg kan kun gisne om hvad der får folk til at gentage og gentage hinanden på den måde?? I en IRL debat ville der da helt klart være tale op decideret mobning. Det er jo ikke MIG, der taler om at "sparke" hunden. Uanset hvor mange gange, det bliver gentaget!!!!!!! Og så har jeg endnu ikke læst resten af "debatten". Den kommer jeg først til nu.

Topsytop... jeg har da ikke sagt, at det er uproblematisk at sterilisere...... Jeg har tværtimod listet både fordele og ulemper. Men tæven ER bedre stillet helbredsmæssigt efter sterilisation. http://www.netdyredoktor.dk/sw16140.asp OG man kan GODT!!! holde en 50 kilos hanhund uden kvælerhalsbånd!!!!! Det er bare nemmere at straffe og kue ham for, hvad der naturligt for ham..... For at holde ham med sele eller almindeligt halsbånd kræver, at man længe, længe inden han bliver kønsmoden --har fået fuldstændig fasttømret relationerne til ham. Altså, man skal lige fra dag 1 være SÅ interessant og spændende, så hunden aldrig nogensinde ville vælge noget som helst andet liv. Han vil muligvis alligevel til tider være udenfor pædagogisk rækkevidde. Hvis man i DE situationer vælger at bruge et kvælerhalsbånd, så saboterer man alt, hvad man har opbygget af tillid og venskab og forståelse! Det KAN kræve råstyrke at gå tur med en stor ukastreret hanhund når tæverne er i løbetid. Selen kan faktisk være et rigtig godt værktøj i den situation. Den signalerer, at det er ok at trække. Når man så vil træne, så kan man skifte til almindeligt halsbånd. Så er det tydeligt for hunden hvornår den har "fri" og hvornår der trænes. Og man træner selvfølgelig ikke med en hund, der er helt oppe og køre over venindens løbetid. Men som sagt, så skal man nok ikke anskaffe sig en stor hanhund som første hund, hvis man selv er en lille kvinde på 45 kilo...

Tja... The eye of the Beholder.... Jeg skriver jo NETOP!!! at jeg ikke sparker!! Jeg giver ham et skub med foden i lysken, fordi det er, hvad han vender mod mig når han letter ben. Og det stopper ham. Men hvis nogen vil gå og fantasere om at jeg er en hundemorder der går og volder hanhundene ned ved at sparke dem i nosserne, så fortæller det vist mere om jer end om mig!! Og så kan jeg begynde at overveje hvor meget af den hellige forargelse der bliver hældt ud her på siden over alle mulige og umulige ting, --er tankespind i syge menneskers hjerner!!!!! Jeg vil under INGEN omstændigheder, ---uanset årsagen--- tillade, at en hund tisser op af mig! Det er da en fuldstændig tåbelig holdning at have, at det er ok at en hanhund tisser op af et menneskeben... "fordi han nok ikke kunne gøre for det!"

Kastration og sterilisation er rutineoperationer, som alle dyrlæger har lavet massevis af. Men det ER operationer, og alle operationer kan gå galt. Det sker bare MEGET sjældent. I 5% af tilfældene kan der komme lidt reaktion ved arret på maven, men det forsvinder igen efter et par uger. Det var jeg ud for med Silke, da hun blev steriliseret i januar måned. Hun har det helt fint nu. Tit opererer man først hanhunde, når de er så ustyrlige, så man eller må overveje at skaffe sig af med dem... Man kan først afprøve, om operationen vil have en virkning ved at man foretager en "kemisk kastration", som er en indsprøjtning med antihormon. Den vil have samme virkning som en rigtig kastration. Men virkningen holder kun ½ år. Og det er ikke nogen sund løsning for hunden. Man skal kun gøre det en enkelt gang. Tæver er det en helt anden sag med. Operationen er større og dermed mere risikabel. Men stadig er det uendelig sjældent, at der går noget galt. Og fordelene er endnu større end ved kastration af hanhunden. For rigtig mange tævehunde, --ja op imod halvdelen -eller måske endnu flere-- risikerer at få livmoderbetændelse hvis de bliver gamle nok. Livmoderbetændelse kan forekomme i alle aldre. Men risikoen bliver større med alderen. Sygdommen findes i to udgaver. Den åbne, hvor tæven har udflod, -og man derfor har en chance for at opdage der er noget galt i tide. Og den lukkede, hvor der IKKE kommer udflod, men hunden bare bliver tiltagende utilpas, -måske får feber, tisser og drikker mere end normalt... Men ingen alvorlige tegn... Begge former for livmoderbetændelse er livsfarlige hvis tæven ikke bliver opereret i tide. Og en akut livmoderoperation er mange gange mere risikabel end en planlagt sterilisation.. Og der er jo også tit tale om ældre tæver, der tåler operation dårligt.. Sterilisation ER en operation på en rask hund. Men efter sterilisationen kommer tæven ikke mere i løbetid. Og er ikke mere uligevægtig. Der kan komme lidt problemer med at man skal passe på vægten. Og pelsen kan ændre sig noget. I det store og hele er steriliserede tæver raskere i deres alderdom end tæver, der ikke er steriliserede. Det er en beslutning man må tage som ejer. Og jeg forstår godt begge valg... Med til valget kommer også, at en sterilisation koster 3-4000 kr. Og den bliver IKKE dækket af en sygeforsikring. Livmoderbetændelse bliver dækket af en sygeforsikring.. :?

Sheila har også tidligere fået olivers, men dyrlægen mente hun skulle undgå kylling og lammevarianten indeholder lige lidt nok energi.. I hvertfald dengang:) Men det var måske en meget god ide med fiskeolie:) jeg er bare lidt trist over hvis sheila allerede ikke kan det hun gerne vil... ville du ikke være ked af det hvis silke ikke længere kunne holde til et par timer i skoven uden at være smadret resten af dagen og dagen efter? Det er især lørdagene der har været slemme ved hende på det sidste. Der er vi jo til hundetræning og hun er igang ca 4 timer i rap, men transport i bus ovs.. Det kan ofte mærkes på hende om søndagen at hun er ekstra træt og lidt gnaven nogle gange.. Ja, jeg kan da godt se, at Olivers Lamb indeholder lidt mindre energi end Adult foderet i almindelighed.. Men kunne du så ikke bare supplere med Omega 3 Boost, som jeg gør? Det er jo en ren kaloriebombe.. Når du skriver om træning og en lang transporttid i bus, så kommer jeg til at tænke på, at der tit er koldt på gulvet i offentlige busser. Og det måske ikke er sagen med en lang bustur når man lige har været i fuld gang til hundetræning? Jeg har selv gået til svømning med Ramses, -hvor vi rejste i 2 timer for at svømme i en halv.. Og der tænkte jeg da på, at det ville han måske ikke kunne tåle når han blev ældre, altså at ligge stille på hjemturen... --Men han blev aldrig så gammel så det blev et problem.. Måske kunne det gavne, hvis du havde et stort varmt tæppe med? Som forsøg? -For at finde ud af, om DET kunne være en del af problemet..

Silke er altså ikke "lodret" når hun ligger ned og f.eks. gnaver i en grankogle... Så går han ned omkring hendes bagel, sniffer lidt og letter ben.. Jeg verfer ham væk og fortæller at Silke er MIN! Desværre er det jo tit noget, der sker nogle skridt væk, og så når jeg ikke at reagere. Det er nemmere, når det er MIG, der går ud over.. Og de hanner, der tidligere har prøvet at tisse op af mig, de gør det ikke igen, --overspring eller ej. Men de kan godt finde på at tisse op af andre tæveejere når vi f.eks. står og snakker..

---Hvis man vil have en lille hund, så kan man vælge køn efter hvad man bedst kan lide. Hanner gøer måske lidt mere end tæver.. Men hvis man vil have en stor hund, så må man altså indse, at det kræver en vis råstyrke at have en stor han. Det kan være helt umuligt at holde en 50 kilos hanhund, når den har fået snude på en tæve i løbetid. Eller hvis han har set sig gal på en rival. Og i løbetider er mange hanner HELT udenfor pædagogisk rækkevidde.. Bl.a. derfor er hanner mere krævende. Hvis man VIL have en stor hanhund, så må man være indstillet på at man skal træne rigtig meget med ham. Lige fra allerførste dag. Og gå til træning. Det er ikke nok at træne selv. De ryger oftere i konflikt med andre hanner. Og især hvis det er en stor han, kan det give problemer. Og de er meget sværere at holde kontakt med når der er en tæve i nærheden der er i løbetid. Tæverne kommer i løbetid, ja. Men i bedste fald bliver de slet ikke berørt af det psykisk. Måske lige bortset fra lidt rastløshed i 2-3 dage. De griser så en del, og det er meget upraktisk, hvis man har lyse væg-til-væg tæpper, og hvis hun er vant til at ligge i sengen eller i sofaen... Igen er problemet større med en stor tæve end med en lille. Til gengæld kommer mange store tæver kun i løbetid én gang om året. I værste fald er tæven mærket af humørsvingninger lige fra den første bloddråbe viser sig. Hun bliver pylret og arrig på de interesserede hanner... Når hun så er højløbsk kan hun blive rastløs og finde på at stikke af. Nogle gange er hun først parringsvillig EFTER man lige troede, at løbetiden VAR overstået. Og først længe efter hun er holdt op med at bløde. Selv uden parring kan tæven få symptomer, -blive falsk gravid. Hun kan gennemgå alle stadierne af en almindelig graviditet og få mælk i brysterne: Til sidst kan hun "nedkomme" med et tøjdyr, som bliver puslet og slikket og ammet i ugevis... På den måde går der flere måneder hver halve år, hvor tæven er ude af balance på grund af hormonsvingningerne. --Og det mest hensynsfulde er nok i den situation at lade hende sterilisere... Uanset om man vælger en han eller en tæve, så kan man lade den neutralisere hvis man alligevel ikke ønsker, at den skal have hvalpe. Især tæven vinder en masse helbredsmæssigt ved at blive steriliseret..

Jeg har flere gange været ude for at hanhunde har tisset op af mig.. Og op af Silke. I de situationer har jeg opfattet det som en slags "ejerfornemmelser" de har fået. Og jeg må indrømme, at når jeg ser det, så gør jeg det totalt upædagogiske at jeg losser ham én med foden. Selvfølgelig ikke et hårdt spark med skosnuden, men nærmest et puf i lysken. Og så har jeg skældt ud! "Ka' du SÅ dy dig!" -Eller NEJ! eller FØJ! -efter hvem det er. Det har virket som om han nærmest vågnede op og slet ikke var bevidst om, hvad han lige var ved at lave.. -Som om hans markering har været helt styret af instinkt. Men ingen hanhund er blevet grebet i at gøre det TO gange op af mig. Heldigvis kender jeg alle hundene her omkring ret godt. Og det vil især være hanhunde i en bestemt alder, der kommer til det. Og på en bestemt årstid... Lige nu er hannerne meget "brunstige".. Mine egne hanhunde har vist ikke tisset op af mig....... Det gør man da ikke... HVIS de har gjort det, og jeg bare har glemt det, så er jeg ret sikker på, at jeg har reageret på samme måde.. Én gang er nok!

Jeg tror liige, du skal vente med at træne løs hund, til du har overstået dit "andet projekt".. Det er nok ikke så smart at rende af sted hvis du er højgravid. Mine hunde har gået løs fra dag 1. Det er lettere at få en 8-ugers hvalp til at følge, end en ung hund med gåpå-mod og frygtløshed. Men NÅR du går i gang med træningen uden snor, så tænk lige på, at din hund bliver altså ikke væk. HUN ved hele tiden hvor DU er. Hvis hun er ude af syne, så kan du lave høje lyde.. Ikke nødvendigvis decideret indkald, som helst kun skal bruges, når der er en rimelig chance for at hun vil komme. Puuteputte-lyde, eller hvad der nu passer jer bedst.. Allerhelst skal du lyde så mærkelig og spændende, at hun bliver nysgerrig og vil se, hvad du laver. Hvis en hund render til andre hunde uden at få lov, er det jo fordi ejeren ikke er spændende nok. Jeg synes det er umuligt at opdrage en stor hund uden at den går løs fra starten af... Simpelthen fordi den jo vil trække så meget, at det er skadeligt enten for hunden eller for ejeren. Eller for begge. Uden snor er man piskenødt til at være interessant. Det er nok også derfor at det især er ejere af store hunde, der er fortalere for at hunde så vidt muligt skal gå løs.. Ejere af små hunde har slet ikke de samme problemer med hunden hvis den går i snor uden at gå på plads.. En strand på denne årstid må være det helt rigtige sted, men som sagt: Vent til du har lagt maven... For at være interessant nok skal du nemlig måske smide dig ned og grave i sandet eller noget lignende... Alle kneb gælder.

Jaha... Man skal bare gøre det enkelt --og i assurandørsprog... SÅ går det som smør..