Birgitta

Nej, jeg synes ikke at den gøen skal undgås. Den er et vigtigt signal hundene imellem. Og hvis hundene får lov til at klare det selv, så bliver den gøen heller ikke ved. For store hunde, der er vant til at omgås små hunde, de ved jo også, hvad den gøen betyder. ---Jeg synes, det er en lille smule komisk, når mennesker tror at de forstår hundesprog bedre end hundene selv. Der er også forskel på, om man er tryg fordi man føler sig beskyttet eller man er tryg fordi man tror på at man kan klare sig. ---Det er IGEN et spørgsmål om, hvad ejeren ønsker at opnå. Det ene kan sikkert være lige så rigtigt, --eller forkert som det andet, men det er nok for meget at håbe på, at nogen med den ene holdning skal opdrage deres hunde efter den modsatte holdning.

Det er da skønt, hvis han kan blive ved med at omgås andre hanhunde i fred og fordragelighed. Men det ER ikke helt til at sige endnu. For han er jo meget ung. Han er vel kun lige et år. --For mange hunde er det først i 2-3 års alderen at der kommer brum på... Det kommer også an på, hvem han møder. De to hanhunde, der knurrer af ham, knurrer jo netop fordi Hannibal er ved blive regnet for en voksen.. Og de fortæller ham lige, at "han skal ikke tro, han er noget".. Hannibal vil ikke knurre af dem, hvis de er ældre end ham. Allerhelst skal han med sit kropssprog vise, at han anerkender dem som ældre. Når de andre bliver ved med at knurre amok, så KAN det være, at det er fordi Hannibal ser for fræk eller uforskammet ud. Det gør unge hunde tit.. Derfor FÅR de også indimellem smæk af de voksne. Det kan indimellem være svært for os uformående mennesker at se, hvem det er, der er uforskammet i hundeverdenen... Hvis Hannibal en gang imellem møder hvalpe eller helt unge hunde, så kan det blive spændende at se, om han kan lade være med at brumme af DEM, når de begynder at blive voksne. Altså hunde, som er en del yngre end ham selv. Og som han ikke leger med jævnligt..

Puuuuuhaaa... Den var MEGET svær... Og jeg vil ikke fortælle hvem jeg stemte på eller hvorfor... For ikke at påvirke stemmeafgivningen..... Men det er altså FOR svært. Jeg håber, at der bliver lavet om på pointgivningen, så vi f.eks. kan fordele 1+2+3 points på tre hunde... Og så ville det være rart med en konkurrence kun for voksne hunde indimellem... Det er bare UMULIGT!!!!!!!!!!! at vælge mellem et hav af aller-allerdejligste hundehvalpe. DET er umenneskeligt! Pyh... Nu er der en hel måned til næste afstemning...

Det er jeg nu ikke helt enig i, men det behøver vi selvfølgelig heller ikke at være :wink: Selvfølgelig kan de omgåes hinanden,hvis det foregår roligt, men da uden "hysterisk" gøen. Hilsen Susanne. Ja, de kan sikkert godt oplæres til at omgås uden "hysterisk gøen". Men det stiller krav til begge hunde og begge ejere om at have fælles holdning. Og DET er næsten umuligt. Jeg ser de små hundes gøen som en naturlig del af deres sprog. Fordi det altid er overfor de fremmede hunde, de små reagerer så voldsomt. OG overfor de hunde, der "kommer buldrende". Det kan da godt være, at det for os mennesker er brandirriterende at høre på. Men jeg har det indtryk, at i hundeverdenen er det en del at den naturlige og nødvendige kommunikation når hunde af helt forskellige størrelser skal finde ud af at omgås. Som sagt, så tror jeg det er vigtigt, at ejeren af den lille hund gør sig helt klart hvad man ønsker at opnå: Skal den lille hund stoppe med at gø af andre hunde, --eller skal den lære at omgås andre hunde. Gøen har almindeligvis et formål. OG det ER nu engang en del af hundenes sprog. Om en gøen er hysterisk eller ej, det kommer an på øret, der hører. Det har INTET med hunden at gøre.

OOooohh... hvor nuttig.....

MANGE børn er da utrygge ved store hunde..... DET lærer hundene også at fornemme.

En lille hund kan ikke lege vildt med en stor hund. Men de kan sagtens omgås. Hvis bare de får lov til at tale sammen på deres eget sprog. Og DET indbefatter osse "hysterisk gøen".

Måske er det snarere opslag her på hundeforum, der skal til... Her ER jo en del små hunde med de samme problemer..... Hvis nogle stykker slog sig sammen, så kunne man måske finde råd til at invitere en hundeadfærds... øh-hvaddetnuhedder... Men måske vil man hellere lægge ansvaret for hundens adfærd over på de uopdragne store hunde... --Manglende respons i supermarkederne skyldes nok, at problemerne først opstår for alvor når hunden er ved at være voksen... Og så er det MEGET sværere at gøre noget ved... FORDI man så kun kan løse problemerne i samarbejde med andre hundeejere med velsocialiserede hunde. Man kommer vist ingen vegne med at kræve at andre hunde skal opføre sig korrekt, når ens egen hund ikke gør det... Oplysning om hvad det indebærer at have en lille selskabshund, DET er nok det vigtigste... Så kunne man have træningsplanen klar INDEN man fik hunden hjem...

Du har da helt ret i, at i den ideelle verden så kommer alle hunde altid, når der bliver kaldt. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke. Og ingen hund lærer at komme når der bliver kaldt uden at gå løs. Jeg ved ikke helt, hvor gammel din hund er, Ekaterina? For det er jo mest helt unge hunde, der har problemer med indkald.. Og det kan da være svært at gennemskue, når man selv har en voksen hund på måske 5 kg, at den kæmpeklump på 20 kg, der kommer farende, -bare er en hvalp... Og de allerfleste hundeejere har en lille dårlig samvittighed fordi de måske ikke får gjort helt nok til daglig for deres hund. DET kan være årsagen til det, du kalder en "laissez faire tilgang" til andre hunde.. Samtidig er det altså ikke godt overhovedet at gå ind i en diskussion med en anden hundeejer, når man har en helt ung hund eller en hvalp. Konflikten med en anden hundeejer kan sætte dybere spor end årsagen til konflikten... Jeg har selv bare sagt undskyld og taget Silke i snor, når hun overskred grænser som hvalp/ung......... For straks efter at slippe hende igen. Jeg undskylder ikke, at hun går løs, selv om det ikke er tilladt. Men jeg betragter "grænseoverskridelsen" som et hændeligt uheld, som jeg da sagtens kan give en undskyldning for... Det med rødt: Jamen det er jo lige præcist de store unghunde/hvalpe, som vi med små hunde skal undgå! De store unghunde kender jo ikke deres egne kræfter, de kan være direkte farlige for f.eks. en chihuahua! En ikke udvokset chihuahua kan brække benene ved blot at hoppe ned fra en sofa! Hvis du lader din store unghund (da hun var det) overskride en chihuahuas grænser fysisk, så er det måske snarere gips og ikke din undskyldning der er brug for! Og hvis vi "bare" snakker om psykisk overskridelse af grænserne, ja så har vi da fået lagt kimen til den lille hysterisk gøende hund! Nu ER der altså ingen chihuahuaer i vores hundeverden. De kommer ikke på de mudrede bulede marker med højt græs eller sne. Men papilloner og pomeranere er her da. Og de klarer sig FINT med en "hysterisk gøen" -som mange kalder det. Jeg ser det mere som en nødvendig gøen når man nu engang kun vejer en brøkdel af de hunde, som man ønsker at omgås. Og den hysteriske gøen, den VIRKER jo. Silke --eller de andre store hunde-- har ALDRIG været voldsomme overfor de der små glammende arrige pelskugler. Og sjovt nok, så bliver hundene helt fine venner hen ad vejen. Nogle af Silkes bedste venner er to pomser. Jeg tror på, at de små hundes gøen er en nødvendig måde at de passer på sig selv. Hvis man "aflærer" dem deres gøen så risikerer man, at andre hunde IKKE opfatter deres skrøbelighed... Og så kan uheldet være ude... Enhver hundehvalp er skrøbelig overfor lidt ældre hundes ukontrollerede leg. Men de andre hunde er jo NETOP interesserede i at undersøge en ny lille hvalp. Jeg kunne da ikke drømme om at tage min hvalp op når store hunde kommer drønende hen for at hilse. Heller ikke på første tur, hvor hvalpen er 8 uger. ALDRIG! Jeg sætter mig ned på hug, og hvis hvalpen er utryg, så kan den søge ly mellem mine ben. Den store hund kan så snuse den i hovedet. For det meste vil den store hund trække sig lidt, og det giver hvalpen mod på at følge efter. --Bliver noget for voldsomt, så er mors "hule" der stadig. Hvis jeg står op og min hvalp bliver utryg, så sætter jeg mig ned på hug. Uanset størrelse, så ER hvalpene jo kun 8 uger når de forlader kennelen og skal møde den store verden. Indeni gør det ingen forskel om de er chihuahuaer eller labradorer. En golden hvalp kan da også brække ben ved at springe ned fra en sofa. Den har jo godtnok tykkere knogler, men der kommer jo også meget mere vægt på de knogler... ---Der er såmænd nok betydelig flere skader på knogler og led hos en labrador end der er hos en chi. Det handler også om, at der er EN vigtig ting, jeg ikke kan lære min hund. Det er hundesprog. Det lærer hun kun ved at omgås andre hunde -på godt og ondt. Og jeg forstår kun en brøkdel af andre hundes sprog. Jeg tror det er vigtigt at indse: Vi mennesker forstår kun en lillebitte del af hundenes nuancerede sprog. Uanset hvor længe vi har studeret det.

Du har da helt ret i, at i den ideelle verden så kommer alle hunde altid, når der bliver kaldt. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke. Og ingen hund lærer at komme når der bliver kaldt uden at gå løs. Jeg ved ikke helt, hvor gammel din hund er, Ekaterina? For det er jo mest helt unge hunde, der har problemer med indkald.. Og det kan da være svært at gennemskue, når man selv har en voksen hund på måske 5 kg, at den kæmpeklump på 20 kg, der kommer farende, -bare er en hvalp... Og de allerfleste hundeejere har en lille dårlig samvittighed fordi de måske ikke får gjort helt nok til daglig for deres hund. DET kan være årsagen til det, du kalder en "laissez faire tilgang" til andre hunde.. Samtidig er det altså ikke godt overhovedet at gå ind i en diskussion med en anden hundeejer, når man har en helt ung hund eller en hvalp. Konflikten med en anden hundeejer kan sætte dybere spor end årsagen til konflikten... Jeg har selv bare sagt undskyld og taget Silke i snor, når hun overskred grænser som hvalp/ung......... For straks efter at slippe hende igen. Jeg undskylder ikke, at hun går løs, selv om det ikke er tilladt. Men jeg betragter "grænseoverskridelsen" som et hændeligt uheld, som jeg da sagtens kan give en undskyldning for...

Ved du hvad, -jeg synes da det er ret normal hundeadfærd at hvis en hund kommer farende og maser lige på, -at den hund, det går ud over snerrer og snapper eller gøer vildt og inderligt? DET er da ikke rigtig hvad jeg forstår ved forkert eller uønsket adfærd? Og det er da en rigtig god lektion, at den anden hund stopper og viser "manglende interesse". Det er jo næsten "efter bogen" hvordan man skal tackle en usikker eller ung hund. Og den usikre unge hund vil måske føle sig som en fandens karl og derfor får den mod på at opsøge den "ligeglade" hund... Jeg tror, at ejeren skal gøre sig helt klart om formålet med træningen er at få den lille hund til at lade være med at gø af andre hunde... Eller det er at gøre den lille hund tryggere ved de andre hunde. Det er to forskellige ting. Måske skal vi ikke være så bange for konflikter mellem psykisk sunde hunde. Konflikterne har osse et formål. Og vi må have tillid til at hundene i meget høj grad kan løse dem selv. Pigen, der vover at gå tur et sted hvor der bliver luftet hunde, -selv om hun er bange for hunde, --er meget modig. Det er flot gjort af hende. Og fordi hun tør overskride sine egne grænser, så har hun stor mulighed for SELV at blive lykkelig hundeejer en dag. Vi hjælper IKKE hendes store flotte arbejde ved at holde alle vores hunde i snor. Men snarere ved at lade vores glade velsocialiserede hunde "komme til" liige at smutte forbi hende ----uden at der sker en dyt ved det. Silke fornemmer i hvert fald MEGET tydeligt om folk er interesserede i at hilse på hende eller ej. En evne hun aldrig ville have fået opøvet hvis ikke hun gik meget løs.

Det MÅ være rigtig svært med så små hunde.. Det er én af mange grunde jeg har til ikke selv at forsøge mig med en minihund... Men NÅR man har besluttet sig for så lille en race, så er man måske nødt til at stille krav om hvalpetræning og kuldmøder i den hvalpepakke man anskaffer..... Jeg tænker på, at det jo er HELT indlysende nødvendigt, at kamphundeejere -for at deres hunde skal blive nogenlunde socialiserede-- mødes for at lade hundene lege. Ellers står de med en hund, der ikke bliver ret gammel. For ejere af andre hunde fravælger i stadig højere grad enhver kontakt med kamphunde. Og det er også meget almindeligt, at en kennel med jagthunde laver hvalpetræning med kuldet for at sikre den bedste start på hvalpenes opdragelse, --sådan har det været med Silke. På samme måde skulle det ikke være så svært for opdrættere af de små racer at henvise til -eller selv oprette hold for minihvalpene. Det behøver måske ikke engang være af samme race.. Det skal bare være hunde, der er så små, så ingen af ejerne under nogen omstændigheder behøver at løfte deres hund op på armen..... Jeg tror også man kan finde træningssteder hvor de helt små hunde har frikvarter for sig selv. OG så kan man jo bruge den ugentlige træning til at slutte kontakter med andre mini-hundeejere så man kan mødes mere end en gang om ugen, -så ens hvalp kan opleve nogle gode venskaber. Hvis hvalpen bare kommer i gang med at mødes med fremmede hunde helt fra 8 ugers alderen, så er det lettere for ejeren at vedligeholde socialiseringen. Især da den første træning giver kontakter til andre hvalpeejere. Det kan være svært hvis man ikke har haft minihund før. Og det er måske ikke noget, opdrætteren er opmærksom på at oplyse om, -fordi opdrættere jo oftest har flere hunde. Og fordi mange minihundeejere måske slet ikke ØNSKER, at deres hund skal være "hundesocial". --Det stiller nemlig også krav til ejeren..... Som sagt, så synes jeg der ER mange ting at minihundeejeren KAN gøre selv, --frem for at stille krav til andre hundeejere, -der først og fremmest skal gøre det bedste for deres egne hunde.

Gitte, jeg tror det handler om hvor vi egentlig lufter vores hunde..... Mange steder er det helt naturligt påkrævet, at hundene er i snor. Andre steder, f.eks. i bymæssige parker har hundene måske lov til at løbe løse. Men de hunde, der ikke kender hinanden ret godt, de vil måske få problemer. Og det er nok især skræmmende for små hunde. Jeg har også indtryk af, at ejere af små hunde nogle gange opgiver at socialisere deres hvalp. Træning er ikke "nødvendig" og almindelig omgang med andre hunde kan kun lade sig gøre hvis man stiller en masse krav til de hunde og deres ejere... En labrador og en chihuahua KAN bare ikke vælte rundt sammen i leg... Jeg bor selv i en hundehimmel. Vi har mark og skov og søer. Vi har et tæt boligområde med faste hundevenner, som vi møder i vores store lufteområde. Og næsten alle hunde går løs. Ikke fordi de må, men fordi de -og vi- har det bedst på den måde. Der kan opstå konflikter, ja. Men som dig har jeg også en oplevelse af at hundene lærer at holde sig fra dem, der ikke gider dem. Voksne hunde SKAL ikke nødvendigvis elske irriterende hvalpe. Men så skal der være andre "irriterende hvalpe" at lege med i stedet..Og det er den irriterende hvalps ansvar at finde det. Enten ved private aftaler eller ved træningskurser. ---Silke er min 7. hund som voksen. Alle har været store hunde. Og alle har gået løs. Og de har alle fra helt unge af lært hundesprog, --eller rettere fået vedligeholdt og udviklet det hundesprog, som deres mor og søskende har givet dem med hjemmefra. Silke omgås uden problemer ganske små hunde. Hun er ikke vild med unghunde, men små hvalpe og voksne hunde i alle størrelser har hun ingen problemer med. Kommer der en lille fremmed hund vil Silke kikke interesseret på den og nærme sig. Hvis den lille hund så giver sig til at gø arrigt af hende, så stopper Silke op. IKKE som om det var på grund af den lilles gøen. Næ, det er snarere som om Silke liiiige får fært af noget intressant lidt ude til den ene side..... Som bare SKAL undersøges...... På den måde viser hun den lille hund, at hun er ufarlig, og slet ikke interesseret... Det ville Silke ikke kunne vise hvis hun var i snor. Og hvis den lille ikke er i snor, så har den mulighed for at reagere på Silkes sprog og nærme sig hende..... Det kræver to løse hunde.. Ekaterina, hvis din hund er velsocialiseret, så er det vel i orden at hun gøer? Hvad er problemet? Vi HAR her i området også små hunde, papilloner og pomeranere. Og enkelte af dem gøer helt vildt når der dukker en større hund op. Og hvad så?? Det VIRKER jo. Den anden hund HOLDER altså afstand. Den lille bliver ved med at gø, til den store har trukket sig tilbage? Det er jo også en måde at kommunikere på. Når bare det ikke bliver til et eller andet, som den lille hund bruger til at "opdrage" sin ejer til at han/hun skal redde den lille... I DET tilfælde forstærker ejeren sin hunds angst ved at gå ind og "redde" den eller hjælpe den. Ja, bare at udtrykke sin irritation over den anden hunds adfærd kan forstærke den lille hunds oplevelse af at hundesprog nok ikke rigtig er sagen.. I mange situationer her i livet i almindelighed og med hunde i særdelsehed er vi nødt til at fokusere på hvordan det er bedst VI SELV handler i hver given situation. IKKE! på hvordan andre "burde" opføre sig.

Hvor ER det dog nogle prægtige ører den bette Mille har! Utroligt, at hun kan få dem til at stritte. Silkes ører står kun i vejret i visse situationer, men så KAN hun da godt ligne en Mille ... hvis man kniber øjnene lidt sammen:

JAHA!!! Dejlig tråd! Det er bare lige det at finde billeder fra dengang og til nu, men helst i samme omgivelser... Silke har skiftet kurv siden, så der kan man ikke rigtig se forvandlingen... Men se nu her: Silke, 10 uger Hun har ikke været i bad, det er bare morgenduggen fra det høje græs.. Og her er hun så med kuldsøster Sahndi. De er 6 mdr. Silke 1 år: Og så dette billede taget i dag. Silke fylder 6 år d. 4-4. Indtil videre ældes hun da med ynde...

hinner her?: Hun er da osse den allerallernuserste af dem allesammen... ---Hvad ligner det at få influenza på SÅ vigtigt et tidspunkt af dit liv? Jeg er sikker på at Noomi har savnet dit besøg. Alle de andre hvalpe har jo sikkert fået besøg.. Nå, men det må du jo forklare hende, når du ser hende. Har du nået at lægge et tæppe eller lignende hos hende, så det kommer til at lugte af hendes første hjem? Så hun har det at trøste sig med når hun rejser hjemmefra.. Ellers kan du måske ringe og høre kennelmutter om de har et gammelt vellugtende håndklæde, som hun kan få med.. Og så skulle det jo ikke være så svært at finde sådan ca. 3-4-5 bamser i hendes størrelse og farve.. Så hun har erstatninger for de søskende, hun mister.. --Silke har fået stadig mørkere bamser i løbet af sit liv, efterhånden som hun selv er blevet rødere.. Silkes første bamse: Nå, ja... god bedring med influenzaen... ---Heldigvis er det ligestrax fredag...

Næ. Mishandleren bliver såmænd aldrig fundet. Der er ikke ressourcer til at finde sådan nogle "småforbrydere". Det er de allerfærreste sager af den slags, der bliver opklaret. Og HVIS den ansvarlige findes, så bliver straffen sandsynligvis en mindre bøde eller en betinget dom. Der er da ikke plads til at opbevare kæledyrsmishandlere i fængslerne. Og i øjeblikket har politiet jo rigeligt at gøre med at vogte over alle landets skoler og daginstitutioner.. OG at opklare alle det ildspåsættelser og andre hændelser, der har været i den sidste uge. Det er som om der generelt sker en væsentlig forråelse af befolkningen. Både hvad angår mennesker og hvad angår til dyr. Og de helt unge starter med manglende respekt for andres ejendom. Jeg TROR det er noget politisk. At det hænger sammen med den evindelige Fogh'ske vise om "eget ansvar for eget liv". Måske en ok vise, men en hån imod dem, der IKKE magter det ansvar. Holdningen giver større og større ulighed. Og større og større problemer. Det medfører større alkohol- og misbrugsproblemer, og større problemer med utilpassede børn og unge. Det er altså ikke voksne normale mennesker, der laver den slags. :?

Hvor er det bare træls..... Halvdelen af et hundeliv er vel hunde? Nå, men hvad ved jeg... Jeg har aldrig haft sådan en lille selskabshund.. Mine hunde har allesammen været store og piskeafhængige af social adfærd overfor andre hunde..... Men jeg har da mødt småhunde. Nogle af Silkes bedste venner er pomeranere.. ---Men Dolph er jo ikke så gammel, så han skulle nok i lilleskole med småhunde, så han bliver ved med at kunne omgås... Og Bitten og Tweety skulle da teoretisk kunne blive veninder?? Er de ikke omtrent jævnaldrende.? Når det er så nær familie, så er det da synd, at de slet ikke har glæde af hinanden. Jeg tror ikke, at der er tale om "jalousi" når Tweety gø'er en masse af Dolph. Hun vil bare have ham væk. Hvorfor ved jeg ikke. Men måske er det fordi Tweety godt ved, at han ikke er den hvalp, der døde. At hun gøer så voldsomt, det er fordi det betaler sig. I belønner hende ved at forsøge at finde ud af, hvad hun vil have. Mor og søn må nok bare prøve at finde ud af at omgås uden at I blander jer for meget. HUN har ret til at skælde ham ud, -endda snerre og snappe.. -og HAN har ret til at forsøge at komme i nærkontakt. Sådan GØR hunde altså.. ...Det er da godt, at der er nogle dejlige mennesker og terrorisere osse, for den bette Dolph..

jammen helledusseda..... Hvem omgås den bette Tweety til daglig? Har hun nogen hundevenner? Det ER jo svært, når man er så lille... Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med da vi blev inviteret til mor Speedys fødselsdag et halvt års tid efter vi havde fået vores hvalpe... Der var SLET ingen tvivl om gensynsglæden. Og Silke blev især begejstret nusset af bedstemor Sahna, der havde taget specielt HENDE i pleje da hun var lille. Der var samtidig besøg af en helsøster til Silke, der var lige 1 år ældre. Og også hun så ud som om hun aldrig havde været hjemmefra.. Jeg kan ikke helt sammenligne med min venindes hvalpe. For de bor i nærheden. Og de bliver jævnlig passet af min veninde. Men de to hanner har f.eks. aldrig forsøgt sig på nogen måde overfor mor eller søster, når de har været i løbetid. De er HELT klar over slægtskabet. --Silke skulle bare tænke på løbetid, så havde hun deres interesse... Hun er jo ikke "rigtig" familie.. Stakkels lille Dolph... Hans mor vil ikke ha' ham... Hvordan er Bitten overfor ham? øhø... Er HUN ikke med?? Hvordan har Bitten og Tweety det sammen?? :?

Hey, Hvordan er det gået med Dolph og Tweety? De kunne da sagtens kende hinanden, ikke? Det er jo kun ½ år siden, at Dolph var Tweetys lille baby, ikke? SÅ hurtigt glemmer mor og barn da ikke hinanden.

Han ser rigtig fræk og nuser ud. Der er forskellige ting, der fortæller, om han er ved at være kønsmoden, -altså om han kan gøre en tæve gravid. 1) Når han begynder at lette ben når han tisser, så er han ved at blive voksen. 2) Når han begynder at rende efter tæver der er i løbetid, --mere end han ellers render efter andre hunde. Og så længe de andre hunde anser ham for at være hvalp, så vil de finde sig i meget fra ham. Når de begynder at vrisse eller knurre af ham når han er for fræk, så er det fordi han er ved at blive voksen. ---Men der er ikke en bestemt alder, hunde bliver kønsmodne i. Det er forskelligt fra race til race. Og fra hund til hund. Voksen kan han hurtigt blive. Nyd ham som han er lige nu.

Lad os høre, hvordan det går... :?

...men hov...Birgitta...hun vender da allerede korrekt kan jeg se på biledet Hehe, jeg sagde jo, at jeg bare skulle have hende vendt... Originalbilledet vender den vej...

Det kan man godt. Hvalpene kan bare ikke stambogsføres i DKK. Det kan være, at de kan stambogsføres i DRU.. De tager jo alt... Men undersøg det. Der er jo tid nok. Hvis det var min hund, så ville jeg vente med at beslutte til efter udstillingen i maj (i Hillerød?).. Måske finder I drømmefyren der... Med DKK-stambog..

Ører bløder meget. Det kan I ikke selv stoppe. Det skal sys. Dyrlæge.