Birgitta

Jeg synes altså, at det er helt i orden at være skrap en gang imellem. Især når man oplever noget, som man absolut ikke vil have. Argumenter er ikke altid nok. Men især kvinder er vist opdraget til, at det ikke er "kvindeligt" at hæve stemmen, blive vred eller protestere.. Tidligere fik jeg at vide, at jeg "...nok var præmenstruel.." DET er der i hvert fald ingen, der kan beskylde mig for at være mere..

Silke har bare fra starten lært, at hun ikke skal hilse på hunde i snor. Om det er HENDE eller DEM, der har snor på, det er så ligemeget... Og det er fordi vi især færdes et sted, hvor de fleste hunde løber løs..... Men ikke alle. Og de hunde, der er i snor, er tit hunde, der af en eller anden grund (løbetid/sygdom/aggressioner) ikke må hilse på andre hunde.. Vi har hunde nok der er løs, så der er ingen grund til at opsøge dem i snor. Nu, hvor Silke er næsten 6 år kan vi godt gøre undtagelser, men kun ganske kort. Og kun efter jeg udtrykkelig har givet lov. Meget tit er der tale om helt unge hunde i snor, som ejeren giver lov til at mase ind på Silke i snor. Og der siger jeg fra. For Silke gider ikke de der unge hunde. Hun gør dem ikke noget, men hun skal ikke belemres med dem imod sin vilje. Så jeg siger til den anden ejer, at Silke ikke kan lide unge hunde...... Og tit får jeg gudhjælpemig svaret, at så må den unge hund jo lære at holde afstand, --underforstået: Silke må godt "mule" den. Og så maser de bare ind på os. --Først når jeg hæver stemmen og klart og tydeligt siger: "Jeg vil ikke have det!" -så stopper de og ejeren mopser lidt.. Silke ser bare lettet ud og skynder sig videre.. Og her taler jeg om situationer, hvor begge hunde er i snor, og VI i forvejen er gået i en STOR bue udenom for at passere, faktisk går vi helt ud på cykelstien for at slippe forbi uden nærkontakt. Det er noget andet, hvis Silke viser interesse for den anden hund. Hvis det f.eks. er en af de gode venner. Så får de selvfølgelig lov til at hilse. Men det er altså ikke så tit. Dem møder vi mest løse på marken. Og ALDRIG når det er unge hunde, der TRÆKKER for at komme hen til hende. Det er DIG, Ulla, der skal beslutte, at Loke ikke må hilse på alle og enhver. Og hvis du har besluttet det, så er det DIG, der skal holde de andre på afstand, så Loke ved hvad han har at regne med..

Vi skal til dyrlægen i morgen og have den testet igen. Den skulle faktisk vaccineres igen nu her men dyrlægen siger at det ikke er godt hvis der skulle være noget på vej.... lidt mærkeligt....?? men nu må vi se hvad de siger i morgen. den er 7 år så helt gammel er den ikke jo.som jeg fik skrevet tidligere.. og hun er en blanding ef dobermann og rottweiler... har osse læst at de skulle være extra modtalige... Her er godt nok meget stille uden den lille ballademager.... Fint, at dyrlægen holder øje med jeres anden hund... 7 år er ingen alder... Ikke engang for en stor hund som jeres. Øv, begge racer er ekstra modtagelige... Både dobermanen og rottweileren.. Så hun skal helst slet ikke blive syg... Hvornår blev hun vaccineret sidst? Nogle dyrlæger anbefaler vaccination hvert år, andre hver andet år... Det kommer nemlig an på, hvilke sygdomme hunden især kan risikere at blive udsat for. --Leptospirose kræver revaccination hvert år, men hundesyge og parvo som regel kun behøver gentagelse hver andet år... Men der kan være individuelle grunde til at vaccinere oftere eller sjældnere... Hvis jeres tæve er vaccineret for et år siden, så klarer hun det sikkert fint. --Og jeg kan da godt se, at det ikke er så smart at proppe en ekstra sjat parvovirus i hende, hvis hun i forvejen har noget i kroppen. Jeg tænkte mere på, om der var noget dyrlægen kunne gøre for at styrke hendes immunforsvar eller på anden måde forbedre hendes chancer for at klare en infektion selv. HUSK!!! At I har smitte i hus og have. Snak evt. med dyrlægen om der er noget I skal gøre for at slippe af med det.. Det er vist ret sejlivet... Det ville være SÅ skrækkeligt, hvis I om et halvt års tid fandt en ny lille hvalp, ---og den så også fik parvo på grund af forurening i haven... Fortæl, hvordan det går hos dyrlægen i morgen...

Ej, TILLYKKE med succes'en. Det var dejligt at høre. Skriv om hvordan det går fremover. Man skal ikke finde sig i noget, når det gælder éns børn og hundehvalpe!

Det gør mig SÅ ondt for jer. Uanset hvor man får sin hund fra, så kommer man jo lynhurtigt til at elske den overalt på jorden....... Jeg håber, at I kikker jer om efter en ny lille hvalp... Og så betaler hvad det koster med en "autoriseret" fra DKK. Der ER altså mere garanti på sådan en...... Det gør SÅ avs, det andet..... Vi vil aldrig have en hund fra polen igen. Det var jo osse fordi vi syntes den var dejlig og de ikke kunne have den mere. Men vi har stadig hvores dejlige gamle hund som heldigvis ikke er blevet smittet.... Det er godt, at jeres gamle hund ikke er blevet smittet... Det kunne let være sket... Gamle hunde er osse udsatte. MenI har nok passet vaccinationerne... Hvad er den gamle for en race? Dobbere er altså vistnok en af de racer, der er ekstra modtagelige..... Hold øje med den gamle. Der kan stadig være en risiko... Snak evt. med dyrlægen, hvis det er længe siden den er blevet vaccineret.. Måske kan man forebygge...

Det gør mig SÅ ondt for jer. Uanset hvor man får sin hund fra, så kommer man jo lynhurtigt til at elske den overalt på jorden....... Jeg håber, at I kikker jer om efter en ny lille hvalp... Og så betaler hvad det koster med en "autoriseret" fra DKK. Der ER altså mere garanti på sådan en...... Det gør SÅ avs, det andet.....

Min dyrlæge mener ikke at faste er godt, medmindre der er opkast Du kan se i tråden for hjemmelavede madvarer til hunde nogle opskrifter du kan bruge, mine har aldrig problemer med mavserne efter vi er begyndt på hjemmelavet mad, og Mika har døjet meget tidligere Hvad siger din dyrlæge til slimmen? Er der slim i afføring også? Hvad fodrer i med normalt? Hvor er det henne i landet du bor? Ej altså.... En stor normalvægtig hund tager bestemt ikke skade af at faste en dag eller to. Din dyrlæge råder dig sikkert i relation til DINE hunde, anne-marie. Nu er det jo søndag eftermiddag, og det er vist ikke alle, der kontakter deres dyrlæge privat på grund af (endnu en) diarre. Det sikreste er altså at give ingenting indtil maven er i orden, eller man har snakket med dyrlægen. At begynde at give kost efter nogle opskrifter som hunden ikke har prøvet før, -på et tidspunkt hvor der ER diarre, det skal man altså ikke kaste sig ud i uden på dyrlægens anvisning!

Så SIG det til ham: "ADRRRK!! hvor ER du ULÆKKER!!" Hvis du reagerer hver gang han gør det, så bliver han da i det mindste opmærksom på, at DU ikke synes om det. Hunde kan ikke GÆTTE hvad vi ønsker eller ikke ønsker... Vi er nødt til at fortælle dem det. Og for det meste kan vi fortælle det med venlig vejledning. Men det er ikke nok når det er noget, som vi ABSOLUT ikke ønsker, og som hunden ønsker RIGTIG meget.

Ja, ADR!! Silke var osse slem til at guffe ræve/kattelorte og hestepærer da hun var barn.. --Som regel ikke hundelorte.. Og sådan en bette lort kunne smutte ned på rekordtid for hun vidste godt, at jeg ikke kunne lide det. Og at hun bestemt ikke måtte. Jeg synes, det er fint, at man passer på ikke at være hård ved sin hundehvalp og ikke at fratage den initiativ og glæde ved forskellige aktiviteter. Og det er fint, at vi prøver på at forstå baggrund og formål med de ting vores hund gør. Men vi må altså ikke helt glemme også at fortælle vores hund når der er ting, som vi ikke VIL acceptere. Der er ikke så mange ting, som jeg ikke vil acceptere fra Silke. Men en af dem er helt klart hendes omgang med andre dyrs afføring. Samt hendes omgang med døde dyr i naturen. ---En gang havde hun hugget en rævelort i sig lige inden vi nåede hjem. Hun gik ind i køkkenet og drak en halv skål vand... Og gylpede det helt op igen på køkkengulvet... --Jeg synes ikke det er SÅ svært at fortælle hende med "ADR!" "NEJ!" eller "UFF", og bræklyd i stemmen at jeg ABSOLUT synes, at der er en dårlig ide... Og hun har næppe heller taget skade af min kraftige meningstilkendegivelse, for hun plejede bare at komme hen imod mig med et stort brunt grin på flaben --uden det mindste tegn på dårlig samvittighed! Men min ihærdighed har da efterhånden båret frugt.. Nu, da hun snart er 6 år, så æder hun ikke den slags. Hun bruger det kun til parfume, -ruller sig i det... Og kun hvis jeg kikker den anden vej... Jeg tror ikke, at det går over af sig selv......... Men jeg må indrømme at jeg har aldrig været flegmatisk nok til at forsøge at finde ud af det..

Det med at slikke, --kan du ikke bare lige fortælle ham, at du ikke er vild med det? Hvis en hund slikker på mig og jeg ikke bryder mig om det, så plejer jeg da lige stille og roligt at sige: "Stop".. og måske dreje dens hovede væk.. Hunden kan jo egentlig ikke vide, at vi ikke bryder os om det, hvis vi ikke siger det, vel? Måske slikker Hannibal fordi han tror, at du kan lide det?

Det bedste når hunden har tynd mave er at faste... Så jeg bruger altid håndkøbsmedicin mod diarré til min hund hvis der skulle opstå sådan et problem. Så undgår man at fodre og dermed belaste maven unødigt. Min dyrlæge har sagt, at det er ok at bruge "Paraghurt" tabletter, som jeg alligevel har i huset til mig selv. Men andre slags håndkøbsmedicin mod diarré kan sikkert også bruges. Én paraghurt tablet indeholder jo gavnlige yoghurtbakteriesporer som svarer til en hel kop yoghurt. Skånekosten kan du først bruge, når mavsen ER i orden og Luna skal til at spise igen. Først faste... Det vil sige: KUN vand, ingen mad. I 24-48 timer.

JA!

Ok, så har hvalpen gået sammen med sin familie, det er altid noget, men det er ikke nødvendigvis godt nok, så må det være dem der har haft dyrlæge til hvalpen? Men så er hun ikke fra en hvalpefabrik i hvertfald Hvor må det være hårdt for dig, håber du snart får besked fra dyrlægen! Desværre er der ingen garanti for at hvalpen har gået sammen med sin familie. Selv her i Danmark forekommer det, at man tager hvalpe "i pleje" et sted hvor man har tilsvarende hunde, -indtil hvalpene bliver solgt. Og da det er hvalpe uden stambog, så kan plejeforældrene sagten sige, at den han og tæve, der går ude i gården er hvalpenes forældre. Hvalpefabrikker har jo fået meget medieopmærksomhed. Så derfor finder sælgerne på nye udveje.

Hvor ER det synd... --Du har jo fået oplysninger om sygdommen, så det vil jeg ikke uddybe. Men en hvalp vaccineres almindeligvis flere gange. Første gang i kennelen lige inden den rejser hjemmefra, og anden gang hos den nye ejer.. Så du skal lige have fat i den tidligere ejer og høre, om hvalpen er blevet vaccineret 2. gang. Det er RIGTIG træls, hvis både kennel og første ejer har forsømt at vaccinere... Kommer hunden fra et opdræt i Polen? Eller er det fra en hundehandler? Eller er det en "gadehund"? Der foregår jo en eksport af gadehunde også fra Polen.. I alle tilfælde bør foreningen eller opdrætteren have besked om at deres vaccination ikke virker.... Så andre hunde ikke kommer ud for det samme.. Brug tiden, mens du venter på nyt om din stakkels hvalp, til at informere dens to tidligere hjem. Nå, jeg ser lige, at mens jeg har skrevet har du svaret på nogle af mine spørgsmål... Jeg håber, at I giver gården besked om at deres vaccine ikke virker. Ellers risikerer i hvert fald søsteren at dø. Og du kan bruge dine oplevelser til at advare andre om, hvorfra de IKKE skal få hvalpe. --Især på hundesider som denne.. Jeg krydser fingre og håber det bedste for jer. Du HAR jo sikkert fået at vide af dyrlægen, at det er alvorligt...

Jeg studere ikke - jeg er så uheldig stadig at have 1½ år tilbage af folkeskolen. :? Så jeg går i 8. klasse. :wink: Okay... Så ER du ikke så gammel. Og hunde må være din altopslugende interesse, når du bruger så meget tid på dem hver dag... For det er jo et imponerende skema, du har lavet. Du skriver, at du har brugt det i lidt over en uge? Hvordan gjorde du før? Og hvorfor har du ændret på det, du gjorde før? At hundene er trætte kan jo sagtens skyldes at du er gået for hurtigt frem med ændringerne. Ligesom man ikke skifter kost fra den ene dag til den anden, så skifter man altså heller ikke træningsplan.. Det er SÅ vigtigt, at du er nærværende sammen med dine hunde. At du er opmærksom på, hvad de kan lide og hvad de synes er sjovt. Og hvad du selv synes er sjovt at lave sammen med hundene. Hvis det kun er faste rutiner, der skal overstås, så kan det meget nemt med tiden blive venstrehåndsarbejde, som man laver samtidig med at man smsser eller sludrer med veninden. Det er vigtigt med "kvalitetstid" med din hund. Altså tider, hvor det kun er dig og din hund der laver noget sammen. Uden forstyrrelser. To hunde kræver også to gange kvalitetstid. HVAD I laver, kommer an på, hvad du og din hund synes er sjovt. Det er også dejligt at være sammen med andre når man lufter hunde. Også for hundene. Det skal bare ikke være hver gang. Og telefonen skal du helst ikke bruge.. DEN har dine hunde ingen glæde af..

Hmm ja det er jo længe siden efterhånden Men altså herhjemme snakker vi meget med vores hund :wink: F.eks kommer min kæreste hjem siger jeg "neej hvor dejligt at far er kommet hjem" Eller " nå sidder du lige der og bliver nusset hos mor" Ret hurtigt kunne jeg sige bare Far f.eks og så kiggede hun på min kæreste og fik ros. Eller mor og så farede hun hen til mig Så begyndte jeg sådan at sige hvis kæresten f.eks var i køkkenet, hvor er far henne? og så styrtede hun derud og fik ros. Da jeg var sikker på at den var på plads begyndte vi at gøre det til en leg. Sådan at når vi går tur på fælleden f.eks holder den ene hunden mens den anden gemmer sig. Det synes hun er sjovt. Ej, -lækkert at I snakker med hende på den måde! Jeg synes ellers jeg har hørt så mange fagfolk sige, at man skal lære hunden korte kommandoer, for den forstår alligevel ikke længere sætninger.. Men jeg snakker osse med Silke, der svarer på en masse af det, jeg siger. Og hun kan en masse af de samme ting som Envy. -Tilpasset VORES liv, -altså, hun tager løven eller bamsen i stedet. Og "ups" får hende til at samle op for mig, .--meget praktisk.. ---Men Silke ER jo osse en retriever. Og fordommene siger jo, at det er en nem hund, der er lykkelig bare den får lov til at bære rundt på noget... Sådan er det bare HELLER ikke. For retrievere er altså også jagthunde. Nogle gange er det meget aktive hunde..

Det begynder faktisk tidligere: Og: Alle tre citater er fra min udmærkede og grundige bog om hundens anatomi og sygdomme: "Hundens Sygdomme" -fra Borgens forlag, 1995.. -En glimrende bog, jeg reddede mig for en femmer på et biblioteksudsalg...

Sådan en mand med en hønsehund havde vi her for nogle år siden. Det var en ung ruhåret hønsehund, der hed Rikke. Hunden stak af fra ham i tide og utide. Og hun opsøgte tit os, altså Silke og mig. Faktisk fulgte hun os tit rundt på vores tur i skoven, uden at vi så noget til manden. Jeg forsøgte selvfølgelig at få Rikke til at gå hjem. NÅR Rikke så endelig forsvandt, så gik der ikke mere end måske et minut eller to, så kunne jeg høre hende skrige i det fjerne. OG jeg blev SÅ vred! Men hun VAR jo væk, og jeg ville næppe kunne finde dem sådan lige. Men en dag da Rikke fulgte os i skoven, kunne jeg se manden længere oppe i skoven. Jeg forsøgte igen at få Rikke til at forlade os. Tog den mest bestemte stemme på, selv om det anede mig, hvad der ventede hende. Og hun løb op til ham. Han fik fat i hende. Jeg kunne ikke se, HVAD han lavede, men Rikke skreg igen noget så forfærdeligt. SÅ var det mor her gungrede gennem skoven og råbte og skreg og skældte ud og truede med at anmelde ham hvis han nogensinde slog den hund igen. Han trak af sted gennem skoven i mægtig fart så jeg ikke kunne indhente dem.... Efter det så jeg ikke mere til Rikke....... Nogen tid efter hørte jeg fra andre hundeluftere, at hun var død... Det var vist noget med hjertet. Et halvt års tid efter så jeg igen manden ... med en NY hund. Igen en ruhåret hønsehund. Og denne gang skulle det være en voksen og jagttrænet hund, han havde reddet sig... Så han må da i det mindste have erkendt sine manglende evner... Hunden fulgte ham åbenbart tilfredsstillende, så jeg hørte den aldrig hyle. Og efter endnu nogle måneder så jeg dem ikke mere i skoven. Det er vel et par år siden nu. Jeg har da et lønligt håb om at manden er død..... For han var da ikke helt ung. Nok i halvfjerdserne.... Men øu, jeg tænker da tit på den stakkels Rikke, og hvad der mon egentlig skete med hende...... Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre i den situation. Jeg ved bare, at JEG kunne ikke gøre anderledes.

Som sagt før, så anede jeg ikke at græskegadehunde formidlede hunde fra Grækenland til Danmark for et år siden. Jeg anede knap nok at foreningen eksisterede. Så den med fokus på foreningens arbejde den køber jeg ikke. Hverken på det ene eller det andet aspekt af jeres arbejde. Det er op til JER at gøre opmærksom på problemerne. IKKE ved følelsesporno, men ved reel oplysning, -Ja, med nødvendige chok-billeder. Og statistikker, der fortæller, hvad I kan gøre, -og hvad I gør- med penge. Jeg synes det er GLIMRENDE!! hvis I sender mad, medicin og penge til dyrlægehjælp til Grækenland. Men jeg synes det er FORKERT at bortadoptere hunde til andre lande. Hvis ikke man kan byde dem ordentlige forhold i Grækenland, så afliv dem! Hvis det er forbudt, så kør retssagen i medierne. Både herhjemme og i Grækenland! Hvis en lov er forkert, så må man arbejde på at ændre den. Nogle gange kan man kun det ved at bryde loven. Hvis det er grækerne, der smider deres brugte hunde væk, så må de have et alternativ. Og et lovpåbud. Hver eneste gang I hjælper en hund væk fra græske gader, så gør I plads til en ny hund i det græske helvede. I ændrer ikke helvedet. Og heller ikke antallet af hunde. Og græske hunde er gudhjælpemig blevet en slags "modetrend" i Danmark. Eller også har folk det SÅ godt med at "redde" en lille hundehvalp, så de forsøger at gentage "kicket" igen og igen. De bliver godhedsjunkier. --Og pludselig er de blevet vanrøgtere eller mishandlere: http://www.animal-rescue.dk/ribehunde.html

Kira kom jo fra Grækenland og havde en turbulent skæbne her i Danmark inden hendes sørgelige endeligt... --To sider af samme sag. Kira kan vi ikke gøre noget for. Men vi kan prøve på at forstå hvad der skete, så vi måske kan undgå at der sker sådan noget igen. At Kiras sag betyder, at foreningen Græskehunde fremover får registreret alle deres græsk/danske adoptivhunde i Dansk Hunderegister INDEN de kommer ud i private hjem, det betyder jo at Kiras Liv, lidelse og død ikke har været helt forgæves. Måske finder foreningen hen ad vejen også ud af, at de kan gøre et meget mere seriøst arbejde ved slet ikke at bortadoptere hunde ud af Grækenland. Der er andre tragiske sager om græske hunde i Danmark. De dukker jo op på grund af disse debatter: http://www.animal-rescue.dk/ribehunde.html

Ja, det er til at blive forvirret over. Faktisk er der ikke nogen af de uddannelser, der er offentligt anerkendt. Der ydes ikke SU under uddannelserne. Og man skal selv betale uddannelsesomkostningerne. Hatten af for dem, der gennemfører en uddannelse på DE vilkår. Desværre er der så heller ikke nogen "kvalitetsstempling" af uddannelsen. Et hvilketsomhelst "navn" kan oprette en uddannelse og give de uddannede titler i den retning. Om uddannelsen rent faktisk har en kvalitet kan næsten kun konstateres ved "trial and error". Har man brug for en behandler til et eller andet, så prøver man sig frem og tager de smæk, det måtte medføre. Mange lytter til hvad andre siger om deres erfaringer med en eller anden behandler. Men det kan også være galt. For vi ved jo, at enhver situation er forskellig. Og det er jo også sådan, at hvis nogen vitterlig føler de er blevet hjulpet i en eller anden situation, så er de tilbøjelige til at rose til skyerne og helt se bort fra eventuelle "fejl og mangler".. Personligt ser jeg de titler som bevis for at de mennesker har en dyb og længerevarende interesse for hunde, --eller hvilke dyr det nu må være. Om de også har dygtighed, indsigt og erfaring, det kan jeg kun vurdere hvis jeg får mere at vide om dem.

Hej Benedikte..... Det er rigtig godt, at I nu registrerer hundene i Dansk Hunderegister inden I leverer dem videre. Jeg håber I også finder ressourcer til at få chekket op på tidligere hunde for at sikre, at DE også er blevet registreret. Det kan sagtens tænkes, at folk har troet, at den græske registrering var nok. Af hensyn til statistik er det nok også en god ide at følge op på ALLE hundene mindst en gang om året. Så I får lidt ide om hvorvidt der kunne være gennemgående alvorlige problemer med hundene. Det kunne jo evt. laves som et spørgeskema, som I sendte ud en gang om året, hvor ejeren kunne oplyse om helbred, adfærdsproblemer, ejerskifte og andre relevante ting. KUN på den måde kan I få klarlagt, om der rent faktisk er tale om at hundene GENERELT har gavn af adoptionerne. ---Jeg forstår ikke, at du det ene øjeblik skriver at aflivning er ulovligt, og i næste sætning at du "afliver flere hvalpe og killinger end noget normalt menneske burde". Det er IKKE nogen hjælp til en hel population af hunde at man "handler med hjertet". Slet ikke når det drejer sig om hundredvis af tilfælde årligt. TVÆRTIMOD!!! Det giver måske endda NOGLE grækere det indtryk, at de bare kan smide hundene ud, -"for de tossede udlændinge skal såmænd nok tage sig af dem." --Hvilket medvirker til YDERLIGERE forråelse af grækernes holdning. Kampen skal føres politisk. Og den skal føres nationalt og internationalt med oplysning. Den skal IKKE føres med uskyldige små hvalpe som gidsler. DE skal aflives og forskånes for mere elendighed.

Det er helt, helt horribelt det du fortæller hvis det er sådan. Og jeg kan slet ikke forstå, at Grækenland skulle bestå af hundefjendske psykopater. Jeg har selv rejst i Grækenland for en årrække tilbage -jeg tror, det var i firserne. Og jeg kan slet ikke genkende det billede. JO, der VAR gadehunde dengang. Men den menige græker syntes også, at det var et problem. Herbergerne vi boede på fodrede tit de hjemløse hunde, som færdedes i området. Venlige, men lidt sky hunde. Største problem med hundene på daværende tidspunkt var at de forårsagede færdselsulykker. Især turister på motorcykler var der uheld med. Men i det hele taget var vejene jo stærkt befærdede i turistsæsonen. Hvis det billede, du maler er sandheden i dag, så er problemet med hundene blevet meget værre siden dengang. Og VAR det så ikke værd at overveje, om det er de rigtige tiltag at fjerne hunde fra området? Når man fjerner dyr fra en population, så skaber man "space" som blot vil udfyldes af nye dyr, ---hvis man ikke lukker for tilgangen. Din historie med de diende hvalpe er ligeledes horribel. Men det er endnu mere horribelt at sende de sagesløse små hvalpe ud på en lang rejse til Danmark og indlogere dem hos helt uforberedte mennesker. Det ER altså en grund til at hvalpe ikke må fjernes fra moderen før de er 8 uger. Med den start, som de hvalpe var udsat for, KAN man ikke forvente, at de kan begå sig normalt blandt mennesker og hunde i Danmark? Hvorfor i alverden sætter man ikke i stedet himmel og jord i bevægelse for at finde og udstille de umennesker, der har slået tæven (og hendes hvalpe) ihjel? Et eller andet sted tror jeg på, at også almindelige grækere er følsomme overfor billeder som dem vi har set af Kira i den sidste tid! Og du skriver jo, at det er forbudt at aflive hundene i Grækenland. DET må vel også gælde barbarisk aflivning af en tæve med små hvalpe. Men hvis nogen hellere vil lukrere på at male et billede af en afstumpet og uforståelig menneskerace, så er det selvfølgelig ikke nogen udvej. Og TØV nu: jeg siger IKKE! at foreningen "Græskehunde" ønsker at lukrere på billedet af et afstumpet folkefærd. Men jeg siger, at et eller andet sted undervejs er ideen med at hjælpe græske gadehunde måske løbet af sporet. NOGET bør ændres ganske drastisk, hvis alle de velmenende mennesker VIRKELIG ønsker at hjælpe HUNDENE! IKKE bare for at dulme deres egne voldsomme følelser i forbindelse med de overgreb, de er vidne til. Overgreb, som så åbenbart bliver voldsommere og voldsommere. MÅSKE på grund af udenlandsk indgriben?

Ja, det kan du godt sige. Når du har besluttet dig for hvilken race, du vil have, så kan du på Dansk Kennelklubs hjemmeside finde en liste over opdrættere. Du kan også finde en liste over hvilke hvalpe der er født og snart skal hjemmefra. Så kan du klikke på moderens -eller faderens- registreringsnummer, og så kommer du ind i hundeweb-registret. Og der kan du se oplysninger om udstillingsresultater, helbredsresultater, prøveresultater osv. Og du kan se det samme for hvalpe fra tidligere kuld. Prøv selv: http://www.hundeweb.dk/ Der mangler bare nogle billeder af hundene. Men dem kan du finde ved at klikke på "opdrættervejviser" på samme side. -Helt ude til venstre. Mange opdrættere har hjemmesider, hvor du kan se deres hunde. Men det er KUN hunde med stambog i Dansk Kennelklub, du kan finde her. DRU (Dansk Racehundeunion) har ikke noget tilsvarende.

Ja, det er som hovedregel korrekt. HVIS den oplever at den bliver løftet op fordi der er ved at ske noget farligt. Men hvis man formår at gøre det uden af hunden opdager at det er fordi der er en potentiel fare på vej, er det fint nok. Jeg havde en aha-oplevelse på det første træningssted, den allerførste gang, mens Toffi var hvalp. Hundene ankom, og det hele startede med en samling for ALLE hold, hvor formanden gav korte beskeder, mens vi hundeejere m/hunde stod omkring i stor rundkreds. Ved indgangen stod formanden og sagde hej til folk, og da hun så Toffi, sagde hun at hun syntes jeg skulle løfte hende op. Jeg begyndte med små indvendinger, for jeg havde jo læst og hørt at det skal man ikke. Men hun syntes jeg skulle gøre det, fordi Toffi var så lille og der var rigtig mange kæmpehunde og store unghunde, som ikke lige havde lært at sidde på plads . Så sådan kan man som træner også se på det:) Det var selvsamme sted hvor Toffi fik lov at være på arm mens de store hvalpe og unghunde holdt frikvarter. Og når så de store havde dampet af af og var kommet i liner, fik Toffi 5 minutter hvor HUN var fri, og kunne i eget tempo hilse på de store, som stillede sig i rundkreds. Så jeg vil vove at påstå at det at komme på arm sommetider er den bedste løsning. Men det kommer an på måden man gør det på. -Man lærer lynhurtigt at svinge rundt og med positiv stemme få hundens opmærksomhed på noget neutralt, så hunden ikke opdager fare. Jeg bruger det sjældent, og kun overfor store hunde som er løse. For Toffi har været temmelig bange for store hunde da hun var lille, og jeg vil gerne have at hun fortsat kan være neutral overfor dem, som vi har trænet hende til. Og det kan hun ikke hvis de er løse. Ja, der er ingen regler uden undtagelser. Hver eneste hund er unik. Det er noget af det, der gør det så sjovt og spændende at have hund..