Birgitta

Der findes vist en lov om at bagage skal være fastspændt under kørsel, eller anbragt, så det ikke kan drøne gennem bilen ved sammenstød. Hunde er formelt "bagage"...

....Mon de er i familie med salig "Mr. Postman" (Mike)? Han fik en masse røde hvalpe...

Jeg kender osse den opdrætter. Der kan du godt købe din hund. http://www.bevidata.dk/bevi_intro.htm

Hundeleksikon giver god oversigt over de forskellige racers egenskaber: http://www.hundeleksikon.dk/index.html Klik på en race, så får du flere informationer, så du lettere kan sammenligne racerne. Her er et link til en kennel: http://www.dvaergpinscher.dk/

Du spørger om en hund mere til at træne med... Og samtidig spørger du, om de to hunde underholder hinanden tilstrækkeligt..... Og I skal også snart have børn... To hunde kan fint underholde hinanden. Men to hunde kræver dobbelt så meget træning som én hund... Jeg har selv en lydighedshund på konkurrenceplan, og det TAGER tid at træne hvis man vil gå op til prøver. Og hvis du vil gå til prøver med to hunde, så vil det tage næsten dobbelt så lang tid. Der er vist ikke rigtig nogen smutvej der. Selv hvis din hund allerede er elitechampion, så har den ligesom brug for stadig at komme med til prøver. Og til enhver prøve hører der træning. Og en ny hund er et ukendt kort. Du ved ikke, hvor meget DEN vil kræve af dig. Det samme er et lille barn. Nogle gange kan man sagtens få hunde og træning og baby osv til at gå op i en højere enhed, men med flere ukendte kort på en gang, så er der mere, der kan gå galt. Hvor langt er du med træningen af din hund? Er det DIG, der skal træne begge hundene, eller er manden osse interesseret? Hundetræning og især agility KAN være for fysisk hårdt når man er højgravid... Og som du sikkert ved, så må man melde sig til -og passe træningsholdene når de er der... Man kan ikke bare holde barselsorlov... Du kommer nok til at prioritere: Enten er hund nr. 2 mest selskab for din nuværende hund, -med lidt træning, men uden alt for store ambitioner. Eller også venter du med børn... -eller med hund et par år mere..

...to sjæle -én tanke...

Skidt med grammatiske fejl, dem laver vi alle indimellem.. Hundevalg... Aller-allerførst vil jeg råde dig til at betale det, det koster, hvis du vil have en racehund. Og det betyder 15-20 tusinde for en chihuahua og måske det halve for en rottweiler. Du skal IKKE købe en af de racer gennem "den blå avis" eller lignende steder. For du risikerer at købe en masse hjertesorg og du kan ende med at stå uden hund og uden penge. Man skal nok regne med en minimum -startudgift på 10.000 kr for en racehund. Når du så skal vælge race, så synes jeg nok at en chihuahua passer bedre til en pige som dig end en rottweiler gør. Ingen af dem vil egne sig som jogge-partner. Som du selv er inde på, så er en rottweiler ikke ngen god "begynderhund". Hvad med et kompromis som en dværgpincher? Den er lille og kvik, men mere robust end en chihuahua. Og den vil elske at jogge med dig... http://www.minpin.dk/valp.html

Øj, hvor Stjerne ligner Silke..

Det har du ret i og derfor synes jeg det er en god ide at skifet udstyr på hunden afhængig af om den må trække eller ej. Det er ikke det optimale, men kan bruges som nødløsning. Man tager så freomover sele på hunden når man går tur og haver snoren deri når den må trække og sætter nsoren over i halsbåndet når den ikke må trække. Da sheila skulle lære at gå pænt var det lige på og hårdt med en ung 1 årig hund der altd havde trukket i snoren. jeg bestemte mig simpelthen for at fra i morgen duer det ikke at trække. Og ja de første 100 meter hen til der hvor hun kunne gå løs, de var lange! Det gik bedre på vej tilbage:) Hun var meget bedre til at gå pænt efter 3 dage! Selvfølgelig!! Det var dog en glimrende ide! Den vil jeg huske til min næste hund. Enhver hund med bare nogenlunde intelligens vil hurtigt kunne lære, at der er forskel på, om man går i sele eller i halsbånd. Hvis man så 100% konsekvent træner nul-træk når hunden har halsbånd på, så VIL problemet blive løst ret hurtigt. Selvfølgelig afhængig af den tid man selv kan bruge på problemet. Hvordan man skal træne nul-træk, det er der jo kommet adskillige glimrende forslag til. Og hvis man skal have lufteturene til at hænge sammen med barnevogn og hente, bringe barn og indkøb, så er det en realistisk mulighed at vælge træningstider uafhængigt af luftetider.

Den gamle gravhund? ---Umiddelbart lyder det ikke som om der vil være nogen problemer med hverken familien eller den steriliserede tæve, som han allerede HAR mødt. Den eneste, der muligvis kunne volde problemer er gravhunden. Og det kan jo være alvorligt nok for en chi. Hvis ellers de to også har det fint sammen, så synes jeg ikke man skal trække pinen ud, men simpelthen forsøge en overdragelse. Hvis den nye hund nogenlunde klarer at blive "passet" i første omgang, så synes jeg bare det er synd at lade ham vandre frem og tilbage mellem familierne. Hvordan skal han dog vide, om det er et midlertidigt ophold igen eller ej? Hurtig overdragelse er da også at foretrække, fordi den gamle familie jo ikke rigtig har tid og overskud til fyren. Så jeg kunne forestille mig ET besøg hos ny familie, startende på neutral grund med alle hundene. Derefter hjem og drikke kaffe sammen. Og så siger alle pænt farvel og tager hver til sit. Derefter henter den nye familie han-chi'en. F.eks. dagen efter, eller hvornår det passer bedst. ---Hvis det går helt galt, så må den gamle familie selvfølgelig tage hunden tilbage. Men ellers er jeg ret imod at have en hund "på prøve". Hvis man har valgt at adoptere en hund, så forpligter man sig også til at forsøge at løse de problemer, der måtte komme. --Bare tænk på hvor rædselsfuldt det er med de udsendelser i fjernsynet, hvor en hund gudhjælpemig kommer "på prøve" i TO nye hjem inden der træffes afgørelse. Og jeg er slet ikke i tvivl om at han vil få det som blommen i et æg, med to søde tøser og en hjemmegående menneskemor... SÅ skal han nok få lært at sætte pris på lange traveture i skoven.. Hvis nogen af familierne har betænkeligheder efter det første besøg, så er det på DET tidspunkt, man kan skifte mening. Eller aftale flere fælles besøg inden overdragelsen.

Ja, mange hundeejere har bil. Mange hundeejere har have. Mange hundeejere bor på landet. Mange hundeejere bor i byer. Mange hundeejere har to -eller flere hunde på én gang. Mange hundeejere har kun én hund. Mange hundeejere har store hunde. Mange hundeejere har små hunde. osv. Jeg vil gerne ud over generaliseringer som "start ALDRIG træningen osv..." For hver eneste familie er forskellig. Og hver eneste situation er forskellig. Det bedste vi kan gøre på en side som denne er at fortælle om vores EGNE erfaringer. Så kan trådopretteren selv vælge, hvad der passer bedst til lige netop HENDES/HANS situation. Ninjamor, hvis en ung hund trænger til at komme ud og tisse, så ER der sjældent tid til at "krudte den af" først indendørs.

Det er altid RIGTIG godt at snakke sterilisation igennem med den dyrlæge, der kender hunden. DET er nok det bedste, man kan gøre. For der ER jo både for og imod. Og nej, kræft er IKKE altid arveligt. De fleste brystkræft-tilfælde hos mennesker er jo IKKE af den arvelige slags.

Der er INGEN hunde som man ikke KAN være allergisk overfor..... Desværre.. Hvis man ER meget allergisk overfor mange ting, så skal man slet ikke have hund. For der er alt for stor risiko for at man også udvikler allergi overfor hunden og at man må af med den igen inden der er gået et år. Men det kommer helt an på, hvor allergisk man er. Hvis man har fået konstateret hunde-allergi, så har man været hos en allergi-læge. Og DET er den rigtige person at snakke med hvis man alligevel så gerne vil have en hund. Måske er der mulighed for desensibilisering? Så man bliver bedre til at tåle hunde..

Hvad er det du har problemer med i mine citater? Hårdt sagt: Hvis vi neutraliserer os ud af problemet, hvordan skal opdrætterne så vide at deres linier er bærere? Og man finder slet ikke ud af det ved at sterilisere. Naturligvis har dyrlægerne erfaring i de dele, men stadig... En anden faktor er foder. Meget foder er produceret på hormonspækkede dyr. Og syge dyr. Fyldt af tilsætningsstoffer som ikke deklareres. Og her trænger til at blive ryddet op, mener jeg. Problemet i dine citater er noget med, at hvis du mangler en ] i den øverste parentes, så kan man ikke se, om det du skriver er et citat eller noget du selv skriver. Det sker let, hvis man sletter noget af et indlæg som man vil citere. Så ryger lidt af parentesen også tit. Så derfor er det en ide at se indlægget færdigt (vis prøve) inden man godkender (udfør). Sådan gør jeg selv. Indimellem kan det være svært nok at forstå hinanden -selv uden fejl.. :wink: ---men jeg synes ikke rigtig, at du kommer ind på, hvordan det skulle nytte, at vi lader vores tæver udsætte for risikoen brystcancer og livmodercancer... Nu ER jeg slet ikke så sikker på, at brystcancer hos hunde er arveligt. For ved at sterilisere en tæve inden første løbetid, så nedsætter man jo risikoen fra 26% til 0.05%. Det tyder meget stærkt på, at der hos hunde udelukkende er tale om østrogenafhængig cancer. I modsætning til hos mennesker, hvor der findes to slags brystcancer: den arvelige, og den østrogen-afhængige. ------------altså..... nu tog jeg lige en smuttur mere på nettet for at se, hvad du egentlig snakker om..... Og jeg kan faktisk ikke finde noget om at cancer i livmoder og brystkirtler hos hunde skulle have en genetisk årsag... Hvis man ikke engang er nået til at fastslå at sygdommene er arveligt betingede hvordan skulle man så overhovedet kunne lave et register over hunde med pågældende sygdomme?? Og det er vel en betingelse for at kunne avle sig ud af problemet... Det er jo ikke nok bare at lade tæverne få kræft. Især ikke, fordi de jo ofte først får kræftsygdomme når deres forældre forlængst er taget ud af avl. -Silke får f.eks. ikke flere søskende, -uanset om hun havde fået lov til at udvikle livmoderkræft eller ej. http://www.upei.ca/~cidd/intro.htm Hvis du har et link til noget om genetik og cancer i livmoder og brystvæv hos tæver så vil jeg meget gerne se det, Ninjamor.. Og forklar mig lige, hvordan det skulle kunne gavne min opdrætter at få vide om f.eks. 5 år at min hund har fået brystkræft? Ang. foder, så er vi helt enige. Men vi har jo lov til hver især at vælge hvad vi mener er bedst for vores hund. Ligesom vi vælger hvad der er bedst for os selv.

Teoretisk er jeg stort set enig. Men i praksis er det jo næsten umuligt f.eks. "aldrig at starte træningen med en hund med en masse energi". VI -og sikkert masser af andre hundeejere-- bor et sted, hvor snoren kommer på inden hoveddøren bliver lukket op. Simpelthen fordi der er snorepåbud hvor vi bor. Det vil sige, at enhver tur starter og slutter med at hunden har snor på. Så KAN det da ikke nytte noget, at på udturen må hunden godt trække, fordi da er træningen ikke begyndt endnu. Og på hjemturen gider hunden måske slet ikke trække, fordi den er træt. Skal man så bære hunden hen til et sted hvor den kan fræse af inden man starter træningen? Det kan da godt være, at det ser fjollet ud, når Silke får virkelig lyst til at trække, -f.eks. hvis hun ser veninderne i det fjerne. Men alternativet, at hun hiver i ren begejstring, ville vælte mig på stedet. p.t. har hun snor på under hele turen fordi hun er blevet steriliseret. Så jeg har haft lejlighed til at observere hvordan vores mønster er på en almindelig tur. Hele vejen går hun i lang snor, altså træningssnoren foldet ud i fuld længde. Jeg bruger ikke flexline. Hun går i strakt snor, men uden at trække. Og går derfor 1½-2meter foran mig. --Selvfølgelig kunne hun lige så godt gå ved siden af mig, men så skulle snoren jo være kortere for ikke at slæbe hen ad jorden. Og det ville give hende mindre frihed overfor pludselige dufte. Hvis jeg synes hun trækker for meget, så siger jeg "vente" og så bliver snoren mere slap, så jeg må løfte op i den.. Ordet "vente" bruger jeg også hvis hun kommer for langt forud når hun går uden snor. Ligesom jeg bruger ordene "højre" og "venstre". Træk undgås jo også, hvis vi er enige om, hvilken vej vi skal gå. Egentlig tror jeg at trækkeproblemerne mindskedes efterhånden som Silke og jeg fik et brugbart sprog når hun var fri. De ting, der gælder når man er løs, gælder selvfølgelig osse når man er i snor. Og omvendt. Det med at timingen skal være præcis den samme når man stopper hunden, -det er nok netop det, der har virket overfor Silke når jeg har ladet snoren falde når hun trak. Hvis snoren glider løst gennem hånden, så vil den falde ved præcist samme træk, når hunden er i præcis samme afstand hver gang. Men som anne-marie påpeger, så duer det ikke, hvis man har hunde, der bare render, hvis man slipper dem. Så er det nok sikkert indkald og kontaktøvelser, der skal trænes først. Klikkertræning er også en rigtig god ide. Det kræver nok, at du, Christel, melder jer til et hold hvor I kan få hjælp til at indøve principperne... Og det er måske vanskeligt at få tid og overskud til lige i øjeblikket. Men hvis du kan klare det, så er det absolut en god ide. Det giver mulighed for en meget præcis og effektiv belønning når Hannibal går pænt.

Jeg fik steriliseret Silke i mandags. Hun fylder 6 år til april. Men jeg synes absolut at det er en god ide at sterilisere før første løbetid. Det mindsker risikoen for brystkræft temmelig meget. Ved sterilisation inden første løbetid er risikoen for brystcancer 0.5%. Ved sterilisation mellem 1. og 2. løbetid er risikoen for brystcancer 8% og ved sterilisation senere end 2. løbetid er risikoen op til 26% hvis hunden altså lever længe nok. Silke blev først steriliseret nu fordi hun var frygtelig underdanig og usikker overfor andre hunde da hun var helt ung. Så løbetiderne var med til at udvikle hende psykisk. Men hvis der er tale om normal tævehvalp med normal adfærd overfor andre hunde så er der ingen grund til at vente til hun bliver ældre. Tværtimod. Gevinsten er størst ved tidlig sterilisation. Alle usteriliserede tæver risikerer også at få livmoderbetændelse når de bliver ældre... Det er noget rigtig grimt noget... Helt fint at få snakket med dyrlægen om det!

Jeg har trænet Silke ved at stoppe. Lige fra dag 1 af. Men jeg har osse oceaner af tid, og jeg bor 10-20 meter fra en mark hvor hun løber løs. Men de få meter har taget TID i starten. Jeg har stået, og gået et skridt og stået igen. osv.. Ikke noget med at rykke, bare helt neutralt stå stille. Silke har aldrig brugt halsbånd med kvæl. Kun et helt almindeligt lærredshalsbånd med kliklås. Hun har haft MEGET svært ved at lære ikke at trække. Og hun kan stadig finde på at trække når hun er ivrig. Det, der fik størst effekt var, da jeg fandt ud af at "komme til at" tabe snoren når hun trak. "Ups" sagde jeg så. Og da hun på det tidspunkt lige havde lært at apportere og samle ting op til mig, så greb hun helt naturligt den "tabte" snor og gav mig den. Jeg ved ikke, om det er noget, du kan bruge til Hannibal. Han har vel ikke lært at samle op til dig? Men selve det, at du taber snoren KAN være så meget en overraskelse for ham, så han prøver at undgå at det sker igen? Du kan da prøve.. Altså ikke lige ved en befærdet vej, vel? Silke opfører sig nu højst besynderligt når hun bliver ivrig. For hun vil jo frygtelig gerne hurtigt af sted. Men hun vil jo ikke have at jeg taber snoren. Så hun tripper frem til snoren lige er strakt. Og så tripper hun baglæns tilbage på plads... og så tripper hun frem igen... og så tripper hun baglæns... Det ser skørt ud. Men det er sjældent hun trækker. Og for det meste går hun bare pænt med slap snor. Men hun ER altså også snart 6 år.

Næ, det der er sjovt er, at det bliver taget alvorligt.. :wink: Det ligner da nærmest noget nogen har siddet og fuldet med ud over tastaturet for at provokere. Ok, men nu har jeg så læst hele tråden og set vedkommendes profil, så er ikke sikker på det er provokation. Men hvad, jeg er nok naiv Måske, måske ikke... Hvad med et link? For det er vel ikke her på Hunde-forum.dk? Nej i hundegalleriet Hvilket hundegalleri?? Hvor??

Næ, det der er sjovt er, at det bliver taget alvorligt.. :wink: Det ligner da nærmest noget nogen har siddet og fuldet med ud over tastaturet for at provokere. Ok, men nu har jeg så læst hele tråden og set vedkommendes profil, så er ikke sikker på det er provokation. Men hvad, jeg er nok naiv Måske, måske ikke... Hvad med et link? For det er vel ikke her på Hunde-forum.dk?

Vi må passe godt på vores vovser......... Vi ved endnu ikke, om det er ejeren, der har gjort det... :? øj... jeg får kvalme ved at tænke på det..

Hvis jeg skal forholde mig til artiklen og til det faktum? at hunden var en hvalp? -så vil jeg sige, at en politimand, der står i gadehøjde ikke kan se, om en mastiff der springer ud af et vindue er en hvalp, hvis ikke det er en MEGET ung hvalp, -under 4-5 mdr. Politifolk er jo ikke specielt uddannede i racehundes udvikling.. Altså, jeg kan ikke se, at politiet har handlet forkert. Det må gå under hændeligt uheld, når en ung hund springer ud af et vindue i favnen på en politibetjent. Om det var forsvarligt af EJEREN at anbringe hunden i den lejlighed, -om hundene har fået mad og drikke, og om anmeldelsen var falsk eller sand, det er vist ikke muligt at forholde sig til eller vurdere ud fra den artikel. Forhåbentlig bliver den anden hund indfanget uden yderligere blodsudgydelser. Juridisk set kan det blive ret så dyrt for hundepasseren hvis der sker flere uheld undervejs. For sandsynligvis er hunden ikke dækket af den lovpligtige ansvarsforsikring så længe den er i pleje. Det har der tidligere været sager om.. Plejeren skal tegne en tillægsforsikring..

Og i hundekredse Og derfor bør dyrlægerne råbe vagt i gevær til opdrætterne, hvad de måske også har, jeg har ikke hørt det, men jeg hører heller ikke alt. Der avles jo på livet løs, men da cancer også kan være arveligt betinget, hjælper det måske den enkelte tæve at blive steriliseret, men risikoen vil stadig være lige stor for de tæver som ikke neutraliseres. Her kunne dyrlægerne gøre en del. For hvad er det der avles på? Det er så dyrlægens vurdering. Vi kender jo ikke risikoen for den enkelte tæve. Andre faktorer gør sig også gældende, f.eks. foderet. Ja Ninjamor, du kan klikke på "vis prøve" inden du vælger "udfør" når du skriver indlæg med citater. Så kan du se, om citatklammerne virker... Nåmen ang. arvelighed af hormonpåvirkelige cancerformer, så vil det jo også være et spørgsmål om vi vil læne os tilbage og sige, at fordi der måske er en arvelig faktor i brystkræft hos tæver, så vil vi ikke forebygge ved at fjerne østrogenproduktion hos vores egen tæve... Det ville da være optimalt, hvis man kunne udavle tilfældene af bryst- og underlivscancer hos tæver. Men indtil det er sket, så har vi almindelige tæveejere ingen andre muligheder end enten at håbe på det bedste -eller at forebygge ved sterilisation... Det er vel heller ikke så ligetil at undersøge, om en ung fertil tæve er bærer af anlæg for cancer inden hun bruges til avl?? At jeg har en vis tillid til dyrlægernes vurdering skyldes jo at de har et ret stort erfaringsgrundlag m.h.t. hundesygdomme. Jeg tror på, at østrogenproduktionen har betydning for udviklingen af visse typer af cancer. Det gælder for både mennesker og hunde...

Jeg tør ikke klikke på linket... Jeg læste ekstrabladet i dag. Så jeg formoder, at der er tale om en hængt labrador... Jeg tudede altså da jeg læste artiklen. Jeg kunne slet ikke se på billedet. Og jeg kunne næsten ikke holde op med at tude igen... oj... jeg ER altså osse træt i dag... Så bliver jeg lidt tudevorn... Men det ændrer ikke på, at det er mere end grimt... Mon ikke, de finder ejeren snart? Jeg håber bare, at det er ejeren, der har gjort det... Det er ikke til at bære at tænke på, at det måske er "nogens" hund, som er blevet stjålet...

Registreringen af hunde med genetiske skavanker er blevet bedre. Det medfører selvfølgelig, at man ser flere tilfælde af de arvelige sygdomme. Man vil først efter flere generationer kunne se, om det er lykkedes at vende udviklingen ved intensivt avlsarbejde. Og selvfølgelig kan man kun se det ved de DKK-stambogsførte hunde. Der er vist ikke noget register for hunde der er stambogsført andre steder...

Næ, det der er sjovt er, at det bliver taget alvorligt.. :wink: Det ligner da nærmest noget nogen har siddet og fuldet med ud over tastaturet for at provokere.