Birgitta

men mine 80 kg er fordelt på 182 cm, så der er heller ikke plads i fodenden....... suk.. Silke har heller aldrig SAGT noget om at hun ønsker at sove i arm... Hunde ER jo tit tilpasselige... NU ville hun sikkert synes det var underligt, hvis hun skulle ligge i min seng..

Ja, jeg ville ønske, at jeg havde plads til en dobbeltseng, eller bare en 1½ mands seng... Men sove"værelset" er for lille.. Det er ikke meget over et par meter på hver led. Hvis jeg havde en bredere seng, så ville jeg aldrig kunne lægge sengetøj på, for jeg ville ikke kunne nå ind til væggen.. Men Silke er også godt tilfreds med at ligge under sengen. Og det er også hyggeligt at få et slik på hælen eller hånden, --hvad der nu stikker udenfor.. Dine hunde fylder jo altså heller ikke så forfærdelig mange kilo, anne-marie.. Lejlighedens størrelse gør ikke så meget. Faktisk er det helt fint, at jeg har kunnet gøre grundigt rent over det hele bare i løbet af en formiddag.. Der skal bare være plads til mig, hund og computer. Og vores puttebehov må vi så få dækket i sofaen..

Indavl, linieavl, udavl..... Overgangene er flydende... Jeg går ind for, at man bruger bredest mulig genpulje. Så hvis en race kun tæller få individer, så KAN linieavl eller endda indavl være rimelig... Men indavl indenfor opdræt af f.eks. labrador kan jeg ikke se det rimelige i. Indavl for at lave "superhunde" kan jeg slet ikke acceptere. Det er jo tit det, opdrætterne stræber efter, når de ind- eller linieavler.. Nogle opdrættere kan altså blive så fanget af deres brænden for deres race, og af konkurrencen i ringen, at de helt tilsidesætter sund fornuft. De ser KUN deres egen ganske fantastiske hund med de mange præmier. Og de ønsker kun at hundens gener skal præge hele racen i almindelighed -------OG opdrætterens EGNE avlshunde i særdeleshed.. Så lukker de øjnene for advarselssignaler, -interesserer sig ikke mere for de hvalpe, der IKKE er superhunde, --og som måske med tiden udvikler uheldige egenskaber.. Nogle opdrættere indregner helst kun de positive afkom i deres beregninger over om en parring var vellykket. Så længe det er sådan, at almindelige hundekøbere kan slippe afsted med en racehvalp UDEN at den nogensinde vil blive udstillet eller undersøgt og registreret vedrørende arvelige sygdomme, --så er det ikke nogen særlig god ide at bruge ind- linieavl.. Hvordan skal opdrætteren kunne se, om en parring er god eller måske en katastrofe?? Udelukkende opdrætters EGET skøn? Det er da uetisk. :?

Det er især ejere af små hunde, der har meldt ud i denne tråd... Silke må altså ikke sove i sengen. For den er kun 90 cm bred, og hvor skal mine 80 kilo så ligge? Nå, men hun har heller aldrig prøvet at komme op i min seng, for jeg har med vilje sat høje ben under den. Sagen er, at allerede da jeg besøgte hende i kennelen lagde jeg mærke til, hvor glad hun var for at gemme si inde i huler. Så inden hun flyttede hjem til mig, så havde jeg fået lagt en skummadras og et tæppe ind under min seng, --og et tæppe til at hænge ned over siden.. Hun elskede bare det arrangement. Og det er stadig hendes foretrukne sovested. Men når det er varmt så vil hun helst ligge henne ved terrassedøren. Det kan jeg ikke lide, for jeg er bange for at hun vil få træk. Så derfor har hun en skumgummi-rede stående op ad terrassedøren. DET kan også være for varmt, så derfor har hun også et tæppe på det bare gulv i soveværelset. Sovesteder? Spørgsmålet er snarere hvor hun IKKE ligger og sover... Om natten ligger hun: Under min seng: ...På tæppe i soveværelset: I sin rede, lige udenfor soveværelset.: Og om dagen: I sofaen; ..På ryglæn: På egen hynde: ..Under computerbordet: Eller bare et sted på gulvet..: ...Og det er altså en 2-værelses lejlighed på 45 kvm.

Atopica, -som du har det med Cavaliers -sådan har jeg det med Berner Sennen... Og derfor har jeg i dag i stedet en dejlig golden retriever... Men jeg har tabt mit hjerte til racen Berner Sennen-som jeg i tidens løb har haft 4 af. Og jeg sørger over hvor sygdomsramt DEN race er. Alligevel elsker jeg min dejlige Silke. Hun har helt andre kvaliteter som jeg slet ikke havde forventet i en hund. Hun er garanteret den klogeste og mest lærenemme hund i verden. I forhold til hende er bernerne nærmest "tungt begavede".. Ironisk nok, så HAR jeg da overvejet at få en cavalier på mine gamle dage, --når engang jeg må sige farvel til Silke........... Men det varer forhåbentlig rigtig længe. Mange ting kan ske med en races sundhed i løbet af en årrække. Men man skal se sig RIGTIG godt for. Og det skal du så også, når du overvejer en ny race... Næsten alle racer er ramt af en eller anden arvelig sygdom. Når man først har prøvet at stå med en alvorligt syg hund én gang, så ser man sig rigtig godt for. Selv ville jeg aldrig nogensinde overveje at købe en hvalp, der ikke var stambogsført i Dansk Kennelklub. Uanset race. Det betyder ikke, at hvalpen med garanti er fri for arvelige sygdomme, men der bliver gjort et stort stykke arbejde for at forbedre racerne, -netop ved at kræve undersøgelser af forældrene inden avlsgodkendelse. Uanset om der er tale om ledproblemer, øjensygdomme eller hjertefejl. ...Du svigter ikke Trold ved at overveje en lille ny og kikke på hjemmesider med billeder af hundehvalpe af forskellige racer. --Tværtimod. For det viser jo bare, at selv midt i sorgen så synes du at glæden ved Trold var større end sorgen.. Min dejlige Ramses, -som baby. Han blev kun 4½ år..: Silke og hendes søster, da jeg mødte dem første gang, bare 14 dage efter jeg havde sagt farvel til Ramses...:

Kære Atopca.. Det er en RIGTIG god ide at få snakket med din dyrlæge om hvad det dog var, der skete... Også fordi du måske overvejer at få en hund af samme race igen... Men så risikerer du måske også at møde nøjagtig de samme problemer igen. Jeg ved, at Dansk Kennelklub gør meget for at få de hjertesyge cavalierer ud af avl, men det er umuligt helt at gardere sig, fordi sygdommen først viser sig hos hunden når den er voksen, og måske allerede har været brugt til avl. Det er så vigtigt, at opdrætteren får at vide så snart der viser sig tegn på hjertesygdom, -så forældrene kan blive taget ud af avlen... Men det er jo længe siden at det kunne være aktuelt i din situation. Jeg håber for dig, at du meget snart finder en ny lille Trold eller en anden lille bolig for din kærlighed... Jeg må advare dig om, at sorgen nok er allerstærkest, --kærligheden føles allermest hjemløs-- lige netop i den periode, hvor man leder og leder i noget der føles som uendelige tider... Skriv og fortæl, når du har snakket med dyrlægen. Ja, og fortæl om dine overvejelser om en ny lille hund.. Og så skal du lige vide, at mange dyrlæger gerne tager ud på sygebesøg. Mine to sidste hunde er blevet aflivet på deres yndlingssted i haven.. Det var meget fredfuldt. Dyrlægen tager derefter den døde hund med, og man kan få den brændt og asken udleveret i en urne, hvis det er det, man ønsker. For mig selv er asken ikke vigtig. Mine hunde er altid i mit hjerte. Og de dejlige minder er gemt i hundredvis af billeder.

jeg villøøøøøh... Jamm, jeg har det egentlig meget godt, og jeg kan vist ikke købe mere energi til at udføre en hel masse spændende hundeplaner... Ikke engang for 20 mill. Så jeg ville købe et lille sommerhus. Ved vandet. Så Silke og jeg kunne komme til stranden rigtig tit i sommerhalvåret. Resten af pengene ville jeg putte i en fond, som man kunne søge penge fra til gode formål, -især vedrørende hunde.. Førsteprioritet ville være hundene i vores eget land. Jeg ved godt, at det kan virke hjerteløst, men jeg tror ikke rigtig på at det hjælper nogen at fjerne gadehunde eller holde dem i god foderstand. Der kommer bare flere til.. Der skal en holdningsændring til i de pågældende lande. Evt. en turistboykot. Herhjemme betyder det selvfølgelig ISÆR meget for mig, at der burde være mulighed for at ældre og handicappede OGSÅ skal kunne holde kæledyr på forsvarlig vis. Tit er der brug for økonomisk og/eller praktisk støtte. Men jeg ville også give årlige portioner til de institutioner, der allerede nu gør et stort arbejde for vores kæledyr. Og jeg ville MEGET MEGET gerne give penge til sygdomsforskning. Kæledyrenes sygdomme bliver der ikke forsket så forfærdelig meget i.. Det er jo ikke produktionsdyr..

er det en blandingshund eller en eller anden race, du vil have råd om? Du har tidligere spurgt om blandinger. DE er ikke så nemme at forudbestille. Man må tage, hvad der viser sig. Man kan evt. kikke i dba eller i dyreinternaterne. Det er sjældent helt unge hvalpe. Hvis det er en eller anden race, du vil prøve at finde, så kan det være en hjælp at kikke på denneher side: http://www.hundeleksikon.dk/index.html Du skal nok kikke på de racer, der har en grøn "kugle" ud for størrelsen Racerene hunde er en del dyrere end blandinger.

Små hunde gøer generelt meget når de er sammen med andre hunde. Det er en forsvarsmekanisme, så større hunde ikke bare bruger dem som legetøj. Og det vil du nok ikke kunne opdrage væk. For det er livsvigtig og nyttig adfærd. Men hvis du selv lever et stille og roligt liv uden høje og pludselige lyde, så vil din hund MÅSKE også kunne blive stille og rolig..... Så hvis du ikke har urolige børn. Og hvis du ikke holder vilde fester og spiller høj musik, SÅ kan det være, at din hund bliver stille og rolig. Men der er ingen garanti. Det er VIGTIGT at du lærer både moderen og faderen til hvalpene at kende -godt nok til at du ved, om de gøer meget og tit. Også derfor gør du dig selv en stor tjeneste hvis du går efter en hvalp der er stambogsført i Dansk Kennelklub. Så har du gyldig dokumentation for, hvem forældrene er. HOLD DIG LANGT VÆK FRA HUNDEHANDLERE, der især handler med små racer og "modehunde"... -------------- --------------

Jamen hvad var det dog der skete? Hvorfor begyndte han at bløde? Hvad fejlede han? Var det hjertet? -Hvordan kunne han dog blive SÅ syg? Hvordan kunne det ske, at han døde på vej hjem fra dyrlægen? Kunne dyrlægen ikke se, at han var døende? Jeg har selv 6 hunde, der venter på mig ved regnbuebroen. Men de er allesammen blevet aflivet i god ro og orden når deres tid var inde. Jeg har aldrig prøvet at miste en hund på så forfærdelig en måde som du beskriver. Men jeg kender til at gå og se på min hund, der bliver dårligere for hver dag... og ikke kunne tage beslutningen om aflivning.. Det er SÅ svært. Særlig hvis man -som jeg- er helt alene om at træffe beslutningen.. .....Vi VED det jo, Atopica... Sorgen er prisen for alle de mange, mange glæder vores hund giver os. Lige fra den er helt lille og rørende hvalp, -når vi ser den første gang og totalt taber vores hjerte. Og når den vokser op og bliver klogere og smukkere for hver dag.. Og når den (forhåbentlig) ældes og vitterlig opnår alderens visdom... Jeg er helt sikker på, at en hund med alderen forstår langt mere mennesketale end vi forstår hundesprog. Sorgen ER prisen for DE mange glæder... Er prisen for høj? ..Dybt, dybt i mit hjerte tror jeg på, at "Regnbuebroen" ikke kun er en smuk historie opfundet til at trøste fortvivlede hundeejere. Det er helt utænkeligt, at vi ikke skulle se vores elskede dyr igen den dag vi selv skal herfra. --Nogle mennesker kalder sorg for "hjemløs kærlighed".. Måske er det derfor, jeg slet ikke kan finde ro eller lindring før jeg har fundet en NY lille hvalp at elske... ...Måske er det den vej, du også skal, Atopica, -hvis du kan klare at betale prisen... ... Selv sorgen er en gave. For at overkomme den dybe og forfærdelige sorg når vi mister vores hund, giver os den viden, at store sorger KAN overkommes. Og det kan være livsnødvendig viden når vi i løbet af livet mister vores allernærmeste og allerkæreste venner og familiemedlemmer.. Du kommer over det, Atopica. Prøv på at finde et nyt bo til din hjemløse kærlighed...

En schæferhund er en dejlig hund... Hvis den ellers er ok.. Det er en af de racer jeg aldrig ville være tryg ved uden DKK stambog. Og jeg er heller ikke tryg ved de utallige schæferblandinger, der findes. Racen HAR psykiske --og fysiske problemer. Men jeg kender da lige nu TO dejlige langhårede han-schæfere. Rigtig pragtfulde og kærlige hunde. Og min Silke elsker dem. Jeg kender også en som hun bare ikke vil have. Også en han. Og han virker aggressiv overfor hende. Desværre hoppede han for et par år siden over hegnet og lavede hvalpe på naboens labrador... Hunde som nu også er i vores område....... Der er lige det med schæferhunde, som der også er med kamphundene, --at rigtig mange hundeejere er utrygge ved dem, for ikke at sige bange for dem. Og det forstår jeg godt. Det HAR en anden måde at "omgås" end andre hunde. De har en masse hundesprog, men de er meget voldsomme og direkte i deres adfærd. Hvis man vælger en schæferhund --eller en eller anden kamphunderace, så skal man allerede inden anskaffelsen planlægge hundens "uddannelse". Man kan IKKE forvente, at andre hundeejere vil lægge hund til socialiseringen. Man skal lige fra starten af have planlagt hvor og hvornår hunden skal gå til træning. Helst MINDST de to første år. Det er selvfølgelig noget andet, hvis man bor langt ude på landet, hvor hunden aldrig kommer i kontakt med andre hunde. Men i almindelig bebyggelse vil hunden --og ejeren-- møde utallige frustrationer fordi den er "en af dem de andre ikke vil lege med"..

--Hvor smuk den lille Luna er... Næsten lige så smuk som Silke.. Vask: Jeg har et program med ekstra skyllevand på min maskine.. det hjælper vist lidt.. Og så er det lettere at få hårene af, mens tøjet endnu er fugtigt. Meget ryger af ved at ryste det..... -udendørs.. Men ellers må man jo bare lade være med at købe og bruge mørkt tøj Man må da klæde sig efter den hund, man nu engang har..

Tak, tak for lykønskningerne! Jeg plejer heller aldrig at vinde i lodtrækninger . Og tillykke til mine vindende medkombattanter... Den var godtnok en hård en, den sidste... At hunden er stillet op i sneen gør det lidt mere kringlet.. De fleste har tænkt, at det var en ret glat hund, der havde lidt mere pels i anledning af vinteren........ Og så er det i stedet en meget kortpelset malinois.. Men det har været rigtig sjovt at forsøge at finde ud af racerne uden hovede... Det er slet ikke så nemt, hvis ikke man kender racen rigtig godt i forvejen.

Hej, luckyluna... Læs lige reglerne for konkurrencen.. Dit sidste bud gælder ikke.. Du skal rette i dit første indlæg hvis du har skiftet mening...

den er svær..... Rhodesiere har da ikke den pels... Hun er lodden på maven.. ...måske en viszla... De findes som ruhår osse... Og i Danmark får de jo ikke klippet halen af... Eller en ung broholmer. Det snyder meget, at det nederste af benene er gemt i sneen.. .....øøh, jeg overvejer lidt endnu... tjah, hvis jeg ikke kommer på andet, så vil jeg ---tøvende--- sige: ...men jeg kan endnu nå at ombestemme......

Åja... Det var meget fornøjeligt, dengang. Vi startede svømning på dyrlægens anbefaling da Ramses var knap 4 mdr... Og billederne er taget en af de første gange. Han var bestemt ikke vildt begejstret. De første 10-12 gange måtte han beholde svømmevesten på. For han KUNNE ikke holde sig oppe. Jeg har haft bernere før, som aldrig fik lært at svømme. Så det ER altså ikke alle hunde, der kan svømme fra naturens side af. Men Ramses blev rigtig god til det. Og rigtig, rigtig glad for det i løbet af hans alt for korte liv... Svømmehallen var ikke særlig pænt vedligeholdt, men Vibeke, der havde den, var enormt sød og hjælpsom. Og vi havde næsten altid begge bassiner, -og Vibeke- for os selv. Hvis ikke han havde haft de to snore i halsbåndet også, så var han gået til bunds... TRODS svømmevesten... Vi andre blev mindst lige så våde som ham.. Svømmehallen lå ved Roskilde. Den er desværre nedlagt nu..

Hvordan er det gået hos dyrlægen? Har Luna det bedre?

Ja, jeg kommer osse til at tænke på sukkersyge. Som regel er det ældre hunde, der får det. Men det KAN forekomme hos yngre hunde også. Hvis han har tisset et sted hvor I ikke har opdaget det, så tissetåren er tørret ind, er den så klæbrig? Ved sukkersyge er der nemlig sukker i urinen. Og hvis han er meget slemt angrebet, så kan man lugte det på hans ånde, -den lugter lidt som overmoden frugt..... Min første hund havde sukkersyge.... I hvert fald: Dyrlæge! -----

Helledusseda, hun har lige fået hvalpe... Det er derfor hun ikke har så meget pels..

Har I ikke en entredør, I kan lukke? Så er det ikke lige så slemt, når der dumper post ind. Man risikerer jo at få det i nakken..... Eller I kan sætte en kasse op udenfor døren til posten. Og tape brevsprækken til.. Men det lyder som om det er gået bedre end man turde håbe på. Så skal han nok få det lært... Men, uha, det er næsten som at aflevere den førstefødte i vuggestuen eller i dagplejen for første gang.....

Nu er I da forhåbentlig kommet hjem igen..... Nåeh, de skulle ud og tisse...

--------------- -------------

I hvilken henseende? At vi bør vise vores hund 1 gang for at højne racestandarden, eller hvad mener du? LIGE NETOP!!! Hvis ikke vi får bedømt vores hund, så tæller den slet ikke i avlsmaterialet. Opdrætterne har brug for at vide, hvordan hvalpene i de forskellige kuld er faldet ud. Ellers kan de jo ikke vide, om hanhunden og tæven er gode avlsdyr. Og det er altså ikke nok at få et rosenrødt brev om hvor PRAGTFULD en hund er blevet... Der skal en lidt mere nøgtern bedømmelse til. Og jeg vil sige, at der i mit univers skal ret gode grunde til IKKE at få sin hund bedømt. Noget mere end at "min hund kan ikke lide det..." PJAT!!! Det er OS som ejere og opdragere, der er afgørende for, hvad vores hunde kan lide eller ikke lide. Hvis en hund er vant til andre hunde, -og hvis den synes at træning er sjovt, så vil den også synes, at det er sjovt at komme på en udstilling. VI skal bare huske, at det er OS som ejere af vores hunde, der bestemmer, hvad vi vil byde vores hund. Der skal SELVFØLGELIG ikke være noget med ophold i fremmede bure eller at hunden på anden måde skal være forladt............ Hvis den da ikke lige netop er VANT til det og synes det er ok. For det er OGSÅ et spørgsmål om opdragelse. Masser af brugshunde er vant til lange ventetider hver eneste dag. ---Men det er jo ikke nødvendigvis noget, man kan forvente af en lille selskabshund. --------

Det er jo altså sådan, at når man bor tilleje, så er der nogle husregler, som vedtages AF BEBOERNE. Blandt disse regler er også reglerne om husdyrhold. Og i masser af lejeboliger er det slet ikke tilladt at holde hund eller kat. Det er noget beboerne stemmer om på beboermøder. I vores bebyggelse har vi for længe siden vedtaget, at man må have TO dyr. To hunde eller to katte eller en af hver. De fleste andre steder må man kun have et dyr. Men så var det, at der opstod de problemer med kamphunde, som rigtig mange, --både hunde-ejere og ikke-hundeejere-- er bange for. Fordi de i flere tilfælde havde overfaldet små hunde. Det kunne MEGET NEMT være sket, at nogen havde forslået et forbud mod at have hunde i det hele taget. Eller et forbud mod at have TO hunde... Der ER jo allevegne mennesker, der helst vil være fri for hunde. Og når alle er i oprør over de aktuelle overfald, så KUNNE foreslaget være gået igennem.. ..Men i stedet har nogle kvikke hundeejere så foreslået regler om hvilke hunde, der må holdes. Og DET forslag gik igennem på et stort beboermøde i foråret. Så det er slet ikke så nyt, det der med forbud mod kamphunde. -------------- --------------------