Birgitta

Ninjamor, det glæder mig at der er NOGET, vi er enige om.. (nu vil jeg UNDLADE de mange citatvinduer, for DET bliver vist forforforvirrende..) Du vil "aldrig" slå en hund? Indtil i dag har jeg aldrig slået nogen af mine hunde. Men jeg ville godt kunne forestille mig en situation, hvor en aggressiv hund gik til angreb på mig eller på Silke, --eller på andre mennesker-- hvor jeg kunne finde på både at sparke og slå. At tilskrive en hund menneskelig forståelse, --det er jo modstridende i sig selv. Men jeg er ikke i tvivl om, at en hund kan have egenskaber, der ligner nogle tilsvarende egenskaber hos mennesker. Om der også er egenskaber hos mennesker, som hunde ikke har tilsvarende, det er svært at sige. Sandsynligvis. Hunde har jo egenskaber, som MENNESKER ikke har.. Med hensyn til hundens baggrund som ulv osv... -så får jeg da næsten ondt i hjertet når jeg møder voksne hunde, som lever hele deres liv i enden af en snor.. Og ALLIGEVEL er det det rigtige for mange hundehold... Ang. spisning. Det, at jeg spiste først af Silkes mad gjorde, at hun OVERHOVEDET begyndte at spise igen. Inden da havde hun dage, hvor hun slet ikke rørte mad. --Jeg var faktisk urolig for om hun skulle fejle noget. Ang. "samarbejdende flokdyr"... DET er mennesker jo også... Der er ikke SÅ stor forskel. Og det er jo nok årsagen til, at hunden har været et velkomment medlem af vores familie i mange århundreder. Men menneskesamfund er fulde af konflikter. Og det er menneske/hundesamfund altså også. Der er konflikter menneske/menneske, hund/menneske og altså også hund og hund imellem. For vi LEVER altså ikke som ulve i den fri natur. Det er ikke noget idealsamfund og der er INGEN -hverken hund eller menneske, der er perfekte. Hverken fysisk eller psykisk. --Mange mennesker ER vel egentlig temmelig utydelige og inkonsekvente. ej, altså jeg orker næsten ikke mere... Men det er som om hundeopdragelse er et sted, hvor børneopdragelse var for længe siden. Jeg synes, der er så klare paralleller omkring udviklingen af de to ting gennem århundreder. Hvor man langt tilbage betragtede børn som noget, der bare var, -indtil de var store nok til at gøre nytte. Så kunne de fungere som voksne, og hvis de ikke gjorde det, så blev de straffet, --som voksne. Senere gik man over til noget med "Ro-Renlighed-Regelmæssighed". Det var altafgørende, og VE den, der sagde andet!! SÅ var DET pludselig galt. Og der skulle være frihed og følelser. DET blev osse for meget. Så er det noget med selvudvikling og den enkeltes behov.. Og det er også galt. ---For uanset hvad man fokuserer på, så mister man fokus på noget andet. Fokuserer du på rammerne/grænserne, så mister du fokus på indholdet. Jeg tror også, det kan være galt at fokusere på slægtskabet med ulven. For hunden HAR levet i kooperation medmennesket igennem århundreder. Og både hund og menneske mister noget ved at fokusere på hundens ophav.

...Jeg tror bare ikke, at der ER nogen enkle regler, der kan løse problemerne. Jo flere regler man laver, jo mere arrige bliver folk, når reglerne IKKE bliver overholdt. Silke og jeg går i et område, der sikkert hundemæssigt meget ligner Amager Strandpark. Et lille område, hvor hundene godt må være løse, men under kontrol selvfølgelig. OG et rigtig dejligt stort naturområde, hvor hundene IKKE må gå løse. Men de gør det allesammen alligevel. Silke går også løs i området hver eneste dag. Og møder andre løse hunde i fred og fordragelighed. Så kan jeg jo ikke tillade mig at brokke mig, når jeg et par måneder senere går med højløbske Silke I SNOR. Og vi bliver mandsopdækket af højløbske hanhunde, ---som IKKE har tid til at slås med hinanden fordi Silke er SÅ dejlig. OG villig. Og jeg brokker mig altså heller ikke. Jeg bliver bare lidt træt i betrækket... For det sker jo hver eneste gang vi går tur, i 3-5 dage. Men når en hanhundeejer har rendt og ledt efter sin hanhund i lige så lang tid som jeg har stået og forsvaret Silkes dyd, SÅ er ejeren altså pisseærgerlig. Og det går da gudskelov tit ikke ud over den arme hanhund, -men over mig. ---Men jeg kender også godt situationerne, hvor man faktisk GERNE vil have, at ens løbske tæve skal møde en hanhund. For man kan faktisk ikke vide, om tæven er højløbsk eller ej, før man ser hvad hun tillader overfor en han. Så længe hun siger fra, så er hun ikke højløbsk. Men det kræver jo, at hun skal have en hanhund at "sige fra" overfor. Og i sidste ende: -Når tæven ikke mere tillader bestigning, så er løbetiden og faren for parring overstået. --Men der skal jo være omgang med hanhunde for at man kan se hvornår DET forekommer. Og det er jo heller ikke så enkelt at se, hvornår løbetiden STARTER. Nogle tæver kommer i løbetid hver halve år, andre kommer i løbetid en gang om året. Silke har haft 7-8 og 10½ måned imellem sine løbetider. --Og hvis tæven er meget renlig, så SER man måske ikke nogen bloddryp. Hanhundene ER de første, der opdager det. De ved det længe inden tæven begynder at dryppe. ---Næste gang tror jeg, jeg skal have en chihuahua, som jeg bare lige kan løfte op i favnen når hanhundene lugter lunten..... __________________________ _________________________

Som jeg siger, så handler det "regelsæt" IKKE!!! nødvendigvis om magt. Og jeg er lodret IMOD at man bevidstløst skal bruge "regelsæt" --uanset om de er lavet af hundelyttere, Hallgren eller en hønsegård. --Ligesom jeg er IMOD skråsikre meninger om at dette og hint er "det eneste rigtige". -I enhver sammenhæng!

Det er jo enhver hanhundeejers mareridt men jeg har heldigvis kun oplevet at Thailo er smuttet fra mig en enkelt gang, udelukkende på fært af en løbsk tæve og det var i en hundeskov. Han var væk i en halv time før vi fandt hinanden igen og jeg kunne høre på hans gøen at han var lettere fortvivlet. Men han er løbet tilbage efter tæver mange gange, når de er gået, hvis han har nået at snuse dem i enden. Råbt efter ham... nej. Det virker jo alligevel ikke. Du fik en hund kørt over ikk?. JA!! Og det var netop fordi en hensynsfuld tæveejer valgte at lufte sin løbske tæve på den anden side af en nærliggende vej. Vi har ellers et temmelig stort område her, hvor hundene møder hinanden i løs figur. Og jeg synes ikke det er SÅ svært igen. Hvis jeg har en hanhund, så tager jeg ham i snor hvis jeg ser en tæve i snor. Hvis Silke er i løbetid, så kommer hun i snor så snart jeg ser en hanhund. På LANG afstand. SNOREN er tegnet på at Silke er i løb. Nå, men Ramses, som jeg havde før, han var kun knapt et år, og han var lige begyndt at finde ud af, at damer nogle gange var rigtig spændende. En af hans veninder, Mille, -golden, mødte vil nok ca. hver anden dag. Så en dag var hun væk. Og før jeg anede noget havde han snuden i jorden og løb de flere hundrede meter i eftermiddagsskumringen hen til den befærdede vej. Og tværs over. Da jeg nåede frem, -få sekunder senere, holdt der en bil i vejkanten. Den havde ramt Ramses, men han var rendt videre. Og var væk. Jeg ledte og ledte på den anden side af vejen inden jeg måtte opgive og gå hjem. På vej hjem kom jeg forbi en indhegnet byggeplads. Og derinde bag hegnet lå han..... Nå, men han var sluppet MEGET heldigt, -for han havde bare fået en kæmpe blodansamling på det ene lår. Der var ikke noget brækket. Men jeg går altså IKKE over en vej med min tæve i løbetid!!!!!!! ---Finder lige et billede af ham...

Jeg tror, jeg har spurgt tidligere: Mener du det? Jo reglerne ER gammeldags, på den måde at de kom frem efter studier af indepærrede dyr for mange år siden. Først og fremmest høns, hvor man så en markant hakkeorden i lige linie nedad. Så iagttog man ulve i små indhegnede områder, frustrerede dyr som var sammenbragt fra forskellige flokke, og så aggressivitet som en "herskeform" og de regler nogle stadig hylder som at hunden skal spise sidst, ikke må være i niveau med ejer, ej være i møblerne og alt det der. Efterfølgende har ulveforskere samlet en masse materiale som viser, at ulve i vild tilstand ikke har disse regler. De lever mest i harmoni og fredelighed. Alt andet ville være uhensigtsmæssigt ift. overlevelsen. Hunde har dem heller ikke, hvorfor skal vi så? Etologerne/kynologerne som stadig følger med er ikke uenige om at disse regler ER gammeldags og totalt misforståede. Så der er viden bag holdningen ...jeg prøver igen... (jeg har nogle problemer med at compusen laver indslaget i udu... Men : JA! det mener jeg: Noget er ikke altid "rigtig" eller "forkert". Og når jeg hører ordet "gammeldags" i forbindelse til hundeopdragelse, så får jeg associationer om tæsk og snuder tværet ned i afføringen og sådan noget. Jeg har selv haft stor glæde af at følge de ret enkle regler med at spise først, -også af Silkes mad- og gå først ud af døren. IKKE for at "kue" Silke, men tværtimod! Hun havde brug for at vide at jeg var parat til at være lederen, for HUN ville i hvert fald nødig have den rolle. Hunde er forskellige. Og mennesker er forskellige. Og de enkelte situationer er forskellige. Det er lige som om at mange mennesker i dag er så bange for konflikter, at man laver en masse teorier kun for at undgå dem. Det gælder både mht. hundeopdragelse, børneopdragelse og i andre forhold. Men rigtig mange børn OG hunde har BRUG for regler og grænser. Og hvor der er regler og grænser ER der også konflikter. Vi kan IKKE lægge ansvaret for opdragelsen over på en eller ti bøger. Vi er nødt til at tage del og ansvar selv. Også selv om der kan opstå en konflikt. Og også selv om vi risikerer at tage fejl. Bøger kan også tage fejl. Men bøger har ikke et ansvar. Det, vi kan gøre her på nettet, det er at fortælle om vores egne erfaringer, og hvad vi har læst og hvad vi tror og mener, -til hundeejere, der spørger om råd til problemer. Men det er SPØRGEREN der må tage de endelige beslutninger om, hvad der er det bedste i lige netop den pågældende situation. Det er IKKE op til OS at vurdere det, -især da vi jo slet ikke kender hunden. Heller ikke mennesket. Og sådan set heller ikke rigtig situationen... Jeg VED, at de enkle lederregler fungerede for os. Så er jeg egentlig ligeglad med, om de er opfundet af en hønsegård eller i en frustreret ulveflok. Men det betyder IKKE, at det nødvendigvis er godt for ALLE ALTID. Vi bruger jo heller ikke reglerne mere. Silke er voksen nu og hun er helt klar over sin egen meget vigtige rolle i vores lille flok. Jeg tror egentlig, det er DET der kan gøre forskellen for en hund: Om den føler den er god til sin rolle. Masser af masser af hunde HAR slet ikke nogen ide om, hvad deres rolle er.

Næ... Reglerne er ikke specielt gammeldags. Der er bare forskellige meninger indenfor fagkredse om, hvad der er "rigtigt" og "forkert". Selv undgår jeg helst at sværge til ÉN bestemt form for opdragelse. Ligesom med børn så skal opdragelsen tilpasses det enkelte individ. Synes jeg altså. .....Jeg tror ikke, at noget altid er rigtigt eller forkert.

En nuffe i fæld.. New Foundlænder. __________________________ ____________________

Næ, jeg bor i Københavns omegn. Og jeg kender ikke noget sted uden hunde, hvor man kan lufte sin løbske tæve uden at genere nogen hanhunde. Der er nu engang hunde allevegne. Så jeg kan vælge mellem at genere ejerne til de hunde, jeg kender ---eller ejerne til de hunde jeg IKKE kender, ved at gå et fremmed sted. Og jeg kan jo ikke komme nogen steder hen uden at krydse en vej. Er der virkelig ikke andre hanhundeejere end mig selv, der har prøvet at galpe efter en fuldstændig døv hanhund, der bare tonser af sted, ud i trafikken med snuden i asfalthøjde? ___________________________________________

Hvad hvis nu nogle snegle har lavet slim på græsset, som ikke har været klippet siden sensommeren, kan man så ikke forestille sig at der kan overleve noget skidt der, i gammelt snegleslim? Ej altså... det er nok ret usandsynligt... Vi har jo haft oceaner af regn og også dage med frost.. Personlig tror jeg ikke engang rigtig på den der med at snegleslim er smittespreder. Folk tænker bare ikke på, at snegle kan være millimeterstore grå klatter, som gemmer sig i nedfaldsfrugt og på græs. Så de tror ikke rigtig på, at deres hund kan have spist snegle. Hvis man aflyser hundetræf fordi græsset er langt og befængt med snegleslim, så kunne man jo bare klippe plænen.. ----------------------- ----------------

Jeg er ikke den, der bebrejder hanhunden eller ejeren noget. Næ... Det er hanhundeejeren, der travlt med bebrejdelserne! Hvis bare alle hundeejerne ville tage det som en naturlig ting, ---og holde op med at bebrejde hinanden, så ville hundestederne være et meget bedre sted at være. ---Og hvis man absolut ikke kan holde besværet ud, så kan man jo altid denaturalisere sin hund, uanset om man er hanhunde- eller tæveejer. _______________________

nårh, men der er jo JULEBAGNINGEN... Der vader jeg rundt oveni en masse Silke, der er der som en mis, hvis der falder en vaniljekrans på gulvet. Og så er der den lille stofnisse med magneter i støvler og vanter. Den "boede" egentlig på min mors køleskabsdør. Men da hun døde for 2½ år siden så tog jeg hendes julepynt til mig. Og da nissen blev sat på min fryser den efterfølgende jul, så må den have sagt Silke et eller andet. Hun havde i hvert fald lige så forsigtigt pillet den ned og kom ind i stuen til mig med den..... --Der faldt en tåre mere... Så satte vi den sammen lidt højere op på døren. Men Silke kikker stadig lidt langt efter den, når jeg sætter den op. ...................... ....................

Ja, jeg mangler osse en "både og" mulighed. For hvis man går i en hundeskov hver eneste dag -f.eks. fordi man bor lige op af den, --og man kun kan komme til andre områder ved at krydse befærdede veje, --så synes jeg det er rigtigst og forsvarligst at gå med sin tæve i skoven også når hun er højløbsk. Hanhundene ved jo alligevel, når en veninde er i løbetid. Det opdager de længe før ejeren gør. Og hvis man går over en befærdet vej med sin tæve i løbetid, så risikerer hanhundene en "dødsdom" for at tænke med det femte ben.. Jeg har prøvet at have en ung hanhund, der blev kørt ned fordi han pludselig fik snude på veninden, --der blev luftet på den anden side af en myldretravl vej, -netop for at undgå vennerne. OG jeg har prøvet at blive fysisk og verbalt overfaldet af hanhundeejere fordi jeg gik tur med min højløbske Silke i det område, hvor vi går hver eneste dag. Jeg kan IKKE lufte min hund i haven i de få DAGE, hun er højløbsk. Det er jo heller ikke i min interesse, at hun skal blive overfaldet af begejstrede hanhunde, så selvfølgelig går jeg så vidt muligt tur udenfor de mest befærdede tider.. Men det resulterer jo bare tit i, at det er ANDRE hanhunde vi møder. Jeg synes altså, at når der ikke er LOV om at hanhunde og tæver skal være neutraliliserede, så må vi acceptere, at de fleste hunde er kønslig intakte. Og at der derfor VIL være konflikter mellem ejerne i de perioder, hvor tæverne er i løbetid. jeg gider ikke at gå ind i, om den ene eller den anden part bør gøre det ene eller det andet. For det kan ikke bruges til ret meget. Alle gør alligevel hvad DE hver især synes er rigtigst, ---eller hvad der passer dem bedst. Og det er altså ikke tre UGER, det drejer sig om. Hvis man omgås det andet køn gennem hele løbetiden, så opdager man, at det faktisk tit kun er 3-5 DAGE, der er problemer. Resten af tiden afviser tæven klart og tydeligt. Og det bliver altså respekteret af en hanhund..... Vel og mærke, hvis han er vant til at omgås tæver i løbetid. Og hvis han IKKE respekterer det, så ER der vel TO ejere til at hjælpe med at stoppe ham, ikke? Eller hvad? De største problemer, jeg har haft med Silkes løbetid har været, hvor jeg har luftet hende helt ude i kanten af det skovområde, hvor vi plejer at gå. Netop for at imødekomme hanhundeejernes ønsker. Men en stor hanhund var jo helt klar over, at vi var der. DET er et problem. For når hanhunden først er stukket af fra sin ejer (fred være med den), så ANER ejeren jo ikke hvor den er. Og der kan gå RIGTIG lang tid hvor jeg alene må løse problemet med to meget villige hunde.. Og når ejeren så endelig dukker op, så er han/hun stik-rasende på mig fordi hunden var stukket af. Til min store begejstring har Silke ikke engang været forment adgang til træning i de uger, hun har været i løbetid. Kun lige den ene gang, hvor hun var højløbsk.

...Det må være kennelhosten, der er årsag til aflysningen... Hjerte/lungeorm smitter ikke direkte mellem hundene. Der er brug for en mellemvært, nemlig snegle. Og dem er der ikke mange af på denne årstid.

..Den ser ikke så stor ud, så jeg siger også Shiba.

...Og de dufter.......... Synd, man ikke kan sende duft over nettet......... endnu.. ...Vi må altså bruge nogle flere julesmilyer ---i ALLE indlæg..

så må vi ha' lidt julebag: ---klasse-julehjerter til en dreng med fødselsdag i næste uge.. Eller hvad med vaniljekranse....

Hallo, hallo... Jeg synes lige, at I skal se her: http://www.olivers.dk/ESInfotext.aspx Olivers petfood støtter græske gadehunde med 10.000 kr. 2 gange årligt. Og det samme giver de til polske og spanske gadehunde. Og vi kan allesammen være med til at give gadehundene lidt godt i julemåneden. For Olivers siger, at hvis man donerer et af deres produkter til et af de tre steder, så lægger Olivers det samme produkt oveni. -Altså, hvis man vil give gadehundene en pose hundemad, så betaler man for én og Olivers sender TO afsted til den pris. Der er mange forskellige slags guffer man også kan donere.

...Gætter på amerikansk bulldog eller.... nåeh nej.., man må ikke gætte på flere...

Hvor er det bare herligt, at vi mennesker har udviklet os så meget i det sidste halve århundrede, -fra at en hund var en brugsting, som man kunne mishandle efter behov, uden at der var nogen der løftede et øjenbryn. Og til i dag, hvor hunden er vores ven og et familiemedlem. Og en hvalp er en baby der først og fremmest skal have dækket sine behov og derudover skal vejledes i at være en del af familien. Jeg har selv bevæget mig en del i de næsten 40 år, jeg har været ansvarlig for mine hunde, -altså som voksen. Jeg har haft hvalp, som gudhjælpemig måtte sove alene om natten uanset om den hylede og pev. Har haft en hund, som jeg hev ud af stuen med arbejdshandsker på, fordi den nappede efter mig. Hunde, der nærmest har fået rusket hovederne af for at få dem til at "gå ordentligt". Hunde, der er blevet indfanget og SKÆLDT ud når de som unge ikke kom når jeg kaldte. Med tiden og med fremsynede trænere er der kommet mere nænsomhed og hundepædagogik ind i billedet. Men det er først med Silke, jeg kan sige, at hun har ALDRIG haft et kædehalsbånd på. Hun er ALDRIG blevet skældt ud under træning. Hun er ALDRIG blevet irettesat med et skarpt NEJ eller FØJ under træningen. Og hun er den mest læreivrige hund, jeg nogensinde har haft. I dag siger jeg nærmest "undskyld" til hende når jeg er nødt til at give hende halsbånd på. Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er helt unødvendigt, -og det må være ubehageligt at gå med. Gad vide, om man ikke en dag vil anse ethvert halsbånd som unødig tvang og barbari.. Masser af hunde går meget pænere UDEN halsbånd og snor. Da jeg var barn var det også tilladt at banke ungerne i skolen med spanskrør eller med en trælineal.. Man bruger jo ikke de hårde midler fordi man er ond. Men fordi man ikke ved bedre. Og vi ved vel stadig ikke alt..

Ja, vi mangler lige at få at vide hvad det er for en hund. Det gøt en væsentlig forskel om det er en chihuahua eller en labrador.. Jeg gætter på, at det nærmest er det sidste, --eller i den størrelse. Silke væltede også børnehavebørn da hun var i den alder......... Øhø... Det var ikke så godt.. Og da pædagogerne havde fået rejst de skrigende kegler op igen, så kom Silkes SØSTER og gav dem en tur mere... Da havde jeg fået fat i Silke... Jeg tror også bare det er ungdommelig uerfarenhed der får hvalpen til det. Afled hvalpen og find nogle måder hvor hvalp og barn KAN være sammen.. Din datter kunne f.eks. drysse tørfoder ud i græsset (mens du står lige ved hende) -og derefter kunne hun kikke på, hvor dygtig hvalpen er til at finde foderet igen. Det kan der gå GOD tid med.. Nå, men jeg ser lige, at det jo næsten ordret er hvad Ninjamor har foreslået... Hvad har hun ikke skrevet... bob,bob... Jo, husk lige, at selv om hvalpen nu er knap 5 mdr. og MEGET større end da I fik den... så er den stadig en baby. Der skal tålmodighed og vejledning til når den gør noget den ikke må. Og afledning hvis den endnu ikke forstår at den ikke må. Lidt ligesom med små børn..

Jeg tror nok, at man må have flere billeder med, -af forskellige hunde.. I første indlæg står der: Men det kan da være, at jeg tager fejl... Det får vi se i december, -om jeg får begge billeder med til afstemningen..

HiHiHi... Jeg synes, det er synd for MIG, når jeg har været nødt til at vaske Silke i en af KW's fine shampoo'er.. For Silke har en helt anden ide om hvad "parfume" er. Så hun forsvinder diskret ind i den nærmeste skovtykning og dukker op med den ypperligste kage af rævelort smurt ud over nakke og hagesmæk.. ---Og så er det hjem og skylle en ekstra gang, --eller en tur i søen.. Næ... Nu har jeg fundet en hvalpeshampo uden parfume. Og den accepterer hun vistnok nogenlunde.. Vi har kun brugt den en enkelt gang endnu..

Ulead Photo Impact 10 --Photo Impact fulgte med mit første digitalkamera for 10 år siden. Da jeg skiftede computer i 2004 kunne jeg ikke bruge det gamle program mere. Så jeg købte et nyt, -fuld pris, -jeg tror det kostede 8-9oo kr dengang. Men det har jeg ikke fortrudt. Det er en stor fordel, at man kender programmet rigtig godt. Der er sikkert andre programmer der er lige så gode. Det vigtigste er at lære programmet grundigt at kende.

Det kunne lyde som om han i den grad er frustreret over at han ikke har noget indhold i livet. Så vil det måske hjælpe at starte på et eller andet kursus hvor han/I lærer noget meningsfyldt sammen. Jeg ville selv ikke vove at have en rottweiler ude at træne med den. Det KAN også være en tæve i nærheden, der er i løbetid. Når han er omkring 2 år, så har han lige alderen til at det for alvor går op for ham, hvor spændende piger er. Hvad med at stikke af, -strejfe? Har han mulighed for at løbe hjemmefra? Som regel når min hund piver, så er det fordi hun vil fortælle mig et eller andet. Det er sjældent, hun piver, -men hun gjorde det faktisk i går sidst på eftermiddagen. Vi havde lige været ude og gå en time før, og jeg havde tænkt mig at se TV-avis. -Men hun var urolig og rastløs. Så snart jeg rejste mig for at lave aftensmad så hoppede hun glædestrålende rundt, -men da jeg gik ud i køkkenet så hun trist ud og småpev igen. Så gik jeg ud i entreen. Og så pev og jamrede hun og hoppede rundt. Så selvfølgelig gik vi en lille ekstra tur. Og det viste sig da også at hun skulle af med en mægtig portion.. Resten af aftenen var hun helt stille og rolig. -----Det kan være en rigtig god ide at prøve på at forstå hvad det er hunden prøver på at fortælle. Netop det med at "læse" sin hund kan man lære en masse om ved at gå på skole med den. En tur på 10-15 minutter "næsten uanset vejr", det er altså alt for lidt for en 2 årig han-rottweiler. Min. en halv time om morgenen og en time om eftermiddagen ville være mere passende. --Silke får et tur på en time om morgenen og 1 time om eftermiddagen, og en lillebitte tur på 10-15 minutter inden sengetid. Det er på denneher årstid. I AL slags vejr! Men da hun var 2 år fik hun mindst det dobbelte....

Næ, Silke kan ikke lide dentasticks eller lignende produkter beregnet til at rense tænderne med... Men hun ÆÆÆlsker at få børstet tænder.....