Birgitta

Hey! Har I været hos dyrlægen i dag?

Du må have en "plan B"! Hvis du ikke er hjemme i flere dage, så må du overveje om der ikke er nogen, der kan hjælpe din mor med at passe hunden... Eller hvis hun har det dårligt i en periode, hvor du skal til din far, så kan den kennel, du arbejder i, måske passe hunden? Hvad er det forresten for en kennel? Hvilken race har de? ---Jeg tænker nemlig osse, at de racer du nævner, kan have nogle sygdomme.. Og så er det altså bedst hvis man kender kennelen godt, så man ved at de gør deres bedste dels for at lave raske hvalpe, og dels for at hjælpe dig til lige den rigtige hvalp. At de gør lidt positiv forskel på dig og de andre hvalpekøbere. For alle hvalpe i et kuld skal jo sælges. Og du skulle ikke ret gerne ende med den ringeste, bare fordi du er ung og uerfaren... hvad racen angår... Jeg går ud fra, at der står i huslejekontrakten at I gerne må holde hund? Det er altså vigtigt at undersøge. Jeg går ud fra, at det er dig, der undersøger den slags, ligesom det også er dig, der må finde den hund I måske skal have... .....Depression og hund er en god ting. For den depressive. Ikke for hunden.. Den kan lære at tackle det, men det vil aldrig blive nogen fordel for den. Så du skal hele tiden have fokus på, at selv om din mor vil få glæde af hunden, så er den DIT ansvar og det er dig, der skal løse problemerne, --helst med hjælp fra andre. Og det er dig, der skal sørge for at din hund trives og har det godt. Din mor kan ikke gøre for at hun er syg. Men hun ER syg, og du kan altså ikke regne med hendes hjælp. Det er træls..... Men hvis du boede alene i en ungdomsbolig, så ville du også være nødt til at tilrettelægge hele dit liv efter din hund.

Jeg synes ikke at det rigtig ligner sådan en chalazion... Sådan en sidder mere nede på kanten af øjenranden og rører selve øjet... Den Tresure har, ser ud til at sidde udenpå øjenlåget, lige over øjenvipperne. Det kan være et myggestik eller et stik fra noget ukrudt, brændenælde eller sådan noet.. Det ser ret fredsommeligt ud.. Men det er selvfølgelig svært at se ud fra et billede. Der kan jo være noget på indersiden af låget, som ikke kan ses på billedet. Fortæl hvad dyrlægen siger i morgen..

Silke spiser altså både mirabeller og æbler med sten og det hele. Stenene er kun giftige hvis de går i stykker og de meget små kerner kommer ud. De indeholder ikke lige så meget blåsyre som bittermandlerne. Det der blåsyre findes stort set i alle slags kerner, i ganske små mængder. Hvis det var giftigt, så ville der være adskillige hunde her omkring, der var blevet syge og/eller var døde. For der ligger rigtig mange lorte der næsten udelukkende består af mirabel-sten, der liige er gnedet ind i lidt lort.. Hunde her omkring BLIVER syge og dør. Men det er så af hjerteorm, flåtsygdomme eller giardia. Hvad med hjorte og harer? De æder sig runde og tykke i nedfaldsfrugt i øjeblikket.. Blåsyre er da ose giftigt for dem:shock: Giftlinien om giftige planter: http://www.bispebjerghospital.dk/giftlinjen/forside/alt-om-gift/planter-og-svampe/P-listen.htm

Sonja, så længe Lizi ikke står med sin lejlighed uden hundetilladelse som eneste mulighed for skilsmisse, -eller hun endnu ikke har en hund, der mistrives i en lejlighed med hundetilladelse, så er der da ingen umiddelbar grund til at skille sig af med hunden. ---Når man går og overvejer så vigtigt et skridt som en skilsmisse, så kan man godt se FOR pessimistisk på fremtiden. Men når først skridtet er taget og skilsmissen er en realitet, ja, så ER der ting, der er besværligere... Men endnu flere ting der er SÅ meget nemmere.. En anden sag er, at hunden vel er begge parters. Hun kan ikke tage skridt til at skille sig af med hunden uden først at tale med manden om det... Hvis hun først er flyttet med hunden, så er det hendes beslutning. Ikke før. Det er lettere for en hund at acceptere forandringer hvis den selv oplever mistrivsel end hvis der bare måske er mistrivsel i vente. Jeg ville aldrig selv skille mig af med en hund fordi den måske-måske ikke vil kunne trives med de nye forhold efter en skilsmisse eller lignende store forandringer. Det kan da også være, at hunden stortrives, fordi den slipper for de spændinger, der tit er i familien før en skilsmisse.

Du må såmænd gerne være "flov????" over mig??? Selv om det er lidt komisk. :stupid: For mig er integritet vigtigst. Ikke sådan noget "flovskab" eller tagen parti for eller imod nogen:roll:. Jeg er selvfølgelig helt klart "bedrevidende" når det drejer sig om at vide og udtrykke hvad JEG mener i hver enkelt debat. Jeg går nemlig ikke efter at tækkes nogen, eller være enig med nogen --Derfor kan det da godt være, at vi er enige i en anden debat. Det sker jo også. Også en del af integriteten. Det er ikke personen, det gælder, men meningerne og debatten det drejer sig om. Og jeg synes at forskellige meninger er velkomne i enhver debat. ---Jeg synes at det er tåbeligt at gå efter en person i stedet for at holde sig til debatten. Det afleder debattens oprindelige emne. Men hvis folk går efter MIG, så holder jeg mig da ikke tilbage for at give svar på tiltale!

Det er nemmere for ejeren at der er have, men ikke bedre for hunden. Især ikke i en travl hverdag. Men det er da godt, at du kan læse bag linierne af det skrevne. Lizi skriver: :hmm:Det er IKKE meget sværere at finde en lejlighed med hundetilladelse end at finde en med hundeforbud. Og Lizi virker ikke til at have forrygende travlt med den skilsmisse. Hun skal bare handle. Og begynde at søge lejlighed. Når hun skriver her på HF, så er det ikke en udspørgen af TO om hvad familien vil lave med deres nye hund. Dertil er Lizi slet ikke nået til endnu. Som hun selv skriver. Hun "tænker nærmest højt" over sine overvejelser.. Jeg håber at hun finder en lejlighed med have. Og at hun finder ud af, at en voksen veltilpas hund sagtens kan være alene hjemme i 10-12 timer, hvis den bare også får dækket sine behov for tryghed og stimulation og aktiviteter. Daglig og noget ekstra når ejer har fridage. Man skal bare være indstillet på, at hunden er involveret i ALT i fritiden. Både ude og hjemme. Selvfølgelig kan Lizli selv tage sig af hund og arbejde. Også uden en mand til at "hjælpe" sig. Masser af kvinder har været i den situation. Og masser af kvinder har klaret det!

Det er da DIG der "pladrer"! Jeg er ikke her for at tækkes hverken dig eller familien der har mistet deres hund, eller nogen som helst andre! Jeg er her for at sige min mening -med integritet! Hvis du tror at din nedgørende bemærkning er en berigelse for en fri debat, så vil jeg mene, at DET er noget pladder!!

Øh? En hund er da temmelig ligeglad med klokken? En voksen hund, der har valget mellem sin nuværende familie men med andre arbejdstider, --eller en ny familie, som hunden hverken forstår eller kender, den vil da vælge sin nuværende ejer. I en ny familie ville man forvente at hunden tilpasser sig sit nye liv, ----samtidig med at den er ramt af sorg over at have mistet hele sin tidligere familie. ---Og "parre" en sorgramt hund med en sorgramt familie, er et rigtig dårligt mix. Hunden holder jo ikke op med at sørge bare fordi den nye familie har brug for en sjov og glad hund, der kan være en trøst for dem. Og det kræver overskud at opmuntre og hjælpe en hund gennem dens sorg. Et følelsesmæssigt overskud som ikke er til stede når en familie lige og uventet har mistet deres hund.

jeg bor i lejlighed, som tusindvis af andre hundeejere. Og jeg forstår egentlig slet ikke dit spørgsmål.. Hvofor skulle en hun trives dårligere i en lejlighed end i et hus?? tværtimod! Når man bor i lejlighed uden have, eller med lille have, så kommer hunden ud og gå tur 3 gange daglig. Uanset vejr og vind. Og uanset om man synes man har tid. Det er sundt for sjælen! Jeg blev selv skilt for mange år siden og flyttede med barn og hund. Ikke et eneste øjeblik overvejede jeg at skille mig af med hunden, -eller barnet, for den sags skyld. Nu er jeg folkepensionist, og jeg er lykkelig for, at jeg allerede dengang var nødt til at tage hensyn til min hund da jeg flyttede. For nu bor jeg i lejlighed med lille have og masser af grønne områder lige udenfor. Og jeg kan og vil have hund næsten til den dag, jeg dør. Lizi.. Det er nu, du skal se dig i spejlet: er du hundemenneske, eller var anskaffelsen af den hund for 2 år siden en fejl? Hvis hun var en fejl, så skal hun måske bo hos din mand? Min ex og jeg havde en deleordning. Vi var næsten bedre til at samarbejde om vores hund end om vores børn. Min skilsmissehund er for længst død. Men jeg har stadig hund, og også når hun dør, vil jeg finde en ny... Nu har jeg jo både bolig og tid.. Og mit helbred må jeg bare passe på!! Man kan altid finde undskyldninger for ikke at have hund.. Men man kan også altid finde løsninger hvis man ønsker det. Det er et spørgsmål om at prioritere..

http://www.sporpaatoppen.dk/

I får aldrig Buster igen. I vil jo bare komme til at sammenligne en ny voksen hund med Buster... Og I vil se alle den nye hunds fejl. ---Og man husker ikke ret godt sin Himmelhunds fejl... En hvalp bliver man forelsket i......... Og det er jo, hvad man har brug for.. En ny hvalp, der kan fylde hullet i jeres hjerter... En ny hvalp, der gør KRAV på jeres kærlighed.. Og som vil elske jer betingelsesløst til gengæld..

Der er lige nu 27 labrador-kuld -født mellem d. 15-3 og d. 24-7 i Danmark... Så hvad er problemet? Labben er da netop en race, man ikke behøver at lede længe efter... ---prøver lige at give et link: https://www.hundeweb.dk/dkk/public/openIndex?ARTICLE_ID=60

Hun kunne mærke at han ikke kan fordrage hunde. Når han ikke kan lide hunde, så er det meget provokerende at gå tæt forbi hende. Selvfølgelig bliver hun usikker. Der er grunde til, at mange mennesker slet ikke lader deres hunde omgås de der underlige mennesker, der ikke kan lide hunde.....

Okay, tak Therese... Den havde jeg også mistanke om. Men når Martin så efterlyser folk fra Køges omegn, der køber ind på gården så troede jeg at det var fordi gården lå i nærheden af Køge.. Og Allegården ligger jo på Fyn, vistnok.. Så er det nok snarere noget med fælles indkøb for at undgå at betale ekstra for forsendelse..

HEDDER den alaigigaardenskyllinge.dk, Buddha? For den kan jeg ikke finde... :hmm:

alaigigaardenskyllinge.dk ???:hmm: Den kan jeg ikke finde. Jeg kan finde en, der hedder Allégårdens kyllinger.... Men den ligger vist på Fyn ... Kan du ikke give et link? Eller er det noget med allergigården?

Jeg steger en pande koteletter en gang imellem. Og så skærer jeg dem i halve og fryser dem ned. Så kan jeg snuppe en halv kotelet hver dag og skære den i tynde skiver. Jeg har små lommevenlige plasticæsker fra Netto til at have koteletbidderne i. Silke tåler kun gris. Ikke andet kød. Men hvis din hund ikke er sart, så kan man jo gøre det samme med middagsrester som stege, kylling, fisk.. Silke var især vild med cuvette dengang hun ikke havde allergi.

Nåh... Jeg ser lige, at det ikke er nogen lille hund... Men hvis din mor kan have ham i dagpleje, så er det da stadig den bedste løsning..

Tjah.. sådanne aftaler, som man er dybt afhængig af, skal man helst have skriftligt. Det kunne jo være sagt halvt for sjov, eller være lovet af nogen, der ikke havde myndighed til at give tilladelsen. ...Men det er jo en lille charmerende hund, så der vil sikkert ikke være de store problemer med at finde ham et nyt hjem? Jeg kan bare ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt? Hvis han kan være hos din mor om dagen og hos din mors veninde om aftenen, så er det da en rigtig fin løsning? Den lille hund kan sagtens vænne sig til, at sådan er livet bare.. Og så kan han sprede glæde i TO hjem.. :blink: Hvor længe har din mors veninde haft hunden? Og hvor gammel er han? Jeg vil tro, at han efterhånden kan lære at være lidt alene når han føler sig godt tilpas og tryg begge steder.

Klogt at lade forsikringen ordne det. Jeg er meget spændt på hvad de siger. For det samme kunne sagtens ske her. Som regel ved jeg ikke, hvor de katte hører til, der hopper ind i vores have. Men Silke ville helt sikkert knække nakken på dem hvis hun fik chancen. Jeg håber ikke at det sker. Men Silke ER kommet ind med blødende striber hen over snuden.. ---Og ifølge husregelementet må kattene OG hundene ikke gå løs her. Haverne kan nemt kattesikres og SKAL kattesikres når man har kat. Men der er bare ikke nogen, der holder øje med det...

Det er selvfølgelig forfærdeligt, hvad der er sket. Men DU kan da under ingen omstændigheder komme til at dække omkostningerne ved amputationen. ER benet blevet amputeret? Så burde der da være et tal på udgifterne ved operationen. Dyrlægen oplyser da om pris inden h*n går i gang. Var det mit dyr, --hund eller kat--, der var kommet så alvorligt til skade så benet måtte amputeres, så ville hunden/katten blive aflivet. Og en kat er da endnu mere handicappet end en hund, hvis den får fjernet et ben.. Men det er jo ejers valg og det må respekteres. Ejer må så selv betale sin del, efter hvad forsikringsselskabet når frem til. Det er rigtig fint, at det ikke er DIG, Ulla, der skal beslutte om du vil dække udgifterne til operationen. Det er nogle helt uvildige forsikringsfolk, der skal vurdere hvor meget din forsikring skal betale. Og hvor meget katteejer selv skal betale. Når du betaler til din forsikring hvert år, så er det jo netop for ikke selv at stå med sådan en regning. Og forsikringsselskabet har ret sandsynligt stået i samme situation før. Det er jo ikke kun din og min hund, der helst vil pelse enhver kat som om den var en gammel tennisbold... Hvis vi alle gik med snor og mundkurv og 2 meter højt hegn med pigge om haven, så ville vi slet ikke have brug for nogen forsikring. Men det er der jo ikke så mange af os der gør... -----Jeg har altså slået søm foroven i mit 180 meter høje plankeværk. Nabokatten brugte mine latyrus som rebstige for at komme over plankeværket. Hvis der er retfærdighed til i verden, så meddeler forsikringsselskabet til katteejeren at forsikringen betaler en vis del af regningen. Denne gang. Men at de ikke betaler hvis det sker igen. Og at de anbefaler at kattene får en udbrudsikker indhegning at være i.

Fuglelopper bider hvor de kan komme til. Der må ikke være alt for meget hår. Øjenomgivelser og snude må være ideelt. Da jeg selv blev bidt, sad jeg og hyggede mig ved min drejeskive under et halvtag ude i haven. Jeg vidste godt, at en solsort havde bygget rede på hylden lige foran mig. Det var jo bare hyggeligt. Hun passede sit, og jeg passede mit. Men en dag var fugleungerne taget hjemmefra. Og det var derefter, jeg simpelthen ikke kunne sidde i ro, på grund af kløe og knopper. Da jeg opdagede at uværket kom fra reden, så smed jeg den selvfølgelig væk og gjorde grundig rent.. Og så var der ikke flere problemer...... Jeg fik knopper, der lignede myggestik oven i hovedet, og mindre knopper på de bare arme og ben, men der mærkede jeg det jo med det samme, når jeg blev bidt, så der blev de hurtigt verfet af.. Når naboerne får skiftet tag så kan håndværkerne godt forstyrre en masse, -forhåbentlig tomme- fuglereder. Og når vinden blæser lige derovrefra kan krybet nemt blive blæst over til jer. Prøv at sætte dig ud på terrassen med Shandie en times tid... Måske bliver du så selv invaderet af de små terrorister... De er jo ikke mindre end at man godt kan se dem.. Det skal nok være morgen eller aften.

WHAT?!! Hvad med at læse tråden inden du skriver noet?

Hvilken farve har hun? Jeg har nemlig mødt flere brune lab-tæver, der gjorde noget lignende.. Hende, jeg har set mest til, er aldrig holdt op med det. Men hun er blevet mere forsigtig. I dag er det nærmest som et kærtegn:lun:. Men nu må hun også være omkring 10 år... Ejeren siger, at hun aldrig gør det hjemme mere... Men når hun ser mig, så kommer hun stormende... Og så kan jeg lige så godt række hende hånden så hun kan nappe lidt i den... ---Det gør mest ondt, hvis man rykker hånden til sig. Hvis man holder den i ro og evt siger av,av, så er det til at holde ud.