Birgitta

Det allerbedste er jo, at undersøge træningssteder allerede inden man får hvalpen hjem. Kikke på holdene der tilbydes sæsonen før man selv får brug for træning. Og derudfra vælge det sted, der passer bedst til éns eget temperament. Men i praksis er det tæt på umuligt. Mange ved ikke i så god tid, hvornår de får brug for træning. Men man kan jo altid tage ud og kikke en gang eller to inden man møder op med hvalp.. Og ALDRIG lade det være op til en fremmed træner hvad éns hvalp skal kunne acceptere.

Du må se at komme i Maxizoo i morgen. Det er da ikke til at holde ud at gå og vente på!!! Men husk nu: Ikke noget med at købe fedtede grisseører til den smukke unge mand..

---Det ender med at han selv kan løbe til Maxizoo.. Han er blevet meget mere "mandig" at se på.. --Det er nok den flotte brystkasse. :hjerte: Jeg er sørme spændt på hvad han vejer nu.. Hvor meget var det, at han vejede sidst? .............Bob, bob, bob... Har lige rendt hele tråden igennem... --Han startede på 42 kilo... Og du har ikke nævnt hans vægt siden. ---jeg tror han ligger på 37-38 nu? Lyder det ikke rimeligt? Det er jo rent gæt ud fra billederne. Så kan han komme ned i nærheden af idealvægten inden badesæsonen... :banan:

Det er os som hundeejere, der skal være oppe på dupperne. Uanset hvor vi er med vores hvalp -eller hund- så er det vores ansvar at styre, hvad den skal udsættes for. En træner er jo bare et almindeligt menneske, der går hjem efter fyraften og laver andre ting. En træner kan være mere eller mindre god. Og især de store klubber har brug for SÅ mange trænere, så de bruger revl og krat. --Og de mindre hundeskoler er tit uerfarne trænere, der forsøger at få praktisk erfaring oveni deres teoretiske viden.. Så uanset hvor vi går med vores hvalp/hund, så er det VORES ansvar at passe på, at den ikke bliver udsat for mere end den selv ønsker. Det kan være svært, fordi vi tit er så autoritetstro. Og fordi vi nok har en ide om at det er træneren, der ved bedst. Men det er aldrig træneren, der kender vores hvalp bedst når vi starter på et nyt hold. Det er os selv. Susanne pedersen, du kan jo forbedre træneren ved at tale åbent om dine oplevelser med din hund næste gang I skal til træning. Hvis du bare bliver væk, så kan træneren bilde sig selv ind, at du nok var "overpyldret" eller sådan noget. Og det er også godt for de andre på holdet, at du viser dem, at det IKKE er ok, hvad du og din hvalp har været ude for.. Jeg synes altså også, at du skal gøre som a9 og Dorte foreslår: Tag hen på træningspladsen igen. Nu. INDEN I skal til træning igen. Og tag en legekammerat med, som din hvalp er glad for, så de kan lege sammen på stedet..

:klap::klap::klap:Hvor flot!!! Han er også mere oppe på tæerne nu . Vinklerne ved håndled og hæle er ikke så spidse mere... Det får ham til at se yngre ud. Øj, hvor er han smuk! Det bliver da spændende når han skal vejes. Har dyrlægen ikke en vægt, I bare kan gå ind og veje ham på, uden at bestille tid? Det er der mange dyrlæger, der har.

Isbjørn: Åja... jeg ville nok foreslå en dansk svensk gårdhund, tæve. Måske finder I ud af, at I så næste gang vil have en han, for der ER noget med at det er forskelligt hvilket køn man foretrækker. Tæver er tit mere "tæt" på ejeren, hvor hannen gerne vil ud og opleve verden. Det KAN i ekstreme tilfælde betyde en tæve, der ikke har lyst til at gå tur. Eller en hanhund, der smutter på springtur hver gang der er en lejlighed.. --Men det er ekstremerne. Med fornuftig opdragelse kan hunden blive nær det I ønsker. :hmm:Måske skal I overveje hvad I synes der ville være VÆRST: En tæve-hund, der ikke har lyst til at gå tur? Eller en han-hund, der stikker af hele tiden? Og så vælger I det køn, som er mindst "værst" og opdrager fra start af, så problemerne slet ikke opstår.

Ja, det er en dejlig hund, Anne1979. Rigtig god som førstegangshund... Men anskaffelsesmæssigt er det IKKE en hund for begyndere. Der er alt for mange ting omkring sygdom og avl at man nødvendigvis bør sætte sig ind i, før man tænker på at anskaffe en cavalier. Begyndere er ikke engang altid bevidste om, hvad det koster at købe en racehund. Og hvad det koster at have den... Hvis man gør sine begyndererfaringer med en sundere race, så kan man måske vælge en cavalier næste gang.. Hunde holder jo sjældent mere end omkring 10 år..

Jeg tænker mest på den situation, hvor man på vej hjem fra træning, f.eks., lige vil ind i den lokale Netto efter en avis og en liter mælk, så man ikke skal af sted igen senere på dagen. Hunden skal måske stå udenfor i 10 minutter, hvis der er kø. Med en almindelig snor og halsbånd, så kan alle og enhver gå hen og fjerne hunden fra krogen i løbet af et øjeblik. Og ingen forbipasserende vil tænke et øjeblik over det. Men hvis det krævede et værktøj af en eller anden slags, -hvis det var nødvendigt at klippe en vest i stykker for at få hunden med, så ville hundetyve nok vælge en anden hund. Noget med en alarm kunne også være en mulighed.. :hmm: Et halsbånd/vest med en dims, der sender en sms til ens telefonnummer, hvis hunden flyttes fra lygtepælen... Man kan altid vælge at lade hunden blive hjemme, men det er et valg. Og nogle gange er det det bedste valg at tage hunden med på indkøb. Også for oplevelsens skyld. Det er noget ejeren må vurdere. Mange ejere tager hunden med på indkøb en gang imellem. Andre gør det måske flere gange om ugen. Jeg tror bestemt at der er et marked for tyverisikring af en hund. Selvfølgelig forhindrer det ikke dumme børn i at smide kanonslag eller lignende. Og det er også et problem. Men decideret hunde-napning må altså være langt værre at opleve..

Nu er det jo ikke vilde hunde, vi har. Det er hunde, der er avlet til bestemte formål. Hår ned over øjnene kan virke som beskyttelse af øjnene hvis hunden skal færdes -sammen med sin ejer-- i naturen. Hvis racen er avlet til arbejde i naturen, så kan håret være en nødvendig beskyttelse. Men jeg kender ikke nok til den race til at kunne sige, om det er tilfældet her...

Det er ligesom at kikke ud gennem sprækken i et gardin: Hunden kan se dig, men du kan ikke se hundens øjne. Heste får jo også tit hængt nogle strimler eller net ned over øjnene for at beskytte dem mod insekter. Så det er ikke hundens udsyn du behøver at bekymre dig om, men om det er så vigtigt for dig at kunne se din hunds øjne. Hunde bruger jo i meget høj grad kropssprog til at udtrykke deres følelser. De ses ikke kun i deres øjne. Hvad med dig selv? Bruger du aldrig solbriller når det er sommer og du går tur med din hund? DET synes jeg nemlig er helt galt. For hunden er meget mere afhængig af øjenkontakt. Solbriller kan nemt gøre en hund usikker fordi vi ikke bruger kroppen så meget til at kommunikere med hunden. Jeg lider i stilhed og kniber øjnene sammen når jeg går tur med min hund... Uden solbriller. Kunne du og din kone ikke enes om et kompromis? Hvor hunden får et lille spænde i det hår der hænger ned over øjnene når det er dig, der går tur?

Jeg kunne godt tænke mig en snor-sele-halsbånd, der var tyverisikret, eller som i det mindste kunne gøre livet lidt besværligt for hundenappere. Altså nok en vest eller sele, som kræver en eller anden slags kode for at tage af og på, eller som bare lukkes på maven med en lynlås, ---og med en kæde af hærdet stål (som man også kan få hunde-kvælerhalsbånd i). Kæden kunne så ret nemt sættes rundt om en lygtepæl eller noget lignende, -og hæftes fast til sig selv med en hængelås.. Altså måske ikke lige nøjagtid den løsning, men så noget der ligner? Det er da lidt sært, at der ikke findes noget i den stil? Eller gør der?:hmm:

Hm... det er jo ikke noget, man ser så tit hos voksne hunde..... Som regel bliver hvalpen opereret så snart den er gammel nok. HVIS altså den ikke bliver aflivet straks efter fødslen på grund af diebesvær. Hvis din dyrlæge ikke har så meget erfaring med den type operationer, så er der nok én (mere end mig) der bruger week-enden til at google. Man kan finde rigtig meget på internettet om den type operationer. Der foreslås blandt andet, at hunden skal være velbehandlet med hensyn til eventuelle infektioner inden operationen. Hvis ikke Cilla allerede får antibiotika, så er det måske noget I skal starte på på mandag. Og det kan godt tænkes, at der lige går nogle uger før Cilla kan spise normalt, for der må ikke komme mad i såret. På Nettet lægger man en løsnet lap fra ganen hen over revnen. Men lappen er så ikke skåret løs i den ene side og syes fast i den anden side, --med vrangen udaf.. Så der er et sår i ganen, der er større end det hul, der var. Såret skal så have tid til at hele. Og det kan klares med sondemadning. Enten med en slange ned i maven gennem hals eller snude, -eller ved at lægge en slange direkte ind i mavesækken gennem maveskindet. Og så hælde foder ind den vej. Men det er måske bare én af mange teknikker. Jeg synes at du skulle ringe og bede dyrlægen om en samtale, hvor du kan få lidt mere at vide om, præcis hvordan de vil gøre det, og om der skal sondemad til i nogle dage efter operationen og sådan noget..... Mmmm.. jeg elsker bare de billeder af Cilla. Hun har det samme intelligente og insisterende blik som Silke... Der er meget lab-golden i hende... ---Silke er 3 år på billedet.. Åh... Det bliver altså dejligt når det hele er overstået....... :ae:

Klik på billedet, så bliver det større.

Jeg tror ikke at lugtesansen som sådan er skadet, Men så længe der er en kraftig uhumsk lugt, så kan det jo være svært at lugte nogetsomhelst andet.. Hullet i Cillas gane sidder jo helt foran i munden. Det er også derfor at læben også er lidt sjov.. Der er et par huller i knoglen forrest i ganen. Og det ene af hullerne er større og der er så også hul i det bløde væv i ganen. Men når hullet sidder helt fremme ved fortænderne, så tror jeg egentlig, at hun har kunnet die nogenlunde normalt hos sin mor. For brystet og dievorten fylder jo det forreste af munden når hvalpene dier. Og brystet har så lukket for hullet så Cilla har kunnet suge. Og så mælken er løbet ned i maven i stedet for at løbe ud gennem hullet og ud gennem næsen. Ret heldigt for Cilla. Du er bekymret for om der skulle være hul op i bihulerne..... Det kunne der måske være... Men jeg synes at det er usandsynligt. Hullet i ganen sidder allerforrest i munden. Og bihulerne sidder ovenover næsehulen, --nærmest oppe i panden..... Jeg har fundet et billede i min gamle bog om hundesygdomme og anatomi. Der er en fin tegning af et hundehovede. Jeg forsøger lige at sætte det ind, så du kan se hvad jeg mener. Bihulerne er de sorte "bobler" oppe i panden..

Jeg har forresten lige kikket lidt i min gamle dyrlægebog. Ganespalte i sig selv er altså IKKE!!! aflivningsgrund. Det er kun hvis en lille hvalp ikke kan die hos sin mor på grund af ganespalte, så kan man enten forsøge at opfodre den med mere fast føde eller også må man aflive det lille pus. Hvalpe SKAL jo have føde for at kunne vokse. Og almindeligvis er føden jo flydende og vil bare vælte ud af snuden på en nyfødt hvalp. Så man afliver for at den nyfødte hvalp ikke skal ligge og dø af sult. Cilla ER jo allerede kommet igennem den kritiske tid i hendes liv. Hun har vist at hun vil leve. Og det vil hun blive ved med!!! Du skal bare bakke hende op. --Jeg var lige inde på din profil for at se om der var et billede af Cille.. Øj, hvor er hun sød:lun:...... Og hun ser så fræk ud med det lille smil på grund af læbespalten.. Dyrlægen behøver altså ikke at reparere læben... Bare han laver hullet i ganen:mrgreen:..

Nårh........... Hvor er det hårdt... :ae: Og hvor er det godt at dyrlægen vil forsøge at hjælpe jer. Billigere kan I nok ikke få det nogen steder. Men jeg er sikker på, at hvis dyrlægen mente, at det ville være en større omgang, så ville I være blevet henvist til en specialist. Det er såmænd nok kun et lille hul, der har lavet lidt skæve tænder, og som har givet et lille grimt hul op i næsehulen. Og det er det, der lugter. Ud med tanden. Og derefter lidt lapperi. Så kan Cille vågne op og opleve et helt nyt liv. Med mad, der ryger den rigtige vej. Og med en verden fuld af spændende dufte. Jeg er rimeligt sikker på, at Cilles lugtesans er meget hæmmet af den grimme lugt, DU kan lugte udefra. Og sådan har det sikkert været for hende næsten hele hendes liv.. Jeg glæder mig enormt til at høre, hvordan det går. Jeg tror at Cille bliver en meget gladere hund..

Ja.. Livet behøver vel ikke gå helt i stå, bare på grund af den skide lungeorm... Jeg ved nu ikke så meget om den (endnu) andet end at den ikke er nær så slem som hjerteormen. Silkes søster blev i hvert fald hurtigt helt rask ved behandling.. --Så god bedring med hende. Og fortæl hvordan det går. OG: Husk at samle lorte op. Også dem du ikke skal bruge.........

Hvad skulle der til for at du selv ville overtage en gammel hund? Sandsynligvis noget med, at det skulle være for at hjælpe et meget nært familiemedlem i en svær situation... Ikke? Er der ikke nogen i din familie, der kan overtage Sofus? Jeg har SÅ svært ved at se, at et vildtfremmed menneske skulle ønske at overtage din hund. En hund, som du ikke vil fortælle ret meget om....... Før nogen siger at de er interesserede?? Men hvordan kan det være interessant for en hundeelsker at fjerne en gammel hund fra det eneste hjem, han har kendt til? Hvis der IKKE viser sig nogen, der er interesseret, så får Sofus jo lov at blive i sit hjem. Og tro mig: om du kan lide det eller ej, så er det altså det sted, han helst vil være. Du vil udskifte den smule tid han har sammen med sin elskede familie, --- med... INGEN tid sammen med hans familie? Jeg fatter det ikke? Og måske SIDDER der et hundemenneske et sted, der kunne tage sig af Sofus, men som heller ikke fatter hvad det hele drejer sig om... Og som derfor heller ikke har lyst til at være den, der fratager din hund den sidste sparsomme tid med sin familie.. Herregud.. Du siger selv, at hvis du ikke finder nogen, så beholder du ham? Kan du ikke bare lade det blive ved det? Gamle hunde sover meget og har ikke så store behov for aktivering.. Jeg har selv en gammel hund, så jeg ved det.. Lad ham dog have en god alderdom hos dig. Du kan selv gøre det MINDST lige så godt som en fremmed..

Åh!!! Pyt!! Lungeorm er da noget skidt! Men ikke nær så farlig som hjerteormen. Hvad skal hun så have mod lungeormen? Er det en pille-ormekur?

Pasning en del af tiden er sbsolut rigtig godt. Især i den første tid, hvor der bliver brug for alene hjemme træning. Der vare et stykke tid før en hund kan være alene hjemme et nyt sted. Man skal gå meget langsomt frem...

Fin dyrlæge.. Så skal I bare liige gennem natten...

Det er vist godt at du har fået en morgen-tid.. Sådan noet er ikke sjovt at vente længe på... Men når du er mest tryg ved dem i Århus, så var det jo held i uheld at Bellas sædvanlige dyrlæge aflyste.. Hold hende endelig i ro til hun er blevet undersøgt...

Puuhhh.. Det er da også uheldigt... Men der skal bare ske noget i en fart.. ---Kan du få dem til at kikke på blodets størkningsevne i Århus? Det ville berolige lidt, hvis de basale værdier i blodet er ok..

Jeg håber sørme for jer, at hun straks kan få konstateret mulig hjerteorm igen... Så hun kan komme i gang med behandling. Så får hun det hurtigt bedre.. Hvis hun ikke har fået chekket hjertet siden hun var syg sidst, så kan det jo også være kroniske problemer på grund af sidste omgang hjerteorm.. Silkes hjerte blev røntgenfotograferet både da hun var syg og ½ år efter hun var blevet rask.

Hmmmmmm... Hunde, der har haft hjerteorm og er blevet behandlet for dem, kan godt stadig have æg siddende i kroppen. Almindeligvis omkring hjerte og lunger. Og når æggene synes at "miljøet" er venligt nok, så klækkes de..... Og så har hunden hjerteorm igen. Dog med den vigtige forskel, at der jo så ikke er tale om voksne orm, der sidder i hjertet og spytter masser af nye æg ud, men der er tale om larver, der igen kravler op gennem lungerne... Og giver hoste, træthed. Og larver i afføringen... Skal hun have taget blodprøve? Men hvor længe siden er det, at hun havde hjerteorm sidst? ER blodprøven overhovedet blevet normal siden sidste omgang? Antistoffer forsvinder jo ikke sådan bare lige sammen med larverne... Men en blodprøve kan selvfølgelig vise, om der er ændringer i blodet, ---som man også nogle gange ser ved gentagne tilfælde af hjerteorm. Som minimum må dyrlægen undersøge om der er størkningsforstyrrelser. Du kan selv hjemmefra checke, om Bella har nogen blødninger i huden, på slimhinderne, f.eks på tandkødet, --eller i øjnene.. Og det er altså røde pletter, prikker osv jeg tænker på. Ikke blod, der kommer ud af slimhinden.. Men jeg synes da, at det er vildt utrygt den måde at Bella bare lægger sig når hun ikke orker mere....... Hun skal da i behandling hurtigt, for det der kan altså godt ende galt. Og hold hende i ro til du ved hvad der er galt. Det kan jo også være, at hendes hjerte bare ikke er blevet helt rask endnu og det kniber med at tåle det kolde vejr...