Birgitta

Tja... Jeg har givet dig råd 3 gange nu, som åbenbart passer dig så lidt så du ikke gider svare. Som ikke handler om aflivning og om flytning. Men et reelt bud på, hvordan du vil have bedre chancer for at løse problemet med at skaffe Sofus et nyt hjem.

Det er jo ikke så nemt at lave dokumentation. Det koster penge. Vi har ikke et hundesundhedsvæsen, der har økonomi til at indsamle oplysninger om sygdom og død for hver enkelt hund. Så er forsikringsselskaberne et alternativ. Agria ved jo, hvilke hunde der dør af hvilke sygdomme. De har om nogen fingeren på pulsen. Der er jo forskellige sygdomme, der optræder særlig ofte i bestemte racer. Mange hænger sammen med hundens udseende, med den fladtrykte næse og det runde hovede, --eller med hjerteproblemer og ledproblemer på grund af hundens størrelse. Og der er også sygdomme, der "bare" går i arv, som hjertesygdommene hos cavalieren eller kræftsygdommene hos berneren. Eller allergierne. Sygdomme, som ikke kan avles væk ved at moderere udseendet. Der kan man kun bruge benhårdt genetisk avlsarbejde. Levetiden er ikke kun afhængig af størrelsen, men alt andet lige, så lever små sunde hunde længere end store sunde hunde. Det er jo heller ikke kun et spørgsmål om levealder, men også om livskvalitet. Jeg ser tit gamle retrievere, der knapt har rundet de 10 år, --men som så tydeligt har ondt i leddene på grund af alvorlig gigt. Det er mere almindeligt end at se en livlig og kvik retriver i samme alder...

Agria lavede en undersøgelse engang, hvor irsk ulvehund var nævnt. Og jeg har googlet for at finde den....... Jeg har så lige under dagens googling fundet en rapport fra fødevarstyrelsen ang. dyrs levevilkår og avlsproblemer. Den drejer sig også om produktionsdyr og også om både hunde og katte. Så der er rigtig meget læsestof. Men de nævner også Agrias undersøgelse, som stammer fra Sverige. Men der er ingen grund til at det skulle være anderledes i Danmark. På side 33 afsnit 3.4.1er man inde på de forskellige racers levetid. Og så ser man på, hvor mange procent af en race, der bliver hhv. 4-8 og 10 år. racer som labrador, golden retriever, miniature og toy puddel, miniature gravhund har så 75% chance for at blive 10 år eller mere. Schæfer og boxer har 50% chance. Men den race med lavest chance for at blive 10 år er irsk ulvehund. Kun 9% bliver over 10 år. http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv_2013/Documents/Rapport%20fra%20avlsarbejdsgruppen%20%202013.%20final.pdf Det fortæller jo mere end kun at have en gennemsnitsalder. Jeg har endnu ikke nærlæst hele den 123 sider lange rapport. Og mange af tingene er heller ikke af betydning for hunde. Men det kan da være, at der står mere om hunde i rapporten. Så god fornøjelse.

De kommer næppe før det bliver sommer. Jeg ser dem måske 1-2 gange om året, for de er der som sagt ikke så længe af gangen. Og de bor her ikke. Der skal lidt held til lige at ramle ind i mandens luftetid. Men her er ret godt for hunde med "særlige behov", f.eks. at kunne løbe frit ud over engen.. Men jeg råber da ret ubehersket efter ham og hundene når jeg ser dem i det fjerne.... Jeg er ret tosset med store hunde.. Desværre ser jeg dem sjældnere nu, hvor Silke har fået sine begrænsninger. ---Manden fortalte på et tidspunkt, at hans "gamle" hund havde noget med hjertet, kan ikke lige huske hvad det var. Men den var kun knap 5 år og han regnede ikke med at den levede så meget længere. Så han havde sidste skud på stammen med, en dreng på 7 måneder. Hunden før de to blev 7 år. Så for ham er der hele tiden nogen, der dør og nye der kommer til..... Jeg synes at det må være hårdt følelsesmæssigt. Og det kræver selvfølgelig også en stor pengepung at have en hvalp i voksealderen hele tiden.. Jeg har selv 2 gange haft han- bernersennenhunde(1 af gangen) , der kun blev 4½ år hver. Gennemsnitsalderen for bernersennen er 7 år, så retfærdigt nok har jeg også haft en tæve, der blev 13. Men de store hunde HAR generelt en lav gennemsnitsalder... Man kan nå at have rigtig mange store hunde i løbet af et menneskeliv. Også selv om man kun har én af gangen..... Hvis altså man kan klare at miste dem, næsten før man har lært dem rigtig at kende..

Okay?? Jeg fortæller blot hvad jeg har oplevet med en irsk ulvehundeejer gennem mange år og hans hunde.. Jeg kan ikke rigtig se, hvad du mener med "fordomme" i den sammenhæng.....

Her hos os er der en gang imellem en mand, der som regel har 2-3 stykker. En hvalp, en voksen og en gammel. De har jo ikke noget langt liv, så manden har bare vænnet sig til at have tre, og hele tiden skulle have en ny indenfor overskuelig fremtid. Hvalpene er jo meget pluto-agtige:hjerte: og skal beskyttes mod for meget motion, så manden kommer i sin specialindrettede bil og lukker sine tre hunde ud. Går en lille tur med en masse hilsen på alle der gider hilse (os), og så kører de hjem igen. Hvis han indimellem har en hvalp, der er gammel nok til at gå længere ture, samtidig med at det ældste ikke er blevet FOR gammel, --så går han en mere normal tur. Jeg synes at det er nogle helt fantastisk blide og rolige hunde. Og i en kort tid af deres korte liv kan man opleve, hvor elegante de er når de løber med lange spring hen over marken..... ---det er jo en mynde, ser man så.. Jeg kunne bare godt falde for sådan en... Jeg kan bare ikke holde ud, at de faktisk er gamle allerede når de er 4-5 år... Og man er heldig hvis de bliver 8. Racen har mange sygdomme der tager til med alderen.. Jeg elsker min gamle Silke. Men jeg har haft næsten 12 år til at se hende udvikle sig fra hvalp til senior. Og hun er stadig livlig og frisk... når hun ikke sover..

Du får da i det mindste svar... Jeg har spurgt om det samme tre gange nu, uden at få svar. :hmm: Det er en af de trådoprettere, der forventer et svar, der præcis passer ind i hans forventninger, som nok er urealistiske....

Men så spørger jeg igen: Vil det ikke være bedre at lede efter en pasning i stedet for at søge et nyt hjem til hunden? Altså så I selv har ansvaret for det økonomiske og for noget af det praktiske? Så kunne det tænkes, at I kunne finde en ældre pensionist i nærheden af hvor I bor, der savner sin tidligere hund, men som ikke tør binde an med endnu en hund helt på egen hånd. "Alderdomshjem" for mennesker er jo heller ikke gratis i dag. Man betaler husleje, mad og tøjvask.

Er hunden sygeforsikret? Det er næppe muligt at få forsikret så gammel en hund nu.. Men hvis det er en pasning af hunden, I søger, så er der måske større chancer for at finde en plejefamilie. Så står I stadig som de ansvarlige ejere, med udgifterne til foder, forsikring og dyrlæge og trimning. Men måske kan han så være i sit nye passehjem døgnet rundt. Jeg synes at I skulle søge en passefamilie i stedet for en ny ejer. ---Så kan det da godt være, at plejemor en dag bliver så lun på den lille fyr at hun gerne vil overtage alle forpligtelser. Men det er bare ikke noget man skal forvente. Og så kan I jo stadig besøge ham og måske selv tage jer af ham indimellem når I har tiden og lysten til det.

Anne-lise hansen: Man kan nemlig kun ændre på sin egen adfærd. Hvis jeg møder nogen, der tager deres hund op når vi nærmer os. så går vi da den anden vej. Vi går slet ikke hen til dem. Og hvis den anden hund er i snor, så ER der ikke noget problem, for Silke har fra ung af lært at man ikke går hen til hunde i snor.

Hvad med et hjem hos en pensionist, men hvor han kun er udstationeret og I fortsat dækker alle omkostninger? OG tager ham i pleje, hvis pensionisten en gang imellem vil ud og rejse? Jeg kender en som har mistet sin gamle westie i december. Men hun har ikke talt om at få hund igen.. Men det kunne da være.. Det er altså her i Ballerup..... Ved København.

Og så er der lige det med at selskabshunde ER SELSKABShunde. Når de ikke har behov for lige så meget motion og aktivering som de større hunde, så er det ikke fordi de ingen behov har. De har bare andre behov. For en selskabshund er det jo netop ikke altafgørende med motion og aktivering. Når bare den har hygge, nærhed og samvær..... Men det har den jo heller ikke, hvis den er alene hele dagen, bliver luftet kort et kvarter i frokostpausen og skal kappes med børnene om din opmærksomhed resten af dagen.. Og børnene bliver ikke nødvendigvis begejstrede over en hund, der har sine egne helt særlige behov. Og som bogstavelig talt skider og pisser på andres behov hvis den ikke får dækket sine egne...... En selskabshund KAN godt lære at være alene om dagen. Men det kræver at også den er velstimuleret og aktiveret.

Måske har det altid været der... Kan det være? Det kan være sket før fødslen eller i de første måneder af hvalpens liv, på det tidspunkt emaljen dannes. Men det KAN også være røget af på grund af et hårdt kødben eller sådan noget. Hvordan føles kanterne på hullet? er det skarpe kanter, eller er de mere afrundede.. ? Måske har dyrlægen et bud. Hvis det er selve tandbenet, der er blottet, så skal du nok ikke give for hårde ting at spise før det er repareret. Tanden kan være svag. Og selve tandbenet er ikke så hårdt og bliver hurtigere slidt end emaljen.. Det er ikke akut, nej.. Hvis dyrlægen selv kan lave det, så skal I bare finde et tidspunkt hvor det passer dig og din pengepung.. Der skal bare lægges noget plasticfyldning på, fuldstændig som man gør på mennesker. Men det koster sikkert en klat. Der skal jo narkose til. Se du bare at komme i seng og sove. Tanden er ikke ved at falde ud. Og det er bestemt ikke noget, der gør ondt på din hund..

En flis af en fortand? Det kan jeg ikke se. Men det ser ud som om der mangler noget emalje på den ene hjørnetand.. Hvis det ER på en fortand, så er det så lidt så jeg ikke ville gøre noget ved det. Bare holde øje med det. I løbet af livet vil der jo alligevel blive slidt noget af de små tænder. Men den hjørnetand er jeg mere i tvivl om... Hvordan er det sket?

Ja. Pro-kolin er ret dyr. Men det er jo alt der har med hunde at gøre. Det er jo også i en fancy indpakning med den der -ikke særligt præcise-- stempeldosering.. Det havde sikkert været en hel del billigere i en krukke, hvor man kunne tage med et lille teskemål eller lignende. Men vi har jo ikke rigtig noget valg. De andre produkter er heller ikke billige. Og så ER Pro-kolin altså det bedste. Jeg mener at indholdsstofferne er en række mælkesyrebakterier, --som der er i alle den slags produkter. Men den indeholder også kaolin, der er en hvid lerart, som man også bruger til at lave porcelæn af. Kaolin er altså ikke særlig dyrt. Måske kunne man blande det selv af et pulver af mælkesyrebakterier og så kaolin.. Det ville da være smart og billigt. Det ærgrer mig helt, at det er så sjældent at Silke har dårlig mave. Ellers kunne hun være mit forsøgsdyr.. Jeg bruger stadig paraghurt-tabletterne som første-valg, hvis Silke kun har en lille smule blævr-mave. Og når hun får de piller, så bliver det som regel ikke til mere. Men hvis det ikke er nok, så går jeg over til prokolin. Alting kan hurtigt gå fra lidt blød til tyndt og videre til rigtig galt. Jo hurtigere, man behandler, jo større er chancen for at man undgår dyrlægen.. Men det er dejligt, at det går bedre med maven.. Bliv endelig ved med at give lidt pro-kolin til hans mave er helt ok igen..

Når jeg har hvalp, så plejer jeg at sætte mig ned på hug, hvis der kommer nogen, som hvalpen virker utryg over. Kan man ikke bare gøre det samme med en lille hund? Hvis den er bange, kan den få "rygdækning" ved at sidde mellem ejerens ben, og hvis den så får overvundet sin utryghed, så kan den prøve at liste lidt nærmere den store fremmede hund, eller hvad det nu er.. Og man kan også have nogenlunde kontrol over en lidt for ivrig større hund, hvis man sidder ned og kan holde den i halsbåndet... Man skal ikke nødvendigvis stole blindt på den anden hund eller ejer.

.....Jeg er så "en af dem" der har mistet en hund på grund af den sygdom, som man senere har fundet ud af kan fremkaldes blandt andet ved at give hvidløg. Selv med intensiv behandling, da han blev syg (voldsom blodmangel) varede bedringen kun et par uger. Ramses blev 4½ år. Og jeg er også "en af dem" der var meget, meget tæt på at miste min hund inden hun var fyldt 1 år på grunds af hjerteorm. Hun er født i starten af april 2002. I løbet af efteråret blev det sværere og sværere at få hende til at spise noget. Men hun var livlig og aktiv, så alle sagde, at jeg bare skulle være glad for at hun ikke var"et madøre".. I december kom der sne. Og vinteren varede til langt hen på foråret. Silke spiste stadig så lidt som muligt, men lidt røg der da ned en gang imellem. Så i februar, tror jeg det var, så mødte vi hendes kuldsøster med ejer. Og ejeren fortalte at hendes Sahndi lige havde fået konstateret lungeorm. Okay... de to tøsser havde det med at få de samme børnesygdomme samtidig, så jeg begyndte straks at samle Silkes lorte. Og da jeg havde 2, begyndte Silke at hoste. Hosten blev i løbet af det næste døgn værre og endte med opkastninger af grumset slim. Og tiden hvor jeg ventede på at ringe til dyrlægen for at få resultatet, virkede uendelig lang.. ---Men det var dyrlægen der ringede til MIG: Hun havde aldrig set så mange hjerteorm i en prøve før. Og hun turde ikke engang at give ormekur fordi det kunne få ormene til at danne propper i blodårerne hvis de alle døde på en gang. Jeg skulle forberede mig på, at Silke måske ikke overlevede... Dagen efter, -en lørdag- blev Silkes lunger og hjerte røntgenfotograferet. Og vi kikkede på billederne med det samme. Det var tydeligt at se, at både hjerte og lunger allerede havde taget skade af ormene og larverne. Dyrlægen foreslog at vi prøvede med halv dosis ormemiddel i en uge. Og hvis det gik nogenlunde, så kunne hun derefter få fuld dosis i en uge.. Men sandsynligvis ville hjertet have taget varig skade. Alligevel prøvede vi. Og Silke overlevede kuren, men med voldsomme hosteanfald i to omgange. Hun fik appetit igen, men inden der var gået en måned, så gik det den forkerte vej igen. Og Silke fik en NY ormekur... ½ år efter blev Silke fotograferet igen. Og gudskelov var der næsten ikke mere at se på billederne. Men det var altså en rigtig dyr omgang. Lorteprøven var det mindste af det. Den kostede under 200 kr dengang. Derudover var der konsultationer, ormekure, fotograferingerne, og flere ormekure. OG Silke måtte på "forebyggende behandling", fordi hun havde mange æg i kroppen. Og de blev ikke slået ihjel af ormekuren. Heldigvis er Silke sygeforsikret. Men jeg skulle alligevel betale for medicinen. Silke var på forebyggende behandling i omkring 7 år. Hvis hun ikke fik behandlingen, så fik hun orm igen.... ----Silke lever stadig. Hun fylder 12 til april. Men hun lever takket været en engageret dyrlæge, der lynhurtigt forstod alvoren. Dengang var sygdommen ikke særlig almindelig. Så mange hunde døde af uforklarlige sygdomme inden man fandt ud af, hvad der var galt.. Der er mange forfærdelige måder at dø på, hvis hunden får hjerteorm.. Prismæssigt er forskellen til at tage og føle på: Man kan enten betale de få hundrede kroner et par gange om året for at få chekket afføringen, eller man kan satse på, at ens hund aldrig får den sygdom, der akut koster mange tusinde kroner. Plus forebyggende behandling i årevis.. Følelsesmæssigt, så fatter jeg ikke, at folk tør lade være med at få testet deres -især unge- hund et par gange om året. Det er virkelig rædselsfuldt at stå med en SÅ syg hund. -Jeg kunne undskylde mig med, at jeg aldrig havde hørt om sygdommen før. Den var ikke så almindelig dengang......

God bedring med fyren...

Pro Kolin er det bedste jeg har prøvet. Så jeg har købt en stor tube, så jeg har til flere år. Det nemmeste er jo, hvis du kan få fat i noget allerede i dag som er i håndkøb.. Det er derfor jeg nævner de der paraghurt. Det er simpelthen piller med yoghurt-bakterier i. Der er en del mennesker, der har sådan nogen maveregulerende piller i "husapoteket", til hvis nu de skulle få dårlig mave en dag.. Hvis du kender nogen omkring dig, så kunne du jo ringe og spørge om de har de piller. Jeg har brugt at give Silke 2 piller af gangen hver 3-4 time, indtil hun har leveret en normal lort.. Men hvis du venter til i morgen, så kan du lige så godt få fat i det bedste fra dyrlægen. Pro-kolin er også håndkøb. Her er lidt forklaring og en liste over håndkøbsmedicin mod diarré hos hunde. http://www.centerdyreklinik.dk/page.asp?page_id=37

Pro-kolin er supergodt! Men hvis du har paraghurt-piller (til mennesker) i huset, så kan de bruges til du får fat i dyrlægen og pro-kolin. Det kan godt være, at han bare har forspist sig i for meget lækker ko... Knæet er jo et led. Og hvis der ikke har været noget af rørknoglerne med, så er der ikke så meget, der kan splintre. Men det må du kunne se på resterne? Var der noget, der var knækket af? Nåmen resterne er måske allerede smidt ud.. Et okseknæ er jo ret stort. Så det kan bare være overspisning af gode sager. :hmm: ---Så skånekost, --udkogte ris og kylling i SMÅ portioner. Eller ingenting. Faste er altså også godt. Du skal passe på ikke at overfylde hans mave med en masse forskellig "skånekost".. Og noget stoppende hvis du kan skaffe det, pro-kolin, zoolac, paraghurt... Det kan spare rigtig mange penge i længden, hvis man altid har en tube pro-kolin liggende derhjemme. Dårlig mave starter jo altid i weekenden..

...Jeg tror nu det er nemmere at have føling med hvor man putter pillen, hvis man bare lægger den bagerst på tungen med pege-tommelfinger. Og derefter skubber den videre ned i halsen med pegefingeren. Men en ufølsom plasticdims kunne jeg frygte, at pillen bliver dumpet bagerst i halsen i stedet for på tungen. Hvis det sker lige som hunden snapper efter vejret, så kan pillen da ryge ned i luftvejene. ---Hvis hunden kan finde på at bide, så er dimsen sikkert rigtig god...

Har du prøvet den, Beaglepack? De piller Silke får, er altså større end pamoler... Den spids ser da ikke ret stor ud... Er den elastisk?

Det står på indlægssedlen om man ikke må knuse. Men hvis pillen er med delekærv, så må man også knuse. ---Og hvis man ikke må knuse, så SKAL pillen da indgives helt ned i halsen. For man kan da ikke være sikker på om hunden lige tygger en gang på frikadellen eller hvad pillen nu bliver gemt i.

Du skal IKKE knuse dem, i hvert fald! Jeg har lige gjort det samme med Silkes antibiotika. Jeg blandede det i hendes aftensmad. En halv knust pille i en hel skål af opblødt lækkert tørfoder, som smager megagodt. Da jeg havde blandet pillen i, smagte jeg lige på maden, bare lige for at være sikker på at medicinen ikke kunne smages alt for meget.................. Det var afsindigt bittert! Jojo, hun spiste da sin mad, selv om det gik langsomt. Og hun gik straks ud og bællede en stor skål vand.. Og jeg roste hende ganske meget.. Og gav hende den anden halvdel i et stykke kotelet. Jeg gør så det, at jeg tager et stykke kød, -vi bruger stegte koteletter- og skærer en revne i det, så pillen lige kan mases ind. En halv pille i et lille stykke kød. Jeg putter brudfladen ind først, for det er den, der afgiver mest smag. Og så lukker jeg kødet så godt som muligt omkring pillen.

nåeh......... Helt enig.. Jeg synes at reglerne må kunne holdes ganske enkle og uden "råben". Hvis man låner en indhegning i et bestemt tidsrum, så har man ansvaret. Der skal bare et skema til, så man kan se hvem der kommer hvornår. Det kan man jo gøre med 8 vaskemaskiner i et fællesvaskeri. Så kan det vel også gøres med 2 indhegninger... Hvor svært kan det være:vedikke:..