Birgitta

Hvis I har ræve i nærheden eller opdrætter bor i nærheden af ræve, så kan det være ræveskab. Det kløer meget. Også inden der er noget at se. Og der er mange syge ræve i øjeblikket. Er lige kommet hjem fra dyrlægen med Silke: hun har både ræveskab og hudbetændelse. Vi har en hel pose med hjem af piller, creme og dryp-i-nakken.. Og siden i går har vi mødt 2 andre hundeluftere med "skabede hunde". Den ene mødte vi hos dyrlægen.... Det går ikke over af sig selv...

Silke var renlig, --med uheld selvfølgelig-- fra jeg fik hende -8 uger gammel. Men det var fordi jeg fik hende d. 31 maj, midt i en ret varm og tør periode. Hun var "pottetrænet" hos opdrætter, hvor hvalpene var ude flere timer daglig sammen med de voksne hunde fra de var 5-6 uger. Og da hun så kom her, så lod jeg bare terrassedøren stå åben døgnet rundt. Gårdhaven er indhegnet af et hvalpesikkert plankeværk. Og Silke var lige fra start mest tryg ved at søge ud i syrenbedet når hun skulle tisse. Derudover var det alt for varmt i mit lille gårdhavehus med sydvendte vinduer, så vi tilbragte mange timer dagligt i de omkringliggende naturområder, hvor hun både snusede, legede, spiste og sov. Og ordnede toiletbesøgene. Så det var først da hun var omkring ½ år, at vi begyndte at være inde og hjemme i normalt antal timer. Men vi gik stadig mange ture, så jeg tror ikke at der var flere uheld på det tidspunkt. ...Det kan godt være, at goldens er tidligere end andre racer... Jeg har i hvert fald aldrig før haft en hund, der forstod hvad renlighed gik ud på så tidligt.

Jomiha, hvorfor har du valgt lagottoen fra? Jeg drømmer om sådan en næste gang. Så hvis der er noget, jeg har overset, så vil jeg da supergerne vide det...........

De fleste racer kommer jeg aldrig til at eje. For jeg KAN altså kun klare én hund af gangen. De racer, der er helt udelukkede, er de store racer. Fordi jeg ikke har bil og jeg ikke kan komme omkring med en stor vovse. Selv om jeg har et virkeligt svagt hjerte for de store racer. Især berner sennen. I mit næste liv skal jeg helt sikkert have store hunde igen.. Jeg vil heller ikke have racer, der ikke egner sig til nogle gode lange traveture i rask tempo. Selv om jeg synes at mopser og bulldogger er enormt charmerende, så bliver min næste hund ikke sådan en race. Terrierne er også enormt skægge og charmerende med deres selvstændighed og frækhed. Flere af dem kunne jeg godt falde for i et svagt øjeblik. Men jeg er nok blevet påvirket alt for meget ved at have haft Silke som "bedste ven" i over 11 år. ---Jeg er betaget af retriever-sindet og retrieverens samarbejdsvilje. ---Hunde med meget højt aktivitetsniveau skal jeg undgå, da jeg nu er næsten 66 år og sagtens kan nå at blive 75 inden næste hund er blevet ældre og mere rolig. Det er ikke realistisk at tro at jeg kan klare f.eks. en border collie næste gang. Hvis jeg var 30 år, så var det hunden for mig. Og så vil jeg ikke have deciderede selskabshunde. Det kan gå hen og blive rigtig svært, og rigtig synd- at lære sådan en at være alene hjemme. Og det er altså nødvendigt når jeg er alene om hunden. Jeg SKAL jo kunne tage på indkøb. Og en lille hund ville jeg nok ikke turde parkere udenfor en butik. Så der er såmænd ikke så mange racer tilbage som jeg ville invitere til at bo hos mig. -----Min "hade-race" lige nu er schæferhunden. Det er som om den race enten er verdens skønneste store rolige og lydige hund, --eller den er fuldstændig blæst og virker aggressiv og ude af kontrol.. Det sidste kan Silke slet ikke klare. Hun bliver stiktosset. Og det er mere end hendes gamle ben kan tåle. ---Vi kender lige nu 4 af den fløjtende "aggressive" slags heromkring, og en enkelt, der ikke er så gammel, men som tegner lovende. Den læser og respekterer i hvert fald Silke. Og den galper ikke op hele tiden. Tidligere har der været 2 dejlige rolige voksne schæferhunde i nabolaget. Men de er her ikke mere..

Ja, Hope... men når det lige har været jul og hvalpen ikke har været undersøgt, og heller ikke dens afføring, så kan der være så mange årsager til at der er (forhåbentlig) lidt diarré... Kharder: Jeg kender ikke så meget til behandlingen af lungeorm, andet end at ormens cyklus skulle minde om hjerteorm, og symptomerne kan være de samme.. Og ved hjerteorm er det sådan, at ormekuren ikke slår æggene ihjel. Så når de klækkes, så opstår der hoste/rømmen igen. Og der kommer igen larver i afføringen. Og det kan godt gøre afføringen blød/slimet... Jeg vil tro, at Bella måske skal på Advocate i 3-4 måneder, hvis hun nu har været på Milbemax i 4 uger. . Æggene kan godt være meget tålmodige og vente i mange måneder før de klækkes... Advocate er på recept, så du skal have fat i dyrlægen.

....så det er slet ikke sikkert at din hund har haft orm? Har du prøvet at give noget stoppende, som Pro-colin eller Zoo-lac? Hvis du ikke har sådan noget i huset, så kan du prøve med paraghurt-piller til mennesker. Det virker også til hunde. Hvis du heller ikke har dem, så synes jeg du skal rende på apoteket og købe pro-colin. Det virker forrygende hurtigt. Også ved mega-tyndskid (egen erfaring med min Silke..) --Men zoo-lac er der også mange der bruger. Og begge er uden recept. Hvad har du sagt til dyrlægen? Hvad er det for en situation, du har forklaret? Jeg synes det er lidt underligt at give ormekur mod dårlig mave.. ---Det er jo noget lort at stå med en dårlig hundemave her nytårsaften. Dyrlægevagt er sikkert rigtig dyrt lige nu.. Men kommer der blod i afføringen eller hvis din hvalp bliver slap eller underlig, så haster det altså med at komme til dyrlæge. Uanset pris. Hvis din hvalp har myldermave på grund af for god julemad, og hun så får ormekur, så kan mavsen altså blive værre.. Hun har kun fået milbemax én gang, ikke? Eller skal hun have flere gange? Hvor i landet bor I?

Hm... Hvilken type orm er der tale om? :hmm: Det gør en forskel om der er tale om orm, der kun lever i tarmene, eller om det er orm, der vandrer i hele kroppen.

Altså....... Så længe det ikke er ulovligt, så er det acceptabelt. Når man ser på, hvad dyr ellers bliver udsat for, helt lovligt her i Danmark, så synes jeg at det er småtingsafdelingen om en sund og rask tæve skal være alene i et antal timer hver dag, --som højgravid, og med sine nyfødte hvalpe. JEG vil personligt stille høje krav til min opdrætter. Og betale hvad det koster for at få en hvalp af den race, jeg ønsker hos en ansvarlig opdrætter. . Men jeg har sørme fuld forståelse for dem, der vælger en hurtig hvalp, der passer tidsmæssigt og som ikke koster en formue. Jeg synes bare at man SKAL sikre sig at forældrene er sunde og ikke videregiver sygdomme til hvalpene. Men jeg ved også, at mange hvalpekøbere ikke engang gør det. Jeg har selv købt første hvalp i en "hvalpefabrik" til 150 kr. -Næste hvalp til 500 kr fra et "stueopdræt" der snarere viste sig at være et lokumsopdræt på 2. sal. Og hvalpene var kun 7 uger... ---Og først den 3. hund var med stambog og fra førende opdrætter, specialklubbens formand. Hunden var dog ikke sundere af den grund, men det var også mange år siden..... Resten af mine 7 hunde er alle DKK hunde. Jeg ser ikke noget forkert i, at nogen laver tavleløse hvalpe. Til tavleløse priser. Og uden at der bliver levet op til de krav, man stiller til en DKK opdrætter. Når bare man tager forholdsregler sundhedsmæssigt. Og "man" er altså både dem, der vil lave kuldet, --og hvalpekøberne. Hvis ikke vi accepterer at det er ok at lave hvalpe efter forholdene, så vil det jo være endnu sværere at finde sig en dansk hvalp af en bestemt race, størrelse eller blanding..... Hvalpekøberne går efter annoncerne... Og er i endnu større risiko for at rende ind i en ulovlig hvalpeimportør. Hvalpekøberne er blinde og døve for sundhedsrisici og for løgn og svindel, når de ser ind i et par store mørke hvalpeøjne.. Jeg synes at det er al ære værd, at folk gider bruge hver eneste ledige time på at få et kuld hvalpe, og de end ikke tænker på den enorme slitage, det fører til, både indendørs og udendørs. ISÆR når man bare skal have et enkelt kuld. Man indretter hverken huset eller haven efter et enkelt kuld hvalpe. Man lever og ånder med de små i de 8 uger, det varer. Udenfor arbejdstid. Og man viser rævestolt kuldet frem til familie, venner og eventuelle købere når hvalpene er gamle nok. Og jeg synes ikke at det hører hjemme i en tråd, hvor der stilles spørgsmål om et blandingskuld, at køre det store skyts i stilling om hvorvidt det overhovedet er forsvarligt at avle hvalpe uden 100% at leve op til de ypperste opdrættere... Det er jo slet, slet ikke det, spørgsmålet drejer sig om.

JA? og så? Jeg synes at der mangler lidt rummelighed? Hvorfor den fordømmelse af alle former for opdræt end lige netop det perfekte? Vi ved da godt, at de fleste hvalpe bliver lavet hos opdrættere, der også har andre interesser eller jobs. Og det kan jo være godt på den måde, at man ikke overbeskytter tæven eller hvalpene. Faktisk KAN en normal tæve jo selv passe sine hvalpe... Opdrætters job er at skaffe optimale vilkår for tæve og hvalpe. Ikke at være der hele tiden. Det er da slet ikke nødvendigt under normale omstændigheder.

ELO-hund.. Indlægget er over et år gammelt, så lopperne er for længst døde. Af sig selv, eller ved hjælp af et effektivt loppemiddel..

---Jeg prøver bare at sige, at vi sikkert allesammen ved, at masser af kuld bliver født i udearbejdende familier. Og det er ikke kun velhavende mennesker, der forsøger sig som opdrættere. Det er lige så tit mennesker med lav indkomst og måske et par småbørn og fuldtidsjob, som får et kuld hvalpe -lige så meget for oplevelsens skyld. Eftersom jeg både kender opdrættere med opdræt som fuldtidsjob, opdrættere med fuldtidsjobs "ved siden af", og pensionister med opdræt trods handicap, --så synes jeg det er ubehageligt, at nogen så selvforherligende sætter sig til dommer over hvilken form for opdræt der er "det eneste rigtige", -udelukkende fordi det er den form, de selv bedriver. Opdræt er lige så forskellige som familier er. Og der er ikke én ting, der er "rigtigt" så alt andet er forkert. Det er de samme ting, der bliver gjort på forskellige måder. Men der findes da dårlige opdrættere. Og der findes gode opdrættere. Det har bare ikke noget at gøre med om de har arbejde, pension eller er fuldtidsansatte opdrættere. Fuldstændig som der findes gode og dårlige familier... begge grupper kan have 1-2 forældre i arbejde eller med pension, penge eller ej osv... Det er helt andre værdier, der i sidste ende gør en forskel.

WHAT!!!!! :skraek:Er det ikke dit eget indlæg, der stinker af bedrevidenhed og fordømmelse? Det er vist meget godt, at du sædvanligvis ikke trækker dit private liv og opdræt ind i en debat. For så afslører du jo hvor bedrevidende og fordømmende dine egne holdninger er. Udelukkende på grund af egen begrænsede erfaring??

Min veninde fik hvalpe med fuldtidsjob, barn og en fordrukken og uberegnelig mand. Det var tæven, der tog sig af hvalpene efter fødslen, som lykkeligvis foregik (for tidligt) i en week-end. Både mor og alle 4 hvalpe overlevede. Alle hvalpene var vel-socialiserede og sunde. Det kunne lige så let være gået grueligt galt, men denne gang gik det godt. Hun beholdt en af hvalpene, der nu er 11½ år gammel. Og vi har stadig kontakt med en anden af hvalpene. En tredie blev aflivet på grund af kræft i munden sidste år. Og den sidste har vi ikke kontakt med mere. Familien er flyttet. Der er fordele ved sådan et enkelt mix-kuld i en helt almindelig familie. Men det er en stor risiko at tage. Hvis jeg turde, ville jeg også nok også have kunnet klare arbejdet med et kuld hvalpe. Jeg ville have nydt det, selv om jeg har været førtidspensionist i 20 år. Men jeg har ikke turdet. Der er alt, alt for meget, der kan gå galt. Og man render jo ikke til dyrlæge en masse gange, som man går til læge og jordemoder hvis man venter en baby. Hvis jeg var yngre og ville have hvalpe, så ville jeg sørge for at få mere erfaring i en kennel eller hos en opdrætter. Jeg ville aldrig nogensinde risikere min tæves liv, bare fordi jeg synes det kunne være sjovt at få hvalpe.... Uden professionel hjælp. Og uden egne erfaringer. Man kunne sikkert som opdrætter tjene en ekstraskilling ved at lave et fødekursus hvor få elever deltager i en hundefødsel. Fra parring til hvalpene flytter hjemmefra. Måske kunne man endda "udnytte" sine elever..... Og nogle af eleverne kunne vise sig at være kommende hvalpekøbere.. Det er noget vrøvl at man ikke kan klare at få et kuld hvalpe hvis man får førtidspension. Der er jo rigtig mange grunde til at få pension. Det kan tværtimod være det, der giver livet den mening, som man ellers får via sit arbejde. Og man kan tilbyde tæve og hvalpe meget mere ro og nærvær, når det hele sker som en del af hverdagen.

Hvis der skulle være nogen hjemme i 8 uger eller mere for at få hvalpe, så kunne man næppe købe blandingshvalpe til et par tusinde kroner stykket. Det ideelle er, at man er hjemme og kan holde øje med mor og hvalpe, og deltage i socialiseringen. Men det kræver at der er tale om en professionel kennel. Og så er der flere hunde så det kan bære en fuldtidsstilling. Og så er det jo ikke det lille "køkkenopdræt" som vi også gerne vil have.. Man kan ikke få begge dele. Så må man vælge.

1)Du kan ikke på forhånd vide om du skal tage fri fra skole. Hvis hun føder helt normalt fredag eftermiddag og klarer hvalpene fint helt selv, så er der jo ingen grund til at blive hjemme om mandagen. Men fødslen kan også vare for længe eller gå helt i stå. Det kan blive nødvendigt med et akut kejsersnit. Så kan det ske, at hverken mor eller hvalpe overlever. Det er hårdt, men det er bedst at passe skolen så. Hvapene kan være svage eller syge og så kan der være brug for opsyn og pleje i ugevis, til mor og hvalpe kan klare sig selv... Eller til den sidste hvalp dør. Man skal være indstillet på, at der kan være hvalpe, der dør. -næsten lige så slemt- man skal være indstillet på, at de hvalpe, der overlever, dem har man ansvaret for. OGSÅ når man har sagt farvel til dem 8 uger senere. Det er dyrt at få hvalpe. Især hvis der bliver brug for kejsersnit.. Og blandingshvalpe får man ikke ret mange penge for når man sælger dem.. Så selv hvis det skulle blive et stort kuld, så vil det bare betyde, at man risikerer at måtte beholde nogle af hvalpene fordi der ikke er købere nok.. 2) Det er ikke sandsynligt, at en ren border er blevet parret med en ren lab. Så du ved ikke, hvilke andre racer der er i din mix-tæve. Kun at mor og far lignede en border og en lab. 4) allerede inden parringen skal man tage sin tæve til dyrlæge og få undersøgt om hun er sund og rask. Og om hun kan klare at få hvalpe. Og så kan man samtidig snakke med dyrlægen om hvornår tæven skal undersøges når hun venter sig. Og om hvad hun skal have at spise mens hun venter sig. For der skal selvfølgelig meget og god mad til. 5) du kan ikke gå ture med et kuld hvalpe med snor på. Men hvis det er godt vejr og I har en have hvor hvalpene ikke kan komme ud, så kan de sagtens komme lidt ud fra 5-6 ugers alderen. Om sommeren kan de være meget ude i den sidste uge man har dem. 6) snak med dyrlægen. Og følg hans råd. Og hvis du overhovedet har nogen mulighed, så prøv at finde et sted, hvor du kan få lov til at overvære en hvalpefødsel.. Hvis du slet ikke kender nogen, der er opdrættere, så må du nøjes med at finde videoer og beskrivelser på Nettet.. Eller måske kan du finde en opdrætter eller en kennel i nærheden, hvor du måske kunne få lov til at være med, -mod at du arbejdede nogle timer med oprydning, rengøring eller lignende..

Det er et spørgsmål om vaner. Silke er vant til at blive luftet første gang lidt i 9 om morgenen. Og sidste tur er kl. 21 om aftenen. Hun har ikke engang travlt med at komme ud om morgenen. Når dine hunde er vant til at blive luftet kl. 23 og igen kl. 7-8, så forventer de jo at komme ud omkring kl 7-8 stykker. Du ved selv, hvor trængende de er kl. 8? Hvis de kommer gabende og kun halvvågne og giver sig tid til at snuse udenfor, så kan de sagtens klare at sove en time mere. Men hvis de farer lige ud og pisser løs, så skal du nok starte med at trække tiden til kl lidt over 8 og lade dem vænne sig til det inden du trækker tiden yderligere. Hvor mange hunde drejer det sig om? Kunne I ikke gøre julen til en fest og lade dem sove sammen med jer? Så kunne du jo holde øje med hvornår de blev urolige..

...Og du er helt sikker på, at bedstefar ikke har hygget sig med Laika og et par gode stykker chokolade? Der er mange, der ikke rigtig tror på, at ting som chokolade, vindruer og hvidløg kan være giftige for hunde. Tit har nogen selv haft en hund, der jævnlig fik de ting uden at tage skade.. Men hvis hunden i forvejen har en svag lever, --måske på grund af alder, så kan det gå ret stærkt... Men det kan jo også være kræft eller noget helt tredie...... Har du snakket med dyrlægen? Ellers synes jeg at du skal gøre det. VI kan kun gætte. Dyrlægen har undersøgt din hund mens hun var syg. Det er nok vigtigt at du får så klar besked som muligt, så du tør få en ny og dejlig hund igen... :ae:

Problemet med små hunde og trapper er jo, at trappetrin almindeligvis er meget store i forhold til hunden. Og derfor vil belastningen på benene blive tilsvarende større. ......Jeg har ret svært ved at forestille mig en chihuahua hvalp kravle op og ned af almindelige trappetrin... Det må da ende galt........ :hmm:

Det kan være en hormonsygdom. Eller det kan være ræveskab hvis I bor i nærheden af ræve-områder. . Begge dele kræver dyrlægebesøg (receptmedicin).

Det er normalt for en 9 ugers hvalp at være forsigtig og tilbageholdende... Ligesom det er normalt for en hvalp, der er 4 uger ældre at være frembrusende... Jeg synes at I kan gå tur sammen, i snor. Og lade det være op til den lille, hvor meget de skal være tæt på hinanden. Om få uger er de meget mere jævnbyrdige. I skal bare have lidt tålmodighed.. Din hvalp har jo først lige forladt sin familie. Det nye liv skal helst ikke starte med for voldsomme oplevelser med en ældre hvalp.

Det er ikke okay. Ligesom det vel heller ikke er okay at kalde nogen for en røv. Jeg vil bare gerne se på årsagen. For ellers er jeg vel egentlig ikke bedre end den, der mistolker mit indlæg... Det drejer sig jo om at prøve på at forstå...

Jeg siger ikke at det er i orden, ligesom det heller ikke er særlig heldigt hvis nogen skriver "du er da en røv", hvis de mener "du er da en ræv".. (dårligt eksempel, men du forstår sikkert meningen). Vi har rigtig dårlige stavere her på HF. Der er ikke mange, der vil bebrejde dem at de ikke kan stave.. De kan ikke gøre for det. Måske kan andre heller ikke gøre for at de mistolker et fornuftigt og venligt ment indlæg? Og når deres vrede er vakt, så synes de at det er okay, måske ligefrem heltmodigt at afsløre den egentlige mening med indlægget.. Jeg tror at der er et uopdaget handicap, som rammer mennesker, der er ulykkelige, eller stressede eller på anden måde mangler overskud.

Shii, der står egentlig intet om at man ikke må ændre i et citat, gør der? Måske skal det bare indføres i reglerne for at løse problemet.. Der er jo tit nogen, der opretter et svar med et citat, som jeg også har gjort nu. Men så er det, at nogen ændrer i citatets tekst ved at skrive med fed skrift eller skrive sin mening om en del af citatet med en anden farve... -inde i citatboksen. Jeg synes det er meningsforvirrende. Men det burde måske også være helt ulovligt, for at undgå alle citatændringer. Det rareste ville jo være, hvis man ikke KUNNE ændre i et citat som man har lagt i sit indlæg.. ---Jeg tror at den regel både ville kunne beskytte dine og mine indlæg, OG hjælpe en meningsblind til at forstå indlægget bedre, når citatet skulle kritiseres af den meningsblinde selv i den meningsblindes eget indlæg..

Ja... selvfølgelig er det dybt forkasteligt, hvis man bringer et citat og ændrer i det. Men jeg formoder, at "synderen" ændrer i citatet for at tydeliggøre meningen... Ikke for at ændre den. Og derfor er det jo "synderen" der har misforstået indlægget. Nogle mennesker er ordblinde. Andre er talblinde eller farveblinde... Jeg tror faktisk, at der også er en del, der er meningsblinde... Hvis man ikke forstår meningen med et indlæg og derfor gætter sig til den, så er det at problemet opstår. Og den oprindelige forfatter af indlægget kan ikke rigtig stille noget op, for selvfølgelig er den meningsblinde blevet megasur. Der er lukket for dialog. Det er jo tit negative og krænkende udtalelser, h*n har fået ud af indlægget.. Vi accepterer at nogle af brugerne er ordblinde og vi forsøger at forstå dem alligevel.. Talblindhed har ingen betydning her på HF... Men hvad med meningsblindhed? Ulykkeligvis er det sådan, at de, der kunne hjælpe, de bare holder gryden i kog fordi de ønsker at bakke den meningsblinde op i konflikten. En reel og kærlig hjælp kunne være at forklare den meningsblinde -privat- hvad den oprindelige mening var med indlægget. Og det skal nødvendigvis gøres af en, som den meningsblinde respekterer og stoler på. Men det er de fleste nok for berøringsangste til..

Men Shi, det er netop det, jeg mener? Diskussionen går jo tit på meningen med hvad der er skrevet. Der citeres i øst og vest og løsrevet fra den oprindelige mening. Det har jeg jo oplevet masser af gange, til stor frustration. Og sådan en tråd vokser hurtigere end skvalderkål. Det er da ikke realistisk at admin skal sidde og gennemgå en ophedet debat på flere hundrede indlæg, -som stadig vokser? Og jo mere man selv forsøger at forklare sig i tråden, jo flere gentagelser kommer der af det fejlciterede... Nu fra andre deltagere.. Formålet med at fortsætte? At få rettet citater af sit oprindelige indlæg: altså at få anerkendt at man har "ret", -at "få" ret. Mens sandheden er, at man aldrig "får" ret i den situation. Man "har" ret. Vi kan ikke lovgive om hvordan folk forstår det skrevne... Forkert citering kan være bevidst eller en forståelsesfejl måske på grund af svage læsefærdigheder eller psykisk ustabilitet eller noget tredie. Det kan vi ikke lovgive os ud af. Men en lille knap, hvormed man tydeligt kunne afmærke når man var fejlciteret, det kunne måske stoppe den bevidste manipulation. -- hvis man kunne markere fejlciteringen med en rød baggrund... Faktisk burde det kunne ske automatisk, hvis der er forskel på det skrevne i det oprindelige indlæg og i citatet..