Birgitta

Ikke noget om, hvor længe der ville gå før du fik en eller anden besked? (jeg mangler en smiley der bider negle med krydsede fingre...)

Men hvis du har stået i samme situation før, hvad havde du så tænkt dig? Har lige kikket på din profil og tidligere deltagelse i tråde...... ----Sig mig.... Har du TRE chier????? Ej, altså..... Din hund må vist leve så længe han kan med den patella. Det er vel ikke så slemt endnu.. Hvis han får alvorlige smerter så må du snakke med dyrlægen om smertestillende... Du kan ikke bruge løs af penge du ikke har.

Der må jo være grunde til at banken ikke vil give bare et kortsigtet lån? Når TS kan stå med en forsikring og et overslag over udgifterne ved operationen i hånden... Det er da det mest indlysende at gøre... :hmm: Men det kræver selvfølgelig, at banken ikke allerede HAR udlånt en del penge, hvor tilbagebetalingsaftalen ikke er overholdt... :vedikke:Selv da er egen bank det bedste bud på en løsning.. Det ER jo ikke de store beløb der er tale om i banksammenhæng. En dyrlæge, der laver operationen på forventet efterbetaling kunne godt være en DYRlæge...

Jeg er til tæver. Jeg har haft skiftevis tæver og hanhunde. Men jeg synes at jeg har det bedst med tæver. I min verden er tæverne også blevet ældre og har været sundere end hannerne.

Ej... Det er godt at det bliver ordnet i morgen! Forhåbentlig bliver det ordnet! Ellers må du lave sit down-strejke og nægte at forlade klinikken før det er overstået!! Eller smide dig hulkende på gulvet, --alt efter hvad der passer dit temperament bedst. Et rask lille sammenbrud vil de fleste dyrlæger have svært ved at klare... Nej, det skal nok gå... Når de ser at der er kommet nye knuder, så opererer de med det samme.. Du burde nok have taget billeder fra det allerførste du opdagede og så igen når der er ændringer. Det gør jeg tit med Silke, men ændringerne på hendes problemer har jo været til at behandle med medicin. Skal han røntgenfotograferes først? :hmm: Jeg håber da sandelig ikke at de finder noget på billederne..... Du kan TRO vi skal nok krydse fingre!!:ae:

Har du mulighed for at betale f.eks. 500 kr hver måned i de næste 2 år? Ellers er en afbetalingsordning jo ikke realistisk... Og derudover kan der jo komme andre sygdomme... Du skal også have råd til at tegne en sygeforsikring. DEN betaler ikke alt for dig, men den ville nok have betalt størstedelen af en operation..

Øøøøhhh... Det er ikke sådan at skille de gamle guder ad... Jo westien hedder Thor...

Nej. Man kan ikke stole på annoncerne i den blå avis. Man kan ikke stole på mennesker, som man slet ikke kender. Man har en lille sikkerhed, hvis man køber en hvalp hos en opdrætter, der er medlem af DKK. For hvis hvalpen er syg, så kan opdrætter ikke så nemt rende fra hvad man har aftalt i forbindelse med købet. For opdrætter risikerer at blive smidt ud af DKK hvis de ikke overholder reglerne. Westier er blandt de racer, som man endelig skal købe til fuld pris hos anerkendt opdrætter. Det gælder især for de racer, der kan have arvelige sygdomme. Se historien om Zeus: http://www.hunde-forum.dk/hvalpe/36198-hvalp-bloder-under-afforing.html En westiehvalp, der startede med en månedlang giardiainfektion, -og det havde hans kuldbror osse. Så fik kuldbror en arvelig, smertefuld knoglesygdom i kæben, og efter et stykke tid fik også Zeus den samme sygdom. Da DET var på retur, så var der MEGET store problemer med renlighed. Sikkert dels på grund af den giardiainfektion han havde fra start, men sikkert også på grund af total mangel på renlighedstræning da hvalpene var hos opdrætter. Også kuldbror havde problemer med renlighed. Zeus udviklede så også gø-anfald, helt uden grund. på alle tider af døgnet. Det sled hele tiden meget hårdt på familien. Og til sidst måtte de opgive at beholde Zeus og fandt en anden familie til ham. De købte ham i januar og det er et par uger siden han fik et nyt hjem.. Over et halvt år, hvor den stakkels hund har været syg hele tiden. Det ene afløste det andet. Åja... Kuldbror blev leveret tilbage til opdrætter og de fik pengene tilbage. Men Zeus familie ville under ingen omstændigheder lade Zeus komme tilbage til den elendige opdrætter.. Det er en meget lang tråd. Og du gider sikkert ikke læse den..... Men jeg kan garantere dig for, at det er meget, meget værre at stå med en hvalp som Zeus, end det er bare at læse om ham i en lang tråd. ---Du gør dig selv en tjeneste ved at læse tråden, ---altså hvis du overvejer at købe en tilfældig hvalp uden DKK stamtavle..

Du skriver om noget du tydeligvis ikke ved noget om: Silke er nemlig fuldstændig vild med sit allergitørfoder. Mere begejstret end hun nogensinde har været for mad før. Og selv jeg kan blive helt sulten når jeg snuser til det..... Og her taler jeg om nok det mest udskældte mærke, nemlig Royal Canin. Jeg kender kun det ene af deres produkter, Anallergenic, men det får absolut topkarakter fra både mig, --og fra Silke. Jeg synes det er træls, at hunde med allergi skal overtales til at lægge krop til at afprøve BARF, som sikkert er rigtig godt for mange hunde. Men ikke for alle. Og en hund med alvorlig allergi skal man altså ikke eksperimentere med fodermæssigt, hvis man har fundet noget, der virker. Uanset hvad der står i ingredienslisten. For Silke er det sådan, at hvis hun bliver udsat for noget, hun ikke kan tåle, så starter en reaktion i huden. Det kløer og hun kløer sig og bider sig. Og så får hun hudbetændelse. Hvis du kender hotspots, så forestil dig en trediedel af din hunds krop dækket af sådanne hårløse væskende pletter.. SELV OM jeg stopper med at give Silke det, jeg tror har fået hende til at slå ud, så går der alligevel dage før reaktionen er væk igen. Og selv da står jeg så med en hund med alvorlig antibiotikakrævende hudbetændelse. Sådan et lille forsøg med en ny ingrediens eller barf, kommer nemt til at koste både prednisolon og antibiotika inden Silke er rask og tilbage på allergi-tørfoderet.

Hvis I går tur hvor der kommer ræve, så tænk lige på ræveskab. Kløen derfra forsvinder ikke med prednisolon. Og heller ikke med antibiotika. Ræveskab er i tiltagen efter der har været få syge ræve i de sidste mange år.. Silke er i behandling lige nu. Hun fik antibiotika for hudbetændelse og prednisolon for kløen. Men også en kur mod ræveskab.

Jeg roser stadig 11 årige Silke når hun tisser, eller når hun laver andet der kan roses, -går den rigtige vej, griber bolden, finder tørfoder-godbidder, finder underlige ting og alt muligt andet undervejs. Både hjemme og ude. Ros er simpelthen en vigtig del af kommunikationen med en hund, hvis man ønsker en glad og motiveret hund. Ingen -heller ikke hunden-- kan jo gætte hvad vi tænker og ønsker. Blæs på hvad andre tænker. Det vigtigste er at din hund forstår at du er glad. Hvad nytter det, at alle andre tror at din hund og du kan kommunikere uden ord, hvis den pisser over det hele derhjemme? Og det er ikke særlig fremkommeligt KUN at gå og fortælle hunden hvad man IKKE ønsker.... Det er en meget trist og negativ kommunikation. Du skal have noget opmuntring og glæde ind i samværet med din hund. Så bliver I gladere begge to.. Men en dyrlægeundersøgelse med check af urinen er nok en rigtig god ide. Og få også chekket for hjerteorm. Det kan give allemulige underlige symptomer. Også manglende madlyst. ISÆR hvis du bor i Nordsjælland. Men hjerteormen er overalt nu. Der er bare mest omkring København.

Har du haft ham fra han var 8 uger? Og har han altid været sådan? :hmm:

....Og det ser ud til, at Eddie er enig.. Man skal bare nogle gange stole på hvad hunden siger... Nok meget godt at du ringer til dyrlægen mandag.. Måske betyder det ikke noget for det endelige resultat om I venter en uge længere.... Men der er altså grænser for hvad DU kan klare. Og det var jo meningen at ventetiden skulle bruges til at skrumpe knuderne med antibiotika og fucicort. ... Når det ikke ser ud til at lykkes, så er der vel ikke nogen andre grunde til at vente.. ---Men snak med dyrlægen mandag. :ae: Det vil være SÅ rart at få det overstået. Både for jer tobenede, men så sandelig også for Eddie, der godt kan mærke, at noget er galt... med jer.. Ærligt talt... Han ser ikke ud som om han er døende på det billede.. Snarere totalt salig..

Tjah, Silke er en gammel hund med velholdte tænder. Hun har fået børstet tænder siden hun var hvalp. I starten bare lidt leverpostej på børsten og lidt slikkeri. Men HVER dag, når vi alligevel børstede, vaskede øjne og pillede poter. Senere sprang vi over en gang imellem. Og som ung voksen børstede vi måske en gang om ugen. Tænderne på en stor, ung hund er jo så fine og hvide, så det er svært at forestille sig, at de skulle kunne blive et problem nogensinde.. Nu børster vi hver dag igen. Hun er 11½ år og tænderne bliver lidt mørkere med alderen. Og der kommer også hurtigere belægninger. Tandkødet er superfint. Hun har aldrig fået renset tænderne. Heller ikke når hun har været i narkose af anden årsag. Det har ikke været nødvendigt. Og Silke elsker det! Hun er helt salig, lægger hovedet på mit knæ og lukker øjnene halvt i.. Hvis jeg en dag synes vi skal springe over, --hvis vi f.eks. har lidt travlt, så piver hun og piler rundt og kikker på mig med bedende øjne... Det er ikke på grund af smagen. For hun får børstet tænder med kridtpulver uden smag rørt op i vand. Hun elsker bare hyggen og at få skrubbet gummerne... Gamle hunde med dårlige tænder er ikke bare i fare for at dø under narkosen når de skal have renset tænder og måske have fjernet de dårlige tænder. Betændelse i tandkødet og tænderne kan meget let brede sig ud i kroppen. Hunde med dårlige tænder er i fare for at få bl.a. hjertesygdomme... Silke skal nok finde noget at dø af, når hendes tid kommer....... Men jeg ville have det rigtig skidt med at hun skulle dø på grund af min forsømmelighed. Men jeg har altså også engang haft en gammel hund med belagte tænder og ildelugtende mund, så ingen kunne holde ud at være tæt på hende. DET skal aldrig ske for mig igen! Man lærer jo noget af hver eneste hund, man har.

...Der er nogen, der samler penge ind til deres uddannelse på Facebook, hørte jeg i radioen i morges... Kan man ikke også samle ind til en syg hund? Jeg er ikke selv facebook-bruger, så jeg ved ikke meget om det...

4 år er ingen alder... Eller den bedste alder! For han er ung og stærk og kan klare en del af hvad han nu må udsættes for. Du skal bare hele tiden trøste ham og fortælle ham at det ER nødvendigt, og at han nok skal blive rask igen. I skal begge to tro på det. De der mastcelle tumorer er tit ikke særlig vilde med at sprede sig. Og placeringen udenpå et ben gør det ikke nemmere for jævelskabet sive andre steder hen. Der er jo ingen organer lige i nærheden.. I skal lige igennem et par slemme uger.. Så går det fremad igen..

Nu har jeg googlet og ledt...... Og jeg kan altså ikke finde andre end Odense dyrehospital, der har den ordning med at man kan betale over 20 måneder.. Hvor meget koster operationen? Kan du klare at betale over 20 mdr? Hvis den koster 10.000, så skal du af med 500 kr om måneden. Har du råd til det? :hmm:Det er jo også mange penge, hvis du ikke har ret meget at leve for.. Næsten alle dyrlæger har dårlige erfaringer med at kunderne ikke betaler. Og når nogen ikke betaler, så bliver tabet lagt over på alle andre kunder. Så jeg forstår godt, at dyrlægerne ikke vil lave afdragsordninger. Prøv at ringe til Odense dyrehospital og snak med dem: Odense Dyrehospital Der løber jo ikke renter på, så du betaler kun for undersøgelser, behandling og operation.. Så må du finde ud af at klare turen derover.. ----Og du KUNNE jo starte med at spare op hver måned. Når du så når de første par tusinde, så har du mere en ide om, om det er realistisk at du skal betale f.eks. 500 om måneden i næsten 2 år. Alternativet er at lade din lille hund leve med en patella 2 så længe han ikke har smerter..... Og når det bliver for slemt, så må du give ham fred:cry:. --Så har du lidt tid til at forberede dig på hvad der vil ske.. Det ER ikke nok at elske en hund..... Der skal også penge til..

Ej, altså....... Men Eddie er da ikke så gammel, er han? Og han fejler ellers ikke noget? Jeg synes at han har alle chancer for at komme igennem det her.. Det er en grim sygdom, men i stadie II er der altså stor chance for at han kommer helt over det. Især hvis tumoren sidder et sted, hvor man kan fjerne en masse af vævet omkring. Så det hele kommer væk. Jeg fandt lige det her: Herfra: College of Veterinary Medicine Så dyrlægen skal bare lave en "complete removal", --altså fjerne tumorvævet fuldstændig. Selv hvis det hele ikke kommer væk, så kan stråling og kemo komme på tale. Og selv i de tilfælde lever 90-95% af hundene stadig -uden tilbagefald-- 3 år efter afslutning af behandlingen.. Det er rigtig meget fint... ----Men inden I når så langt, så skal DU en masse bekymring igennem. Og Eddie skal lægge krop til en for ham uforståelig operation.. Det bliver en hård tid.. Men du og Eddie har rigtig mange, der tænker på jer og krydser finger for at alt går godt... Og du kan altid, altid skrive herinde i HF. Uanset tid på døgnet og uanset om vi sover næsten allesammen, så kan du sætte ordene på skærmen når du trænger til det. :ae: Og så vil der være nogen, der læser det, når vi kommer forbi vores computere.. Åja, der er osse lige denneher:-P: September 2011 | Aabybro Dyrehospital

Den dyrlæge, der evt. vil lave operationen på afbetaling, er den dyrlæge, I plejer at bruge. Jeg tror ikke, at en dyrlæge, der slet ikke kender dig, vil lave en operation med "forventet efterbetaling". Har du snakket med jeres dyrlæge om det med betaling? Hvis jeres egen dyrlæge af en eller anden grund ikke vil låne penge ud, så er der muligheden at gå i banken og låne pengene med en afbetalingsordning. Det er jo det, banker er til for: Til at spare op i eller til at låne penge af. Hvis du har orden i økonomien og du har en lønkonto som ikke går i minus hver måned, så vil banken sikkert gerne låne dig pengene. DE ved jo, om du kan betale tilbage.

Seresto indeholder det sammen som Bayvantic, nemlig flumethrin og imidacloprid. Så hvis en hund ikke kan tåle bayvantic, så kan den sandsynligvis heller ikke tåle seresto. Halsbåndet skal bæres hele tiden, så stofferne trækker ud og fordeler sig i fedtlaget i hundens hud. Jeg kan ikke rigtig se fordelen ved et halsbånd frem for spot-on. Og hvis man --som Silke-- bruger et spot-on produkt uden flåtbeskyttelse (advocate) , så vil et seresto- halsbånd tilføre alt for meget imidacloprid, fordi der er det samme i advocate:hmm:... Det er godtnok noet træls... Hvorfor kan de ikke bare lave et produkt, der dækker det hele.......

Jeg synes at vi flere gange har hørt om hvalpe, der ikke rigtig trives med sele. Og en lab er jo stærk nok til at trække en smule. Det kan godt give ømhed i brystkassen næste gang hvalpen får selen på. Hvis man trækker med halsbånd på, så er det mere ubehageligt med det samme. Og så kommer der ikke den samme ømhed som der åbenbart kan komme på en hvalp af en større race når man bruger sele. Jeg ved ikke, hvad der er mest "sundt" at gå med.... Begge dele er lige gode når hunden ikke trækker. Og begge dele kan skade hvalpen hvis den trækker. Så brug snor så kort tid som muligt til hvalpen har lært at lade være med at trække. Kør evt. hen til et sted hvor hvalpen kan gå løs. Og træn lidt lineføring der hver gang.

DERFOR drejer omsorgen sig om meget, meget mere end bare at skælde og true pigen til at lade hunden være. Det ville vi vel ikke engang gøre med vores hunde? Hvis en hvalp piver og bider, skælder vi den så ud? Måske.. Men opnår vi noget med det? Pigen skal opleve at det er forfærdeligt, når dyr bliver pint eller kommer til skade. Ikke ved at man råber af hende, hvor slemt det er, og hvad der kan ske, hvis hun ikke opfører sig ordentligt. Men ved at hun røres i sin sjæl af nogle gode forfattere, som kan fortælle hjertegribende historier... Fællesskab og samvær om en historie, der kan gribe alle er meget mere virkningsfuldt end at skælde ud. Det er kun fremmedgørende. Og en lille pige, der føler sig ensom, vil føle sig endnu mere ensom...

Jeg har læst hele tråden igennem, men nu vælger jeg at gå tilbage til dit startoplæg, fordi der ellers er alt for meget jeg skal forholde mig til..... Jeg synes det er bekymrende, at din lille datter kan finde på at sparke ud efter jeres hundehvalp? Jeg har en dreng, som kunne finde på det samme, da vores hundehvalp engang nedlagde hans kanin. Men min dreng lider af aspergers syndrom, en slags autisme, som gør det svært for ham at forstå andres tanker og følelser. Vi forsøgte at forklare, men det gjorde ikke meget forskel. Og det er medfødt, ikke noget som vi forældre har påført ham. Ikke noget, vi har "glemt" at lære ham! Så det er ikke alle børn, der kan identificere sig med andre levende væsener. Ikke alle, der kan lære det. En anden gruppe børn udvikler sig fra tilfældig mishandling og-- hvis der ikke gribes ind-- mere planlagt forfølgelse af svagere væsener, når de er i humør til det... Nogle af de børn kan læres en bedre forståelse for svagere væsener. Andre er så skadede af tidlige forhold i deres barndom, så de bare ikke kan bringes til at interessere sig for omsorg og forståelse for dem der er svagere end dem selv. Det skal have meget faste regler og konsekvenser af deres handlinger. ---Jeg antager, at din lille datter er en helt almindelig glad lille pige som bor sammen med sin far og sin mor. Men hun er bare utilfreds med at mor tager sig mere af hunden end af hende. Det skal der så laves om på nu. Da jeg var lille, så blev mit syn på dyr og svagere stillede mennesker i høj grad præget af H.C.Andersens Eventyr. Fabler om dyr, der lider og bliver udsat for en masse ondskab som er SÅ forkert. Og da det jo er eventyr, så er der tit en eller anden lykkelig slutning på historien.. Det er et sted at starte. H.C.Andersen som godnathistorie. Eller som eftermiddagsoplæsning når familien er samlet. Fælles ture til biblioteket kunne måske også fremtrylle mere tidssvarende børnebøger, som handler og dyr -set fra dyrs synspunkter. Læsestunder fjerner fokus fra jeres hund, men hunden kan stadig deltage passivt og som hygge-klappedyr. ---Alt det med at skælde ud og råbe og skrige og hive fat i så stor en pige, det tager jeg afstand fra. Det burde ikke være nødvendigt at stoppe et 5 årigt barn fysisk. Og slet ikke med vrede. Kun med omsorg. Jeg har sikkert gjort det selv, men jeg har også set, at det ikke fungerer. Og at der er andre og mere pædagogiske og mere effektive muligheder. Hvilket jeg har lært af min voksne hårdtprøvede datter, min svigersøn og deres tre børn:mrgreen:. .

Jeg har været på udstilling mange gange med mine hunde. Og ingen af dem har været sådan nogle "tophunde", som vandt fine udstillingspræmier. Men jeg synes det er sjovt at se alle de fint istandsatte hunde. Og jeg synes at jeg skylder racen og opdrætter det, når jeg har en hund af racen som jeg har glæde af. Jeg synes at udstillingsdagene har været ligesom juleaften for hunde. Og jeg har købt masser af ting med hjem til min hund. Hvad har I planer med, med jeres nye hund? Hvad kunne I tænke jer at lave med den? Er det mest jeres datter, der skal gå med den? Vil I gå til hundetræning eller sådan noget? OG: vil I kikke efter en bestemt race (og betale det den koster, 10-15.000kr)? Eller vil I hellere finde en hund på et internat? Nogle gange har de også hvalpe. Men man ved selvfølgelig ikke så meget om, hvad hvalpen vil vokse op til at blive.

Jaah... Man kan sagtens være kry når man har familiens opbakning... Men når man pludselig er langt væk hjemmefra....... I skal bare være gode til at erstatte både mor og hendes 3 søskende. Hvalpe i den alder er for det meste helt klar til store forandringer. Og hvis I så er der for Rosa og leger med hende når hun har brug for det, så vil hun synes at livet er én lang fest. Ellers må I bare tage en eller to af de andre hvalpe med osse... Eller hele flokken Min mor hed forresten Rosa. Og hvis jeg får en ny hund engang, så vil jeg kalde den Viola. Det var min mors mellemnavn... Jeg synes det er så sødt med blomsternavne til hunde.. ---Og også til mennesker.....