Birgitta

Eiiii.. Hvor gammel er du? Ca. 20? Bliv dog voksen. Du skal ikke have dine forældres accept til alt hvad du gør. Du skal SELV bestemme, hvad der er det rigtige for dig. Det er det, de fleste bruger deres teenage-år til at slås med. Konflikter med familien. Og rodløshed overfor hvad det er man vil med sit liv. Gør man én ting, så går det måske galt. Og gør man en anden ting, så bliver man styret af det éns forældre vil have man skal gøre. "Ungdomsoprør" er der nogen, der kalder det. Et mareridt for både den unge og for forældrene. Men det er altså helt normalt. Og dine forældre vil acceptere det uden at du opdager det, --fordi der kommer en tid hvor dine forældres accept ikke er så vigtig. For mig selv var der et par år hvor jeg slet ikke havde kontakt med min familie. Jeg tror at jeg var i midten af tyverne. DET var nok et resultat af at jeg havde så svært ved det "oprør". --Ulykkeligvis faldt min distancering sammen med at min far var død. Det bliver jeg ked af at tænke på i dag. For jeg ville gerne have været der for min mor dengang. Så det kan være godt for dig at lægge afstand til dine forældre og leve dit eget liv som DU ønsker det. Men der er den risiko, at du måske fortryder det engang... Det bedste er nok at holde lidt kontakt, -snakke dem efter munden og ellers gøre som det passer dig. Lidt som Umulia osse skriver... Men det er slet, slet ikke nogen enestående situation, du er i. Der er bare ikke så mange, der snakker om den tid. Der er mange flere, der snakker om, hvor idyllerisk forholdet mellem forældre og børn altid har været... ---Det kan så være på grund af "hukommelsestab".. Eller man hører måske kun den ene parts udlægning..

Det samme gør Silke. Man behøver ikke engang være hanhund for at finde visse dufte interessante..

Jeg synes at I skulle have ventet et års tid med at overtage faderen... Det er for meget med 2 nye hunde på én gang. Begge hundene har krav på udelt opmærksomhed i den første tid efter flytningen. OG dine pårørende med rotteskræk havde meget bedre kunnet "æde" jeres nye familie, hvis de havde fået lov til at opleve hvalpen fra start og indtil den var på sin fars størrelse. Derefter ville de have elsket både far og søn. Jeg synes at man må respekterer andres angst for éns kæledyr. Uanset om det er rotter eller slanger. Vi ER nu engang forskellige. Hvis angsten skyldes uvidenhed, så KAN den forsvinde hvis man handler klogt. Men det er ikke klogt i den situation at tage begge hundene på én gang.

måske er det mest almindeligt blandt mindre hunde? Mine har alle været store...

Ingen problemer med Silkes analkirtler......... Nu jeg tænker efter, så har jeg faktisk aldrig haft analkirtelproblemer. --Så: 7 hunde uden analkirtelproblemer... De 4 første er fra før tørfoderet blev opfundet. Kan det mon være foderbetinget? ---Men de sidste 3 har heller ingen problemer haft, ---af den slags... -trods tørfoder.

Selv om mor og far har samme størrelse, så er det ikke sikkert, at bedsteforældrene har samme størrelse.. Ved I noget om dem? Man kan jo godt forestille sig, at hvis forældrene ikke er særlig store, men der er en større hund blandt deres forældre, --så vil den nuværende lille mor få hvalpe, der er nogenlunde ens i størrelsen, men hvis en af hvalpene har betydende gener fra en større forfader, så vil hvalpen vokse hurtigt for at indhente det den skal veje. ---Hvalpestørrelsen må jo nødvendigvis tilpasse sig moderens størrelse så længe de ligger i maven..... Det lyder jo ikke som en hvalp, der bare er doven og fed... ---Men jeg mener at vi tidligere har hørt om hvalpe med meget forskellige gener rent størrelsesmæssigt. De kan få nogle knoglemæssige udviklingsforstyrrelser. Så der skal nok holdes ekstra øje med den lille fyrs udvikling..

Ja, velkommen hjem! Man er som voksen tilbøjelig til at undervurdere den betydning hunden har for børnene. Min søster kom hjem med en hund da jeg var 6 år. En pjusket lille stakkel, som min søster havde fået af en veninde, der var flyttet. Nogle måneder senere var det OS, der flyttede. Og Pjevsen skiftede hjem igen.. Jeg savnede ham voldsomt uden at kunne tale om det. Hele min barndom. Da jeg flyttede hjemmefra som 21-årig gik der ikke mange måneder før jeg fik min første hund. Jeg har haft hund(e) lige siden.. ---Men jeg tænker stadig tit på stakkels lille Pjevs.. DAP er en forkortelse, der betyder Dog Appeasing Pheromones. Det er en syntetisk efterligning af det stof som diegivende tæver udskiller. Og det virker beroligende på både hvalpe og voksne hunde. I dag hedder halsbåndet "Adaptil". Man kan også få stoffet som spray eller som diffuser (en dims til at sætte i en stikkontakt.. ) På siden herunder er der et skema over hvad de forskellige typer egner sig bedst til. Det er nok diffuseren du skal have fat i... Netop lydfølsomhed er nævnt.. http://www.netdyrlæge.dk/hund/adaptil-duftspreder-med-flaske-netdyrlaege

...Så det vil sige, at skanningen er mest for at udelukke andre ting.... Det hjælper ikke nogen at I bruger 6000 på en skanning der afslører en tumor som I ikke har råd til at få fjernet..... ---Har I på noget tidspunkt forsøgt med professionel genoptræning? Måske rækker pengene længere i et genoptræningsforløb end ved en enkelt ct-skanning. Man kan godt tillade sig at snakke økonomi med sin dyrlæge... I kan jo prøve at høre om det ikke er bedre at bruge de begrænsede midler til optræning end til skanning.. ---Og så ER der den 3. mulighed, -at kaste håndklædet i ringen og sige farvel nu... Det kan spare ham for en masse ubehag og smerter i den næste tid. Og jer selv for en masse bekymringer.. Men det er jo nok en mulighed, der ikke rigtig eksisterer.. Fordi han stadig er en glad og veltilpas lille fyr.. I ved bedst selv hvad I kan klare. Og hvad I vil byde jeres lille hund...

øu... Har du pengene? Forsikring? Og hvad kan skanningen vise? Altså kan det bruges til noget konstruktivt? Amputation er jo nok udelukket, når det er begge poter, den er gal med... Måske vil fysioterapi, waterwalking eller svømning give mere positivt.. Du må snakke med lægen om mulighederne.. Jeg synes ikke at en skanning i sig selv er pengene værd. Kun hvis der skulle være håb om at der måske kunne gøres noget.. Hvad har du aftalt med lægen?

Ja, jeg ved godt, at årsagen til sliddet er en lammelse. Men at det er blevet værre på det sidste kunne godt skyldes en infektion.. Hvis hunden er træt eller påvirket af en infektion, så har han jo ikke energi til at løfte den besværlige pote... Hunde kan sagtens have et godt liv på 3 ben. Hvis der ikke er mulighed for enten at slippe af med lammelsen eller at få opbygget din hunds kondition, så er det sikkert en god løsning at få amputeret poten, der kun hænger i vejen.. ---Der er bare lige det..... Du skrev jo i dit første indlæg, at han sled neglene på BEGGE forpoter....... Mon begge ben er påvirket? Nå... det vil nok vise sig ved en ct-skanning.. Hvad så, har du besluttet dig for skanning? Det er jo nok ikke ligefrem gratis........

Næ... Ingen erfaringer... Men Dansk Koikerklub har lavet en hvalpebog om koikeren. Har du den? Shop - Dansk Kooiker Club Måske er der en bogliste i hvalpebogen...

Vi har jo nok alesammen grunde til at gøre som vi gør. Og hvis hundeejer 1 synes at hundeejer 2 er en narrøv, så siger det egentlig mere om hundeejer 1 end om hundeejer 2.

Det hjælper de fleste steder man færdes. Hvis du kan gå med dine hunde imellem dig og en facade, hæk, mur eller hvad der nu kan være, så er chancen for at blive overhalet indenom ikke ret stor. Folk, der kommer bagfra ved jo, at de selv skal sørge for at komme forbi dig, -for du har jo ikke øjne i nakken. Og så vil de ikke mase sig ind mellem dig og muren, men gå udenom. Kun hvis du går midt ude på en åben plads så er der risiko for at hundene bliver slået ned bagfra af en plasticpose.. Jeg ved ikke, om det er der, du har oplevet at folk har været for "nærgående"? Almindeligvis færdes jeg netop helst med Silke ude, hvor der er god plads. Men hun er jo også ret stor og folk maser ikke ind på hende bagfra. De kontakter hende snarere venligt forfra.

trafik holder generelt til højre. At gående bør gå i venstre side af en vej uden fortov er af sikkerhedshensyn. Så kan den gående se den trafik, der nærmer sig og dermed træde ud i rabatten. Det er indskrevet i færdselsloven. Det kan da være rigtig nok for os hundeejere, at det var nemmere hvis gående skulle holde til venstre generelt. Men det står der altså intet om i færdselsloven. Så skal der laves lovgivning om, hvordan gående skal færdes på et fortov. Og det er måske heller ikke optimalt. Det ville jo betyde, at vindueskikkere altid skulle bevæge sig i en bestemt retning. Og når man går i modsat retning, så skal man gå ude nærmest den kørende trafik. I dag er det vel sådan, at de der går langsomt eller kikker vinduer, går nærmest butikkerne. Mens de mere travle går midt på fortovet eller ude ved den kørende trafik. Og de vil så holde til højre for hinanden. Vi kan nok ikke forvente, at der bliver vendt op og ned på "plejer" fordi vi hundeejere har et problem. Vi KAN som sagt løse problemet ved at lære hunden at gå på højre side i visse situationer. --Folk, der cykler med deres hunde har jo allerede lært hunden en plads på højre side under kørsel.

...Når vi holder til højre og har hunden på vores venstre side, så har vi jo hunden gående nærmest de mennesker, der kommer imod os. Hvis vi har en hund, der ikke skal hilse på andre hunde, så holder vi nok almindeligvis til venstre hvis vi møder en person med en hund. For på den måde kommer vi til at gå imellem vores hund og den anden hund. Det går fint nok, for den anden hundeejer kender jo reglerne: 1)Hunden skal gå på plads på venstre side. 2) Hvis hundene ikke skal mødes, så holder man til venstre. Men mennesker, der ikke har hundekendskab kender ikke de to regler. De kender kun menneskereglen om at holde til højre, når der er modkørende og modgående trafik. Så hvis vi trækker ud til vores venstre side, så vil en modgående ikke-hundeejer holde endnu mere til sin højre side fordi det nu engang er sådan trafikken kører. Vi kan løse det ved at lære hunden at gå på højre side i trafikerede situationer.

Åh, det lille pys....... Det var værre end det lød til at være. Hvad gør man ved sådan et hul?

Nå... vi må da snart få nyt om den lille patient.....

Silke rømmede sig heller ikke før hun var dødssyg. Indtil da var hun bare ikke særlig madglad. Men hun var hele tiden utrolig livlig. Og aldrig for træt til at sætte efter en hjort.. Eller bare trave lange ture. Og lege med vennerne. Jeg kunne få hende til at spise ved at drysse tørfoder ud til hende og bedsteveninden på eftermiddagsturen. Så det gjorde jeg hver dag.. Bagefter kan jeg da godt se, at de billeder jeg har taget af hende i den periode, viser en anden hund. Ørerne hang lidt mere. Og øjnene havde ikke helt det samme udtryk som før hun blev syg.. Men det var meget små forskelle.. ---Nu bliver hun testet hver halve år. Også selv om der ingen symptomer er.

En hund kommer ind på klinikken. Den har haft mange flåter de sidste måneder. Umiddelbare tegn tyder på flåtsygdom(me). ---Så mener du at man skal starte behandling med doxycyclin mod borreliose og anaplasmose, samtidig med testning for alle tre flåtsygdomme? Det var jo mere rodet, hvis anaplasmose krævede en anden behandling end borreliose.. Men også testning og evt. behandling for neospora? Jeg synes bare, at jeg har oplevet stærk modstand fra dyrlægen de sidste år, med hensyn til at behandle med antibiotika, -hvis ikke der ligger et entydigt testresultat.. På grund af risikoen for resistensudvikling.. ---Og så er der det med TBE. Når der ikke er nogen medicinsk kur, ud over understøttende behandling, så virker det som "for meget" at bringe hunden i narkose for at foretage en rygmarvsprøve.... DET kan vel hverken være sundt eller gavnligt for en evt. kritisk syg hund.. ---Så man må bruge nogle andre kriterier for hvornår man kan skønne at hunden er ramt af TBE.. Altså antistoffer i blod og observerede symptomer. ---Konstatering af infektion ved antistoffer i en blodprøve er jo aldrig 100% sikkert. Vel heller ikke ved borreliose. Så kan man se på om antistof-niveuet er stigende eller faldende ved gentagne blodprøver... Kan det ikke også bruges ved TBE?

Såvidt jeg kan google mig til, så er symptomerne ved neospora ikke så pludselige. Og den sygdom går mest ud over helt unge hvalpe, gør den ikke? Men alvorligt er DET også. TBE viser sig vist ved akut og voldsom sygdom med meget høj feber.. Og en hund med formodet TBE må jo nødvendigvis være en hund der færdes i områder med mange flåter. Der kan så evt. være tale om en blandings-infektion af de andre flåtsygdomme også. Så derfor bør man vel starte på antibiotika mod borreliose og anaplasmose, selv om hundens symptomer ligner TBE. Puuh.. Vi må have udryddet alle de hjorte...

Du må endelig fortælle når du hører noget fra dyrlægen... God appetit er da et sundhedstegn... Men pas på at han ikke bliver for tung. Det kan være en belastning når man har poteproblemer... Hvis han har taget for meget på i den sidste tid, så kan de egentlig være nok til at han får flere problemer med at styre bentøjet..

Jeg bager hundekiks af fedt, suppe og kartoffelmel. Silke er allergiker og tåler kun gris og kartoffel. Så fedtet er svinefedt, og suppen er kogt på svineben eller kød. Eller svinehjerte. Al hjemmelavet suppe og fedt kan bruges hvis hunden ikke har allergi. Og der ikke er tilsat salt eller underlige ting. Opskriften: ca. 1 dl smeltet og lidt afkølet fedt. ca. 1 dl suppe. De to ting røres godt sammen. Blandingen må ikke være mere en lige lunken. Og så blander man kartoffelmel i, lidt af gangen til dejens konsistens er blød og ikke klæber. Og den kan rulles ud mellem 2 lag bagepapir. Vend dejen tit ved udrulning. Og drys med kartoffelmel på begge sider ved vending. Når man har fået rullet dejen tyndt ud, så skærer man den i firkanter. Prikker huller med en gaffel.. og bager ved ca. 170 grader til kiksene begynder at få farve. Ca. 10-15 minutter, --efter hvordan ovnen er. Kiksene bruger jeg til "madder" til Silke. En rask hund kan jo få ost på, eller fiskepålæg eller hvad den nu kan lide og tåle. Silke får sine kiks smurt med svinefedt og skiver af svinekotelet når jeg spiser frokost..

...Og så lige et link til artiklen: Flåter med TBE-virus har erobret Sjælland | Videnskab.dk

Der kan være en utrolig masse forskellige symptomer når en hund bliver angrebet af hjerteorm. De mest almindelige er hoste og træthed. Og de fleste hunde ender med også at få de symptomer . Men der ER altså hunde, der dør inden sygdommen når dertil. Enten på grund af hjertestop. Eller på grund af indre blødninger. Hjerteormen danner stoffer, der forhindrer blodet i at størkne. Og de første tegn på nedsat størkningsevne kan være småblødninger. I huden, på gummerne og i øjnene.. Min egen Silke havde ikke andre symptomer end madlede og vægttab. Og hun var dødssyg da hun endelig blev testet. Det er over 10 år siden. Sygdommen var ikke så kendt dengang.. Silke blev kun testet fordi hendes kuldsøster havde fået konstateret lungeorm. Hvis en hund skal undersøges for hjerte/lungeorm, så skal man aflevere tre lorteprøver, opsamlet med mindst 6 timers mellemrum og opbevaret på køl til man afleverer alle tre til dyrlægen. Lorten må ikke have rørt græs eller jord, så man skal tage noget af det øverste af hver lort når man samler dem. Symptomer: Kend din hunds symptomer på fransk hjerteorm Jeg tror ikke, at din lille hund har hjerteorm... Men der ER en risiko. Sygdommen er efterhånden udbredt over hele Danmark. Men der er absolut flest tilfælde i Nordsjælland.

Nejda! Upopulær bliver du næppe! Det er kun godt at få mere viden om de ting..... Der står at TBE ikke er påvist med 100% sikkerhed og at der kan være tale om krydsreaktion fra andre vira? Kan du forestille dig hvilke vira man tænker på? Når man står med en frygtelig syg hund, der har symptomer der kunne skyldes TBE, -og en blodprøve har været positiv for TBE, -- hvilken fordel er der så -for hunden- ved også at foretage en rygmarvsprøve? Hvis man får udelukket TBE -er der så en anden -behandlelig- sygdom som det kunne være? Jeg har lidt svært ved at forestille mig, at krydsreaktionen skulle kunne stamme fra en bakterie..... Og hvis ejer vælger at få hunden aflivet, undersøger man så en rygmarvsprøve? Hvis ikke, så kan antallet af blodprøver positive for TBE lige så godt være nær det sande tal.