Hop til indhold

Birgitta

Members
  • Antal indlæg

    6.894
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Birgitta

  1. Det kan faktisk lade sig gøre at putte en (lille) golden ind på forperronen af en el scooter.. jeg kan kun anbefale køretøjet, hvis chancen skulle vise sig igen.. Efter loven blev lavet om, kan der stå mange el-scootere hos ældre mennesker, der måske ikke kan bruge dem mere, eller som "ikke har brug for dem" mere.. Tidligere røg sådan en scooter tilbage til kommunen. I dag bliver det brugerens ejendom. Også selv om man har fået tilskud til den.
  2. underligt... halvdelen af mit indlæg forsvandt... ..Når det er noget, der ligger til racen, så ER det måske det med at hjernen ikke har helt plads nok inde i kraniet på grund af det korte, runde hovede. Det er IKKE snuden, der er for kort, men selve hjerneskallen fra pande til nakke.. Så kan der komme nerver i klemme i hullet mellem hjerneskallen og rygraden.. Øjenudfald ved mindre tryk/skade ved øjenomgivelserne er også en del af det syndrom........ Men når han har levet fint med det til nu, så kan han sikkert også få det fint igen hvis dyrlægen finder årsagen til forværringen..
  3. Hm... Det kunne jo også tænkes, at det slet ikke er den radiale nerve-paralyse, der er blevet værre. Men at han fejler noget helt andet, der gør ham træt og uoplagt..... Hvis han har haft skaden siden han var helt ung, så kan en simpel infektion gøre ham så træt at han ikke kan styre den problematiske pote.. Borreliose kunne være en mulighed... Men også de andre flåtsygdomme burde han så testes for.. Hvis I bor på Sjælland, så få ham endelig også testet for hjerte/lungeorm. Hvordan er hans appetit? ---Hvornår er der svar på de tests?
  4. Har din lille hund nogensinde haft hjerte/lungeorm? Eller er hun blevet undersøgt for det? I bor i et højrisiko-område..
  5. Hvor gammel er hun? Og hvor bor I?
  6. Hvor gammel er hun? Er det en øjenspecialist, I har tid hos på mandag? Eller jeres sædvanlige dyrlæge? Specialister er grundigere, men også dyrere. Hvor i landet bor I. Hvor længe har hun haft pletten? Er det inde i øjet eller udenpå? Rød plet kan godt være en lille blødning. Måske er hun kommet til at rende ind i en gren -hvis hun løber løs. Det kan også være blødning af indefrakommende årsager. F.eks. hjerteorm kan give blødninger mange forskellige steder. Også i øjnene og på gummerne. Det er bestemt godt at få det undersøgt, hvis det er noget, der lige er kommet.
  7. Det er en nerveskade i forbenet. Som regel opstået ved en ulykke eller måske infektion. Jeg kan ikke finde noget om medfødte årsager.. Når du skriver at din hund har haft det altid, mener du så fra han var 8 uger? For så er det jo nok ikke borreliose... :hmm: Det kan være væsentligt at finde ud af, hvornår skaden er opstået. Altså, hvis det er en skade, der er opstået eller er forværret for nylig, så skal der måske egentlig behandling til, men hvis symptomerne har været uforandrede hele livet, så skal man måske mest se på om der er mere I kan gøre for at optræne og vedligeholde de muskler, der ikke bliver brugt. Har I prøvet fysioterapi? Jeg læste lige dit indlæg igen....... -Går han med sele? For uden at vide så meget om det på forhånd, så kunne jeg forestille mig at selen skal være udformet på en bestemt måde for at støtte og hjælpe uden at skade og hæmme.. Noget som en god fysioterapeut sikkert også kan hjælpe med. Vi må håbe at de kloge hoveder er til at få fat på, her i ferie-højhellige juli-måned....
  8. Tak for link! Jeg har kun lige løbet det igennem. Jeg kikker nærmere i dagslys. Jeg er ret sikker på at det var anaplasmose, Silke havde sidste år. Heldigvis er behandlingen doxycyclin, uanset om man behandler borreliose eller anaplasmose. Jeg skal have kikket på dosis i morgen.. Men hun virker helt rask nu, så hun HAR sikkert fået hvad hun skulle have. Ældre hunde, særlig bl.a. golden retrievere skulle være udsatte? Det er jo hende.. Linket er puttet i "Favoritter".
  9. Silke havde/var mistænkt for borreliose sidste år. Hun var pludselig halt på alle fire ben. --og halen med... Hun blev testet negativ, men dyrlægen gav hende alligevel antibiotika fordi hun var så ringe... Og hun fik det bedre i løbet af få dage. Lidt halten blev hun ved med at have. Derfor fik hun så 4 sprøjter cartrophen med en uges mellemrum. I dag (1 år efter cartrophen-behandlingen) bevæger hun sig stadig fint og ubesværet. Jeg behandler hende med eucalyptus-olie som jeg kommer ud i pelsen. Det holder -stort set- flåterne væk. Flåtsygdommene kan godt give varige skader på leddene. De forveksles bare tit med almindelige gigtforandringer. Ang. TBE: jeg er selv vaccineret 3 gange. Men en efterfølgende blodprøve har ikke vist antistoffer... Så vaccinationen ser ikke ud til at slå an på mig.. -----Ikke godt... for det er vel antistofferne, der skal bekæmpe sygdommen..
  10. Birgitta

    Hvilken hund?

    Hvad med at få en hund hver? De første mange år vil der være hundeaktiviteter, som gør det praktisk at have 2 hunde til 2 mennesker.. Da jeg var gift, og vi mistede vores hund, -anskaffede vi to hvalpe, så vi begge kunne gå til træning. Så kunne I hver få en hund efter jeres smag. F.eks en lille selskabshund og en labrador.. Med hensyn til race, så er jeg selv forelsket i lagottoen: Dansk Lagotto Klubs forside - Dansk Lagotto Klub Det er en knap mellemstor hund, der er samarbejdsvillig og venlig. Den ligner en mellempuddel, men den er kraftigere bygget. Og pelsen skal ikke være løveklippet. Men hunden skal klippes. De er sjældne herhjemme, så man skal måske til udlandet for at finde en hvalp.
  11. Hvis du bor på Sjælland, eller endnu værre i Storkøbenhavn, så få ham chekket for hjerteorm. Manglende ædelyst kan være eneste tegn i lang tid, før de alvorligere tegn viser sig. Bayer Norden: Pas på din hund .
  12. Birgitta

    Løbetid og hanhunde

    Det er jo ikke noget nyt problem. Og det er endnu aldrig blevet løst. Hanhunde ved jo længe inden tævens ejer, hvornår den smukke tæve kommer i løb. Og hvornår hun er højløbsk. Så det nytter ikke noget at gå andre steder end man plejer. Så render hanhundene bare med. Og så kan ejerne da slet ikke finde dem. --Tæverne har jo lagt de tydeligste tissespor i ugerne inden klimax. Helt usynligt for os dumme mennesker. Jeg HAR haft en ung hanhund der blev ramt af en bil fordi hans veninde blev luftet på den anden side af en vej, fordi hun var kommet i løbetid. Så derfor har jeg aldrig skiftet luftested når Silke var i løbetid. Jeg kunne holde mig lidt i udkanten. Jeg kunne forsøge at snige mig forbi "vennerne", -men helt at forlade området, det ville bare være ris til egen --og hanhundeejernes-- rumpe.. Hvis man er meget bange for konflikter med andre mennesker, så skal man hverken have hunde eller børn.. Vi må bare acceptere, at vi har forskellige "førsteprioriteter". Min 1. prioritet er hvad der er bedst for MIN hund. Hanhundeejernes 1. prioritet er hvad der er bedst for hanhunden. 2. prioritet kan så være noget med lov og ret. Eller hvad der er det bedste for andres hunde.
  13. I må have en rigtig god ferie, Prøv på at glemme alt om Thor de næste uger..... Selv om det kan være svært. Måske vil han ligefrem have godt af at komme hjemmefra, -hvis der er et psykisk aspekt i hans adfærd. Jeg har sagt det før, jeg tror at han er vildt følsom overfor hans menneskers sindstilstand. Så kan en kennel med en mere neutral holdning være det rigtige. Med lidt held så vil han være kommet ud af sin "onde cirkel" når I kommer hjem. Og han har haft en oplevelse af at I ikke er der altid uanset hvad. Det kan godt få ham til at stramme sig an når han kommer hjem igen.. Men I kunne også prøve at give ham et DAP-halsbånd på. Jeg har lige købt et til min Silke. Og jeg er overrasket over hvor stor en virkning det har haft. Silke er jo græspollen-allergiker. Og når hun var alene hjemme, så bed hun sig selv til blods. Hver gang. Jeg har ikke kunnet gå på indkøb eller noget som helst andet, uden at jeg kom hjem til blodspor over det halve af huset, og blodig hudløshed op og ned af benene. Hun fik så binyrebark. Det hjalp ikke. Så blev dosis sat op. Det hjalp heller ikke... Så fik hun det halsbånd på. Og dagen efter var hun for første gang i måneder alene i over 2 timer, HELT uden at røre sine albuer eller rive hår af. Det er så lidt over 1 uge siden. Og der har ikke været problemer i den tid. Hvis I endnu ikke har prøvet noget med DAP til Thor, så er det endnu en ting, I kan prøve. Der er ingen giftstoffer i. Kun naturlige feromoner som dem en ammende tæve udskiller. Jeg er godtnok spændt på at høre fra jer når I får Thor hjem igen.. Indtil da: Rigtig god ferie!
  14. ...så må du have levet et meget beskyttet liv...
  15. Hvad vil jeres søn sige til at miste Freja? Har I snakket med ham om det? Børn er tit mere knyttede til familiens dyr end man tror.
  16. Her er nikkeltesten. Den fås på apoteket. Også webapoteket: Nikkel-test til hjemmebrug , , 1 sæt (2x10 ml)
  17. Kan du ikke pakke den ring ind i plastic til du har fundet en boltsaks og en anden ring? Tillykke med at det er SÅ enkelt problem han har. Mon ikke det er nikkel-allergi? --Så skal du være opmærksom på det hver gang du køber noget med metal til ham. Jeg mener, at man kan købe sådan et "test-sæt" hvor man drypper noget på metallet for at se om der er nikkel i.. Måske skulle du anskaffe sådan noget...
  18. Okay! Hvad mener du så er årsagen til at dine hunde får tandsten? :hmm: :shock:Og hvad gør du ved det? Jeg skriver jo netop "hyggemad" som EN af grundene til at selskabshundene er hårdere ramt af tandsygdomme. En anden årsag kan være, at de ikke KAN holde deres tænder rene udelukkende ved at gnave ben. Det har mange af dem simpelthen ikke kræfter til. Og andre gider bare ikke. Mange af selskabshundene vokser op i lejligheder. Så får de ikke megen mulighed for at gnave ben overhovedet. OG mange selskabshunde er ikke "enehunde" men lever i flok. Det bliver et større arbejde for ejeren at børste tænder ordentligt daglig hvis der er bare 2-3 hunde. Så der er mange årsager til at (især små) hunde mister deres tænder allerede fra 3-års alderen. Og det er ikke "falsk alarm" som nogen var inde på, -når dyrlægerne råber op om den dårlige mundhygiejne på nutidens hunde. Selvfølgelig er der også et arveligt aspekt. Men hvis man ved at racen eller hunden er arveligt belastet med hensyn til tandkødsbetændelse, så må man da gøre alt hvad man kan for at undgå at sygdommen bryder ud. Jeg synes at det alligevel er ekstremt sjældent at de små hunde får børstet tænder. Det må være opdrætterne, der oplyser hvalpekøberne om, hvad der skal til af daglig pleje...
  19. Jeg så programmet. Men jeg har aldrig brugt de dentastiks og lignende, så jeg føler mig ikke snydt. Jeg synes de er for dyre. Og det er ikke rigtig til at se, hvad de er lavet af. I stedet for at bruge penge på skidtet uden at vide hvad min hund får ned i maven, så vælger jeg altså at børste tænder. Også fordi jeg jo er i nær kontakt med min hund. Jeg bryder mig ikke om at mine børn og børnebørn eller jeg selv skal udsættes for ildelugtende og måske endda sygdomsfremkaldende bakterier fra min hunds mund. Vi mennesker kan jo heller ikke nøjes med at tygge tyggegummi eller en gulerod for at holde tænderne rene.. Hvis DET var muligt, så havde vi nok hørt om det..... Nogle hunde har jo næsten de samme dårlige vaner som deres menneske: en småkage til kaffen ( -minus kaffe). En flødeis i varmen. Leverpostejsmad, pølser og diverse ting til når der skal hygges ekstra. Vi vil så gerne dele med vores "bedste ven". Og det skal nok passe, at en del af selskabshundene er mere "forkælede" på den måde. En hund, der får rå ben kan have bakterier fra det rå kød i munden. Eller fra rævelort eller råddent mad, der er smidt væk. HVIS en hund kun renser sine tænder ved at tygge rigelige mængder af ben, så vil tænderne blive slidt. Og det kan også give tandproblemer og ligefrem revnede og knækkede tænder med tiden. Vores hunde er ikke skabt til at leve så længe som vi ønsker. Tænder der bliver brugt flittigt dagligt kan ikke holde et langt hundeliv. Og tænder, der ikke bliver brugt, de falder ud på grund af tandkødsbetændelse. Mange af de små hunde har slet ikke et bid, der kan holde til at gnave ben. Mange af de små hunde lever de sidste mange år af deres liv uden ret mange tænder.. Silke har ikke belægninger eller tandsten. Og hendes tandkød er fint og lyserødt og det bløder aldrig. Hverken når hun gnaver i noget eller når vi børster tænder. Men hendes små fortænder i undermunden er lidt slidte og uens i størrelsen. Og hjørnetænderne er ikke så spidse mere. Så der ER slid efter mere end 11 års brug.
  20. Tillykke! med den runde dag, -for jer begge to.. :klap: Men 10 år er da ingen alder for sådan en smuk fyr:lun:. Han kan da leve mange gode år endnu. Hvis han kan æde sådan en lagkage helt uden at den ryger op igen, så er han da rimeligt godt kørende... Jeg er spændt på, om han også kan det til sin 15 års fødselsdag . Helt uden at få kagen skåret ud
  21. Birgitta

    Unormal afføring

    Flydende og lysebrun. Nogle dag bedre end andre dage. Og til tider blod i afføringen..... Det kan være giardia. Det er en meget almindelig hundesygdom når der kommer meget regn. For smitten skyldes en lille parasit, der lever i tarmene hos forskellige dyr... og mennesker. Undet voldsomme regnskyl kan der komme kloakvand i overfladevandet. Og i kloakvand er der giardia-parasitter. Dyrlæge. Lortene skal testes. Og din hund skal behandles. Så længe du ikke ved hvad der er årsagen, så gå ud fra, at det er noget smitsomt. Og saml op efter din hund. OGSÅ i haven. Gør meget ud af at holde rent, for der skal kun ganske lidt lort til, for at hunden bliver syg igen efter den er blevet behandlet. Giardia-parasitterne kan sagtens overleve i naturen og i haven, hvis bare der er fugtigt. Og hvis I har små børn eller syge mennesker i huset/familien, så vær lige opmærksom på, at mennesker også kan få giardia. Se at få ham testet. Det kan også være, at dyrlægen vælger at give ham medicin mod den dårlige mave. Hvis det ikke lugter som giardia. Hvis du får f.eks. pro kolin og det hjælper, så kan du sagtens have en tube liggende altid og bruge hvis der kommer andre dårlige maver.
  22. Birgitta

    Bidt flexline over

    Der er sikkert mange unge hunde, der lige kan klippe en snor over, uanset om det er en flexline eller en lædersnor. Det er kun min første hund, der gjorde det. Og man kunne se det på læderet, at hun lige havde klippet to gange, så var den klaret. Men så købte vi en snor, hvor stykket nærmest hunden, var en kæde. Og så skete det ikke mere. Ingen af mine andre hunde har gjort det... Så det er sikkert ikke så svært at undgå hvis man er opmærksom på problemet. ---Men hvis de først har fundet ud af at gøre det, så kan de gøre det igen -for sjov.. Man kan vel selv lave et stykke kæde med karabinhage i den ene ende og en ring i den anden. Eller et tyndt kædehalsbånd. Og så sætte det imellem flexline og hundens halsbånd..
  23. Birgitta

    aktivering

    Du behøver ikke slide. I skal bare lege. Men lege med lidt mening. Gem dig. Lad hende finde dig. Eller gem bolden. Lad hende finde den og byt den til en godbid.. Der er mulighede allevegne. Jo mere du finder på, jo mere vil hun beundre dig og spændt vente på, hvad du mere finder på.
  24. Birgitta

    aktivering

    Ved at gå til hvalpemotivation/legestue lærer man også noget om hvad man kan lave med sin hvalp. Og det er jo egentlig det, du spørger om, er det ikke? For det er vel ikke bare noget med hvad hvalpen kan bruge al sin energi på mens du laver andre ting? Se det som en gave sendt fra himlen, at din hvalp ønsker at lave noget sammen med dig. Og udnyt det til at lære hvalpen en hel masse nyttige ting. Det bliver aldrig nemmere end i den tid, hvor hvalpen endnu er ved at finde ud af, hvad den mon skal bruge sit nye liv til.. Retrievere vil tit rigtig gerne lære.
  25. Det kan bedre lade sig gøre hvis man er to om det....... Hvis man er et par med børn, så ER der som regel nogen hjemme en del af dagen. I hvert fald har man mulighed for at indrette sig efter hunden. Hvis man er alene, så må man enten leve med kortere arbejdstid, --eller man må bruge nogen af de mange penge, man tjener ved den lange arbejdstid til at ansætte en GOD hundepasser. Især så længe hunden er hvalp er det supervigtigt at der er nogen der opdrager og præger den. Alene, uden børn og med lange arbejdstider, ---så MÅ der være råd til en hundepasser på de dage hvor man er for længe hjemmefra. Eller man kan vente til man bliver pensionist
×
×
  • Tilføj...