Birgitta

:klap:Så enkelt kan det gøres :bigsmile:

Silke: Rævelort! Da jeg brølede af hende og bad hende spytte ud, grinede hun mig op i ansigtet med brune rævelortlugtende tænder..... Vi gik hjem og jeg serverede frisk vand for hende for at få skyllet lugt og mund..... Hun drak i store slurke..... Og brækkede det hele op som brun vælling på køkkengulvet... --Mine bernere har ædt karklude og sokker, der skulle "hjælpes" ud den anden vej.. Men det var dengang at familien bestod af far, mor, 2 børn og 2 unge hunde..... Det kunne godt være lidt kaotisk en gang imellem... Sønnekes kanin blev desværre osse delvist ædt.. DET var ikke så populært.. Min første Ramses åd en hel pakke smør, -heldigvis uden sølvpapir... DET kom osse op igen som vælling. Gul vælling.....

Doberfan: Det her skrev du for 1½ år siden: ---Dengang var du ikke klar til at sige farvel. Og Sadie gav dig 1½ år mere. En tid, som du og Sadie har brugt godt. I har styrket jeres bånd, men I har også indset det uundgåelige: I skulle ikke herfra på samme tid. Og nu er Sadie taget i forvejen. I ses igen. Tiden eksisterer ikke på regnbuemarken, så Sadie vil opleve, at før hun er nået til at savne dig, så vil du komme hende i møde. Jeg -og sikkert mange andre her på HF-- har lært Sadie at kende på grund af tråden om hendes operation og genoptræning dengang. Jeg har lige læst mastodont-tråden igen... Set de smukke og de ynkelige billeder af den flotte, flotte pige. Og set hende slikke peanut-butter af waterwalkeren under genoptræningen.. Og læst om det imponerende resultat ved 6-ugerschekket, hvor helingen var forventet at være ca. 80%... Og Sadie selvfølgelig skulle blære sig og være næsten 100% i orden.. Jo... Sadie var noget ganske særligt.... Tak, Doberman, fordi vi fik lov til at følge med i hendes liv dengang. Jeg vil tit tænke på hende... Men så kan jeg lige smutte tilbage og læse om forløbet dengang.. --Og DU klarer dig.. Du har hende for altid i dit hjerte.

Snakker du om konditionstræning for en småbørnsmor:shock:?? Efter hvad jeg husker, så er det vist ikke det, der er mest behov for i den fase af livet... :hmm: Jeg ved ikke, om AnjaCS også er alenemor, det håber jeg ikke.... For så får hun altså dobbelt så meget "konditionstræning". Når bebsen er stor nok til at køre sin egen cykel, så kan det være, at motoren kan undværes.. Til den tid er batterierne sikkert også slidt op.. AnjaCS gå du bare på jagt efter en elcykel. Jeg ville ønske at jeg selv havde tænkt tanken da mine børn var små... Daglige indkøb med en unge bagpå er altså ikke bare "konditionsfremmende". Det er udmattende, stressende og deprimerende.

...Jeg kender tilfældigvis en kvinde med el-scooter og golden retriever....... ---Hun har dårligt hjerte, hvilket man altså ikke kan se på hende. Og hun har valgt løsningen med en el-scooter frem for at skille sig af med sin aktive hanhund.. Man KAN ikke udefra se hvad folk har af problemer. Hverken helbredsmæssige eller andre. Hvis nogen dømmer mig ud fra at jeg ser sund og rask ud og ikke halter, ---men kører på el-scooter-- så er det altså mennesker, der ikke kommer mig ved. Måske er de ubegavede. Måske har de bare et lille overskud. Eller en dårlig dag. Men det er mennesker, som jeg godt kan undvære i mit liv. De mennesker der kender mig, -ved hvad jeg står for og kender min integritet. Og de ville aldrig mistro mig.

Stella, hunden løber løs med en lang line hængende efter sig.... Så har du mulighed for at få fat i snoren hvis hunden ikke kommer, når du kalder den hjem på alle mulige måder..... Og hunden finder ud af, at selv om den er "løs" (med lang snor hængende efter sig) så kan den fantastiske ejer alligevel fange den. Og det motiverer sikkert hunden til bare at komme når der bliver kaldt. Især hvis der er en godbid et sted på ejeren. Når hunden så er blevet god til DET, så kan man tage en meter af snoren. Hunden kommer alligevel når man kalder, for det har den jo lært bedst kan betale sig. Og efter en tid klipper man endnu en meter af snoren. Hunden kommer stadig på indkald, for den mærker jo ikke forskellen på om snoren er 19 eller 18 meter. --Og til sidst er missionen lykkedes, når hunden render med en stump hængende om halsen. ---Problemet med indkald i lang snor er jo, at de fleste hunde er kloge nok til at skelne imellem om de har en lang snor hængende eller om de er fri. Og hvis de er fri, så kan det godt ske, at de render på trods af indkald.... og hele træningen må starte næsten forfra.. Men hunden opdager jo ikke, om der ryger lidt af snoren en gang imellem. HVIS hunden opdager "bedraget" når snoren er 1-2 meter lang, -eller får fært af en tæve i løbetid-- så står man med en masse stumper som det bliver megasvært at sætte sammen til en længde, som hunden kan respektere...

:lun:uh..... Han har da skind til at vokse i..... :hjerte:

Mine to sidste hvalpe har gået løs fra dag 1. (de to, jeg har været alene om) De første dage har de da været så betuttede, at de ikke kunne drømme om at fjerne sig ret langt fra mig.. Da de blev lidt modigere, så havde jeg guffer i lommen. Med Ramses var DET nok. Med Silke måtte jeg forstærke lidt, ved at smide mig ned på alle fire og kradse i jorden og hyle med høj lys stemme: Frikadeeeeellllleee.. Så kom hun stormende for at se, hvad jeg lavede. Og så kunne vi kradse frikadeller op af jorden sammen..... Folk gloede og grinede......... Men det virkede... Hvis man opfører sig højlydt og fjollet nok, så KAN en hvalp da næsten ikke modstå invitationen til skæg og ballade. Men man skal bare ikke have for fine fornemmelser for hvad andre tænker. De høje hyl virker stadig nu hvor Silke er 11 år. Nu er det bare koteletter, jeg har i lommen. Og hendes elskede bold. ---Men i dag virker et almindeligt indkald selvfølgelig også, -altid afsluttet med en bid kotelet. Nu går vi i et område, hvor det er almindeligt acceptabelt at lade hundene gå løs. Og der sker da uheld, når hvalpe og unge hunde render hen til nogen, der helst vil gå i fred. Men vi har nogle marker, hvor det er nemt på afstand at se, om de hunde der er der, er selskabelige eller ej. Så man har mulighed for at holde afstand fra "de sure" med hvalpen. Og går det alligevel galt, så er der stor forståelse for det også, fordi vi jo alle har haft ulydige hvalpe. Silke kan ikke lide hvalpe. Så når de kommer tumlende, så minimerer jeg bare skaden ved at holde om hende så hun ikke skræmmer hvalpen for meget. Og hun ikke overbelaster sine svage forben. Helt fin opdragelse er så når ejeren lige så stille kommer hen og sætter snor på sin hvalp og går væk med den. Og jeg kan gå den anden vej med sure Silke. Ingen behøver at skælde ud. Hverken på hvalpen eller på Silke.. Men det gælder jo bare om at være spændende NOK når man får en ny hvalp.. Det vil lette samværet hele hundens liv. Og ikke være så sart overfor hvad andre mener...

Øh... Oprette en "hadegruppe" på Facebook? Er det ikke sådan folk gør? Eller læg en anmeldelse på "Trustpilot". Der er kun to anmeldelser af kenneler, men hvis det blev mere kendt, så kunne det gavne nye købere. Hundekenneler Anmeldelser | Kundernes anmeldelser af Hundekenneler

...

De eksempler jeg kommer med har ikke noget med hvedeallergi at gøre. Hvedeallergi findes sikkert. Man kan jo stort set blive allergisk overfor alle biologiske ting. Men det er ikke så almindeligt, som mange tror. Og det er svært at skelne mellem allergi, intolerans og krydsreaktion. Symptomerne kan være de samme. Men diagnosticering og behandling er forskellig. Rigtig meget af det, man kalder foderallergi er egentlig foderintolerans. Og det er oftest noget med fordøjelsesproblemer. En anden del af det man kalder foderallergi er egentlig en krydsreaktion på noget, som ligner noget som hunden er allergisk overfor. DET er oftest hudproblemer. Men begge dele kan forårsage både hudproblemer og maveproblemer. Der er ingen der siger at det skal være let... Men nogle ting skal man nok overlade til specialister...

Pigen i forholdet har nok ikke oplevet så forfærdelig meget med egne hunde, siden hun har så firkantet og idealistisk en holdning. Man bliver jo klogere efterhånden. Unge piger har det med helst at ville redde dyr som andre så kan tage sig af. Med tiden lærer man, at redningen består af et langt sejt træk. Og til tider er redning værre end en aflivning. Det er nogle rigtig skønne billeder af de to hunde. Og det er jo nemt at se, hvem der er Thor . ---Kan du se, at "en god dag" måske er forårsaget af afledning fra det psykiske pres, som I alle er udsat for? ----Faktisk burde I måske få fat i noget beroligende medicin... Til jer allesammen? Jeg siger ikke at Thor kun har psykiske problemer. Men måske er hans fysiske smerter ikke så slemme, som de virker til. ---Beroligende medicin til jer allesammen, evt noget naturmedicin. Og derefter en grundig undersøgelse af Thor: Hofter. Kæberne. Og hvad dyrlægen ellers kan foreslå og hvad I selv oplever måske kan være et problem. Og så fortsætter I allesammen på den beroligende medicin til alle svarene på undersøgelserne foreligger. DEREFTER kan I beslutte, hvad der skal ske med Thor. Hvis hofterne er så dårlige, at han hele tiden bider sig fordi han har smerter, så er det usandsynligt at han kan springe rundt og lege. Heller ikke på en god dag.

Silke har hoppet op og ned fra dag 1. Men sofaen er lav og jeg har hele tiden haft en stor tyk pølsehynde liggende der, hvor hun hopper ned. Hun havde oo albuer og AB hofter da hun blev fotograferet som ung. Men i dag har hun gigt i forbenene. Ikke nødvendigvis på grund af sofaen, men man kan jo aldrig vide. Hun hopper stadig ned via pølsehynden, men hun lægger vægten på det "bedste " ben..

Osse her .

Pyh... jeg blev helt bekymret... Så bliver jeg nok ikke slettet alligevel.. :banan:

Jeg ved ikke, om hunde kan lide kattegræs... :hmm: Du kan da prøve... Men så kald det "hundegræs" for en sikkerheds skyld.... Vandet kan sagtens have været forurenet med giardia. Og masser af hunde bliver slet ikke syge af parasitten. Det er nok mest hunde, der i forvejen har en lidt sart mave eller et svagt immunforsvar.. Hvis Tristan slet ikke har hudkløe eller sår/knopper, så tror jeg snarere på en infektion. Men på den anden side, så burde dyrlægen nok have tænkt på giardia, da han undersøgte lortene.. Men spørg ham... HVIS Tristan også har kløe og knopper, så kan det måske være pollenallergi og mideallergi. Og den dårlige mave kan så være en krydsreaktion fordi han kan reagere på visse fødeemner, hvis proteiner ligner de pollen- og mideproteiner han kunne være allergisk overfor. Det har så intet at gøre med indholdet af mel i foderet. F.eks er der mange græspollenallergikere, der ikke tåler ærter og bønner. Ærter findes i mange tørfodere. Og birkepollenallergikere kan nogle gange ikke tåle kartofler og gulerødder....... Kartofler er tit eneste kulhydratkilde i allergifoder.... Mideallergikere kan have problemer med skaldyr, som findes i rigtig mange gode tørfodere fordi grønlæbet musling er en glimrende kilde til glucosamin. Og mideallergikere kan sikkert også have problemer med fisk. Som i nogle allergifodere er eneste proteinkilde. Men allerførst må du sammen med dyrlægen finde ud af HVAD Tristans sarte mave handler om. Det nytter ikke at gætte og prøve sig frem i blinde. For der er for mange muligheder.

Jeg forstår ikke rigtig? Mener du at det er "snyd" hvis man søger kommunen om et tilskud til en elscooter hvis man har dårlige knæ eller ikke kan tage bus på grund af en hjerneskade? Det er vel ikke så meget anderledes end at søge tilskud til briller hvis man er nærsynet? Handicappede er jo ikke et særligt folkefærd, der er født sådan -forskellige fra alle andre. Det er bare almindelige mennesker, der af en eller anden grund ikke kan det samme som andre mennesker.

Flåterne kommer med meget vildt. Vi har hjorte, harer og ræve, der kommer helt op til bebyggelsen. Og der er rigtig mange af hjortene. Og Silke og jeg går tur hver dag i naturområderne med de vilde dyr.. Egern, mus og rotter kan også have flåter. Det er så flåtlarverne, der lever på dem. Larverne kan også gå på mennesker og hunde. Men der skal større vilde pattedyr til før flåterne kan udvikle sig til en plage.

I vil allesammen få det bedre. For selv om I vil savne Thor og tænke på den frygtelige tid I har været igennem, så vil det være overstået når I har sagt farvel til Thor.. Men denne sidste hårde tid har været nødvendig -selv om nogen -og I selv- måske synes, at I kunne have undgået en masse ved at få gjort en ende på det tidligere. Men alle skal være klar. Thor skal være klar, og det skal I også. Måske er I det nu. Hvis ikke, så er det ingen skam at ombestemme sig på dagen hvis Thor igen liver op og synes rask. Jeg har sagt det før: Nogle af Thors problemer kan være psykiske. Fordi I er så bekymrede og så ubeslutsomme, så bliver han helt ulykkelig og forvirret. Når I så træffer den endelige beslutning og falder til ro med den, så liver han op og ligner sig selv igen...... Mange hunde er ekstremt følsomme overfor familiens psykiske tilstand. Og når de så fornemmer, at de selv er årsagen til bekymringen, så kan de reagere voldsomt på det..

Er han blevet testet for giardia? Det er en parasit, som rigtig mange hunde har haft problemer med i de sidste år. Og infektionen kommer og går, så man tror at en behandling virker og hunden er rask... Og så kommer symptomerne igen.. Giardia lever i lavt vand, kloakvand og fugtige områder. Især efter oversvømmelser kan der komme en opblomstring af sygdommen. Og det er næsten umuligt at slippe af med smitten igen, for smitten findes overalt i fugtige perioder. Dyrlægen finder kun giardia, hvis han kikker efter den.. Giardia - en overset parasit? - Århus Onsdag Nord ---Hvis der er tale om giardia, skal Tristan behandles. Og så må han altså ikke drikke af vandpytter eller spise græs. Smitten kan overleve i omegnen i adskillige måneder. Tristan kan meget hurtigt blive syg igen efter den har fået medicin.

Det ER altså de samme 3-hjulede eller 4-hjulede scootere, som handicappede bruger. De findes i priser fra 10.000 og op til 56.000 Og de kan tilpasses til individuelle behov. (koster selvfølgelig ekstra) Du kan se alle Karma-scooterne her: Elscootere | Karma Elscooter | El scootere | Find dit El Køretøj hos Bek Hjælpemidler Men de små kan nok ikke trække en hund.. Nogle gange kan man finde en god brugt. Ovenstående firma har indimellem også brugte til salg.. Det var synd, at du ikke fik den fra din søster alligevel...

Har du det godt Anne? Nu "sludrer" du igen:klap:. Eller er "sludder" mon bare dit yndlingsord?

Fordi Silke har to problemer:1) Hun har allergi. Og 2) hun er MEGET!!! udsat for flåter. Sidste år var hun meget syg af borreliose, og hun har stadig skader i forbenene efter den omgang. Hun tåler ikke almindelige kosttilskud på grund af allergien. De giver hende netop et voldsomt hududslet og tilhørende hudbetændelse. Men hun tåler bayvantic. Det er et valg mellem pest og kolera. Men af to onder vælger jeg selvfølgelig det, der generer hende mindst. Hun har intet hududslet i øjeblikket fordi hun får allergifoder og fordi hendes pollenallergi drejer sig om græsser. Den pollensæson er ikke begyndt endnu. Hvad der sker til den tid må jeg tage stilling til da. Måske vil hun endda få prednisolon. Silke er 11 år. Det drejer sig ikke om at følge principper, men om at hun skal have så godt et liv som muligt, i den tid, -forhåbentlig år-- hun har tilbage.

Anne1979, hvad så hvis hun får en infektion, så hun skal have antibiotika? Vil du så tage til dyrlæge med hende daglig for at slippe for at proppe pillen ned i halsen på hende? --Når Silke skal have medicin, så starter jeg med en luns kotelet med pillen i. Hvis hun spytter pillen ud, så tager jeg den, smører den godt ind i svinefedt, lukker gabet op med den ene hånd om snuden og propper pillen langt ned i halsen med et par fingre på den anden hånd. Derefter holder jeg hendes mund lukket og gnider hende blidt på struben. Hele tiden snakker jeg med hende og fortæller hende, at hun SKAL have pillen og jeg er nødt til at gøre som jeg gør. Og at hun er døøøgtig.... Silke har stor respekt for hvad jeg mener. Og jeg VED jo at det er nødvendigt. ---Hvis pillerne må knuses, så knuser jeg mellem to skeer og blander med en lille klat svinefedt. Det er smadder upraktisk hvis man ikke kan lave de der dagligdags ting som at give piller, rense ører, klippe negle og børste tænder. Og børste eller klippe filter ud af pelsen. Men jeg tror på at bayvantic er det mest effektive. Og jeg er ret spændt på, hvor længe virkningen holder. Det er jo ikke ligefrem gratis.. Hvidløg får Silke aldrig! Når først der opstår sygdom, så er det for sent at stoppe. Hun har ikke engang fået middagsrester med hvidløg i. Jeg kan ikke vide, om lige netop Silke ville udvikle autoimmun anæmi eller om hendes lever på et tidspunkt er blevet overbelastet. Vi ved ikke, hvad vores hund vil dø af, før den er død... Og Silke skal i hvert fald ikke dø af noget, der kunne have været undgået.

Jeg overvejede at lave et halsbånd med rav til Silke. Men hun har været så syg af borreliose, så hun skal beskyttes bedre. Måske min næste hund får et ravhalsbånd. Jeg købte nogle ravknapper her: http://www.ravsliberen.dk/index.php?page=shop.browse&category_id=22&option=com_virtuemart&Itemid=26