Birgitta

Nu er du igen i gang med at kalde uenighed for uvidenhed. Det er vist ved at blive en vane? Allergihunde bliver (forhåbentlig) IKKE vaccineret hvert år. Og dem er der jo en del af. Jeg skriver ikke, at de er i "fare" men at de kan få sygdommen selv om de er vaccinerede. I mild grad. Der er såmænd rigtig gode grunde til at man nu fraråder import af gadehunde i Norge. Efter de har lavet en undersøgelse på importerede hunde fra sidste år. At danske myndigheder ikke gøre det samme, skyldes ikke, at vi er bedre beskyttede i Danmark, men at DE er uvidende. Hvad man ikke ønsker at vide noget om, får man heller ingen viden om. Flere af de udenlandske sygdomme er ikke bare til fare for vores hunde, men også for os tobenede. Du vælger at tro på de danske myndigheder. Det er din ret. Jeg vælger at tro på DKK og de norske myndigheder, der har undersøgt problemet.

anne-lise hansen.. Slet ikke dumt spørgsmål... Det er også derfor jeg spørger til hundenes alder. For hvis den græske hund har boet på et hjem i Grækenland i længere tid, så ville de fleste sygdomme nok have udviklet sig. Og så kunne man have undersøgt for dem lige inden afsendelse til Danmark. Men en hund, der er meget ung og som har levet sit korte liv på gaden, den vil der jo være rift om blandt dem, der ønsker en gadehund. Og har man først forelsket sig i en hvalp, så er man næppe interesseret i at vente i månedsvis på at hvalpen bliver chekket. Så vil man hellere tage den hjem og selv få den chekket i Danmark. ---Indtin hvalpen så er undersøgt og raskmeldt i Danmark, så er den en potentiel smittebærer. En sygdom som rabies, altså den 100% dødelige hundegalskab, kan det vare adskillige måneder før hunden (eller mennesket) viser symptomer på. Men når først symptomerne viser sig, så lever man ikke mange dage mere. Så er det for sent at gøre noget. Man kan vaccinere mod rabies. Og måske vaccinerer man gadehunde inden man sender dem ud af landet. Men selve vaccinationen består af flere indsprøjtninger givet over en måned. Og rabies er sjælden i lande som Grækenland. Og findes jo slet ikke i Danmark. Derfor kunne nogen måske være fristet til at spare tid og penge ved at undlade den fulde vaccine. I Norge advarer myndighederne imod at indføre gadehunde. Ikke fordi det er farligere i Norge. Næ. Kun fordi myndighederne har undersøgt sagen. Og har fundet adskillige tilfælde af sygdomme på importerede hunde. Herhjemme er der slet ikke lavet lignende undersøgelser. Hvis man gjorde, så ville myndighederne måske ikke nøjes med at fraråde import, men snarere forbyde importen af gadehunde. Min dyrlæge fik en gadehund med den tropiske hjerteorm. DEN var tæt på at dø. Selv om den var endt hos en dyrlæge. Vi har simpelthen ikke medicin og erfaring herhjemme til dyresygdomme som kun findes i varmere klimaer. Hvis man endelig vil have en gadehund, så skal man tage en ældre hund, der har levet i længere tid på et internat i hjemlandet. Og selv da kan man ikke være sikker.

...Men "pakken" bliver da hængt helt ned i vand på dag 1? Og hænger til næste dag. :hmm: Hvis lortene hænger tørt i 14 dage, så er det hele da tørret ind. Larverne osse... Og, hvis man har en hund under mistanke for hjerteorm, så HAR man altså ikke 14 dage at gøre godt med. Så kan man jo lige så godt sende en blodprøve til et laboratorium. En standard baermanns-test er nok den sikreste og hurtigste måde at konstatere hjerteorm på. Her er en (godtnok engelsk ) beskrivelse af, præcis hvordan man gør. Der er billede af lorten hængende i et almindeligt engangs-vinglas.. Lige sådan gør jeg. Opstillingen med 3 vinglas anbringer jeg i en stor spand med tætsluttende låg. Og sætter den på badeværelset. Så ved jeg hvor jeg har skidtet. Og det står ikke og lugter. The Baermann test: Try this parasitology test in your practice - Veterinary Medicine

Det er ikke H/L orm der skal testes for men den tropiske hjerteorm. Og det er ikke borreliose, der skal testes for, men andre flåt-sygdomme. Hvis hundene har delt flåter, så er der en lang, lang række af sygdomme, der kan være overført. Det er dog usandsynligt at der er tale om de sygdomme. Symptomerne ville nok ikke vise sig så hurtigt. Hundesyge er en del af standard-vaccinen. Men ligesom de fleste andre virussygdomme, så kan der være genetiske forskelle på virusserne. Så er vaccinen ikke 100% effektiv. Luna er beskyttet af sin vaccine. Men hun kan godt blive syg alligevel. Bare ikke så alvorligt som hvis hun ikke var vaccineret.. Hvor gamle er hundene?

Indførsel af smitsomme sygdomme fra gadehunde ER et stigende problem. I 2012 var der et tilfælde af en hvalp med rabies i Holland. Den var indført fra Spanien. En håndfuld mennesker måtte vaccineres efter kontakt med den på tidspunktet helt raske hvalp. DKK's HUNDEN omtalte problemerne med gadehunde sidste år: HUNDEN.dk/Hunde-nyheder/SeNyhed/Fokus på sygdomme indført af gadehunde Man kan IKKE teste for alle sygdomme inden man sender gadehunde fra f.eks. Grækenland. Rabies kan ikke testes før hunden har symptomer. Og der kan gå måneder. Den smitter længe inden. Og hundesyge er der heller ikke nogen pålidelig test for før hunden er syg. Danske hunde er delvist beskyttede, hvis de er vaccinerede mod hundesyge. Hvis ikke, så er det en dødelig sygdom. Lonny, er Luna vaccineret mod hundesyge? Jeg synes at det lyder som den mest sandsynlige sygdom, også på grund af den ret korte inkubationstid. HVIS altså der er tale om sygdom... Hvor gamle er Luna og den græske hund? En hund med hundesyge vil i perioder have forhøjet temperatur. Så tag Lunas temperatur daglig. Hvis den er normal, så er hun nok ikke syg. Eksempler på sygdomme, der kan indføres med gadehunde: Hundesyge Rabies parvovirus Linguatula serrata (Tungeorm) Visse flåtsygdomme som der endnu ikke testes for i Danmark. Tropisk hjerteorm. Det kan være svært at skaffe medicin i DK. L arven overføres af myg, og man mener ikke, at myggen findes i Danmark. Men med mildere klima er det kun et spørgsmål om tid.

7 år er jo også "det magiske år". Netop fra den alder ser man øget forekomst af livmoderbetændelse. Det var delvist grunden til at jeg besluttede at Silke skulle steriliseres som 7-årig. Men jeg må da indrømme, at da tiden nærmede sig, så var jeg heller ikke særlig vild med tanken... Så "hjalp" Silke mig ved at få ørebetændelse i forbindelse med de sidste 2 løbetider inden hun fyldte 7. Måske noget med nedsat immunforsvar i forbindelse med løbetiden. Og årsagen til at jeg havde valgt 7-års alderen var også, at jo ældre en hund er, jo farligere kan en akut operation for livmoderbetændelse være. I dag er jeg lykkelig for, at Silke ikke har risiko for at få underlivsproblemer. Men det ER skrækkeligt at lægge sin raske hund under kniven. ---Måske er Teas symptomer netop en hjælp til JER så I får truffet en beslutning, der ER svær. Tea er da ret sikkert intakt på onsdag, tillykke med hende. Men måske er det hendes sidste intakte fødselsdag. Åja, en anden ting, som mange oplever efter en sterilisation er at pelsen ændrer sig. Jeg var rigtig bange for at Silke skulle blive uldet og filtet og miste sin blanke pels. Hun er blevet hvidere i ansigtet, men det var hun nok blevet alligevel, for det var både mor og mormor. Og hendes pels er blevet en lille smule mere pjusket. Men den virker stadig sund og pæn når hun er blevet børstet. Jeg børster hende bare tit. Der ER ændringer. Men når man ved det på forhånd, så kan man gøre meget for at holde dem nede.

Så er vi bare uenige, Anne. Der er ingen grund til at kalde andres meninger for "sludder" bare fordi man er uenig. Der sikkert forskel på, om man steriliserer en ganske ung tæve, eller om det er en fuldt udvokset tæve. At du ikke kan holde vægten oppe på din hund -heller ikke efter sterilisation, det ER jo ikke generelt for tæver. Med Silke har jeg oplevet, at hun blev lidt roligere efter sterilisation. Hvis hun ikke havde fået mindre mad, så ville hun have taget på. Silke var 7 da hun blev steriliseret. Selv om hun blev mere rolig, så er hun stadig (11 år gammel) mere livlig end andre voksne goldens. Jeg var forberedt på at hun kunne tage på. For jeg har haft steriliserede tæver før. Jeg ved ikke, hvor gammel Tea er, som det drejer sig om. Cyster på æggestokkene er ret almindeligt hos ældre intakte tæver. Men kan da sikkert også forekomme hos yngre tæver.

Hunde SKAL være sultne altid. De er jo rovdyr. Ellers skal de kun spise sig mætte en gang om ugen. Fedmen er menneskeskabt. Når tæven bliver steriliseret, så sker der noget med stofskiftet, så hunden har brug for færre kalorier. Når man bare ved det, så kan man sætte fodermængden ned --f.eks. ved at blande kogte eller rå gulerødder i, eller ved at bløde tørfoderet op med vand, så det fylder det samme, selv om man faktisk giver mindre. Det vigtigste er, at man giver færre kalorier. Silke har lidt gigt i sine gamle ben. Og hun kan altså ikke tåle at veje for meget. Vi bruger modellen med at hun får tørfoder der står i blød en halv times til i varmt vand. Og så får hun en lille most kartoffel i. Godterne bliver "strakt" med rå gulerødder. Og ellers tørrede hjerteskiver. Det går altså fint. Hun slikker skålen meget grundigt.. Men hun tigger ikke. For det plejer hun ikke.

Eii... Det bliver hårdt for børnene når I skal af med Thor....... 0m 20 år... Når I er kommet gennem denne krise, så vil I være endnu mere knyttet til Thor end I ellers ville have været. Fordi I har klaret denne skrækkelige tid sammen.. Ang. godter til træning. Dem køber man ikke. Man laver dem. Enten en skive af stegen fra aftensmaden, --skåret i bittesmå tern, --eller en kotelet eller en bøf, -stegt og skåret i passende stykker og frosset ned. Så kan man tage et stykke op af fryseren og skære det i tern når man skal bruge det. Thor vil slet ikke kunne stå for "rigtig menneskemad" i små stykker. Kylling kan også bruges. Især til sarte maver. Ingen af tingene skal tørres. For til træning skal godten jo helst være blød og forsvinde hurtigt, så man kan komme videre til næste godte.. Ved særlige lejligheder kan man stege godten (kotelet eller kyllingebryst) lige inden den skal bruges. For så stinker man optimalt af guffere. Og den lille snude får ikke lov til at glemme det et eneste øjeblik.

Allan bør slet ikke beskæftige sig med allergi, da han er VET. Branceorganisationen for VET påpeger netop, at VET'erne ikke beskæftiger sig med behandling af syge hunde. Og allergi er en arvelig sygdom. Og den dyrlæge, der er med, har slet ingen faglig erfaring med allergi. Og hun er ikke engang aktiv VET. Så det er muligt hun er god til at undervise og holde tale. Men hun ved ikke nødvendigvis hvad hun taler om. Hvis det var et seriøst foredrag om allergi, så ville man da have inviteret en af de førende dyrlæger på området. Anne, jeg tager ikke stilling til, om produkterne er lødige eller ej. Jeg tager kun stilling til, om markedsføringen er lødig. De synes jeg ikke den er.

Masser af mennesker lider jo også af allergi. Og der bliver flere og flere... Og det er IKKE!! specielt mennesker, der lever af junkfood, der får allergi. Også mennesker, der er meget opmærksomme på, hvad de selv og deres børn spiser, får allergier. Og andre mennesker, der hverken har evner eller lyst til at beskæftige sig med deres egen sundhed, de får måske livsstilssygdomme... Men ikke allergier... Jeg bliver så irriteret, når man får påduttet, at en allergi er noget, man kunne have undgået. Jo, man kan undgå symptomerne. Men kun ved at undgå de stoffer, man ikke kan tåle. Masser af hunde lever også et langt godt liv på Aldis "Rufus" eller lignende. Uden nogensinde at opdage, hvad allergi er for noget. Allergi er en arvelig sygdom. Og den er nok så udbredt i lettere grader, så vi for mange racer ikke mere kan avle os ud af den. Og for andre racer er problemet så lille, at opdrætterne ikke har fokus på det..... Endnu.

Allan Venzel... Er det ikke ham, der sælger VetCur produkterne? :hmm: Jeg kan ikke på nettet se, at nogen af de to foredragsholdere er specialister i allergi. Allan Venzel er "Veterinær Ernærings Terapeut", -en ikke anerkendt uddannelse, der handler om ernæring. Ikke allergi. Og Brancheforeningen for VET slår netop fast, at VET-uddannede ikke beskæftiger sig med behandlingskrævende sygdomme. Det overlader de til dyrlægerne. Dyrlæge Lonnie Hesselberg Schmidt har kun skrevet speciale om "koagulationsevnen hos danske berner sennenhunde", -hvilket ikke har meget med allergi at gøre... Og så har hun været involveret i projekter om undervisningsrejser til Afrika. Også meget langt fra allergi i industrilandene. Hvis hun havde gjort sig bemærket i videnskabelige kredse med hensyn til allergi, så ville jeg have fundet noget om det på Nettet. De har da sikkert egne erfaringer, der er værd at lytte til, men det ville bare klæde projektet at kalde det, hvad det er: Propaganda for bestemte typer og måske endda bestemte mærker af hundemad.

Æ og Ø sidder osse uforskammet tæt på hinanden

Hvor er det godt, at I orker at give ham en uge mere.. Måske er CMO'en allerede ved at gå i ro? Han har kun haft symptomer i en måned, så det er da meget hurtigt. Måske nåede prednisolonen alligevel at hjælpe.. OM han kommer over sine sygdomme, det ved I ikke medmindre I vælger at lade ham leve. OM der er noget med hofterne, det kan I heller ikke vide, medmindre han lever videre.. Det er jo så jævelsk, at selv om det viser sig at han er ovre hans CMO, så vil I altid være nærtagende overfor det mindste symptom. På hvadsomhelst. Og med god grund. For han ER jo en hund, der ikke har haft de optimale muligheder fra starten af. ---Og I står også med en hvalp, der opfører sig som en hvalp. Som ikke kommer, når I kalder og som har sin egen mening om tingene. Det skal der jo også styr på. Og både I og Thor har nok brug for nogle fornuftige og positive oplevelser sammen. Hvad med at melde ham til noget træning? HAN vil elske de nye legekammerater og udfordringer. Og I vil have rigtig godt af at beskæftige jer med mindre besværlige ting, der følger med at have en hvalp. Og I har alle godt af at tænke på andet end sygdom. Også Thor. Men tag lige en uge mere og se, hvordan han klarer sig uden medicin. Det er jo næsten for godt til at turde tro på...... Men på et eller andet tidspunkt er man jo nødt til at turde... Det er ikke til at holde ud at tænke sygdom hver gang man ser på sin hund. Og en hund kan altså godt mærke, at noget er helt galt, når alle går og bekymrer sig. ---Faktisk kan det være en del af tisse-renlighedsproblemet...

Min gamle berner sennen tæve fik meget uregelmæssige løbetider. Og meget langvarige løbetider. Og indimellem løbetiderne duftede hun stadig uimodståeligt for hanhundene... Hun kunne aldrig gå i fred. Så blev hun steriliseret, efter råd fra dyrlægen. Og det viste sig at hun havde en masse cyster på æggestokkene. Så forsikringen betalte. Og Ronja, der var 8 år på det tidspunkt, fik endnu 5 gode år.

Tak for tilbagemeldingen. Jeg har tænkt på den snude de sidste dage.. Det er godt at høre, at det er noget fredsommeligt noget, --selv om dyrlægen nok ikke havde set sådan noget før . Der er nok bare lidt næsehorn i ham, langt bagude i familien..

Så lille en hund kan have glæde af at have et bur at sove i. Når han er rigtig tryg ved buret, så kan I lukke det om natten. Buret skal selvfølgelig stå ved siden af jeres senge. På den måde kan I fange ham inden han morgentisser og få ham ud hvor han godt må tisse. Han må ikke trisse rundt og overtisse lejligheden mens I gør jer klar. Hvis I gerne vil have ham renlig, så skal I arbejde seriøst på det nu. Hvalpe skal altså ud, når de skal tisse. Hvis det er tilladt at tisse inde, så bliver de ved med det også som voksne. Og for hver gang han tisser inde bliver det sværere at få ham til at tisse ude. Så I skal egentlig træffe beslutning om, hvad I vil: Skal det være i orden at han tisser inde på et bestemt sted? Og derudover selvfølgelig også når han går tur.. Nogle små hunde har et hundetoilet, der minder om et kattetoilet.. Eller vil I arbejde på, at han ALDRIG tisser inde. Men kun tisser ude på turene? Det vil kræve, at I er klar til at gå tur med ham- døgnet rundt. Et bur kan være en nødvendighed fordi I bor i lejlighed. Når han er i buret om natten, så kan I med lidt hurtighed nå at få lidt tøj og sko på inden I tager ham ud af buret og render ud til tissestedet med ham. Sandsynligvis skal I ud en gang eller to om natten og måske mere i starten. Alt efter hvor urolig og trængende han er. I skal finde et godt sted til at tisse, udenfor. Hvis han HAR tisset udenfor et sted, så gå derhen igen næste gang han skal ud, og I vil have ham til at tisse.

Er du sikker på det med 14 dage? Allevegne står der 24 timer? Man skal jo se larverne mens de er i live. Det er ikke lykkedes for mig endnu (heldigvis?). Men jeg prøver da stadig. Dyrlægen lader da kun lorten hænge i 24 timer.

Hvor har Nanna så været fra hun var 14 dage til hun var 8 uger? Fandt opdrætter en amme til hvalpene? Og var hvalpene hos ammen til de var 8 uger? Jeg tænker på, om Nanna manglede noget i sin første tid. Har du kontakt til hendes søskende? Hvis ikke, så kunne opdrætter måske formidle kontakt? Det kan jo måske hjælpe dem at have hinanden til leg og hundesprog en gang imellem. (øøøh... jeg går ud fra, at det var Nanas hundeMOR, der døde, da hun var 14 dage... :hmm:)

Det lyder lidt underligt at han ikke skal tisse, når I går tur med ham klokken 4.30? Er han renlig? -Hvis han tisser indenfor, så skal han selvfølgelig nok ikke tisse med det samme når han kommer ud. En hvalp skal jo ud når den vågner, inden den får tisset indendørs. Det gør det besværligt at få hvalp hvis man ikke har udgang til en have. Hvor sover han om natten? Har han en kurv eller et bur at sove i? Og hvad laver I med ham, når I aktiverer ham? Hvad er han for en race/blanding?

Jeg har abonneret på Falck. Og droppet dem igen. De var ikke pengene værd. Så har jeg prøvet en "Dyretaxa". Men bilen var en varevogn med bure bagi. Og hunden skulle så gå op og ned af en vakkelvorn sliske. Det fungerede ikke rigtig for Silke.. OG: mindsteprisen var 400 kr. Vi skulle bare til dyrlæge. En 10 minutters køretur. Nu har jeg en hundejogger som kan sættes bag efter min cykel. Men det er for tungt at cykle med 30 kilo Silke i den. Så jeg går med den i stedet. Vi har ikke så langt til dyrlæge. Og så er jeg nu ved de forberedende øvelser til at anskaffe en el-scooter. Den kan trække cykelanhængeren med Silke i. Og den kan klare "op til" 70 km uden opladning, noget mindre fuldt lastet selvfølgelig. Men den kører kun max. 15 km. i timen, så længere ture tager noget tid. Men det gør det jo også hvis man kører med Falck. Jeg kan meget godt lide ikke at være afhængig af køreplaner, taxa, Falck eller private aftaler... Så jeg glæder mig til at blive motoriseret..

Klip hende! Evt. få hende klippet helt tæt hos en hundefrisør. Hvis min hund havde ondt når jeg skulle rede/børste hende, så ville pelsen ryge af! Når pelsen så er helt kort, så kan man træne behagelig børstning HVER DAG! mens pelsen vokser ud igen. Pelshunde skal man have tid til fra start af. Hver dag. Og senere et par gange om ugen, mindst.

Hvad er det for en race? Og hvor meget har I givet for hvalpen?

Åja... Når Silke skal herfra en dag, så skal hun sove ind på sit yndlingssted i sofaen herhjemme... -- som min Ramses gjorde.. Og min Ronja før ham..... Det er et bedre minde end den frygtelige sidste tur til dyrlægen. Og at tage hjem igen uden hund... I skal også have snakket om, hvad der skal ske med ham bagefter: En grav med blomster i haven? Eller en urne? Eller dyrlægen kan skille sig af med hans lille krop... Når Thor ikke er i den mere...

En aflivning er som regel en meget fredelig ting. Det er alle tankerne inde i hovedet, der er slemme. Hvis din datter selv ønsker at være med, så synes jeg at du skal være stolt af hende. Forklar hende, at når Thor skal herfra, så skal I være der for ham. I skal være rolige og kærlige og vise Thor hvor meget I holder af ham. Forklar hende hjemmefra, præcis hvordan en aflivning foregår. Hvis hun alligevel vil med, så kan hun også klare det. Og fortæl også begge børnene om "regnbuebroen", hvor hundene løber og leger og er raske og ikke har ondt mere. Hvis du ikke kender historien så kan du google den. Børn og barnlig sjæle kan sagtens tro på, at vi møder vores hunde der igen engang. JEG tror på det. Vi siger ikke farvel, men på gensyn..