Birgitta

Nøj... hvor nydeligt.... :klap: Der er faktisk næsten kommet styr på citaterne i løbet af denne tråd... Det troede jeg ikke var muligt, selv om løsningen er ganske enkel: Man skal lige klikke på "Avanceret svar" i stedet for "Post et hurtigt svar" under det indlæg man har skrevet. For så kan man få sit indlæg at se, som det vil se ud, når man sender det. Hvis man laver ændringer, så kan man se ændringerne hvis man klikker på "Vis indlæg". Det er afsindigt svært at kommunikere med fremmede pr. tekst. Og endnu sværere hvis man har lidt divergerende meninger. Derfor er meget opnået, hvis man i det mindste kikker sine egne indlæg efter for fejl inden man sender dem.. Selve problemstillingen med grosspitz, omplacering, raceegenskaber? Jeg har læst tråden, men er faret vild i de mange misforståelser undervejs. Nå, men jeg skal heller ikke have nogen ny hund så længe jeg har min Silke. Og hun ser ud til at holde et par år længere:lun:..

Hvis det er en lille hund, der kan gå i flexline, så kan det være ok at den næsten altid er i snor. Den har jo aldrig prøvet andet. Men at have en labrador eller noget lignende i snor altid, det vil i længden kunne give for ensformig belastning af leddene. Hunden vil jo altid bevæge sig i en påtvungen gangart. De store hunde kan selvfølgelig godt have flexline på, men ikke hvis de skal hilse på andre hunde. De skarpe liner kan skade både hunde og menneskeben (erfaring:(). Og man kan ikke lige trække en labrador hjem på plads hvis den har 8 meter flexline på. Så hvis du anskaffer dig en lille hund og måske lærer den at løbe sammen med dig, så den ikke går i samme hastighed altid, -så synes jeg ikke det er synd. --Du skal dog finde ud af hvor den skal møde andre hvalpe og unghunde, INDEN du anskaffer den. For en snorhund får jo kun de legekammerater, som DU sørger for. Mange af de helt små racer kan jo sagtens lege sammen i en have eller en lille indhegning, --eller hjemme i stuen. Man skal bare starte med at lede efter legekammeraterne samtidig med at man leder efter den hvalp man vil anskaffe. Og så har man som ejer en forpligtelse til at gøre snorturene så spændende, at hunden ikke savner det frie liv. Min egen hund går næsten altid løs. Men hun er også en meget lydig golden retriever. Vi har gjort meget ud af lydighedstræning fordi jeg ikke vil have en hund, som ikke kan gå løs.

Det er denneher: http://www.am-handel.dk/index.php?page=shop.product_details&flypage=flypage.tpl&product_id=129&category_id=16&option=com_virtuemart&Itemid=3 Den har en fin størrelse til Silke på 30 kg. Når jeg lukker taget op, kan hun stikke snuden op og hilse på folk. Alligevel er den ikke så lav så hun skal sidde og dukke sig, når taget er på, hvis det f.eks. øsregner.. Jeg synes den er rigtig god at gå med, når man lige har vænnet sig til at løfte forhjulet lidt, når man skal dreje. MEN. Jeg er ret høj, 182, så jeg kan forestille mig, at hvis man har en mere "normal" højde, så er den for høj at gå med i længere tid. Jeg har altid haft problemer med at barnevogne og klapvogne til ungerne var for lave. Det er meget nemt at pille forhjul og håndtag af og på hvis man både vil bruge den til cykelanhænger og som gåtur-vogn. Men den har ingen bremse. Det betyder måske ikke ret meget, når den sidder bag på en cykel, men når man går med den, så skal man holde fast i den hele tiden. Det kan være lidt svært ved ind- og udstigning, hvis man er alene om det.

Tillykke med din sunde senior-hund! Du vil være lige så bekymret om et år, når du får hende testet igen. Og om 2 år. Og om 3 år. Men der er det hele værd!

Nej... Det er ikke nyt for Teitur at være sjæl i efterlivet. Han har været der før, ligesom du vil genkende stedet, når du engang tager dertil. Det er ligesom at komme hjem. Han vil gerne tilbage til dig, fordi han mærker, hvor svært det er for dig. Men han er også en sjæl, der har brug for at udvikle sig, at lære mere. Forstå mere. Nu har han jo oplevet jeres gensidige grænseløse kærlighed. Det havde han brug for. Og det havde du også. I hans næste liv er der andre ting, han skal lære. Hvad DET er, kan kun Teitur vide. Men jeres kærlighed vil være i ham og hjælpe ham. ---Når man kommer hjem til efterlivet, så er det næsten som at komme til et godt hjem her på jorden: Man genkender det hele og nyder at være hjemme. Og så ser man sig omkring og opdager at man mangler noget før der kan blive rigtig godt. Så man må i byen igen for at hente det. Du er ikke en del af Teiturs efterliv endnu, for du var der jo ikke sidste gang han var der. Dengang var du her i livet på jorden mens du ventede på noget, nemlig på ham. --Nu er Teitur hjemme i sit efterliv, og skal ud og hente det næste, han mangler. Hvis han først skal tilbage til dig, så er det en kæmpe omvej for ham inden han kan rejse hen og løse sin næste opgave. Og også den næste opgave kan være svær at løsrive sig fra.. Engang skal du og Teitur være i efterlivet sammen. Fordi I er sjælevenner er I bestemt til det. Men inden da har I begge to opgaver, som I skal løse. Nogle opgaver bliver dejlige tilfredsstillende opgaver som giver stor glæde. Andre opgaver er uløselige og frustrerende og smertefulde som din og Teiturs fælles opgave. I efterlivet vælger man selv sine næste opgaver. Som du og Teitur har valgt hinanden med alt hvad det indebærer. Jeg tror at du også har valgt andre opgaver for dit nuværende liv. Du kan bare ikke huske det. Måske er det opgaver, der indebærer stor lykke uden skuffelser, som modvægt til din fortvivlelse over Teitur? Du må prøve om du efterhånden kan finde hovede og hale i, hvad Teitur har lært dig. Det er meningen, at du skal bruge den viden i resten af dit liv. Når du bruger den viden her i livet, så ser Teitur det, og så ved han, at du har forstået det.. Så bliver han glad, for han ved at så er der kortere tid til, at I skal være sammen for altid i efterlivet. Det kan I nemlig først, når I har lært og forstået alle jeres opgaver. Teitur bærer jeres kærlighed med sig i efterlivet og i sine næste liv til evig tid. Prøv på at finde den samme kærlighed i dit eget hjerte, --selv nu, hvor hjertet gør ondt af sorgen.. Og, JO! Efterlivet kan sagtens være en eng af det friskeste grønne græs med blomster, søer og træer. Men hvis hundene kun løber der og venter på deres ejere, så får de ikke lært de andre ting, som de vil have brug for i Landet på den anden side af Regnbuebroen. Så kan det være nødvendigt for dem at forlade ejeren igen efter de endelig er blevet forenet i efterlivet. Du HAR Teitur, din sjæleven, i dit hjerte nu. Altid. Når I har valgt at mødes i det jordiske liv, så MÅ det være fordi I har troet på, at I alligevel kunne fortsætte jeres udvikling hver for sig indtil næste gang I skal mødes.

Nøj... Det glemte jeg: TILLYKKE! med fødselsdagen og med din nye ven :tillykke:

KOS! hvor ser Tjaldur fræk og smuk ud på det første billede. Og bedøvende ligeglad med tjavset pels og karteboller under armene.. Han bliver da fuldstændig uimodståelig, når du får styr på hans pels. Sikkert også endnu frækkere:lol:. Han har sikker savnet en god snak med sin tidligere ejer om hvad det er fint nok at gøre, og hvad det ikke er så smart at gøre. Det var da superheldigt, at I fangede ham hurtigt igen.. Og heldigvis har han ikke Teiturs helbred, så Tjaldur tager nok ikke skade af at hugge en pose brød. Når du ikke har fået mad med hjem fra internatet, så kan du lige så godt give ham det foder, du har stående. Hvis han alligevel skal skifte brat, så er allergifoder nok ikke det værste at skifte til. Og så kan du købe foder af den slags, du helst vil give ham og blande i, når du skal til at finde et varigt foder til ham. --Hvis det ikke var så dyrt, så ville Viacutan være en god ting til den "mystiske pels", han har..... Men en god fiskeolie kan sikkert også gøre det. Tjaldur har måske aldrig oplevet et kosttilskud. Så alt kan være en forbedring. Jeg vil rigtig gerne se billeder af ham om en måned... Så er han helt sikkert en helt anden hund at kikke på. (Jeg vil osse rigtig gerne se billeder inden... for han ser da helt uimodståelig sød ud:lun:)

:ae:

Stakkels, stakkels Silke... Hun har aldrig smagt en pizza...

Selvfølgelig fik Nala ikke ondt i maven... En pizza er vel bare for hende, hvad en pandekage er for os andre... Lækkert! Men SÅ meget fylder den jo heller ikke...

Så lille en hund kan faktisk dø af dehydrering i løbet af få timer med diarré. Min venindes pomeranier fik diarré, og hun forsøgte også først med faste og zoolac. Men diareen blev alligevel helt tynd, og hunden begyndte at blive sløv. Så røg hunden til dyrlægen, blev indlagt og døde 3 dage senere, trods væsketilførsel og nøje overvågning. Små hunde skal bare til dyrlæge med det samme, hvis de får dårlig mave. De kan simpelthen ikke tåle det. ---Jeg håber I har fået fat i dyrlægen?

Nøj... Jeg tror ikke engang jeg ville kunne cykle med 30 kilos Silkehund i sådan en ladcykel... Måske ikke engang på min egen cykel med Silkevognen på slæb. Jeg går hellere med den. Mit problem er nok også, at jeg har ret laaaange ben. Og det betyder at jeg aldrig rigtig strækker benene når jeg cykler. Heller ikke på den store damecykel, som jeg kører på til hverdag. Selv om sadlen og styret er sat helt op. --Så vidt jeg kan se, er de ladcykler ikke til høje/langbenede mennesker.. Jeg har brug for god afstand både mellem pedaler og sadel og mellem sadel og styr.. Det findes næsten kun på deciderede herrecykler. Men så er der stangen, som jeg ikke kan forliges med.. Jeg HAR haft en herrecykel engang..... Heldigvis blev den stjålet:mrgreen: Næ, det er ikke mig, der savner en ladcykel. Det var "Karamellen" i en anden tråd, der puslede med tanken. Jeg gav karamellen et link til din tråd her. .. Men han ville skovle TO hunde i vognen.. Den ene er kun en hvalp (GD:mrgreen:) Her er karamellens tråd: http://www.hunde-forum.dk/debat/32982-2-hunde-gd-og-blanding-90-kg-i-ladcykel-hvad-synes-i-erfaringer.html

Jeg tror det vigtigste er at han kommer på tomandshånd, på det tidspunkt, hvor han bliver urolig og gøer.. Og jeg mener IKKE noget med at han tusser rundt sammen med mor eller en anden mens de laver andre ting. Men at der er nogen, der giver ham snor på og traver en rask tur med ham. De to alene. Og på den tur skal man altså ikke høre musik eller snakke i mobil eller snakke med andre mennesker, men snakke med HAM om, hvad man kommer forbi. Lave fodersøg og stå stille og kikke på at han finder foderet. Og rose ham for det. Eller lave andre små træningsting eller kunster, som både hund og fører skal koncentrere sig om. Altså gå en tur, hvor HAN og samværet er midtpunktet. Når han har boet alene sammen med den tidligere ejer, så er det sandsynligvis den slags han savner. Det er ikke nok kun at blive aktiveret eller kun at være sammen med nogle mennesker. Det er tosomheden og kommunikationen, han savner. Jeg bor selv alene med min hund, så derfor kan jeg se, hvad jeg gør anderledes i dag end dengang jeg havde børn og familie og arbejde. Dengang var der mange flere mennesker omkring min hund. Men der var ikke så meget tosomhed og nærvær som der er med Silke i dag. Begge dele kan være et godt liv, --at være en del af en familie, eller at være bedsteven med ET enkelt menneske--- Men hunden vil savne ting fra det liv den har forladt.

Iiih... det er sådan lidt... "hund på dåse"-agtigt... :klap: Der er kun liiiige plads til hele Møffen med hale og det hele.. Men du ser ud til at cykle rimeligt ubesværet! Respekt for det! Der er trods alt nogle kilo hund i dåsen... Jeg kan godt forstå hvis det vækker lidt opsigt undervejs..

Høhø... men der er ingen håndbremse på. Det er sådan en jeg savner. Det er sådan en vogn, der er beregnet til at sætte bagefter cyklen, ligesom man kan få til at køre børn i. Men den kan også bruges som "hundeklapvogn". Er rigtig god at gå med, men der er altså ingen bremse på... :hmm: Jeg håber vi får en video af jeres cykletur osse..

Måske vil du senere kunne forstå hvorfor? Med tiden kan man godt få en indsigt i, hvad man skal bruge al den sorg til, som man bliver udsat for. Du lærer. Hele tiden. DET er måske retfærdigheden i det. Du kan først om mange år se, hvad al det du har lært skulle bruges til.. Og det, du så har indset og lært, det tager du med dig når du engang dør. Jeg tror, at vi er her i livet for at lære. Og når vi dør, forstår vi hvad vi har lært. Og især hvad vi endnu ikke har lært. Og så vil vi tilbage fordi vi har brug for at lære mere..... Fødes igen til flere sorger.. Men også glæder. DU har måske selv valgt et liv, hvor du skulle møde Teitur. Fordi du havde brug for at lære noget af ham... Og HAN havde brug for at lære noget af dig.. -I har valgt hinanden. Der ER en større mening med alting.. :ae:

Fuldstændig som Tullemus siger. Vi starter næsten alle med at være autoritetstro..... Jeg har jo selv givet min Ramses prednisolon i over 2 år daglig, fordi dyrlægen sagde at det var uskadeligt (jeg spurgte endda). Det tog i sidste ende livet af ham... længe efter han var stoppet med at få det... Det er uendelig hårdt for de stakkels hunde, der kommer til førstegangs- eller uerfarne hundeejere, og det er uendelig hårdt for de uerfarne ejere, -hvis der dukker lidt usædvanlig sygdom op. --Dyrlæger har jo heller ikke altid erfaring nok. Og de har ikke altid tid til at sætte sig ind i de sjældnere sygdomme, som de møder. --Du kan vælge at lede og lede efter den rigtige dyrlæge, som du kan have tillid til. Og så holde fast ved ham uanset hvad. Hvis du er heldig, så støder du ikke ind i sygdomme, som HAN ikke kender nok til.. Jeg har selv valgt en dyrlæge, der godtnok var uerfaren, da Silke var ung, men hun er også søgende og ved at hun ikke ved alt. Og jeg er ikke enig med hende i alt hvad hun mener. Så vi har vores diskussioner undervejs og jeg googler helt vildt for at finde ud af så meget som muligt om Silkes sygdomme, og for at forstå hvad dyrlægen forklarer mig.. Jeg kommer forhåbentlig ALDRIG til at have "blind tillid" til hverken læger eller dyrlæger. Jeg foretrækker et samarbejde med åbne øjne. Jeg tager aldrig medicin selv uden at jeg har gennemgooglet medicinen fra top til tå. Og jeg giver heller ikke Silke nogen medicin uden jeg har undersøgt det først. Min dyrlæge er nooooet træt af mig, for hun opfatter jo, at jeg er negativ overfor hvad hun foreslår. Og så bliver hun glædelig overrasket, når jeg dukker op et par dage senere og beder om den medicin, hun har foreslået:lol:. Stella, jeg er glad for at du har givet dig tid til at skrive om hele Teiturs sygdomsforløb. For jeg har selv tænkt meget over, hvordan det hele egentlig var opstået. Men jeg har heller ikke villet spørge dig, fordi du har været så hårdt ramt. Du får en ny hund nu. Og du har allerede en masse erfaring, så du kan slå bremserne i hvis der sker noget tilsvarende én gang til. OG: du har noget, som jeg ikke havde, dengang jeg stod alene med først min Ronja, og 4½ år senere min Ramses, og de blev mere og mere syge. Stella, DU har Nettet. Og du har Hundeforum. Og du har altså også Google. Du er så kvik og godt begavet, så du sagtens kan finde en masse information på Nettet. Tak fordi du har delt Teiturs historie med os. Jeg håber også at du vil dele din næste hund med os. Når vi deler sorger og glæder i vores hundeliv, så er det med til at give os allesammen en masse erfaring. ---Og ved en søgning her på HF kan man finde trådene frem flere år senere, når man ønsker at læse om særlige sygdomme eller problemer..

Forside - www.landseerdanmark.dk

Jaha... Men har er god til bare at sidde...... Han er så smuk.. Jeg må overveje den med en kraftig snor... Det er bare lige at få øje på, hvordan en snor kan stoppe vognen... :hmm: Nå jeg skal nok stå foran vognen med en snor i hånden for at kunne se det...

Mon ikke det kan være lidt hudbetændelse? Hvis der er noget immunforsvar blandet ind i det der histio... -halløjsa, så kunne jeg da godt forestille mig at der kunne opstå lidt hudbetændelse. Jeg synes ikke, at det er noget, der ser voldsomt alvorligt ud. Kan du ikke rense det med klorhexidin hver dag til dyrlægen kommer hjem fra ferie? ---Mon ikke det var kutan histiocytom, Aslan har? Netdyredoktor fortæller om de forskellige histiocytomer her: netdyredoktor - Malign histiocytose Man er mest bange for den maligne histiocytom... Men dels er den kun almindelig indenfor visse racer, og dels bliver hunden ret hurtigt alment dårlig, med træthed og utilpashed af forskellig slags, så jeg tror ikke at hverken Aslan eller Darwin er alvorligt syge. Hvis de ellers opfører sig normalt.

Kan det ikke hjælpe at aktivere ham på en eller anden måde? Jeg tænker på noget med at gå en tur. Han har måske haft nogle daglige vaner, der har betydet meget for ham i hans tidligere familie. Hvis ejeren f.eks. er kommet hjem fra et eller andet på det tidspunkt, så har Rico det svært med det tidspunkt fordi han kommer i tanker om sit tidligere liv. En god rask travetur på det tidspunkt kunne måske få ham ud af vanen.. Helst på "tomandshånd". Jeg går ud fra, at han tidligere har været enehund..

Hvor imponerende! Det fik han hurtigt lært. Han er både smuk og klog.. Og køretøjet er jo perfekt! ---Altså lige bortset fra den parkeringsbremse.. Da Møffe springer op første gang ligger der noget inden under køretøjet, som din mor? skubber ud med foden inden I kører. Du skal nok lige have sådan en stopklods til at lægge ved hjulet, indtil køretøjet har fået ordnet parkeringsbremsen....... Ej, jeg vil gerne se billeder af sådan en parkeringsbremse. Jeg har jo en vogn til Silke, og den er ok. Men jeg kunne godt tænke mig at få en bremse på... Måske kan jeres bremse give mig lidt inspiration til at løse det problem... ---Møffe ser ud som om han osse synes det er helt fint, hvis det er HAM, der skal skubbe vognen.. :hjerte:Han er altså lækker....... lige til at kramme..

Jaah... Det er nok sådan en her, du skal ha: Klik på billedet for fuld størrelse..

Njammm:hmm:.. En bernersennenhvalp ligner en tøjhund og noget der er løgn..., mens en chihuahuahvalp ligner en miniudgave af en voksen chihuahua... Men begge er da dødcharmerende... ---Og så er der alt indimellem.. Men det er så kort tid at en hund er hvalp, så det burde ikke have så stor betydning for, hvilken race man vælger for de næste 10 år.

Ja, det virker underligt at en så umoden 12-årig har et så relativt korrekt skrivesprog.... :hmm: Det er lidt træls, hvis man bruger en masse tid og energi på at hjælpe nogen og man så kun er til grin.. --- Men okay, man må jo gå ud fra, at folk er, hvad de siger, de er.. Eller det er måske hvad de ønsker at være....... Mange opretter jo profiler fordi de ønsker at være noget andet end de er, -IRL.