Birgitta

Hvis hun er lillesøster og er "hundemenneske???" ligesom dig, så vil hun da hellere have en "ny" hund.. Nej, drop det. Og bliv voksen først. Hvis din mor ønsker en hund, som du kan låne og træne med, så er det jo noget andet. Men det må du snakke med hende om. Det bliver jo alligevel hende, der kommer til at tage sig mest af hunden..

Hm...:hmm:I dit øverste link, DKW, står der detteher:

Blanding? Det skriver jeg vist intet om... Så ved man jo slet ikke, hvad man får........... Hvis man har pengene til en race-ren hvalp, så er det altså det sikreste. Den hund, I har nu, er jo heller ingen blanding, vel? Han ser rigtig lækker ud..

Jeg skriver ikke at din lab er "ustyrlig" men "lidt ustyrlig". Han har problemer med at omgås både hanner og tæver. Det er det, jeg mener med at han er lidt ustyrlig. Det er der mange hanhunde i hans alder der er, men det er jo altså noget, der skal arbejdes med. Det er måske det, din mor gør. En border collie er for stor og for krævende. Det er ikke nogen god race til dig. En dansk svensk gårdhund er en god race til dig fordi: Det er en lille let race, der egner sig til agility. Det er en race, der er nogenlunde stor nok til at være i en familie, hvor der også er mindre børn. Og hvor der også er en stor hund. Det er en race uden plejekrævende pels. Og uden store hængeører, der også kan give problemer. Det er en race, som er rimelig sund, så der er chance for, at du og hunden kan lave ting sammen i mange år. -----Det er IKKE en race, som er kluntet og nuttet fra hvalp af, -i hvert fald ikke nær så kluntet og nuttet som jeres nuværende hund var. (men HAN er altså også kun kluntet og nuttet i de første få måneder I havde ham....) ----Det er heller ikke en race, der ser flot og elegant ud som voksen, som en collie eller lignende. Men du kan få en hund, der vil give dig sit liv og sit hjerte, hvis du bare vil elske den for det den er. Det kan da godt være, at du og din familie mener noget andet. Men så er det jo DEM du skal snakke med. Min mening er, at HVIS du skal have din egen hund til næste år, så er en dansk svensk gårdhund den bedste race, jeg kan komme på. Måske endda den eneste, jeg kunne forestille mig ville passe i jeres familie, med de krav I stiller.

En berner er jo altså en kluntet hund.... Der ER større fare for at den skader sine led end hvis man anskaffer en mindre og lettere race. Det kan gøre alverden til forskel, hvilke andre racer der er i blandingen. Hvis de andre racer i blandingen er spinkle eller med ledproblemer, så er risikoen større for blandingen.. Fordi berneren kan tilføre tyngde til spinkle ben eller sårbare led. Hvis forældrene er berner og en anden kraftig race, så er risikoen sikkert ikke større for blandingen end for en ren berner. Jeg vil foreslå, at du hurtigst muligt får din dyrlæge til at vurdere hvalpen, når du får den hjem. Så kan du måske få lidt at vide om, om de forskellige dele på hunden "passer sammen".. Du kan ikke se det selv på en hvalp. Men det ER godt at vide, for du kan måske forhindre, at der sker skader. Netop ved kun at lade hvalpen lege med andre (mindre) hunde i kort tid af gangen. OG ved kun at gå korte ture i det første år. OG måske lade hvalpen gå til svømning. DET er altså supergodt hvis der er risiko for at led og ben ikke kan klare vægten.. Jeg har selv gået til svømning med min bernerhan da han var hvalp. Det var endog meget fornøjeligt:lun:.

Ja... Det havde nok været i overkanten at vælge en schæfer til dig:mrgreen:. Selv en ganske lille nuttet schæferhvalp.. En pekingeser til en 12-årig kunne godt have været det rigtige valg hvis det er mest til selskab og hygge. DU har nok vist interesse for mere. Allerede dengang.

Tjah, hvis det er "bedrevidende" at have været mor, moster, venindesmor, og bare ven med et utal af piger der har gennemlevet puberteten, -ja, så er jeg bedrevidende. Åja, og så er jeg minsandten også mormor til en næsten 12-årig pige.. Som forøvrigt er noget mere moden og eftertænksom end TO virker. Nok fordi mit barnebarn er et par mikrometer længere fra at gå i puberteten. :stupid: Det er en alder, hvor man har så mange ting i hovedet og så mange problemer med sig selv og sine omgivelser, så man har ikke mest brug for nederlag, og heller ikke for konflikter fordi man ikke kan overskue at passe alle sine forpligtelser. Jeg tromler ikke et barn. Jeg fortæller hende ligeud, at det er det, hun er. Hun kan IKKE!! bare trække en liste i HF, som hun kan vise sine forældre. Nogen er nødt til at starte med at begrænse området. Hvis hun ikke selv er moden til det, så er det hendes forældres opgave. IKKE vores.

Ja. Det har været en god måde at gøre det på. Dine forældre havde jo erfaring med hunde, fordi din mor var opdrætter. Og derfor vidste de også hvad du kunne klare i forbindelse med at "have en hund". Jeg er ikke så sikker på, at TO's forældre er professionelle hundemennesker. De har én lidt ustyrlig ung lab, der trods træning på hold hverken kan finde ud af at omgås hanner eller tæver...... Og så synes de, at en 12-årig datter skal have en ny hund at træne med, -af en race efter eget valg. OG hun vil helst have en lab eller en toller... En puddelhund er forøvrigt et rigtig godt valg til en fornuftig træningsinteresseret 12-årig pige. Det er en aktiv og meget lærenem hund. Men den har jo altså osse "bar røv" på billederne på Nettet, ligesom løverne.. Og det er svært for en 12-årig TO at acceptere..... Kleo, hvilke racer opdrættede din mor?

Du er ikke gammel nok til at få din egen hund. Det er ligesom at få et barn. Det er du heller ikke gammel nok til. Men du kan sagtens klare at have en lillesøster eller en lillebror, for det har ikke noget med din alder at gøre. Du kan også klare at være ansvarlig for familiens hund i visse situationer. Men det er ikke! din hund. Og det er dine forældre, der skal på banen nu, hvis DE er i tvivl om, hvilken race, det vil være bedst for familien at anskaffe, -----hvis du skal have glæde af den. Som forælder, --og som hundeejer forstår jeg ikke, hvorfor du skal have en hund, når I allerede HAR en dejlig labrador, som klart er den hund og race, du er mest forelsket i. Også fordi du er på vej til at blive teenager. Det betyder, at om et par år er det dine forældre, der står med TO unge voksne hunde, som ingen rigtig har tid til at arbejde med.. Du har set din mor træne med klikker. Jammen, du kan lære jeres hund sjove ting og kunster hvis du bruger en klikker. Du og han kan optræde sammen. Og når du snart får travlt med skole og med at være ung, så forsømmer du ikke noget, for du har bare givet din hund et par år ekstra med sjove oplevelser. OG han vil aldrig glemme de ting, du lærer ham i dag. Så I kan altid have de kunster sammen, så længe han lever. Også når du som ung voksen sjældent er hjemme mere. Selv når han bliver tussegammel vil han stå ved døren --med jeres klikker i munden og tage imod dig når du endelig kommer hjem, .

Det ene udelukker jo ikke det andet. Der er da også blomster på en barnegrav. Men der er tit også bamser..

Han holder ikke op af sig selv....... Jeg kunne da godt mistænke, at "at parre alle tæver" er blevet hans job her i livet. Mange labrador-hanner har brug for et job. Ellers kan de godt blive sexfixerede. Hvad laver I med ham i løbet af dagen? Hvis han kan lege, så kan han også lære at løse opgaver. ER det så smart at anskaffe hund nr. 2, når den første endnu ikke er færdig med opdragelsen? Jeg er sikker på, at du ville kunne få masser af glæde af at klikkertræne ham I allerede har. Der findes hold, der træner på den måde. Og jeg er sikker på at du sagtens ville kunne finde ud af det og blive rigtig glad for at træne på den måde. Det er helt uden at skælde ham ud eller bruge kræfter. Lån nogle bøger om det på biblioteket. Og find noget på Nettet om det: Klikkertræning ...der findes masser af sider om klikkertræning..

Jeg tror altså at problemet er, at du stadig tænker på, hvordan din hund så ud da I fik ham for 2 år siden... Du blev forelsket. Og det vil du gerne opleve igen. En labrador-hvalp ER helt uimodståelig lækker og nuttet og charmerende. Det er de fleste hvalpe af de større racer. Jeg tror at det er derfor at du helst afviser de små racer. En 8-ugers hvalp af en lille hund ligner næsten en voksen. Den er bare lidt mindre.. En beaglehvalp har noget af det nuttede og kluntede som en labradorhvalp osse har. Og det falder du så for.. Men en beagle egner sig lige så lidt til agility som en labrador.. Hvis du skal videre i din søgen, så må du gøre op med dig selv hvad der er vigtigt: Skal hvalpen være nuttet som en labrador? Så skal du droppe agility. Hvis agility er vigtig, så skal du droppe tanken om en kluntenuttet hvalp. Hvis agility IKKE er vigtig, så tror jeg, at du vil få MEGET mere ud af at koncentrere dig om den hund, du allerede har: Begynd at træne ting med ham, som han kan klare. Lær ham at ignorere at andre hanner spiller op. Prøv at lære ham noget NYT. Klikkertræning kunne være et forslag. DU ville lære noget nyt om at træne hunde, til glæde for dit fremtidige voksenhundeliv. Men du ville også lære noget om ikke nødvendigvis at kassere en hund fordi den ikke mere dækker DIT behov. Alle hunde bliver ældre. Og alle hunde kan få et handicap. Du vil vokse som hundemenneske hvis du ændrer dine egne behov, så de passer til din hunds behov. Du elsker jo stadig den skønne hvalp, han var engang. Og den raske unge hund han har været. Du elsker ham stadig. Du skal bare se de nye muligheder.

Du kunne købe et og lægge på hans grav? Børn har tit bamser på deres grave... Så en hund kan da godt have sit yndlingskødben.. Det er der egentlig næsten mere mening i, end at lægge blomster på en hundegrav..

Tæven kan jo steriliseres. Så kommer hun ikke i løbetid. Og hun slipper for sygdomme, som kan være et problem for tævehunde når de bliver ældre. Du kan ikke få en toller uden en tollers behov. Jeg tror at det, du er vild med, er tanken om at få en hvalp der ligner den hvalp I fik for et par år siden......... Det er kun retrievere, der ser sådan ud. Og du har jo selv oplevet, at jeres hund fik dårligt ben. Retrieverne KAN let skade deres ben. Både labrador retriever og golden retriver og -i lidt mindre grad-- tolleren. Men heller ikke tolleren egner sig til agility. Min hund er en golden retriever. Hun er rød som en toller, men hun er heller ikke nem og blid som de fleste andre goldens. Og Silke og jeg har brugt rigtig mange timer på træning. Og vi har gået til mange lydighedsprøver. Vi har dyrket lydighed på ret højt plan, og trænet på eliteniveau. Hvis man vælger en aktiv jagthund så er det synd for hunden og meget besværligt for ejeren hvis man ikke har tænkt sig at bruge den til andet end som "familiehund". Mange arbejdshunde finder selv et "arbejde" hvis man ikke arbejder sammen med dem. F.eks. kan de selv gå på jagt -efter naboens kat eller marsvin, eller de kan skræmme alt og alle til at holde afstand til hjemmet. At æde postbude og katte er selvopfundne beskæftigelser for en arbejdsløs hund.. Så længe de er hvalpe splitter de bare alt ad og lukker ørerne hvis man skælder ud. For skældud forstår de alligevel ikke. De er avlet til at man snakker om tingene og samarbejder. Markprøver er de prøver, som man kan gå til med sin jagthund. Under træningen lærer jagthunden og ejeren hvad det er de skal gøre. Og til markprøven skal de så vise, om de har forstået øvelserne og om de kan dem. Det er en slags eksamen. --Det er lidt ligesom at gå til lydighedstræning. Men de ting man lærer handler mere om jagt. F.eks. at hente døde dyr og aflevere dem. At følge sporet efter et dyr. Hente en and, der er skudt og faldet ned i en sø. Det er ikke noget jeg har brudt mig om. Derfor har Silke og jeg i stedet gjort meget ud af at gå til lydighedsprøver.

Tolleren er et rigtig dårligt valg. Ikke så meget af hensyn til DIG, caro2001, men af hensyn til hunden. Du kan ikke leve op til de ting, som en toller har brug for. Det er IKKE et spørgsmål om at du er stærk nok til at "styre" den, men om du kan opfylde dens behov. En toller er mere "arbejdshund" end en labrador. Meget mere. Man får en trist og ulykkelig hund, hvis ikke man forsøger at give den, hvad den har brug for. Er der nogen i familien, der går på jagt? Har DU prøvet at gå til markprøver med jeres labrador? Har du tiden til at lave ting sammen med din hund mindst et par timer daglig, ---nogle gange mere-- HVER dag?? Også om 3-5 år når du får mere travlt med skole og uddannelse og når du får en kæreste? Og når jeg skriver "ting", så mener jeg ikke at kaste en bold eller lave lidt fodersøg, men at DU finder på opgaver, som du og din hund skal løse sammen. Det betyder både "lektier" og det betyder indlevelse i din hund. Sku ikke hunden på hårene!(altså, vælg ikke hunden efter dens udseende..) Hvis du er så forelsket i en toller, så skulle du meget hellere forsøge at overtale familien til at få endnu en labrador. Denne gang en tæve. Den er mindre end jeres han. Og tæver er tit nemmere at opdrage end hanner. Og en labrador er altså noget nemmere at opdrage end en toller. Med hensyn til pels, så fælder en toller ligesom en golden retriever. Man skal være indstillet på, at der i lange perioder ligger røde nullermænd overalt i huset. Og man skal altså ikke gå med sort tøj. Aldrig!! Hverken en toller eller en labrador egner sig særlig godt til agility. :hmm:Sig mig..... Du har allerede en hund på bare 2 år? Hvorfor går du ikke til træning med ham?? Han har da mange gode oplevelser i sig endnu. Hvem skal tage sig af ham, når du får en ny hund?

:ae: Heldigvis behøver du ikke beslutte dig i dag. Heller ikke i morgen. Det er bedst, hvis Teitur selv kan forklare dig hvorfor han har valgt den hund. Og det virker som om du selv kan komme i kontakt med Teitur. Eller Teitur kan komme i kontakt med dig.. Tillade dig at tænke på en ny hund??? Altså..... Det kan du fordi du savner Teitur. Hvis du ikke overvejede en ny hund, så kunne det jo også tolkes som at sorgerne i løbet af Teiturs liv ikke kunne opvejes af glæderne? Og hvornår har man mest brug for glæder? -Når man har store sorger.. Så derfor er det naturligt at du tænker på en ny hund for at holde sorgen ud. Det er der rigtig mange her på HF der har gjort. Jeg har selv siddet og kikket på hvalpe for ikke mange dage siden, da jeg tvivlede på, at Silke fortsat kunne have et godt liv..... Jeg havde brug for at vide, at der ER hvalpe derude, hvis Silke skulle dø. Jeg har i tankerne valgt en bestemt hvalp fra et bestemt kuld. Og nu, hvor Silke har det bedre, så er det en trøst at vide, at der ALTID vil være en ny lille hvalp i et nyt kuld, der kan hjælpe mig i min sorg. Som Silke hjalp mig, da jeg måtte sige farvel til min elskede Ramses:lun:.. ----En hvalp ER altså lettest at elske. Det er i hvert fald svært ikke at forelske sig i en hvalp. Uanset race. ---Hvis du får en hvalp, der er født efter Teiturs død, så er jeg sikker på, at en lille del af Teitur er med i den hvalp. Men der er også en masse nyt. For lige nu har Teitur brug for at løbe og lege på regnbuemarken. Han skal slippe mindet om sin sygdom helt, inden han kan komme tilbage. Ellers tager han jo også sin sygdom med tilbage.....

Det kan jo også bare være pollenirritation... Når der er meget --især birkepollen i luften, så får jeg tit røde øjne og irritation i næsen.. Pollen er jo bitte, bittesmå partikler, der svæver over det hele. Det behøver ikke være allergi, at man bliver irriteret af at have sådan noget mikro-støv inde i øjnene. Køb de små ampuller med saltvand på apoteket, og dryp øjnene hver gang I har været ude og gå tur. Så bliver noget af støvet skyllet ud... Og sørg for at holde græsplænen tætklippet i haven. TILLYKKE med at I undgår operation! :klap:

....Og det gælder såmænd for næsten hvilkensomhelst race.. Der skal nok være nogen her på HF, der ejer og elsker selv den grimmeste race (hvad det så er for en:hmm:)..

Pas på! Der er mange løveejere her på HF... Du ønsker sikkert ikke at fornærme nogen..

Dværgpincher? Homepage for Vedhauge Tjekkisk rottehund? hola-danica.dk Hunde, der er ganske små og lette, men som er en del kønnere end de skrækkelige chihuahuaer man ser i dag.

Teitur løber allerede og svømmer og leger og henter pinde. Der mangler jo bare, at Du kan gøre det samme. Så skal det nok gå.. I ses jo igen engang.:ae: Jeg tror, at hvis det var den rigtige hund, så ville du ikke have været i tvivl. Du er nødt til at være helt sikker. Teitur har valgt hunden til dig fordi han ved at DEN kan gøre dig glad..... Men det var inden han kom til regnbuemarken. Nu ved han noget om at mange hunde aldrig har oplevet kærligheden. Og som derfor har brug for DIG og din kærlighed. Så det er lidt noget med, om du ønsker en hund, der mest kan gøre dig glad, eller en hund, som DU mest kan gøre glad? Du har bekymret dig så meget for Teitur. Og givet ham omsorg og kærlighed. Tror du, at du kan få det samme forhold til en ny hund hvis den ikke har brug for din omsorg og bekymring? Teitur har ikke tænkt på den del, før han kom til regnbuemarken med alle de forsømte hunde.. Tit knyttes båndene netop ved at man løser problemer sammen... Kærligheden vokser, når man er lige ved at miste.. Nå, men du må jo sove på det... Mens du sover er Teitur dig ekstra nær. Det kan være, at du i morgen bedre ved, hvad du skal gøre.. Snak med Teitur. Fortæl ham, at du er i tvivl..

Det er jeg glad for! For det viser, at du og Teitur stadig har ubrudte bånd. Og det viser, at han tænker på dig. Derfor sender han dig en besked om den sorte hund, som måske KUNNE blive din. Det er ikke sikkert, at det betyder at han mener at du skal vælge lige netop DEN hund. Men det betyder at Teitur ønsker at du skal vide, at Teitur ikke er din sidste hund. Det ønsker HAN ikke at være. Og det varer heller ikke længe før du er klar til, -måske endda har svært ved at leve uden- en ny hund.. ---Så vil han helt sikkert hjælpe dig med at finde den. Hvis du ikke ved om Teitur ønsker at du skal have lige netop den sorte hund, så spørg ham. Gå ud til hans grav og snak stille med ham og fortæl ham hvad du oplever og tænker på. Spørg ham, hvad du skal gøre. Hele Teiturs liv har DU været den klogeste. DU skulle vide alt. Sådan er det ikke mere. Nu ved Teitur mere end du og alle andre levende væsener på jorden. Så du kan roligt spørge.

Her er volpino italiano: Kennel Bella Volpino

Det vil også være et spørgsmål om, hvornår familien ønsker en hvalp? Er det i år? Eller er det engang til næste år? Mange racer har jo ikke hvalpe hvert år. Man kan blive skrevet på en venteliste, men hvis opdrætter kun får et kuld om året, så ER det ikke sikkert, at der er en hvalp til familien i næste kuld.

Det var synd det skulle gå sådan. Jo, Teitur havde ikke mere liv tilbage... Men jeg kunne godt have undt jer at få en bedre slutning hos dyrlægen. Jeg har selv valgt at sige farvel til mine hunde hjemme, hvor yndlingsstedet var. Men jeg har aldrig haft mulighed for at begrave mine hunde, så dyrlægen har måttet tage min døde hund med sig..... Det er også hårdt.. Du har en smuk begravelse som afslutning. Det er en gave. Og du er ikke alene om at sørge over Teitur.. Du har en grav, hvor du kan snakke med Teitur i tiden der kommer. Billederne er forfærdelige og skønne.. Som døden tit er.. Det er enden på en masse smerte for Teitur, men også enden på et vidunderligt liv. Det er IKKE!!! enden på din og Teiturs kærlighed til hinanden. Den vil altid bestå.. :ae: