Hop til indhold

Birgitta

Members
  • Antal indlæg

    6.894
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Birgitta

  1. ---Når nu Teitur er en allergihund, så er det måske ikke så smart at forsøge med de traditionelle ting, der kan sætte skub i maven, -f.eks. olie, hørfrø, svesker og sådan noget.. ---Og... vær lige opmærksom på, at hørfrø indeholder 31% olie...... I stedet kan du sørge for at Teitur får meget og regelmæssig motion. DET sætter nemlig også maven i gang. Gå en lang tur med ham på samme tid hver dag. Længere end du går nu. --Jeg kan se, at i øjeblikket, hvor Silke ikke får ret meget motion, så har hun ikke afføring ret tit. Jeg kan så dels komme mere vand i hendes mad, og dels tilsætte mere fedt. Hun lægger ikke noget hver dag, men hver anden dag er også ok.
  2. Ej, altså....... Jeg mener naturligvis en annonce HER. På HF. IKKE DBA Det er der da en del hundeejere, der vælger, når de skal af med deres hund. Lige nu er der 10 annoncer med 7 forskellige voksne hunde, der ønsker nye hjem. Og 30 hvalpeannoncer..... Hunde og tilbehør annoncer - Hunde og hvalpe til salg Det er annoncer, der kan blive set af HF-brugere, hvis vi på en eller anden måde kunne gøre lidt mere reklame for dem. Jeg kan forstå at du, potil og Therese slet ikke var klar over, at der er den mulighed på HF? Måske skulle der laves en annoncegruppe for folk, der ønsker en ny hund også? ---Så kunne de, der har en hund for meget, selv kontakte dem, der mangler en hund. På den måde kommer vi helt udenom vildledende kommentarer. Både af den ene og af den anden slags. Det kunne også gøre, at de, der ikke havde prøvet at finde nye ejere før, måske kunne få lidt inspiration fra de allerede oprettede annoncer: Billede af hunden som den ser ud i dag er vigtigt, alder og helbred er også. Og hvis man vil have mere end et symbolsk beløb for hunden, så skal den være stambogsført. Og ellers, jo flere oplysninger man kan komme med om hunden, jo bedre.
  3. Hmmm... Forum er inddelt i 4 underfora: Information, Hunderacer, Hundehuset og Hyggehjørnet. Og det er sådan set kun Hundehuset, der er beregnet til egentlig debat. Alligevel opstår der nok debatter i alle grupperne. Men "Hundehuset" ER altså gruppen for debatter. Det står der på siden. Og Hundehuset indeholder så en lang række undergrupper. En af de nederste er så undergruppen "Omplaceringshunde". Hvis ikke der skal laves helt om på Forums struktur, så ER Omplaceringshunde altså beliggende i en overordnet gruppe beregnet til debat. Den gruppe, der hedder "Debat" i Hundehuset, er en gruppe for tråde, som der ikke rigtig passer ind i en af de andre grupper i Hundehuset. De kalder den en "generel debat om hunde" . Så der hører omplaceringshundedebatter jo ikke til, når der er en gruppe specielt til debat af omplaceringshunde længere nede? Kik på inddelingen af grupperne. Så kan du se, hvad jeg mener. Hvorfor kan man ikke lægge en omplaceringshund i annoncer hvis man ikke ønsker debat og kommentarer?? Især da der næsten altid er et eller andet beløb involveret, selv ved en omplaceringshund. Hvis man opretter en tråd i et forum hvor der er mulighed for at kommentere, så er det da fordi man ønsker kommentarer.
  4. Øj, altså... Jeg ville aldrig kunne vælge......... Hvis jeg møder op hos en opdrætter med et kuld 4-ugers hvalpe kravlende rundt på gulvet, så er jeg fortabt. Allerhelst ville jeg da tage alle 7 eller hvor mange der nu er. Når jeg ligger nede på gulvet og bliver bidt og kysset af en uoverskuelig flok af fugtige snuder, så VIL jeg da ikke bruge tid på at "vurdere" dem. Det KAN jeg ikke. Jeg kan kun juble og nyde dem. ALLE hvalpe er fantastiske og uimodståelige. Hvis kuldet ikke er sådan, eller hvis jeg ikke bryder mig om opdrætter eller den nybagte mor, så håber jeg at jeg kan gå igen... Men jeg ved det ikke. Det har jeg aldrig prøvet.. Når jeg er nået til opdrætter med et kuld hvalpe, så har jeg valgt: Race, køn og kennel. Mere kan jeg ikke vælge, for jeg er der jo, fordi jeg har et hul i mit hjerte efter den hund, som jeg måtte af med...
  5. Birgitta

    Sygeforsikring

    Jeg har osse Alm. Brand. Og jeg har osse hørt om hunde, der er blevet smidt ud fordi de er for dyre. Men jeg har ikke oplevet det selv. Selv om jeg nu står med min 2. hund i træk, der er kronisk syg og allergiker. Der er SÅ mange regninger, så jeg slet ikke får sendt dem ind efterhånden. I stedet får jeg sendt en stak regninger af sted, når der er et lille ophold i dyrlægebesøgene.. Og jeg har altså aldrig oplevet, at Alm. brand stillede det mindste spørgsmål om det nu kunne være rigtigt, når jeg har sendt regninger for ½ år eller mere. Jeg er heller aldrig blevet truet med begrænsninger. Lav selvrisiko, men til gengæld betaler de kun 80% af regningen. Det er ALTAFGØRENDE for mig, at en sygeforsikring dækker hele hundens liv. Det første 10 år går lynhurtigt. Og man ønsker altså ikke at give sin hund dårligere helbredsmuligheder bare fordi den er blevet 10 år. Fru Skrap, du skal lige være opmærksom på, at det bedst kan betale sig at have ansvarsforsikring og sygeforsikring samme sted. Så hvis du vælger Agria eller Alm. Brand eller noget tredie, så skal din ansvarsforsikring hos Danske Forsikring flyttes.
  6. Jeg gider ikke kommentere alle indlæggene, men jeg har læst dem. Der er ikke noget nyt i dem. Og jeg er uenig i at der ikke skal være nogen debat i tråden om omplaceringshunde. Hvis TS ikke ønsker debat, så ER der jo mulighed for at oprette en annonce? Så kan man læse beskrivelsen af hunden og kontakte ejeren hvis man er interesseret. Der er både en gruppe for salg af hvalpe og for salg af voksne hunde. Så kan vi nedlægge omplaceringstråden. ---------For det ville da være umådeligt betænkeligt, hvis der kun var mulighed for at oprette rosende/støttende/positive og intetsigende indlæg i lige netop omplaceringstråden? Så ville netop nye lidt benovede HF'ere måske se det som en blåstempling af den hund, der er til omplacering. Hvis alle kun siger pæne ting? Okay, mange garvede hundefolk her på HF vil så sige, at man jo selv må tænke sig om, og at vi ikke har ansvar for hvad andre gør på HF. Men en wannabe førstegangshundeejer? Dem, der læser "omplaceringstråden" fordi de leder efter en hund men de endnu ikke rigtig har deltaget i debatter fordi de ingen hund har haft endnu? En hundekikker, der ikke har råd til en racehund, men som godt vil have en der ligner en bestemt race? Skal man tage mere hensyn til en TS på engangsbesøg, end til en medkikker, der potentielt kan blive hængende i HF i de næste 50 år, -hvis rådgivningen i starten er nyttig. Det er et spørgsmål om at stå på købers eller sælgers side. Og jeg vælger at stå på købers side. Andre kan bedre identificere sig med den person, der vil sælge sin hund. Det skal der også være plads til. Det ene udelukker ikke det andet. ----------Og netop andre brugeres sympatitilkendegivelser for sælgers projekt giver mig lyst og ret til at smække alle sveskerne på disken. Hvis ingen kommenterede TS første indlæg, så er det meget sandsynligt, at jeg heller ikke ville stille nogen spørgsmål. Og jeg har sagt det før i andre sammenhænge: Der er altså forskel på at "stille spørgsmål", -og at "sætte spørgsmålstegn ved". Okay, jeg gør begge dele: Jeg stiller relevante spørgsmål om tavle og helbred og alder, f.eks. Men jeg stiller også spørgsmålstegn ved konkrete oplysninger fra TS, når vedkommende senere i samme tråd modsiger sig selv. Og jeg anser begge dele for vigtige. For ikke alle læser trådene fra ende til anden.
  7. Du skal have fat i noget andet antihistamin. Jeg ville foreslå Postafen, fordi det virker sløvende. Så kunne han få det om aftenen, og så ville det måske tage kløen en del af formiddagen også. Postafen virker sandsynligvis ikke i 24 timer. Og det ville jo også være usmart, hvis Teitur så bare sov døgnet rundt..... Jeg synes bare, det er dyrlægen der skal rådgive om hvor meget Teitur skal have...
  8. Det årlige tjek, hvad går det ud på? Fik han tjekket de ting, som ældre hunde kan rende ind i? Jeg tænker på nedsat funktion af forskellige organer. Mest almindelig er lever og nyresygdomme. Og mange ældre -lidt for tykke- hunde får sukkersyge. Og så er der også nedsat funktion af skjoldbruskkirtelen.. Der er vist også andre kirtler, der kan fungere dårligt med alderen.. Det er ting, der kan tjekkes via en blodprøve. Nogle gange kan man finde sygdommene i tide, så hunden ikke behøver at blive alt for syg. Min gamle berner blev tjekket for de sygdomme fra hun var 7 år. Da hun var 8 fik hun konstateret nedsat leverfunktion. Hun kom på diæt og levede et godt liv til hun blev 13. En meget høj alder for en berner sennen.. Jeg tror ikke, at det er skjoldbruskkirtlen. Dels har han ikke andre hudforandringer, og dels giver den sygdom langsom hjerterytme og langsom vejrtrækning. Og hunden bliver nærmest kuldskær. Jack lyder nærmest som om han har det for varmt. Jeg har svært ved at forstå dyrlægens holdning? En ældre, nykastreret hund skal da ikke være overvægtig? Hvis den starter med overvægt ved kastrationen, så kan det da blive rigtig galt i løbet af kort tid. For appetitten ændrer sig efter kastration. De fleste hunde bliver tykkere efter neutralisering. Hvis Jack kun er blevet følt på og lyttet til ved det årlige tjek, så ring og snak med dyrlægen om at få undersøgt Jack for andre ting også.. Det er da også vigtigt at vide, om Jack er rask nok til at klare en familieforøgelse...
  9. Det var da pudsigt at et SÅ lille stykke gummi ikke selv kunne passere gennem tarmene... Godt det kom op igen. Fint nok at det endte i dit hår. Så kunne du da ikke overse, at det var kommet op:blink:.
  10. Birgitta

    Byld under øjet

    Tjah... Har han været hos dyrlægen? Altså jeres egen? Det er nok en god ide at få lavet et helbredscheck på ham.. Hvis opdrætters dyrlæge har overset at der var noget galt med det ene øje, så kan der være andre ting, der er blevet overset. Og under alle omstændigheder skal øjet jo behandles af en dyrlæge. Så lille en hvalp skal man ikke eksperimentere på..
  11. :lun:.... Det er vist meget godt, at han ER optaget......
  12. Jøp! Kom bare med ham:lun:. Jeg finder vel nok et sted han kan være, --på mine 45 kvm. De kan jo krølles sammen, de bernere... Heldigvis tror jeg på regnbuebroen og på genfødsel, så jeg skal nok få min lyst styret
  13. Jo. Der kan sikkert findes hvalpe i dag, der både er sunde og som ikke er af kæmpestore forældre....... Det er jo efterhånden næsten 15 år siden jeg købte Ramses. Men jeg er alene og fylder 65 næste gang og Silke lever forhåbentlig år endnu:lun:.. --Og jeg synes det er dårlig stil at anskaffe en hund, der er større end jeg kan flytte den, hvis den f.eks. kommer til skade. Jeg har ikke bil, og den cykelanhænger, som jeg bruger til Silke, er altså ikke stor nok til en berner. Hvis HT lukker for kørsel med hunde, så har jeg kun mulighed for at gå eller cykle. -----Og det er så også en af grundene til at jeg foretrak en lille berner: Når man skal kunne putte den ind i en bus med folk i alle størrelser og nationaliteter, så MÅ den ikke fylde noget som helst. Og den SKAL være uimodståelig uden at være påtrængende. Sådan var Ramses. Han kunne putte sig på gulvet ved det inderste sæde, når jeg sad på det yderste sæde i bussen. Eller han kunne stå bomstille tæt ved siden af mit sæde og gøre sig umådelig slank, næsten ikke-eksisterende hvis der var mangel på siddepladser. De fleste passagerer elskede ham, og han var utrolig venlig og selskabelig overfor alle. Noget, man ikke kan tage som en selvfølge med en voksen berner. ---Jeg kom lige til at kikke på Aslaugs hjemmeside... ... Jeg bliver SÅ blød... Heldigt, at jeg har Silke endnu. Ellers kunne jeg finde på at gøre noget totalt ufornuftigt... Åja... den kærlighed... :hjerte:
  14. Ramses far var tophunden i racen dengang, "Sennettas Sixten". Og den hund lavede en ustyrlig masse hvalpe. Alle ville bruge ham. Desværre fik flere af hans hvalpe allergi, kræft, dårligt temperament og forskellige andre dårligdomme. Jeg turde simpelthen ikke at få en hvalp igen, fordi Sixten var i alle gener --på de hunde, jeg kunne forelske mig i..Jeg havde ikke mod på de store kraftige typer. Ikke som kvinde i en vis alder. Selv i dag kan jeg tage på udstilling, kikke en dejlig berner ud i ringen som min elskehund..... og slå op i dens stambog og se Sixten blandt dens forfædre..... Det går bare ikke. -Ramses knuste mit hjerte. Han blev kun 4½.. --Så jeg fik Silke. Og DET har jeg jo ikke fortrudt. Hun er bernerrød over det hele. Og så VIL hun træning. Det er ikke noget hun gør for min skyld, som søde Ramses godmodigt gjorde det.. Men jeg er stadig topforelsket i berneren. Det vil jeg altid være.....
  15. ...Jeg elsker bare den røde bernerfarve... Og det fantastiske bernergrin. Der er da ingen anden race, der kan have det udtryk! I mit næste liv skal jeg have bernere igen! :hjerte: Og så er det jo skægt, at i løbet af få måneder forvandler den nuttede klumpede tøjhvalp sig til en skør lemmedasker.. Og et års tid senere er det pludselig en ung, smuk, rolig, harmonisk og fornuftig voksen hund... (sådan da..)
  16. Jaja, KimC. Pas på hvem du kommer tæt på .
  17. Tror du ikke, at Teiturs "stilhed" kan være fordi Alnokken hjælper på hans kløe? Hvis han er stille, så kløer han sig ikke så meget, vel? Silke har aldrig haft problemer med mavesmerter når hun har fået Alnok. Men hun har jo også en strudsemave og har kun haft seriøs diarré 1 gang i hendes 10-årige liv. Så hende kan vi nok ikke rigtig regne med.. Hvis Teitur kan løbe og svømme, og hvis han hverken kaster op eller skider tyndt, så er det måske ikke så alvorligt med maven. Husk lige også at få snakket med dyrlægen i morgen om hvilket antihistamin han vil anbefale til Teitur, når det skal være til at sove på. F.eks. Postafen eller Sepan. Men det kan da også være at Alnok alligevel er godt nok? Hvordan sov Teitur i nat? Hvis han sover godt, så har han måske brug for mindre mad. Man bruger ikke så mange kalorier når man sover.
  18. Ja. Begge dele kan forekomme. Hos mennesker.
  19. Det er to forskellige ting: Hvis du vil have fotograferet Maya for at være sikker på at hendes led er i orden, så må du selv betale. Men hvis du vil have fotograferet hendes bagben fordi hun halter når hun lige har sovet, så vil der være en forsikringssag. ---Du kunne da starte med at få undersøgt hendes bagben. DE skal jo under alle omstændigheder være ok inden I starter træk-træning, ikke? Hvis der er noget galt, der er årsag til hendes halten, så skal hun jo måske alligevel ikke trække. Det skal du snakke med dyrlægen om. Og hvis hun ikke skal trække, så er der jo ikke brug for at fotografere albuerne medmindre der dukker symptomer op.. Jeg synes da også, at det er mere betryggende at få undersøgt bagben fra top til tå, --i stedet for KUN at få undersøgt hofterne for HD, -altså hvis hun skal trække seriøst.. Og senere få undersøgt forbenene fra top til tå hvis bagbenene er i orden og I ønsker at dyrke træk. Men det er nok en rigtig god ide at ringe og snakke med dyrlægen om Mayas halten.. Sådan noget skal ikke ignoreres for længe. Måske skulle du fremskynde helbredschek og vaccination?
  20. Ej... du behøver vel ikke at kalde det "fotografering for AD og HD"? Hvis Maya er halt så kan du snakke med dyrlægen om en røngtenfotografering af bagben og hofter. Der er jo heller ingen mening i at få fotograferet albuer og hofter hvis det egentlig er det ene knæ, Maya har problemer med. Hvis du har en sygeforsikring, så vil den ret sikkert dække en del af fotografering og behandling for halthed. Hvis altså dyrlægen efter almindelig undersøgelse af leddene mener at der er basis for nærmere undersøgelse. Jeg har ikke hørt om at et hundeben skulle kunne falde i søvn. For mennesker sker det jo ved at blodtilførslen til arm eller ben bliver nedsat fordi vi ligger forkert mens vi sover. Jeg tror ikke, at sådan noget kan ske for en hund. Hunde kan være halte efter søvn, men det er tit på grund af gigt. Men Maya er ikke ret gammel, vel?
  21. Gamle skosåler passerer for det meste igennem systemet uden problemer.. Især i små bidder:-D. Men opkastninger og græsspisning kan jo skyldes helt andre årsager. Der kan jo ryge mange ting ned i en hundemave..
  22. .....Og du tror slet ikke, at det kan virke "opstemmende" med en grundig rengøring? Ligesom stimulering af "bagdøren" kan virke opstemmende?
  23. Det kan vi kun være uenige om! Og hurra for det! Med en pris på 2500 risikerer man, --som altid-- at få en hund, der viser sig at være 10 gange så dyr! Helt i orden, hvis man kender hund og ejer og er villig til, --og har råd til-- at tage den risiko. Hunden har meget spinkle ben på en "stor" lidt slap krop. Ejer fortæller, at hunden er "på kur fordi han er så sulten". Så sandsynligvis har hunden været overvægtig og kan dermed meget let have skadet de spinkle led og ben. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt jeg ikke mener at hunden lever op til eksteriørkravene. Det er et spørgsmål om, hvorvidt hunden, --med den bygning den har, -har haft en sund udvikling. Jeg kender sku'da mange sunde og harmonisk byggede blandingshunde. Også hunde, der netop er blevet handlet til en pris på omkring 2500. I en meget yngre alder. Når hunden er næsten 4 år, så er det ret svært at rette op på skader på grund af fodring og overvægt indtil nu. Hunden kan være nok så sød. Og hvis det er nok for en interesseret køber, så er det da bare at slå til. Med åbne øjne. TO kan være sikker på, at hvis nogen herfra ønsker at overtage hunden, så får den de bedste chancer. OGSÅ selv om den måske er syg. Fordi den nye ejer går til handelen med åbne øjne.
  24. Ja. Man kan altid tage et billede, hvor hunden ser syg ud. Men hvis du viser et billede frem med det formål at du vil finde en ny familie til din hund, så viser du vel ikke et billede frem, hvor din hund ser syg ud? Når TO så viser et billede af en hund, der så åbentlyst ikke har det særlig godt, uanset årsagen, -så må det enten være fordi ejeren slet ikke er klar over at hunden er syg, ---eller at det bare ikke er muligt at tage bedre billeder af hunden ---fordi den er syg... Sygdom er en risiko. Ja. Derfor skal man kende hunden og ejeren når man overtager en hund. Hvis hunden allerede ER syg, så skal de oplysninger på bordet ved handelen. Det er altså grundlæggende væsentligt, da der ikke bare er tale om en videreformidling, men et salg. OG en eventuel ny ejer fra HF er ikke tjent med at tro, at alting er ok fordi et samlet HF nærmest skamroser den nuværende ejer og den stakkels hund.
  25. Mænd kan vel osse godt føle sig sexede eller tænke på sex uden at have stådreng? Ellers ville den jo stå på dem hele tiden:mrgreen:. Jeg kan forestille mig, at hundedrengen ligger og føler sig sexet. Dilleren kommer først ud, når lidt fornemmelser går over og bliver et mere påtrængende behov.. Hvis hanhunden skammede sig over "udfalden diller", så ville han tænke på kolde afvaskninger eller svære matematiske ligninger.......... Men hanhunden skammer sig ikke. For det er helt naturligt:lol:. Og sikkert en rar "kløe".. Hvis EJEREN skammer sig, så kan man give sin hanhund andet at tænke på (mad, træning, svømning). Så kommer dilleren hurtigt ind, hvor den hører hjemme når der ikke er brug for den. :slem: "Kuglerne" kan man nok ikke træne væk. De er der bare... Eller osse er de der ikke..
×
×
  • Tilføj...