Birgitta

Du skriver et sted at han går med snuden i jorden og derfor ikke kan bruge grime..:hmm: Hvad med at lære ham at lade være med at trække? Hvis der er noget spændende lige der hvor du går, så er det sjovere at gå hos dig. --Jeg tænker på, at du kunne smide lidt foder. I starten rigtig tit, og senere med lidt længere imellem. Han vil så måske holde øje med dig for at se hvornår der dumper mere ned på jorden. Du skal ikke kaste det væk fra dig, men lade det dumpe lige ved siden af dig. Og bare bittesmå krummer, så han skal bruge snuden for at finde dem. Jeg ved godt, at Silke sikkert er meget nemmere at opdrage end Teitur. Men selv uden at opdrage eller ønske at hun skal gå på plads, så ER hun altså på plads helt af sig selv, når jeg f.eks. går og spiser mit æble på eftermiddagsturen. Nogle gange spytter jeg lige en lille bid ud til venstre. Og det synes hun jo er sjovt at gribe. Når æblet er færdigt og hun har fået skroget, så render hun ud og snuser igen. Men aldrig ret langt væk. For hun ved jo ikke, hvornår mor finder på andre skøre ting.

Ja... Spændende er det da.. Og støvmidepillen er undervejs osse.. Men Grazax koster knap 3000 kr for 100 piller. Med én pille om dagen i flere år, så ER det lidt af en udskrivning. Uanset hvem der betaler. Der er jo efterhånden rigtig mange mennesker, der lider af allergi. Så det kan også blive en ret stor udskrivning for samfundet, hvis alle skal have det meste betalt af det offentlige. ---Men man sparer jo selvfølgelig en hel del af de dyre specialisters tid når folk selv kan tage pillen derhjemme. Det er vist noget af et væddeløb med de allergi-piller. Der er virksomheder i flere lande, der arbejder med samme type produkter. Og det store salg vil jo i første omgang gå til dem, der får godkendt deres produkter først. ---Men jeg er ikke liiiige bekymret for om min datter skulle blive arbejdsløs... Medicinen skal optages gennem mundslimhinden. Så det nytter ikke noget at give en hund dråber i stedet. Man må ikke synke det i de første 5 minutter... :hmm:

Få hende testet. Hvis du ved hvilke pollentyper hun er allergisk overfor , så kan du dels tage dine forholdsregler i de perioder, hvor de pollen er i luften. I øjeblikket er der jo birkepollen overalt. Så hvis Smilla er birkepollenallergiker, så kan DET være årsagen til hendes kløe. Det har måske slet ikke noget med foderet at gøre. Du kan give hende antihistamin, som hjælper en del. Silke har i hvert fald ikke haft røde ører siden hun startede på dem for snart 3 mdr. siden. Men vi ved ikke, hvordan det går, når vi går ind i græs-pollen sæsonen. Men bare det at vide, hvilke allergier, det drejer sig om, det er altså en stor hjælp. Når nu du giver Smilla ged-hest og hjort, så ved du ikke, om en bedring skyldes at hun har skiftet kost, --eller om det er fordi birkepollen sæsonen måske er ved at slutte? Når Smilla er blevet testet, så sørg for at få en kopi af listerne med tal og tekst og det hele. Så du helt tydeligt kan se, hvad I måske kan undgå. Bagefter må I så tage stilling til om hun skal vaccineres eller ej. Hun er ung, og hvis hun har få allergier, så kan der være mening med det. Også fordi man er tilbøjelig til at få flere og flere allergier i løbet af livet, når man først er blevet allergisk overfor nogle ting.

Det arbejder min datter med, på ALK. Desværre duer det ikke til hunde, for pillen skal smelte under tungen. Og det er vildt dyrt. Men det ER på vej. Også mod andre allergier. Der gives kun offentligt tilskud hvis "sundhedsstyrelsen anbefaler":roll:.. Og de anbefaler det kun til mennesker, der ikke kan bruge indsprøjtningerne af en eller anden vigtig grund.

Ja, det fik Silke osse, lidt. Men det gik alligevel helt godt i lang tid. Så fik hun pludselig lidt blod i afføringen. Jeg tænkte giardia eller parvo, som hun ikke er vaccineret imod. Fik straks testet lorten for begge dele. I løbet af de få timer der gik før vi fik svar, kom der tyndt blod ud flere gange..... Begge tests var negative, så vi tog til dyrlægen og Silke fik en antibiotikaindsprøjtning. Så kom der ikke noget ud i tre dage:vedikke:. Derefter var alt normalt igen. Denne gang -efter vi forsigtigt startede med et ribben, der var mest brusk, startede det på samme måde igen. Hun fik "skånekost" og paraghurt piller, og heldigvis ser det ud til, at det er overstået uden nyt dyrlægebesøg..... Så ikke flere ben til den dame. Hun får en kalkpille i maden i stedet. Det sker jo, at man med alderen ikke kan tåle det samme, som da man var yngre..

Lige nu er der birkepollen overalt. Og det lægger sig selvfølgelig over det hele. Det kan lige så godt være det, du reagerer på. Om vinteren (også om sommeren) er der mange birkepollen-allergikere, der reagerer på forskellige fødevarer. Pollenallergi kan krydsreagere med: Frugt: Æble, pære, blomme, kirsebær, kiwi, fersken og nektarin. Grønt: Gulerod, kartoffel, tomat, selleri, dild, fennikel, esdragon og løvstikke. Nødder: Hasselnød, mandel, valnød, jordnød, cashewnød, kokosnød og paranød. Herfra: Sundhedsguiden.dk - Krydsallergi Birkepollenallergi er altså osse noget af det værste... :ae: Jeg er ikke allergisk, men jeg kan mærke skidtet i næse og øjne... Det er jo en superfint pulver...

Det er ikke nødvendigvis racebestemt, men ældre hunde kan få problemer med nyrer og lever hvis de får for meget protein. Og med "for meget protein" mener jeg en kost, der indeholder mere end de der 20-30% som der er i forskelligt tørfoder. Altså max 20-30 procent af ENERGIKILDEN må stamme fra protein. Ikke 20-30 procent vægtmæssigt. Hvis man barfer uden grønt skal man sørge for at give hunden rigeligt med fedt. Da fedt indeholder dobbelt så meget energi som protein, så kan man "nøjes" med at give halvt fedt og halvt protein vægtmæssigt, hvis man helt vil undgå kulhydrater. Det giver en energifordeling på 1/3 fra protein(33%) og 2/3 fra fedt(66%). Man skal være opmærksom på, at det meste kød indeholder både protein og fedt. Fordelingen af protein og fedt i forskellige kødtyper, kan man slå op her: Fødevaredatabanken - version 7.01 - Søgning Jeg bruger selv kartofler til Silke, fordi hun er 10 år nu. Dem koger jeg og moser sammen med råt svinekød. Hakket eller i tern. Når jeg bruger kartofler, så fylder maden lidt mere. Hvis jeg kun brugte fedt og protein, så ville hun spise det i løbet af et øjeblik. Og se meget sulten ud..... Silke har haft diarre et par gange de sidste måneder, hvad hun aldrig har været plaget af tidligere. Måske fordi jeg har givet hende lidt rå svineben:oops:.. Som "skånekost" bruger jeg så helt udkogte kartofler blandet med hakket skamkogt svinekød. Og selvfølgelig tilsat et par paraghurt-piller. Det fungerer faktisk ok, selv om diareen ikke går over helt så hurtigt som dengang vi brugte ris og kogt fisk eller kylling.. Ascha, hunde har måske ikke så tit foderallergier, men allergihunde krydsreagerer tit på forskellige foderemner. Og det er altså lige så slemt som "rigtig" allergi.

Silke dækker sit behov for at løbe, ruske og dræbe hver aften, når naboen og hendes lille hund gøer af Silke på den anden side af plankeværket. Så FLØJTER Silke ud i haven, griber en bamse og brummer, rusker og bjæffer inderligt mens hun forestiller sig at det er naboens Alvin, hun har tænderne i:lol:. Silke gøer aldrig højt af det lille kræ, hun brummer bare meget højt og rigtig faretruende. Det får en helt speciel lyd, når hun har munden fuld af bamse.

Kunne det tænkes, at det hele hænger sammen med at han har fået halsbånd? Gik han med sele før? Jeg ser nemlig tit hunde med sele, der trækker meget. Det er rigtigt, at det jo ikke belaster hals og nakke så meget når de har sele på, men det kan måske så belaste brystkassen i stedet... Hunde med halsbånd trækker sjældent så meget. Måske også fordi ejeren bedre kan se, at det ikke er i orden for hunden. Hvis hunde skal trække, så skal de have et seletøj på, der er beregnet til at trække i. Hvis de går med sele eller halsbånd, så skal man lære dem at lade være med at trække. Det ville da være herligt, hvis det bare var et nyt halsbånd, der skulle til:lol:. Hellere det end hjertefejl eller frygtelige hjerteorm.. Vi får se den næste uges tid, om det stadig går lige så fint fremad.. Jeg krydser fingre..

Ups, jeg havde ikke set dit indlæg før nu..... Silke er også allergisk overfor rajgræs og hundegræs. Det står på hendes liste. På listen står der ikke, at det drejer som om pollen af de græsser. Men det gør det altså! Det er IKKE græsset i sig selv man bliver allergisk overfor. Det er de små pollen, som græsset danner når det blomstrer. Pollen er som meget fint støv. Derfor kan det ryge ned i lungerne når man trækker vejret. Hvis Teiturs liste ligner Silkes, så står der ud for hver planteting der er testet for, en periode, f.eks. juni-juli for alm. hundegræs. Det betyder at den slags græs blomstrer i den periode. Resten af tiden er den ikke farlig. Hvis du ikke tror på at der er tale om pollenallergier, så snak med din dyrlæge. Det er altså vigtigt, at du forstår at nogle af Teiturs allergier er årstidsbestemte. Du skal også snakke med dyrlægen om det homøopatiske middel, argentit. Det indeholder en meget svag opløsning af sølvsulfid. Og sølvsulfid er et af de stoffer, der ophobes i kroppen. JEG er ikke i stand til at gennemskue, OM der er nogen risiko ved at indtage stoffet i meget lille mængde, men hver dag gennem længere tid.....

Selvfølgelig må du være ked af det. Men du må ikke vise Teitur ved at græde og snakke fortvivlet om ham med andre når han er til stede. Hvis du kan, så skal du snakke med HAM om det. Du skal fortælle ham med ord, hvad du er ked af det. IKKE med tårer og stemmeføring og kropssprog. For han forstår jo kun AT du er ked af det, men ikke hvorfor.... Du skal også være fuld af fortrøstning og håb når du snakker med ham, så han får mod på at kæmpe og blive rask. Det er ikke meget anderledes end at have små børn: Det er ikke særlig heldigt at reagere en hel masse, selv om man er MEGET ked af et eller andet. Man må vente til man har overskuddet og så sætte sig ned og forklare ungerne/hunden, hvad der er galt. For selvfølgelig kan de mærke at noget er galt. Også selv om man lægger bånd på sig selv når man er sammen med dem. I dag har jeg for første gang fortalt Silke om regnbuebroen. Det har jeg ikke gjort med tidligere hunde. Jeg fortalte hende om stedet. Om, hvordan der er græs så langt øjet rækker og solen altid skinner. Og jeg har fortalt hende om mine andre hunde, der løber der og leger. Også sammen med nogle af hendes gamle venner. Jeg vil forsøge at snakke med hende om stedet hver dag eller i hvert fald flere gange om ugen. IKKE fordi jeg forventer at jeg snart skal af med hende. Men fordi hun skal vide hvad der sker når man dør. Jeg har også selv brug for at udbygge den smukke, men ret spinkle historie, som man finder på Nettet, når man googler på "Regnbuebroen". Hvis man tror på Gud, så fortæller man jo også sine børn om himmerige. Helst længe før der er nogen, der dør. Stella, vi skal jo alle dø. Hunde som mennesker. Det giver en masse ro og mod at kunne tale om det uden at "verden vælter". Og roen og modet kan bruges til at handle konstruktivt og positivt i al den tid vi endnu er i live. Hvordan har Teitur det i dag? Har han haft flere anfald?

Jeg har altid brugt at gemme nogle ting: vante, tændstiksæske, tøjdyr, klemme, -ja hvadsomhelst. Jeg er startet med en enkelt ting. Dækket Silke af og er gået ind mellem træerne og har lagt en tøjdims. Tilbage til Silke og be hende om at søge. Hun styrter ud og kommer tilbage med dimsen. Begejstring og godte. Senere har jeg gemt op til 10 ting før jeg er gået tilbage til hende. Nogle gange har hun så hentet to ting på en gang, men for det meste kommer hun tilbage med en af gangen. Men hun bliver ved til alt er fundet. Boldekast må vi ikke mere, på grund af hendes svage forben. Så laver vi plads og boldeapport når hun skal belønnes for børstning og negleklipning. Bold og pindekast er sjovt for mange, men det kan stresse. Så er det bedre at lave det kontrolleret.. ----At rende ud og finde og hente noget og komme tilbage og få en godte (måske en blodig kødtern:mrgreen:), er jo næsten rigtig jagt....

Ja... det kunne være interessant at sammenligne fodervaner og andre ting for vores allergi-hunde... Jeg har jo en mistanke til at tørfoderet fremmer risikoen for allergi.. Men der er jo også flere og flere mennesker, der får allergi.... --Sjovt nok spiser mennesker også meget mere færdigfoder end vi gjorde, da jeg var barn og ung.. Dengang var alt hjemmelavet.. Vi købte højst en pølse en gang imellem... I dag er det brød, mælkevarer, desserter, middagsretter, slik, drikkevarer og alt muligt mellem himmel og jord, der er færdigkøbt. :hmm:

Dengang var man nok endnu ikke blevet opmærksom på, at dalmatinere ikke må bestemte typer kød. Og at de er tibøjelige til at få urat-sten... :ae:

:ae: Husk DU skal være der for ham..... Ikke mere med at bryde sammen. Det får han det kun meget værre af.. Måske skal han have nogle andre øjendråber.. Det må du snakke med dyrlægen om.. Men det er jo positivt, at det ikke kløer så meget på ham mere. Måske skal der bare lidt mere tid til, så bliver øjet også bedre. Epilepsien må I måske leve med, hvis den ikke bliver for slem.

Helledusseda... Jeg kan da godt se, at det er småting, Silke har at slås med.. Hendes allergier er netop ikke voldsomme. den værste (hvene) er på 1577 på en skala der går fra 0 til 8000. Men man regner det for tegn på allergi bare tallet er over 200. Hvene blomstrer fra juni til august.. Det undrer mig lidt, at der ikke er nævnt lagermider i Pongos lister? Godtnok er det mange år siden, men Pongo fik vel tørfoder dengang, gjorde han ikke? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvorfor så mange hunde i dag får allergi... Det er jo lidt underligt, at de 2 sidste af mine hunde skulle/skal slås med allergi... Mens de 5 første ikke havde nogen tegn på allergier. Hverken pelsproblemer, øreproblemer eller maveproblemer. ---Uratsten ligger vist til dalmatinerne, ikke? Men det er alligevel trist, at Pongo skulle rammes SÅ hårdt af det også. Hvornår fandt I ud af, at han var en "urat-stens-hund.."

Hov! Faldt lige over noget, i anden sammenhæng: I Grækenland hedder Alnok "Zanlan".

Ja. Så er de steget en del. På Nettet kan jeg se at mit apoteket tager 121 kr for 60 stk. 100 stk koster 191 kr. Så der er meget at spare ved at købe over nettet. Selv om de piller også er blevet en tier dyrere indenfor de sidste par måneder, hvor jeg købte de første til Silke. Pris d. 3-3-2012: 43.96 for 60 stk 10 mg.

Det var da dejligt at få styr på, ikke? Selvfølgelig skal hundene ikke gå og ryste på hovedet hele tiden. Og labber med store ører risikerer altså blodører ved alt det rysteri. Det er endnu dyrere end en simpelt konsultation med rens og øredråber. ---Så du skal rense 6 ører dagligt i de næste 14 dage:stupid:? Jeg synes det er slemt nok bare at rense et enkelt øre på Silke 2 gange daglig. Også fordi det er umuligt at se på flasken hvor mange dråber man får sprøjtet i øret af gangen. Pludselig er flasken tom efter få dage... Så har man nok sprøjtet for meget i:oops:. Og det betyder måske ikke så meget for øret, men det er dyre dråber. Så det betyder noget for pengepungen.. Når jeg så var færdig med det dårlige øre efter 14 dage, så skulle det nok vise sig at kort tid efter begyndte der at komme kløe og snask i det andet øre..... Men det var jo så fordi hendes ører hele tiden kløede på grund af allergi. Og når hun så kradsede sig, så fik hun betændelse i øret. Øredråberne virker også kløestillende. Og så blev Silke opmærksom på, at det kløede i det andet øre.. Hun har haft blodøre 3 gange.. Jeg håber ikke, at dine hunde har allergi..... ---Min Silke tror at man SKAL op på vægten først før man kan få lov til at komme ind til søde Allison. Så hun vader lige hen og sætter sig på vægten inden jeg når at få tændt for den..

Den stakkel........ At være allergisk overfor sine mennesker er da nærmest det værste, der kan overgå en hund.. Stakkels Pongo:(.. Og det gjorde det jo også umuligt for jer at starte med Høron flere måneder før sæsonen... Hvor længe levede han med den allergi? Hvor gammel blev han? Jeg har kikket på indholdet af Høron. Jeg forstår til dels princippet omkring homøopati. Altså det, der gør at disse meget svage opløsninger af nogle stoffer kan have en virkning. Jeg kunne bare frygte, at når den svage opløsning kan have en virkning, så må den også kunne have en bivirkning. Her tænker jeg især på et af de stoffer, der er i Høron, nemlig "Glandula suprarenalis". På dansk "binyrer". Så det er muligvis virkningen fra binyrebarkhormon man forsøger at opnå med den stærke fortynding af udtræk af binyrerne... :hmm: Det kan endda være derfor det har så positiv en virkning.. Men måske også en negativ virkning på længere sigt... Allergica

okay..... Det burde ikke betyde noget, at hundene ruller sig i græs på denne årstid. Det er først når græsset blomstrer om et par uger, at der kommer pollen. Silke ruller sig og æder græs til min store skræk og rædsel, men det ser ikke ud til at hun reagerer på det endnu. Ifølge DMI ER der ikke græspollen i luften endnu....... Præcis hvilke blomstermediciner er det, at han får? Hvad hedder de? Det er kun homøopatisk, ikke? Det er ikke pulvere eller piller? Når han kløede sig rigtig meget i går, så kunne det være, at han havde rullet sig i noget, der irriterede ham. F.eks. brændenælder eller et dødt dyr med lopper eller flåter. Men hvis græsplænen var i en have, så er det nok ikke sådan noget..... Eller det kunne være, at han rullede sig FORDI der var noget, der kløede...... Han får nok ikke kløe af at stoppe med epilepsimedicin, men det kan jo godt få ham til at småpive og savle............. Hvad fik han ellers at spise i går? Foder, godbidder, kosttilskud, medicin?

Hvorfra fik du anbefalet Høron? Var det en alternativ læge? Blev din dalmatiner først undersøgt af nogen? Jeg tænker på, om Høron er er allround-allergimiddel, eller om det var din dalmatiner specielt, med de allergier han havde? Jeg må indrømme, at jeg frygter græspollen-sæsonen.. Silke har både mideallergi og græspollen allergi... Plus krydsreaktioner overfor mad.

Du kunne købe sådan en "dagkalender".. En bog med ringe i ryggen og en side til hver dag i året. Jeg købte sådan en til Silke, da jeg skulle have styr på hendes kost. Når man laver om på mange ting i løbet af kort tid, så er det jo helt umuligt at holde styr på, hvornår man gjorde hvad. Gennem flere måneder har jeg skrevet ned hvad jeg har givet hende, og hvordan hendes ører ser ud. Det var lidt af et mareridt dengang. Det er meget lettere nu, hvor jeg ved at hun klarer sig fint hvis vi holder os til to ting: gris og kartoffel. Jeg ved ikke, om du er stoppet helt med epilepsi-medicinen i går? Der er jo både for og imod. Jeg tror nok, at jeg ville fortsætte med epilepsi-medicinen lidt endnu og så starte på blomstermedicinen med det samme. For hvis du gør begge dele samtidig, så kan du ikke vide, om nye symptomer skyldes at du er stoppet med epilepsi-medicinen, eller om nye symptomer skyldes at i er startet med ny blomstermedicin. Men når han ikke får ret meget epilepsimedicin, så kan du også gøre det modsatte: Drop epilepsimedicinen først, og når du så ved hvordan han har det uden den medicin, så kan du begynde på blomstermedicinen. ---Men det er jo altså så lidt medicin han får, så det er nok ikke så vigtigt hvad du har gjort.

Nej. Jeg har ikke brugt blomstermedicin til Silke. Min tidligere hund, Ramses, fik blomstermedicin (Bachs stressdråber) mod nytårsskræk, og det virkede helt fint. Det kunne ikke stå alene, men med intensiv træning og leg og afledning, så blev nytårsaften da en helt fin aften. Måske gælder det samme for blomstermedicin og allergi. Det kunne da godt være, at jeg skulle tænke i de baner, hvis Silkes allergi ikke kan kontrolleres med antihistamin. Men det er et problem, at konsultation og blomstermedicin er dyrt og at sygeforsikringen nok ikke dækker homøopatisk behandling. Det sidste har jeg ikke undersøgt, men jeg går ud fra, at det er sådan. Til næste år går jeg fra førtidspension til folkepension, og det betyder en væsentlig nedgang i min indkomst. Og uden fast ejendom eller anden formue, så vil jeg næppe heller kunne låne i banken til behandling af Silke. De kunne jo risikere, at jeg gik hen og døde før de fik deres penge tilbage:roll:. Og jeg foretrækker anerkendt forskningsbaseret behandling, fordi jeg desværre ikke har en blind tillid til mine medmennesker. Det er alt for let at bixe noget sammen og kalde det et eller andet sjovt mod allergi, og så sælge det i dyre domme. Eller kopiere de ægte varer på i en sparemodel, uden at fortælle at der er små ændringer ved produktet. Der er ingen kontrol med indholdet i produkter til dyr. F.eks. fik jeg tilbudt en kopi af de dråber, som Ramses fik. Det skulle være nøjagtig det samme, i den samme fortynding. Og da jeg fik stoffet tilbudt af en kvinde, som jeg havde stor tiltro til så sagde jeg jatak, da den lille flaske kun kostede det halve af den ægte vare. --Men da jeg senere skulle bruge det, kunne jeg med det samme mærke, at der var noget galt. Den ægte Bach's blomstermedicin er lavet af blomster, hvor de vigtige stoffer er udtrukket med alkohol. Og opløsningen bliver så fortyndet mange tusinde gange med vand. Men i den originale flaske kunne jeg stadig lugte alkoholen. Kopien lugtede kun af vand. Så kopiproducenterne må have sprunget det vigtige led over, hvor man opløser stoffet med alkohol. Det er jo det dyreste led. Hvis der var mere kontrol med produkterne, så ville jeg nok være mere tilbøjelig til at bruge dem.

Hvornår har du tid hos dyrlægen? Fortæl hvordan det går..