Birgitta

Hvis du gad læse mine indlæg, så ville du vide, hvad jeg mente. Men jeg gentager da gerne mit indlæg fra d. 20-11-2011, kl. 13.53, og fremhæver gerne det, jeg mener med "stjålet".

Jeg har for en gangs skyld ikke læst hele tråden... Sandsynligvis har andre skrevet nogle af de ting, jeg skriver. Især barf-folket. Jeg er dog ikke tilhænger af barf fordi der nemt kommer for højt et indhold af protein. Det færdigpakkede barf fortæller jo intet om fedt/proteinindhold. Men jeg er heller ikke (mere) tilhænger af tørfoder. Hvis det usandsynligt heldige skulle ske, at jeg fik endnu en hvalp i mit liv engang, så ville jeg fodre med rigeligt råt kød, frugt og grøntsager og forskellige kulhydratkilder. Altså en kost, der ligner den hunde i familier har fået gennem hundredvis af år, men tilsat omhu og moderne viden. Jeg har ikke en dyt tillid til foderproducenterne. Hverken dem, der laver foder til hunde eller dem, der laver foder til mennesker. Færdigfoder (fastfood) ville jeg ikke selv spise. Så det skal min hund heller ikke. Kun mine sidste 2 hunde har haft allergier. Og kun mine sidste to hunde har levet af tørfoder. Joo, min trediesidste hund, Ronja, fik diætfoder de sidste år af hendes liv, men det var på grund af svigtende lever. Dengang fik de fleste hunde ikke tørfoder. En almindelig sund og rask hund skal have rigtig mad, med saft og kraft og masser af smagsoplevelser. Vores hunde har fantastiske lugtesanser. Hvor meget betyder lugtesansen ikke for vores oplevelse af mad? Selvfølgelig skal min hund have varieret og velduftende mad. Om tørfoderet koster det ene eller det andet, det tror jeg hunden er ligeglad med. Og det er sikkert rigtigt, at en sund og rask hund kan leve af de billige typer tørfoder. Men hvor mange af hundene ER sunde og raske et helt langt hundeliv? HVIS hunden mistrives, så er det umuligt at se hvad der er gået galt. Og en hund kan sagtens komme til at mistrives på kvalitetsfoderet også. Silke fik allergi på Olivers. Det er ikke nødvendigvis Olivers skyld. Sandsynligvis var det også sket på et hvilkensomhelst andet foder. To hunde med allergi. To hunde på tørfoder. Det er nok!

Men Line... hvordan vil du teste for foderallergi? Der findes hverken priktest eller blodprøvetest, der kan anbefales... Man KAN teste for luftbåren allergi. Men heller ikke den test er særlig sikker. F.eks. kan støvmider krydsreagere med skab og lagermider. Og mange pollen krydsreagerer med forskellige fødevarer.. Så reelt ved man ikke om hunden er allergisk overfor støvmider, lagermider, skabmider eller 117 andre mider i omegnen hvis testen er positiv for støvmider.. Og det samme med foderemner. Det er ikke de ting et foder IKKE indeholder, du skal fokusere på. Det er de ting, foderet indeholder. Og så skal man starte med foder der kun indeholder få emner, som man er SIKKER på at hunden ikke reagerer på. En mistanke er ikke nok. Hvis du f.eks. mistænker at din hund ikke kan tåle okse, og du så finder et produkt uden okse, -så vil hunden enten blive rask eller fortsat have problemer. Hvis den bliver rask, så ved du ikke, om det var fordi du fjernede okse, eller om det er fordi produktet heller ikke indeholdt æg, som der er i mange tørfodere. Eller måske var det nye foder renere med hensyn til lagermider? ---Og samtidig skal du tænke på, at der kan sagtens gå 5-6 uger før der kommer en reaktion på et foderskift. Man siger 8 uger før man kan være sikker på, at der IKKE er nogen reaktion. ---Endnu værre er det, hvis du giver din allergi-hund det nye foder i 8 uger, --og hunden IKKE bliver fri for symptomer. Så må man kikke på hver eneste ting, som hunden har spist de sidste 8 uger, inklusiv de mange forskellige ingredienser i tørfoderet. Og det er altså nok sådan i dag, at netop allergi-specialisterne er dem, der er mest forsigtige med at bruge de der tests, fordi de kender til de store problemer, der er. En almindelig dyrlæge er mere tilbøjelig til at teste, og når det ikke virker at sætte hunden på en diæt som passer med testens resultat, så kløer dyrlægen sig i skægget og tænker, at det nok er fordi hunden har fået lidt ved siden af....... Og så ender hunden på dyrlægens hydrolyserede special-allergifoder. Eller medicin. Det er da også ok. Men det er altså kedeligt for en hund, der måske har fået lidt middagsrester oveni tørfoderet. Som har fået et ben eller en tyggepind en gang imellem.. Og medicin er dyrt og/eller forkorter hundens liv.

Jeg kan altså ikke finde noget om at labber generelt har højere tendens til at få kræft end andre racer? Kræft er mest almindelig i kæmperacerne, altså de racer, der er endnu større end labrador og golden retriever. Især berner sennen er kendt for at have forhøjet antal tilfælde af flere forskellige kræfttyper. Og bernersennen får kræft i yngre alder end andre racer..... Men alle racer kan få kræft. Og hunde kan få kræft i alle aldre. Kræftrisikoen bliver bare større, jo ældre hunden bliver. Når Nikie fik kræft som 6 årig, så betyder det IKKE, at en ny labrador-hvalp også er i risiko for at få kræft i den alder. Eller få kræft overhovedet. Almindeligvis bliver en labrador omkring de 12 år, altså dobbelt så gammel som Nikie. En bernersennen bliver gennemsnitlig 7 år. Der vil være bernere, der dør før de bliver 7 (jeg har haft 2 bernere, der kun blev 4 år) og der vil være nogen, der bliver ældre (jeg har haft en berner, der blev 13) Når labradoren gennemsnitlig bliver 12 år, så betyder det jo, at der også er labber, der bliver 17-18 år. De er sjældne. Men det er heller ikke almindeligt, at en labrador kun bliver 6 år. Din veninde har været meget uheldig. og det er hjerteknusende at miste sin hund så tidligt...... Det ER bare sådan, at når man køber en blød lille glad hundehvalp med tindrende øjne og fuld af spilopper, så køber man også lovning på et knust hjerte en dag. Før eller senere skal man sige farvel... Og det er altså overhovedet ikke spor lettere at sige farvel til en gammel hund:cry:.. Man må gøre op med sig selv. Var det det værd? Gav hunden, man sagde farvel til, flere sorger end glæder:lun:? Hvis man oprigtigt mener, at glæderne ikke opvejede sorgerne, så skal man måske ikke have hund igen.. I hvert fald ikke før sorgerne er kommet lidt på afstand og man igen kan huske alle de dejlige oplevelser, man har haft med sin 4 benede hundeven:hjerte:..

Ej, det er da skønt! Og I har vel ikke engang nogen vinter med is og glatte fortove, I skal passe på og forholde jer til. Så Smukke Sadie kan sagtens være raskmeldt til foråret.. :klap: Sikke dejlig jul, I kan holde i år! (ingen julesmiley??)

Hey, hvordan går det med din lille pekingeser? Er det i morgen, I skal til dyrlæge igen? Prøv at skrive spørgsmål ned til dyrlægen inden I tager derhen. Og prøv at få skrevet nogle navne ned på det, dyrlægen tror, at din hund måske fejler. For så er det til at google på, når du kommer hjem. Det kan tit være nemmere at forstå end når man står med sin hund henne hos dyrlægen. Jeg krydser fingre for jer.....

Jeg er enig med dig i, at vi må vælge om vi vil acceptere at vores hund jager katte, --eller ej. Jeg går selv ind for at enhver kattejagt er forbudt. Silke er uenig, men det er MIG, der bestemmer. Dog har hun overtrådt forbudet nogle gange, men kattene er heldigvis hurtige her omkring. ---Men er det ikke dobbeltmoralsk at du tillader din KAT at opsøge og genere eventuelle fremmede hunde? DU om nogen må da være klar over, at hvis Batman bliver nakket af en hund, så er den hund mere eller mindre hooked på katte for resten af livet....... Det er jo enormt svært, næsten umuligt at af-lære kattejagt, hvis først en hund har modtaget den ultimative belønning for en vellykket jagt..

Næ... Det tror jeg ikke. Det er jo ikke en medfødt adfærd, at retrieveren styrter ud og henter apporten og bringer den tilbage til ejeren. Det er bare en adfærd, som er meget let at indlære i en retriever. Og på samme måde ville det være meget let at indlære i en retriever, at den ikke måtte nakke katte, men det kræver, at man ser problemet inden det opstår og at man vejleder hunden i en ønsket adfærd. Og DET kræver konstant overvågning mens der serveres masser af katte for hunden. Det er bare en af de mange ting, man kan bruge sin sommerferie på, den dag man anskaffer en ny hvalp.

DKK's artikel som du linker til er også rigtig god. Og med fine billeder af hvordan allergi kan se ud... Men både DKK og Oliver siger altså, at der endnu ikke findes pålidelige tests, der kan afsløre, hvad det er, hunden ikke kan tåle:vedikke:. Man kan kun finde ud af det på én måde: Fodre med noget, den KAN tåle i 8 uger. Når allergisymptomerne er helt væk, så kan man prøve at blande foderet med én ny ting. Og fortsætte med det, til der enten kommer symptomer igen, eller i 6-8 uger uden symptomer. --Så har man fundet endnu en ting, som hunden kan tåle.

Hvor overraskende!!

Silke ville osse nakke en kat, hvis hun fik fat i den:evil:. Men de er for hurtige her omkring. Og de har skarpe kløer... Det ER naturlig adfærd for en hund at jage og dræbe mindre dyr. Men som regel kan man opdrage sig ud af problemet. Det vigtigste er desværre, at en ung hund slet ikke må få mulighed for at gøre de ting, man ikke vil have. Masser af hunde fanger og spiser mus og harer, uden at nogen løfter et øjenbryn over det. Jeg vil ikke have, at Silke gør det, så jeg har meget konsekvent kaldt hende til mig så snart hun har vist interesse for de smådyr, der render på marken. Hver gang. Hvis først det lykkes én gang at fange og dræbe et andet dyr, så kan det meget nemt ske igen. Fordi det er jo en enorm tilfredsstillelse. Det er nemmere at undgå at det sker inden allerførste gang. Det er en af grundene til at det er så vigtigt at give en hvalp og en ung hund masser af tid og opmærksomhed. For man skal selvfølgelig tilbyde andre beskæftigelser i stedt for jagten NÅR det er ved at ske. Vær ved jeres kattesultne hund, når der er små dyr i nærheden. Og tilbyd hende mere intelligente beskæftigelser med masser af sjov og ros, så hun VÆLGER jer frem for kattene. Det er ikke nok at hun kan beherske sig. Hun skal vælge jer og en anden beskæftigelse. Men det er svært. For hun har jo allerede fået den ultimative belønning for at nakke katten....

Kløe. Eller maveproblemer. Hos hængeørede racer er det tit ørerne, der bliver værst. Det kan også være poter, især mellem tæerne. Lyshårede racer får tit mørkere pels mellem tæerne, på poterne. Og hudløshed under poterne mellem tæerne. Så er vinterens salt slem at komme igennem......... Og så kan det være knopper overalt på kroppen. Især armhuler og lyske. Også med hudløshed.. De samme symptomer kan vise sig ved pollenallergi eller støvmideallergi, --eller atypisk ræveskab. En hund kan også blive allergisk overfor ræveskab-mider. Så forsvinder skab-symptomerne ved behandling, men allergiproblemerne fortsætter så længe der sidder døde mider i huden. Der skal tit flere normale fældninger til, før allergiproblemerne er overstået.. Maveproblemer kender jeg ikke så meget til. Men hudproblemer er jeg nærmest ekspert i, efter to hunde i træk med den slags. OG det kan være næsten umuligt at finde ud af, præcis hvad det er, hunden ikke kan tåle. Silke reagerede med kløe og øreproblemer efter hun havde haft borreliose i foråret. Hun har det tåleligt, men jeg ved stadig ikke, hvad hun ikke kan tåle. Jeg ved kun, nogle få ting, hun KAN tåle. Og det kan stadig vise sig, at hun slet ikke har foderallergi, men støvmideallergi. Eller ræveskab-allergi. Eller flere ting på én gang. Ja. Lignende spørgsmål er sikkert stillet før. Men der kommer hele tiden nye HF-ere til og dermed også folk med nye erfaringer. Så altid godt med nye tråde:mrgreen:.

Du er bare så sød! Tak for tilbuddet! :kys:

Tak for linkene. Københavns Dyretaxa har vi prøvet. Den koster 400 kr pr. påbegyndt time. Vi skulle hjem fra dyrlægen efter jeg tror det var ørerens i bedøvelse. Bagagerummet er ret højt oppe. Og den sliske, der er beregnet til store hunde, der ikke må hoppe op og ned selv, den sliske er meget smal, og da Silke rystede af skræk rystede den med. Så jeg skyndte at bære hende ind på plads inden hun sprang ned igen. Turen fra dyrlægen og hjem tog 10 minutter=400kr. Eneste fordel for os er, at bilen starter fra Lyngby, altså ikke så langt fra os i Ballerup. Taxameteret tæller fra bilen forlader hjemadressen i Lyngby. Den anden mulighed: HundeTaxi er meget billigere. Den koster faktisk kun 150 kr pr. påbegyndt time. Det fortæller lidt om, hvor broget DET marked er. MEN den starter ude fra Islands Brygge, så inden den er kommet til Ballerup, så er en pæn del af første time gået. Alligevel vil det være den, jeg vælger næste gang. Også fordi billederne viser en vogn med lavt bagagerum med et solidt og fornuftigt bur i. Du har ret i, at man må overveje smittefaren. -Men det er jo også usundt at tage med busser og tog. Vi ved jo, at mange bliver smittet de steder. En hundetaxa KAN trods alt gøres ren hvis man gør opmærksom på, at ens hund enten har nedsat immunforsvar, -eller er under mistanke for f.eks. ræveskab.. Jeg ved ikke, hvad de ville gøre hvis man meldte DET ud... --Jeg ville nok give Silke sit eget tæppe med til at ligge på.. ---Så er der bare det med betalingsringen....... Når den bliver en realitet, så må det jo blive væsentligt dyrere at køre fra Islands Brygge til Ballerup..

Silkes alderschek hedder lever- og nyretal og blodsukkertal. Sukkersyge er også en sygdom der kan dukke op i alderdommen. Og det er ret nemt at holde hunden symptomfri i årevis hvis man kommer i gang med en diæt i tide. Jeg ved ikke rigtig med vitaminer. Man kunne da nok teste for alverdens vitaminer også. Men hver blodprøve koster jo. Så der er mere mening i at teste for ting, som dyrlægen har erfaring for der kan være problemer med. Hvis en hund viser tegn på vitaminmangel, så kunne man teste for det vitamin som symptomerne tyder på mangel af. ---Der findes jo rigtig mange vitaminer. Og hver eneste vitamin kræver en særskilt prøve. Så ender det jo med, at diagnosen bliver: blodmangel:vedikke:. Snak med den dyrlæge, der kender din hund. Ingen ved bedre, hvilke prøver, der er relevante for lige netop den.

---Man har altså en mening til man får en ny... Og lige netop om hvornår man vil aflive sin hund, det ved man ikke, før man står i situationen. Din venindes forudbeslutning er sådan en princip-beslutning som man træffer med hjernen. Men når tiden lakker ud og man skal sige farvel til sin ven, så handler man med hjertet. Tit betyder DET at man giver slip af kærlighed. Men man kan også have brug for en tid til at acceptere det, der er ved at ske. Da Nikie blev syg kunne din veninde jo ikke vide, at han var alvorligt syg. Hvis hun havde vidst det, så havde hun enten insisteret overfor dyrlægen, eller hun havde fået en anden dyrlæge til at tage blodprøven. Dyrlæger er der jo masser af. Jeg tror ikke, at leverkræft er det første, man tænker, når en 6-årig hund bliver sløj. Hverken som ejer eller som dyrlæge. Nikie havde det skidt i de sidste dage, ja. Men han havde altså nok ingen smerter. De symptomer, du har beskrevet, tyder ikke på smerter, men på leversvigt. ---Og selv om han havde fået taget en blodprøve ved den første konsultation, så ville der alligevel være gået nogle dage før der var et svar. Så i praksis havde det ikke betydet noget. Leversygdomme er noget snigende noget. Det er også derfor jeg anbefaler alle med ældre hunde at få taget en prøve en gang om året. Så man kan fange det og måske behandle inden hunden får det skidt. Men Nikie var IKKE gammel. Jeg ville heller ikke tænke på leversvigt hvis jeg stod med en utilpas hund i den alder... Der er bare ting, som vi ikke er herre over.....

Nogle gange har sådanne ting deres eget uberegnelige liv. Hvis leverkræften er indkapslet (og det kunne den lange overlevelse måske tyde på) så kan han have det fint lang tid endnu. Og hvis kræften holder sig i leveren, så behøver der heller ikke komme store smerter. Efterhånden som leveren holder op med at fungere, så vil der komme de der symptomer med madlede og træthed. Og så er det nok tid at sige farvel. Men det behøver ikke at være lige oppe over. Dine forældre kunne evt. få taget en ny blodprøve til januar hvis han stadig virker rask til den tid. Så er der gået 3 måneder siden sidste blodprøve. Og de kan på levertallet se, om de har ret i, at han ikke har fået det værre.

Det er hårdt. Dine forældres hund, det er jo som en hundesøskende til dig...:ae: ---Og hvis det er en lille terrier, så er 12 år jo ingen alder. Men når han ingen symptomer har, så må I bare nyde ham i den tid, han har tilbage.. Måske er det den indkapslede slags, levercelleadenom. Den kan godt være for stor til at fjerne, men den spreder sig ikke så hurtigt til andre organer. Hvor længe siden er det, at han blev skannet? Terriere viser ikke smerter fordi de nok TÅLER smerter bedre.. Det må være op til ham, hvornår nok er nok. Terriere er jo også tit nogle livsglade hunde.

Petrine, dine forældres hund kan også have leversvigt af andre årsager end kræft. Det kan man vist ikke se i en blodprøve. Den fortæller bare, at leveren kører på nedsat kraft. Når han ingen symptomer har, så KAN han blive rask igen. Eller måske bliver han bare aldrig dårlig. For der kan være tale om en eller anden forgiftning, som er på vej ud af kroppen. Mange ting er giftige for hunde. Nogle ting ophobes i leveren og giver symptomer efter flere år. Hvor gammel er han? Min gamle bernerpige, Ronja, fik konstaterer forhøjede levertal da hun var 8-9 år. Hun fik diætfoder og levede til hun blev 13. Hvis hun havde haft kræft i leveren så ville hun være død inden hun blev 10. Man kan ikke kurere kræft i leveren med diæt. Men Ronja fik også konstateret leverproblemerne INDEN der var nogen symptomer. Ved det årlige rutinecheck.

Leverkræft ville han alligevel ikke have overlevet. Der er ikke så meget at gøre, når det står sådan til. De allerfleste tilfælde skyldes metastaser, altså at der er kræft et andet sted i hunden, og at DEN kræft hat bredt sig til leveren. Din veninde er blevet sparet for et langt grimt forløb, hvor hun ville have været nødt til at tage stilling til den ene "muligvis livsforlængende" behandling efter den anden. Store dyrlægeregninger og en hund, der kun blev dårligere og svagere. Og som måske havde mange smerter i lang tid. En hund fortæller jo ikke altid, hvordan den har det. Jeg håber selv, at jeg er stærk nok til at sige farvel til min Silke, hvis hun skulle få konstateret livstruende kræft. For hendes skyld. Men jeg går absolut ind for, at en hund bliver testet for lever- og nyresygdomme og sukkersyge fra den er 6-7 år. Det bliver Silke. Og det blev den anden gamle hund, jeg har haft. Silke er 9½ og min gamle bernersennen blev 13.. ---Med alderen FÅR vi tit flere sygdomme. Uanset om vi har 2 eller 4 ben. Og mange sygdomme kan sinkes eller stoppes, hvis man opdager dem tidligt nok... Men ikke leverkræft. :ae:Giv din veninde et kram og fortæl hende, at det ikke havde gjort den store forskel. Men det er meget tidligt din venindes hund har fået kræft.. Ved I hvilken type kræft, der var tale om?

Hvis tæven alligevel skal steriliseres, så synes jeg at du skal få det gjort inden 1. løbetid. Det gør min dyrlæge på sine egne hunde. Og det anbefaler hun, men hun præker ikke. Silke blev først steriliseret da hun var 7 år. Når man steriliserer tidligt, så undgår man ikke bare de der grimme underlivssygdomme, livmoderbetændelse og underlivskræft Man nedsætter også risikoen for brystkræft til næsten nul. ---Jeg kan ikke se, at det gør så stor forskel psykisk om man steriliserer mellem 1. og 2. løbetid eller om man får det gjort endnu tidligere. --Tæven er jo langtfra psykisk moden allerede mellem 1. og 2. løbetid, så jeg forstår ikke rigtig hvorfor opdrætter siger sådan... Måske er det fordi hun helst vil trække tiden endnu længere..... Hvad er det for en race? Nåeh, ja... Hvis du har en intakt hanhund og en tæve i løbetid, så skal du være indstillet på, at uheld KAN ske. Du kan ikke gardere dig 100% mod en parring. Og så skal du overveje hvad du vil gøre hvis det går galt. :hmm: Hvalpe? Abort? Begge dele er dårlige løsninger for en helt ung hund.. Hvis du vil føje opdrætter, så er bedste løsning at sende hanhunden ud af huset i 1-2 uger, hvor der er størst risiko for parring. At lade tæven passe hos andre kan gå endnu mere galt..

Ja, min tidligere hund havde fået bortopereret en meget stor fedtknude på maven. Vi ventede på Falck i 1½ time... De sendte en beskidt taxa, hvor Ronja (berner sennen med blodig syning i maven på det lillebitte stykke gulv) måtte sidde med det bare operationsar nede i skidtet på gulvet ved passagersædet ved siden af chaufføren.. Hvis jeg havde vidst det, havde jeg i det mindste fået sat et plaster på... Heldigvis fejlede Ronjas immunforsvar ikke noget.. Man har ikke noget valg, når man står med en stor hund, der bare vil hjem efter en ubehagelig behandling hos dyrlægen... Og man er selv til rotterne og tænker ikke klart, fordi hunden er syg.. DENGANG fik jeg en naturlig skepsis overfor Falck. Jeg fortrød, at jeg havde taget imod den taxa. Og jeg vil aldrig kunne finde mig i noget fra dem igen. Alligevel har jeg tegnet abonnement igen... Og opsagt det igen.. :stupid: Der mangler konkurrence.. Kunne man ikke lave en eller anden "hundekørselsordning"? Så de mennesker, der har hunde og biler kunne lege taxa for os andre? Det ville jo løse problemet med indretningen. Og det ville kunne give bil/hundeejere incitament og økonomi til at indrette bilen med et bur eller en afspærring bagi. Jeg betaler gerne taxapriser. Hvis bilen er indrettet til kørsel med hund.

Jeg synes IKKE at en hund skal gå alene i en lejlighed i 3 døgn. Men jeg er ikke så naiv at jeg vil tage en fjendtlig nabos ord for det som den rene og skære sandhed. Og det håber jeg heller ikke, at politiet er. Og som sagt så skelner jeg selv mellem at være fjendtlig overfor mine 2-benede naboer og hvordan jeg har det med deres hund! Jeg ville selv gribe ind hvis naboens hund var i nød. IKKE bare sidde og forarges! Jeg ved jo at mine naboer er idioter. Og hvorfor skulle folk ikke turde gå ind til en ulykkelig gammel hund, der åbenbart er vant til lidt af hvert? Naboerne er jo ikke hjemme, vel?

Jeg er ikke på talefod med mine nærmeste naboer. Men hvis deres lille hund hylede i timevis så ville jeg da reagere og forsøge at hjælpe den. IKKE for mine rædselsfulde naboers skyld, men for den lille hunds skyld! Når du er så fjendtligt stemt overfor dine naboer, så må du meget undskylde, men jeg kan ikke have tillid til hvad DU fortæller pom dem! Og det håber jeg heller ikke, at politiet har! Hvis politiet var så godtroende, så ville MINE naboer jo kunne få fjernet MIN hund lige så snart jeg tog på besøg hos nogen i nogle timer. Man kan melde, at hunden er alene. Og politiet kan så notere det. Eventuelt kikke til den, hvis de har ressourcer til det. Og så kan de chekke op igen når der er gået en vis tid. Det kan ikke meldes med "tilbagevirkende kraft" af fjendtlige naboer. Det kunne meget nemt blive misbrugt.

Linket dukkede op på 1. side... Og er også i den anden tråd om samme emne.. Underskriftindsamling p Onlineunderskrift.dk