Birgitta

:-DJa, hvis man endelig SKAL fejle et eller andet, så er den sygdom ikke det værste.. Det er samme hormon, hunde og mennesker skal have, nemlig levothyroxin, men til hunde hedder pillerne noget andet, f.eks. Forthyron vet.

Sikke dog en uheldig hund... Hvor gammel er han? --Epilepsien har han haft længe, ikke? Og han har fået fenemal i et stykke tid, ikke? Har han kunnet tåle fenemalen indtil nu? Nogle hunde tåler den ikke så godt. HF-medlem Stella's hund Teitur havde nogle grimme oplevelser med fenemal. Horror-tråden er her: http://www.hunde-forum.dk/sygdomme/26223-nej-nu-kan-jeg-snart-ikke-mere.html ---Men det lave stofskifte skulle sagtens kunne behandles. Han har problemer med selv at danne skjoldbruskkirtel-hormon. Så skal han bare have hormonet som piller.

Hvad er et "bideben" for noget? Hvad er det lavet af:???:? ---Jeg tænker på, om Coco har problemer fordi hun har fået lidt for meget kalk, eller om der sidder noget helt ufordøjeligt (måske kunststof) i maven, som ikke kan komme ud..... ? Din forklaring lyder mest som hård mave på grund af kalk, og det kan måske klares med lidt olie. Jeg giver Silke en slat olie i maden, når hun får lidt for hård mave. Hun får ben hver dag nu, så det kan da ske. Rå eller kogte gulerødder er osse godt til at holde maven i orden. Hvis du tror, at bidebenet ikke er blevet fordøjet i maven og nu sidder og stopper et sted i tarmen, så skal der altså nok dyrlæge til. Jo før, jo bedre. I hvert fald skal du helst ringe og snakke med nogen i dag.

Ej, altså... Silke kan sagtens snuse sig vej gennem hele skoven til de bedste og mest modne og plukkeklare mirabeller. Hunde er ikke så dumme. De ved godt, at frugt og bær modnes..... Tag det som en udfordring. Lær hunde og børn at det er "Nix pille!" Ellers kan det let gå helt galt..

..Men i DET link er collier ikke nævnt. Kun rottweilere og minischnauzere.. ---Det er jo også sådan, at enhver race kan få pancreatitis hvis man fodrer længe nok med masser af fedt og salt og flæskesvær.. Der ER nok en vis uenighed mellem fagfolk. Der skal undersøgelser og statistikker til, før man kan sige noget om hvor arvelig sygdommen er. Og opdrættere er nok ikke alt for ivrige efter at levere stof til sygdomsstatistikker generelt..

Pancreasinsufficiens (som nævnes på eurasier-siden) er IKKE det samme som betændelse i pancreas (pancreatitis). Hos mennesker skyldes pancreatitis i de fleste tilfælde et "stort og langvarigt alkoholforbrug". Og anlæg for alkoholisme kan være arvelig. DET gør da ikke pancreatitis arvelig..... Mens en svag bugspytkirtel (pancreas insufficiens) sikkert kan være medfødt.

Jeg oplever også, at du misforstår hvad jeg skriver. Jeg skriver jo netop, at Silkes allergi IKKE er magen til Teiturs, -men du tror så af en eller anden grund, at jeg mener det modsatte. Når jeg beskriver, hvad jeg gør med Silkes kost, så er det jo for at du selv skal få nogle ideer til, hvordan DU kan bruge de få ting, som Teitur kan tåle, til at lave mere spændende mad til ham. Så du ikke behøver at udsætte ham for eksperimenter. ---Du beskriver i dit første indlæg, hvordan I har prøvet at give Teitur en lang række ting, som han straks har reageret på. NU skriver du, at det var for længe siden, da du ikke vidste, at han var syg? Hvorfor tager du det så op nu, når du ikke ved, om han stadig ikke kan tåle det? Og det er da kun en måned siden, han kastede blod op og huggede tyggeben fra Tjalfe? Uanset hvad du skriver, så er øjeblikkelig opkastning IKKE typisk for hverken intolerance eller allergi. Men det er typisk for sart mave. OG hvis en hund har sart mave, så har den godt af skånsomt foder som allergi- eller intolerancefoder. Hvis maven kan tåle DET. Der er hundemaver, der reagerer på selve konsistensen af tørfoderet. Men Teitur kan leve fint af det tørfoder, du giver ham. Det indeholder ALLE de stoffer, både animalske og vegetabilske, som han har brug for. Så der er slet ingen grund til at gøre ham til vegetar. OM Teitur også lider af intolerance eller allergi, det kan kun diverse tests vise. Muligvis findes der i dag visse blodprøver, der kan afsløre også foderallergi, men jeg tror ikke at intolerance kan afsløres på anden måde end ved en lang, streng og omhyggelig diæt. Efterfulgt af ét nyt fødeemne hver 2. til 4. uge. Det virker som om du VIL kalde Teiturs problem for et "intoleranceproblem". Uanset at der ikke findes noget på nettet om øjeblikkelig opkastning som symptom på intolerance. Eller allergi. (Tager jeg fejl i det, så giv mig et link.) Og uanset at du slet ikke har været i nærheden af at gennemføre en reel test af hans mad. Jeg tror at det kan være fordi du synes at det er "din skyld" at Teitur tidligere var så syg, hvis det var fordi han ikke kunne tåle al den junk-food som du tidligere har givet ham.. Jammen rigtig mange hundeejere giver deres hunde al mulig skidt og møg. Billigt tørfoder, middagsrester og fantasifulde tygge- og legeting. Hundekiks? Hvad skal de gøre godt for? Men mange hunde tåler det hele. Og af andre -mere sarte hunde- får ejeren så noget erfaring i, hvad der er skidt og godt for hunde. Lidt efter lidt bliver vi så klogere. Vi får mere erfaring og giver måske vores næste hund bedre mad. Det er en lang læreproces, som fortsætter hele vores liv mens vi har hunde. Og det er jo godtnok. DU har bare været uheldig at få en hund som Teitur, der ikke har kunnet tåle den kost som du gav ham. Fordi han er mere sart end de fleste. Det er ikke din skyld. Men det presser dig til at tage ansvar nu og her, for Teiturs skyld. Teiturs problem skal nemlig tages alvorligt. Teitur kan blive en guldgrube af erfaring for dig. Eller han kan give dig konstant dårlige samvittighed... Nej, jeg oplever det ikke negativt, at du skriver hvordan du forstår det jeg skriver. Så bliv du bare ved med det. Jeg kan godt se, at Teitur er en meget stor udfordring for dig. :ae:

Tillykke med det fine resultat med Oskar! :klap: Det ER altså skønt, når det virker.

Stella, denne tråd og dine tidligere tråde handler allesammen om at du giver Teitur noget med en eller anden slags kød i... Og så kaster han op med det samme. En hund skal da slet ikke have kyllingepølse? Er det ikke noget, der er lavet til mennesker? Og hundekiks????? Joo, Silke får hundekiks. Men dem laver jeg selv. Dejen laver jeg af moset kogt kartoffel med rapsolie og kartoffelmel i. Ikke andet. Fordi jeg ved at Silke kan tåle kartoffel og rapsolie. ---Når jeg selv spiser frokost får hun så en kartoffelkiks smurt med kartoffelmos og en skive rå hjortekød. Før fik hun en skive brød med ost eller dåsemakrel. Det ved jeg ikke om hun kan tåle nu. For jeg eksperimenterer IKKE. Hun får kun én ny ting af gangen. I mange uger. Jeg siger ikke, at Teitur kan tåle det samme som Silke. Det er bare et eksempel på, hvordan man kan variere de ting éns hund KAN tåle, så det er mere lækkert og spændende for hunden, uden at man risikerer noget. Næsten alle pølser er fulde af tilsætningsstoffer. Og histamin. AL mad indeholder histamin. Noget indeholder mere end andet. Kød indeholder mere histamin end vegetabilske ting. Og friske fødevarer indeholder MINDRE histamin end "gamle" ting. Derfor kan tyggepinde og griseører og pølser være farlige selv om det friske kød af samme dyr måske godt kan tåles. Måske var det årsagen til at Teitur kunne tåle hjorteskank, men ikke de små hjorteben med hjort i. AL færdigkøbt mad, både hundemad og menneskemad indeholder mange forskellige ingredienser. Færdiglavet menneskemad som pølser, ost, pizza, pasta og røgede ting er fulde af stoffer, som de fleste mennesker og hunde kan tåle i mindre mængder. Men der er også mennesker og hunde, der ikke kan tåle én af tingene eller 10 af tingene. Teitur kan sikkert ikke tåle en del af, hvad der er i færdigfoder og færdigretter. Så det er især det, du skal lade være med at eksperimentere med. Det er rigtig fint, hvis du kan nøjes med at give ham det allergi-foder, som du ved at han kan tåle. MEN hvis det så ikke er nok, så skal du være meget forsigtig med at prøve nye ting, som jeg synes at du hele tiden fortæller at du gør. Det er KUN det tørfoder, han skal have at spise. Og hvis der er enkelte tyggeting, som du er helt sikker på at han kan tåle, så hold dig til dem. Uden at skifte mærke. Det er ikke nok at tyggepinde er vegetariske eller indeholder tang. Selv om han kan tåle dem, du giver ham nu, så kan han sagtens blive syg hvis du køber et andet mærke. ---Jo mere du skifter mellem nye ting, jo større er sandsynligheden for at han bliver syg igen. Jeg siger IKKE! at du skal eksperimentere. Men jeg ved hvor svært det er KUN at give sin hund kedeligt tørfoder og intet andet, hvis den tidligere har fået lidt af alting. Derfor skal du tænke over hvad du giver ham HVIS du får brug for noget mere. Du skal helst kun variere det, han allerede får.

:ae: Allergi er noget MØG. Det burde forbydes...

Hvad skal du "holde øje med"? Får du også en sprøjte med antihistamin med hjem?

...Det startede med genboens hæk......... Har du snakket med genboen? Jeg tænker på om hækken er blevet sprøjtet måske? Mod kryb...... eller med "gå-væk-hund":lol:

TO skriver: "2 af mine shelties, har været ramt af denne sygdom; - Akut Bueskytskirtel Betændelse." Akut bugspytkirtel betændelse = pancreatitis.

Det har du ret i... Jeg savner bare en dato for hvornår det er skrevet. Sådan for at få lidt ide om om det er meget ny viden, eller om der er tale om den almindelige uenighed, som der altid findes blandt videnskabsfolk. Her er nævnt noget om hyperlipoproteinæmi og schnauzer.. som udløsende faktor for pancreatitis.. http://www.dsr.kvl.dk/forening/yvet2001/Documents/281.pdf Skrevet i 2004 af en dyrlæge fra Landbohøjskolen. Det kan være en arvelig faktor, der gør en race prædisponeret for sygdommen. Hvis en hund har hyperlipoproteinæmi så kan det måles i en blodprøve længe inden hunden bliver syg. Og så kan man holde det nede med medicin eller diæt. Og dermed får hunden ikke pancreatitis.

Korvis, den sygdom er ikke det samme som betændelse i bugspytkirtlen. "pancreasinsufficiens" betyder "nedsat pancreasfunktion", som åbenbart kan være en medfødt sygdom.

Allerførst, så er det ikke så nemt, som du gør det til. En hund reagerer ikke med opkastning umiddelbart efter fodring hvis den lider af intolerans eller allergi. Når hunden kaster op, så er det fordi den ikke kan fordøje eller tåle det, den har fået. Eller det har ligefrem været giftigt for hunden. Nogle hunde tåler slet ikke de tilsætningsstoffer, som der kan være i mange forskellige godbidder og foderemner. Symptomerne på foderintolerans og allergi er forskellige former for hudproblemer. Og/Eller maveproblemer. Det drilske er, at symptomerne IKKE dukker op lige efter at hunden er blevet fodret. Der kan gå op til 6-8 uger, før man kan være sikker på at en hund kan tåle et foderemne. Når du skriver, at Tjalfe kastede op 4 gange af en lille bitte smule paté med lam i, så er det næppe LAM han ikke kan tåle, men lige præcis den type paté. Eller en af de ting, den består af. Der er jo mange andre ting i en paté end lam. Om Tjalfe kan tåle okse, det ved du kun, hvis du prøver at give ham RENT oksekød. Oksehudspinde kan være præpareret med ting, so Tjalfe ikke kan tåle. Mange hunde med lidt sart mave vil brække sig hvis de får to tyggepinde. Rent kød fra hjorteskank glider sikkert fint ned, og bliver nede. Det er også derfor at det er noget af det, min egen Silke får. Men "sådan nogle små ben med hjort i", er altså ikke "ren hjort". Dels må de små ben være af hjort, og du kan ikke være sikker på, at de ikke er kogt rene før de er fyldt med den pasta, som Tjalfe måske ikke tåler. --Silke tåler ikke ret godt rørknoglerne fra hjorten. De virker meget hårde og ufordøjelige. Selv når de er rå. Jeg har engang fundet små skarpe stumper i hendes afføring. Så dem får hun ikke mere. Hvis benene er kogt, så er de endnu mere farlige. Måske er det hjorteben Tjalfe ikke så godt tåler. Din beskrivelse lyder, som om Tjalfe har en lidt sart mave, der får ham til at kaste op når han får noget, der er lidt svært at fordøje, for eksempel ben eller tørrede ting. Derudover kan der også være et eller flere proteiner, som han er allergisk eller intolerant overfor. Hvis du vil finde ud af, hvad Tjalfe er allergisk overfor, så må du kun købe RENE og ubehandlede fødeemner til ham. Altså KUN rå hjort. Rå gris (som Silke tåler glimrende:lol:). Rå ko, f.eks. hakket kød eller kødstykker, som du er sikker på er ko. Eller rå kylling uden nogen form for lage eller krydderier. Du må vælge én ting, som du skal fortsætte med i 6-8 uger, sammen med en kulhydrat-kilde, for eksempel ris eller kartoffel eller hvad du tror på at han tåler bedst. --Jeg kan anbefale at starte med gris. Det er billigt. Og du kan selv vælge, hvor fed kosten skal være. Der er gode "tyggepinde" på grise, nemlig RÅ grisehaler. Glem ALT om tørrede griseører i denne omgang! Men du kan godt selv lave godter ved at stege en kotelet i lidt svinefedt og skære den ud i små tern.. Silke tåler fint både grisehalerne og grise-ribben og de rå flæskesvær. Så for hende indeholder en gris mange lækre hyggegodter helt uden tilsætningsstoffer.. Men når du skriver, at du har på fornemmelsen, at Tjalfe bedst tåler vegetarisk, så kommer jeg til at tænke på en side om histaminintolerance, som jeg faldt over engang... Om histaminintolerance | Histaminintolerance Det er en side for mennesker. Jeg tror ikke, at der findes en tilsvarende for hunde. Men derfor kan det jo godt være, at de kan lide af det......

Hej, Zivah. Jeg kan sørme godt forstå, hvis du er nervøs. Der skulle ikke gerne ske det samme med lille Ziva som du har oplevet med de to andre. Som du kan se i Sagapigens indlæg, så skyldes betændelse i bugspytkirtlen jo meget tit fodringen. ---Men andre steder kan man læse, at sygdommen også kan skyldes en infektion, altså det kan være en anden sygdom, der sætter bugspytkirtelbetændelsen i gang. Mange mener også, at sygdommen kan have en sammenhæng med hvor meget salt, hunden får i sin mad. Også fordi dyrlægerne meget tit ser flere tilfælde af sygdommen lige efter jul eller påske, hvor hunde måske har fået "lidt ekstra godt" fra familiens spisebord. --Så vidt jeg kan se på dine billeder, så var Mickey ikke overvægtig. Så det er nok ikke langvarig fejlfodring, der var skyld i hans sygdom. Hvad der var årsagen i HANS tilfælde, er det nok for sent at finde ud af. Men jeg kan forstå, at du stadig har Zimba. Og Ziva. Det vigtigste, du kan gøre for dem er ALDRIG at blande rester fra middagsbordet i deres mad. Tilberedt mad med salt er rigtig skidt for hunde. ---Og vi mennesker er jo også temmelig "fedtforskrækkede" så vi måske skærer fedtkanter fra maden når vi spiser. Fedtoverskuddet fra middagsbordet kan meget nemt ende i hundenes madskåle. Det går altså ikke, hvis de samtidig får et fuldfoder med alle de kalorier og fedtstoffer som de har brug for. Du kan også kikke på tørfoderet. Du har sikkert fået et specielt diætfoder til Zimba. Spørg dyrlægen om du også kan bruge det til Ziva. Bare for en sikkerheds skyld. ---Men sygdommen er ikke arvelig. Og den ligger ikke til specielle racer. Hvis den følger hunde fra en speciel opdrætter, så kan det skyldes forkerte foderråd fra opdrætter. Ikke en genetisk fejl. Ziva kan du sagtens bruge til avl, hvis hun ellers er sund og rask og er blevet testet for alt hvad der findes i racen. Med Zimba er det noget andet. At han har haft sygdommen er i sig selv ikke nok til at trække ham ud af avl. Men han har fået skadet sine hofter. Så kan du kun bruge ham til avl, hvis du har voksenbilleder af hans hofter INDEN han blev syg. For ellers kender du ikke hans naturlige medfødte status for HD. Linket her er på engelsk. Det er spørgsmål til en dyrlæge om sygdommen, og der er mange gode råd at hente. Pancreatitis and Pancreas Problems - VetInfo

:shock:Skal du selv vaccinere hende? Det kan jeg altså ikke forstå. Da Ramses blev vaccineret, gik vi troligt til dyrlægen en gang om ugen i månedsvis. OG vi SKULLE blive siddende i venteværelset efter vaccinationen i 15 minutter, fordi der kunne opstå anafylaktisk chock. Hvis det sker, er det "meget rart" at have en dyrlæge i nærheden..... Det skete aldrig, så risikoen er måske ikke særlig stor. Men vores dyrlæge kontrollerede også hver gang hvordan hans angrebne steder så ud og noterede ned, så vi kunne følge fremgangen. Fremgangen var afgørende for, hvornår koncentrationen af indsprøjtningen kunne sættes op. Vores dyrlæge er allergi/hudspecialist... Ramses havde især problemer med poter og armhuler. Han lærte hurtigt selv at springe op på bordet, lægge sig ned og rulle om på ryggen. Og så rakte han dyrlægen poterne én efter én....

Puha... det har været en slem omgang af en kennelhoste..... Jeg tror nok, at jeg undervejs i min googling fandt at der ER mange tilfælde af kennelhoste lige i øjeblikket..... Men da Silke havde den, for 9 år siden, da forløb den fuldstændig fredeligt, -med hoste, ja. Men ikke voldsom meget. Og hun blev aldrig særlig syg. Men jeg tror at kennelhost er ligesom influenza hos mennesker. Og nogle gange er det en voldsom og ubehagelig sygdom. Andre gange er den nemt overstået. I år er hundeinfluenzaen nok ekstra ondartet..... Jeg håber bare, at Eddie slipper lidt nemmere end Boss... Og så er det da godt, at du kun har TO hunde... God bedring til dem begge to..

:shock:Jeg håber at dyrlægen ringer ligestraks....... Det er næsten ikke til at vente på sådan noget.. :ae: Det er jo også irriterende, hvis prøverne ikke har vist noget nyt...

Det var da underligt, så retrievere er udsatte..... Silke døjer osse med kløende ører. En gang imellem er der infektion med bakterier og svamp. Så får hun øredråber fra dyrlægen, og ørerne holder op med at klø. Jeg bruger tre flasker på at dryppe begge ører. Det svarer til behandling i ca. 14 dage. Det er 10 dage siden, vi sluttede sidste behandling. Og nu er hun begyndt at klø sig igen. Ikke når jeg ser det, men når hun er alene. Så når jeg kommer hjem, så har hun lange røde striber på indersiden af ørelapperne og nogle gange sår og blod længere inde i øret.. --Så renser jeg med TrisEDTA ørerens, som jeg køber hos dyrlægen. Men det er kun et spørgsmål om uger eller dage før vi IGEN står hos dyrlægen og vil have nye øredråber... --Det er som om det er hendes kradsen, der er årsag til infektionerne. Ikke omvendt. Det ER helt sikkert allergi. Det er bare ikke så ligetil at finde ud af hvad hun er allergisk overfor. Hun får råt kød, svinekød og hjortekød og moste kartofler og gulerødder. Plus diverse kosttilskud. Jeg tror ikke, at der er noget i den kost, hun ikke kan tåle. Så er der støvmiderne. De er absolut en mulighed. Og jeg støvsuger og gør rent og vasker sengetøj osv. Alligevel fortsætter problemet med ørerne:shock:. :hmm:----Jeg TROR at Silke har en mideallergi. Ikke nødvendigvis støvmider, men at støvmiderne krydsreagerer med de mider, som Silke har allergi overfor. Silke har nemlig haft ræveskab i foråret. Og skab skyldes mider, der kravler rundt under huden. Hun er selvfølgelig blevet behandlet mod skab, og miderne er for længst blevet slået ihjel. Men ved allergi reagerer man også på døde mider og på midelort og hvad de ellers har lavet af griseri inde under huden. Huden helbreder sig selv og udskiller resterne af miderne. Det tager bare tid. Så det vigtigste, jeg kan gøre for Silke, er at holde hendes hud sund. Jeg børster hende grundigt og tit. Og hun får Viacutan med alle de rigtige fedtsyrer i max dosis. Og hun får ALDRIG nogensinde nogen junk-godbidder. Hverken tyggepinde, griseører, hundekiks eller ubestemmelige fuldfodere. Faktisk får hun slet ikke fuldfoder, men koteletter, stegeflæsk og hjortekølle fra Føtex. Og så en mos af økologiske gulerødder og kartofler. Selv om hun har problemer, så ER der en bedring at se de sidste måneder. Ørerne er ikke mere ildrøde både udenpå og indeni. Og der er ikke mere hævede røde plamager ud på panden og på kinderne. Dyrlægen er ikke afvisende overfor min teori om skabmideallergi. Hun kan bare ikke rigtig se nogen metode til at afprøve den. Fordi skabmider og støvmider KAN krydsreagere. Hvis man tester for miderne, så vil Silke sandsynligvis slå ud for begge to. Og så er vi lige vidt:vedikke:. ---Så planen er at holde Silke fri for nyt angreb af ræveskab indtil foråret. Til den tid skulle huden være helt fri for de gamle mider. Og så skal hun testes for støvmider og andre ting. Med lidt held vil testen ikke vise noget:mrgreen:..... --Hvis nogen af jer med "retriever-allergier" går tur i områder med ræve, så skal I overveje, om der kan være skab med i billedet. Ræveskab kureres med Advocate-dråber i nakken, men jeg har mistanke om at også andre "nakkedråber" kan hæmme skab uden dog at udrydde den.. Og langvarig udsættelse for ræveskab må sagtens kunne give allergi mod miden...

Jah.... Jeg håber vi snart hører noget om, hvordan natten er gået.....

Han lyder som en rigtig lækker sengekammerat, den lille fyr.... Forhåbentlig er det ikke en zoonose han lider af.. Så snotter du nemlig om en uges tid.. Det er osse ligemeget. Det vigtigste er, at han har det bedre! I sover nok som en hel sæk kampesten allesammen i nat... Og i morgen er der måske svar på blodprøverne.. Det er da rart nok at vide HVAD han fejlede. Også selv om han måske er næsten rask igen i morgen:x:.

Det er i hvert fald godt, at han ingen feber har..... Mad kan han godt undvære i nogen tid. Men du skal sikre dig at han får nok at drikke. Ellers bliver han dehydreret. Hvis ikke han drikker frivilligt, så må du prøve at få ham til at drikke ved hjælp af en sprøjteflaske. Det er rigtig vigtigt, når han er syg og kaster op..... --Ih, hvor jeg håber at han får det bedre i løbet af natten...... Snotter han stadigvæk?

Tillykke med de smukke lorte! :klap: