Pajko blev kemisk kastreret inden jeg tog beslutningen om at kastrerer ham rigtigt… og den kemiske var ikke god for ham. Han blev enormt stresset i omgang med hundevenner og fløj to-tre gange på sin venindehund, fordi hun kom for tæt på HANS snuseplet. Han var hele tiden oppe på mærkerne og fandt ikke rigtig ro. Eller jo, i den månedstid ud af 6 hvor staven faktisk virkede som den skulle… Både før og efter rigtig effekt var det et helvede for både ham, mig og hans hundevenner.
Efter rigtig kastration har der ikke været noget, og han deler gerne snusepletter igen. Selvom vi er lidt påpasselige, så han ikke flyver på nogen igen...