Nu har vi altid kun haft store hunde, som folk heldigvis ikke gider, at slæbe rundt på. Vi har lært dem fra start, at hoppe ned eller undlade, at hoppe op på kommando. Aslan drillepind i lømmel alderen, kan dog godt finde på, at stå og glo dumt med et frækt udtryk i ansigtet og teste om jeg virkelig mener det. Så gentager jeg "ned" eller "ikke op" og det virker i reglen. De få gange han ignorerer mig har jeg taget ham i halsbåndet og vist ham vejen. Uden han har brokket sig. En ven prøvede, at gøre det samme, da vennen og Aslan var lidt uenige om hvem der havde ret til sofaen. Der blev der knurret, men så kom jeg ind i stuen igen og bad ham smutte i sin kurv. - Det er helt klart, at foretrække hunden har lært klar kommando på hvornår den ikke skal være i møblerne.