Elvis har skrantet her de seneste dage
Det startede lørdag formiddag med at han ville ud og spise en masse græs i haven og forsøgte at kaste op - vistnok uden held.
Vi skulle desværre til fødselsdag, så han var alene hjemme i en 4 timer lige bagefter, og da vi kom hjem, havde han kastet op. Primært græs og spyt (medmindre han har ædt det igen, men det gør han sjældent, og det lignede ikke, han havde haft fat i det).
Herefter har han været meget urolig, og virker "trist", hvis man kan kalde det det. Ofte også rastløs uden at finde ro, og især søndag lavede han mange opkast-agtige-lyde uden at det var fordi han egentlig skulle kaste op. Søndag drak han også meget, synes jeg, men nu drikker han normalt igen.
Min kæreste havde ham til dyrlæge mandag, og han fik 2 slags piller med hjem for at få maven i orden (+ en sprøjte deroppe). Pillerne er medrol (mener jeg de hedder) og emperal.
Han virker stadig sløj, og vi har tænkt på, om der måske kan sidde noget fast i halsen på ham - men dyrlægen sagde, at så ville han savle, hvilket han ikke gør.
Vi overvejer at få ham til dyrlægen igen, og så få ham røngtenfotograferet for at sikre os, der ikke sidder noget i halsen og irriterer ham, men han virker måske en brøkdel bedre i dag, og han kan f.eks. også sagtens være frisk, når vi skal ud og gå, og jeg har også lige leget med hans aktivitetsspil, som han ivrigt legede med.
Hans appetit fejler tilsyneladende heller ikke noget. I dag har vi dog nøjes med at give ham havregrød og kogt kylling, hvis maven nu er i uorden.
Hvad mener I? Kan der sidde noget i halsen/maven og irritere ham, selvom han stadig spiser? Eller er det bare et maveonde, som det tager lidt tid at komme over - pillerne skal vel lige have tid til at virke, eller hvad?