Uhaa, jeg har lige brugt voldsomt mange penge (synes jeg da selv ) på tøj i dag: knap 1.300,- blev det til på Bootz.com, men så er der også 2 kjoler, 1 tunika og 4 t-shirts til en garderobe, der i dén grad trænger til at blive fornyet.
De skal ellers være glade for at jeg hurtigt fandt en supersød kjole, som jeg bare måtte eje, for jeg var liidt uvenner med deres søgesystem, så havde ellers mest lyst til at finde en anden side at købe fra. Jeg ville gerne sortere efter pris, men hver gang, jeg klikkede på en kjole og gik tilbage igen, lå varerne hulter til bulter rent prismæssigt igen :damn:Endte med at vælge "se på ny fane", hver gang jeg klikkede på noget tøj for at undgå roderiet!
Jeg har ikke lige link til alt tøjet, men her er den kjole, jeg først fandt - og som der ifølge hjemmesiden kun var een tilbage af på lager, så der var ligesom ikke tid til større overvejelser, om jeg skulle købe den eller ej
8433657010238 (hvis linket ikke virker mere, er det fordi den er udsolgt)
Den er forøvrigt overhovedet ikke ammeegnet, men skal bruge den til julefrokost m/arbejdet her om 3 uger, så der skal Lillepigen alligevel ikke med :blink: