Jeg var i en dyrehandel i dag og "kom til" at købe en ny godbidsbold til Elvis
Da jeg kørte derfra, syntes jeg at mine fingre lugtede meget af gummi efter at have rørt ved bolden. Jeg kommer så hjem til Elvis, sætter mig ned på gulvet for at sige hej til ham, og han er - selvfølgelig - meget glad for at se mig, men begynder så at snuse helt vildt til mig. Der er ingen tvivl om, at han godt kan lugte, jeg har været et sjovt sted henne Efter at have lugtet lidt til mig, går han dog hen til min taske, som jeg har stillet fra mig på gulvet, stikker hovedet ned i den og haps! - han tager fat i godbidsbolden og er ellevild med den
Han er bestemt ikke i tvivl om, at den er til ham - og jeg troede den bare lugtede af gummi, men jeg tog åbenbart fejl: Den må ha' lugtet af hundelegetøj