Elvis er ikke altid glad for andre hanhunde og i formiddags på gåturen, hvor han er i Flexline, kommer vi forbi en gård lidt længere nede af vejen, hundene går løse inde på gårdspladsen, men de ved, at det er "hertil og ikke længere" og kommer ikke ud på vejen - bortset fra svigersønnens Rottweiler-han, som var på besøg ...
Rottweileren glemmer frejdigt regler om ikke at må gå ud på vejen, for nu vil han ud og hilse pænt på os. Dét vil Elvis ikke! Han knurrer og snerrer, og hvis han kunne, ville han garanteret have fløjet lige i hovedet på Rottweileren (som forøvrigt ikke gør en kat (eller en lille hund) fortræd). Jeg forsøger at komme væk fra Rottweileren, og "danser" nærmest rundt om Elvis, for hele tiden at være mellem ham og Rottweileren, men det er sgi ikke nemt. Ejeren kommer dog hurtigt rendende og får Rottweileren ind på matriklen igen.
Nu havde jeg selvfølgelig mest øjnene på Elvis hele tiden, men jeg følte at Rottweileren blev ved med at komme hen for at snakke med Elvis trods hans uvilje mod det. Burde han egentlig ikke have reageret på Elvis' aggression og tænkt "ok, jeg fordufter, for han gider ikke hilse"? Eftersom man må gå ud fra, at de "taler" og forstår det samme hundesprog begge to?
En anden ting er så: Hvad er det bedste at gøre i sådan en situation? Skal man skælde Elvis ud for at hidse sig op - eller er det forkert, når det vel egentlig er en slags "forsvar-af-min-mor-overfor-fremmed-hund"? Hvordan kommer man bedst ud af sådan en situation. Nu kom ejeren hurtigt hen og fik sin hund ind, men "næste gang" (som forhåbentlig aldrig bliver aktuelt) jeg møder en løsgående hanhund, som Elvis har set sig sur på, kan jeg jo ikke være sikker på, der er en ejer i nærheden