I går "nedlagde" Elvis sit første bytte - en stakkels solsort, der havde forvildet sig ind i drivhuset Den fløj mod ruden, da Elvis og jeg kom derind og forstyrrede den, og ville lige sunde sig efter mødet med ruden, og jeg nåede ikke hen til den for at bære den ud - Elvis kom først ...
Han løb afsted med den, og da det endelig lykkedes mig at komme tæt på ham (for ikke tale om, at han ville komme hen til mig, jeg ville vel bare tage hans fine nye legetøj ) kunne jeg hurtigt se på vinklen af dens nakke/hoved, at solsorten var død.
Jeg undrede mig dog lidt over hvordan, han egentlig havde dræbt den, men en veninde fortæller så i dag, at hun mener Cairn oprindeligt ruskede deres bytte til døde. Det lyder egentlig rigtigt, for der var ikke noget at se på den stakkels fugl, så jeg tror ikke, den er ikke bidt ihjel. Men jeg har prøvet at chekke det på nettet, og alle steder står der bare at Cairn'er oprindeligt jagede f.eks. rotter, mus, ræve, oddere, men intet ord om hvordan.
Derudover undrer jeg mig så over, hvad et dyr reelt dør af, hvis det bliver rusket til døde?