Ja, det er svært at vælge, så jeg tog den første, så jeg kan tillade mig at involvere mig følelsesmæssigt 100% i hende lige fra starten
Den førstefødte var en tæve, og jeg nåede at knytte mig til hende på den time og 10 min., der gik før nr. 2 kom til verden... for nu vidste jeg jo, at der var en Isa til mig. Hvad der ville følge, vidste jeg ikke.
Men når det så er sagt, så er det en mikro hvid plet på den ene bagtå, som gjorde udslaget. Ligesom min Mirah, mormor til hvalpene, har. Det virkede lidt skæbneagtigt, at der ligesom var gået noget videre fra Mirah (som vi har endnu, men hun er nu 9½ år). Og da jeg skulle vælge båndfarve til hende, før nr. 2 kom ud, så virkede det bare rigtigt, at hun fik det lyserøde bånd.
Så ja... jeg har 100% valgt med følelserne... ikke det smarteste, hvis jeg skulle se efter bygning, adfærd osv. Men jeg er så sikker på mit valg af hanhund, da jeg har lært ham godt at kende på hans ferier her gennem de sidste ca. 3 år, og jeg kender min egen Lykke, så jeg ved, at lige meget hvilken af de to tæver, der bliver her, så er de præget af mig, så deres adfærd og tillidsfuldhed vil være efter min smag. Når man står med valget mellem 2 hvalpe som 8-ugers, så kan man ikke nødvendigvis vælge den rigtige hvalp alligevel, da de kan ændre sig mange gange til de bliver voksne. Jeg er tryg ved mit valg :hjerte: Om hun så bliver avlsgodkendt, det må tiden vise. Lige pt. er det ikke det vigtigste for mig. Jeg lader gerne bolden rulle videre mht. avl. Jeg har gjort et stort stykke arbejde de seneste år med at få bestanden op, så det kan overlades til flere nye nu. Isa bliver lige elsket af den grund.