Ulla H

Min nyligt afdøde Molly , cocker , har altid gjort det. hvis der kom gæster, jeg kom hjem, i rigtig mange situationer,. Jeg har også betragtet det som en slags overspringshandling på grund af lidt ophidselse. Og uden at hun stressede. Hendes far gjorde det også, til sit sidste suk. Altså , når der skete noget spændende, så var det bare at finde noget ynglingsspændende et eller andet,i en fart. Så på hende virkede det dæmpende. Hverken datter eller datter søn har det så udpræget. Molly ville så præsenterer sit bytte for den person, der var årsag til flokkens glade hilseadfærd.Hvis folk , så sad i en sofa, stak hun sin apport helt op i hovedet på folk, altså "har du set , hvad jeg har til dig".

Der beskrev Lykkeliv så lige en karakter, en del af mine desværre ofte udviser.Den tager jeg virkelig til mig, for dette med manglende opmærksomhed på f.eks en kommando, at løbe ud af den linie, vi laver agility i, fordi der fører til venstre går med bedre godbidder. .Eller ikke kunne drømme om at udvise bare lidt fremaddrift i udstillingsringen. Dette skete ikke for mig, da jeg var yngre og gik på job. I øvrigt er den eneste IPO hund ,jeg kender til da også hundegårdshund. Desværre vist ikke udtaget til VM i år. Så den med at hunden næsten hele dagen kan optage kontakt med én, når den ønsker det, gør nok en forskel.

Din hund har ikke en anden side, evt. grim side, den er den samme hund , den altid har været. Lige mht til ting, hunden ikke har kendskab til, alt fra små børn, heste, andre dyr , folk der er udklædt, er det naturligt at være på vagt. Og hvis hunden knurrer, siger den nok bare: Hold afstand, jeg er utryg ved dig. Reaktionen er normal.

Min Freddy gør det samme. Nogle ligger hvor de har lagt sig stort set hele natten.Freddy ligger på gulvet i en sofa, i en kurv og i sengen. Og skifter ofte plads.

Tak skal I have allesammen. Jeg er ved at vænne mig til , at hun ikke lever mere og det ripper jo også op i mit store savn af hendes soulmate Victor. Han gik bort for 6 1/2 år siden. Tror egentlig, at noget af det er min alder, mit savn bliver værre, nok også fordi, man mister mange mennesker i for ung en alder. Min nabo , der har kendt alle mine hunde, kom ind til et farvel et par timer før, og da var det tydeligt, at hun var rimelig stillereagende i forhold til , hvad hun plejer. Bare i forhold til få dage før.Så dagen var vist velvalgt. Min dyrlæge havde lovet at komme herhjem , hvis jeg ønskede det, men jeg fortrød, da de andre hunde i starten ville gø vildt, og Pedro, papegøjen måske skrige meget højt, hvis han ikke kunne lide manden. Så en veninde kørte og var med, hun var en god støtte. Og så røg der lige en flaske whisky i dagene før og efter. Nu må jeg være normal reagerende igen, eller er flokken ikke så styrbar i på fri fod. Dagen efter gik naboen med på tur , en lang én, alt nu gamle Laura nok kan klare.

Jeg tror at "STOP for alt vildt" er vanskeligt, hvis det ikke indlæres fra de er helt små. Når først hunden har oplevet det sus af ophidselse, der kommer i kroppen ved jagt på egen pote, så ligger det jo klart , som den sjoveste ting i hele verden. Det var først for år siden at Steen Stenild kunne forklare mig, at hvalpe af de jagtglade typer heller ikke skulle kunne jage f.eks skovduer og andet i egen have. Der skulle være 100 % opsyn med denne glæde. Jeg stod jo selv i vinduet og synes , lille Nana var så fin, når hun stod stand for disse duer. Helt frossen, til hun så prøvede at løbe dem op. Det gav virkelig bagslag, fordi jeg tænkte, det skal hun nok lære at holde sig fra med træning. Men det har været utrolig svært.

Hvad med at tale med Dyreværnet- Rødovre eller Nordjydsk Dyreredning. Hvis de kan have de små de første 3-4 uger , så kontakt et foderfirma for at få doneret noget gratis. Men nyfødte hvalpe og tæver bør jo være under opsyn at nogle der har forstand på disse. ØV.

Tak skal i have. Molly er da nr 10 hund jeg mister, men nogle vil altid ligge dybere i ens hjerte end andre, også uden man gør forskel på dem. Og Molly var den 1 ste tæve, hvor jeg mente, at her kunne hun i avl da lave noget, som folk kom til at elske .Hun var bare sådan en hund, man sjældent kan finde en erstatning for. Og det skal jeg heller ikke, for Laura er over 11 år og gider ikke hvalpe. Og Nana nær de 10 år og begyndt at blive lidt gammelsær.

I aften bliver himlen en smuk stjerne rigere. Min elskede Molly blev i dag aflivet pga sine blodprøve resultater, der for især levertallene var meget afvigende. De blev taget i forgårs, da hun i en lille uge indimellem har kastet sin mad op, efter et par timer. Og nok virkede mere træt end vanlig. Hun var jo over 14 år , så egentlig behandling ville bare være en plage for hende og sikkert udsigtsløs. Molly var så nem som hvalp, at jeg ofte tænkte, at hun som voksen måske blev lidt kedelig. Men nej, hendes personlighed kom da tydeligt frem og altid stabil som en klippe. Hun var så dronningeagtig selvtilfreds ,når hun var drægtig og havde hvalpe. Hun elskede det simpelthen.Molly var også så sund, faktisk 11 år, før hun skulle akut til dr dyr med en betændt livmoder. Hun kunne aldrig drømme om at skabe sig overfor andre hunde eller mennesker. I aften går hun over regnbuen, måske er hun kommet over, for ved 17 tiden, da jeg gik en lang tur med de andre hunde, stod den flotteste regnbue i øst. Hendes soulmate Victor , der døde for 6 år siden, står i reoler og venter på hende, så de kan sættes ned i haven sammen. R.I.P. min elskede Molly

For mig er der skel imellem legemlig sygdom og et for sprødt sind, altså problemhunde. For mig har det været meget givende og informativt at overtage sådanne hunde, ingen orkede. Og da disse kræver så meget, så knytter det jo tætte bånd. I øvrigt er den adfærd, nogle mener er problematisk, jo ikke altid det, der forskrækker en anden hundeejer. For visse ikke ønskede reaktioner kan jo ofte neddrosles, så de med tiden bliver uvæsentlige. Mht legemlig sygdom så mener jeg ikke, hunde bør gennemgå meget omfattende behandling. Og alligevel??? Var i denne uge på besøg hos en veninde, og hendes ene hund fik en voldsom diskosprolaps for år tilbage. 3 stk operationer og genoptræning = mere end 50.000 kr. Men han bliver nu snart 10 år og hvor var han da stadig en meget glad hund. Og i dag skal jeg sige farvel til min elskede Molly på 14 år. Hun har fået leversvigt, fik blodprøveresultater i går og jeg er virkelig bange for, at hun skal lide. Så lige nu er jeg ikke så klar til at beskrive min holdning.

Min veninde og hendes mand var for 3 mdr siden i Holland for at parre. Mener de havde 2 hunde med, dog kun den ene til parring. Hun er stadig ikke kommet sig over den måde, både spiserestauranter og cafeer modtog dem på. Straks de fandt et bord kom en venlig tjener farende for at høre om hundene skulle have vand og evt lidt at spise. Måske spiser hollandske folk oftere ude og har vovsen med, men da en herlig kultur.

Mine skider ca 2 gangepr.døgn. Men har haft Victor, der på langture i det grønne kunne skide 4-5 gange på en tur. Men han var cocker af jagtstamme og efter samtale med opdrætter fik jeg at vide at det gjorde hans morfar også i starten af en jagtdag. Altså tømte sig mest mulig. Men de hundeejerer, der så dette, ville ikke tro, det ikke var sygdom.

Til Superkarla. Er lidt i tvivl mht din hvalp. Men mange hvalpe får jo ved aftenstid en "lege vilddyr -tur" på 5-10 min. hvor de helst farer rundt , ofte vildt brummende med noget i munden, der skal slås ihjæl. Her er de ofte svære at få kontakt med. Dette har mine græske plejehvalpe også gjort, lige inden sengetid, så det er vel dagens sidste overskud, der skal brændes af.

Af mine er det kun Debbie, der har tisset indenfor, og kun lige op til løbetid. Hun er steril nu og gør det ikke mere. Men på hver tur skal både Molly og Laura (begge sterile)markerer bestemte steder gennem villakvarteret, så jeg betragter det som nødvendig kommunikation i det , der bor rigtig mange hunde. Debbie og Laura er ikke så meget med til dette. Min forrige hanhund Victor var slem og skulle på disse ture markerer ovenpå alle hanhundes tis. Ind imellem kunne han stå og knurre/brumme, nok fordi én fjende havde tisset sidst.Han var også vild med at sparke bagud. Når vi mødte en anden lidt macho hanhund, var det så tydeligt at de lige skulle aflede/overspring??? med hurtigt at finde et sted at tisse. Han tissede ofte over tævernes tis og tit ramte han dem også.Men det var jo ikke ensbetydende med, at han efter at have løftet ben kunne gå/løbe pænt i snor ved cyklen. Jeg betragter urinering som et kommunikationsmiddel, som nok er værst i de kvarterer, hvor der bor rigtig mange hunde. Men hvis jeg selv tisser i en busk, har flere af mine, uanset køn markeret ovenpå. Mange hunde vil jo også finde et passende sted at afsætte deres afføring.

Vil lige fortælle at Alm. Brand har udbetalt 16.562,41 kr til naboen , for redning af hendes mis. Mener det svarer til hele beløbet, men ikke sikker, da de først er kommet fra ferie i dag..

Undskyld mig, Siri. Jeg mener ikke en drægtig tæve er tjent med at skulle flyttes til andet hjem med hunde under og efter en fødsel. Den 1 ste jeg kendte, det skete for , blev egentlig aldrig sig selv efterfølgende. Det var en gordonsetter. Den sidste tæve, jeg kender tog skade, passede hvalpene Ok, dog med nervøsitet. Hun spiste for lidt og var ved at dø af kalkchok. Tror virkelig ikke, jeg selv ville købe hvalp fra en sådan omflyttet tæve. Min Lauras søster har fra lille boet hos ejers/opdrætters nabo og der fik hun sit eneste kuld. Hun var i sine vante omgivelser, men fri fra uroen af andre hunde. Godt nok er hunde omstillingsparate, men tæver i sen drægtighed kræver altså sit for at få en god fødsel og efterfølgende have psykisk og legemlig overskud til yngelpleje. Nerver og fødsel, yngelpleje er så væsenligt for hvalpene og jeg føler da, at netop bordere er lidt højt gearet mht deres sind. Det må ikke forståes som kritik, men jeg mener ikke , at man varetager tævens behov ved sådanne arrangementer..

Jeg synes at cockere har så mage lyde, der kan ligne knurren, så man kan tage fejl. Men hvalpene er ofte meget verbale og vil gerne legelidt vildt, hvor de ophidser sig selv. I øvrigt er mange hvalpe ikke glade for at blive taget op, når de er i vilddyr -hopla. Min Laura på nu over 11 år har alle dage knurret ved at blive løftet eller vækket fra en søvn, f.eks når vi skal tisse godnat og i seng. Hun kunne ikke drømme om at bide nogen, og ville aldrig forstå, hvis nogle bliver gal på hende. Min Freddy er en brummer, han brummer meget både hvis noget irriterer ham, f.eks pind i pelsen.Den anden hanhund kommer for tæt ved mig, osv. Mine bedste råd med cockerhvalpe er at gå til hvalpemotivation og videre træning derfra, da nogle ikke er så nemme at få til at lystre. Og frem for alt lære hvalpen at stå på et bord og blive børstet, plejet , så den tilvænnes til alt berøring, der er nødvendig ,når pelsen skal trimmes. Og fra lille af lære den, at den ikke må jagte alt dr bevæger sig på egen pote.

Flotte dejlige naturlige hunde, håber det er kærlighed ved 1 ste blik.

Jeg laver meget ofte hjemmelavet tilskud til mine hunde. Som f.eks en trejdedel af aftensmaden. Men jeg bruger sjældent kartofler, ofte grovpasta eller ris og så bruger jeg, at mindst en 1/3 del er grønt, f.eks kogte ærter og gulerødder. Og i øjeblikket fint skråret squash. Evt med lidt A 38 ovenpå. Dette fordi jeg ofte får kødrester fra andre.Lækre okseebøffer fra grill osv. Og ja, jeg tilsætter da en anelse salt i kogevandet.Mine tåler godt kartofler.

Jeg tror, at denne amok adfærd, hvor hvalpens legemønster bliver som TS hvalp , primært forekommer ved hvalpe, der bor alene, uden andre hunde. Eller at det sker overfor en meget blid voksen hund, der slet ikke tør vise den lille, hvor grænsen er. Hvalpen er jo fjernet fra mor og søskende, før den egentlig er klar mht bidehæmning. Hvis jeg har oplevet dette hos hvalpe, der f.eks bliver hos en opdrætter med flere voksne hunde, er det normalt fordi hvalpen er hidset op eller overtræt. Med min græske plejehvalpe sker det hellerikke, men de er jo ofte vel 12 uger ved ankomst. Jeg opfatter det som et medfødt trin i en naturlig udvikling i kropskontrol, jagt og forsvar, som så desværre ikke kan opfyldes med hvalpens søskende. Og derfor giver frustrationer og uønsket adfærd. Jeg synes at se, at hvalpe i en lille flok med voksne hunde kan få udløst denne fase ved f.eks skinangreb på de voksne, f.eks ved at snige sig ind på de voksne i haven og så farer i sikkerhed i en busk. Jeg tror simpelthen, at jævnaldrende legekammerater er det, disse hvalpe mangler.

Mine hunde får næsten hver aften noget vådfoder , som ca en tredjedel af deres ration. Resten er tørfoder. I aften var det kogt ris, med kogte gulerod og ærter fra frost+ torskerogn.. Tilsat squash, fordi de iige nu er fra haven. bruger også tit majs.Mine spiser også masser af rå æbler og gulerødder, men tror at huske at grøntsager optages bedst som kogt. Som kød ofte rester fra naboers grill eller kød fra sidste salgsdag, nedsat betydeligt. Eller når Netto har torskerogn eller makrel i tomat til en femmer. Mine hunde elsker disse tilsatte aftensmåltider og ingen er blevet syge af det. Ældste er rundet de 14 år.

Jeg har oplevet det samme for nylig. Mine 6 hunde havde hver fået et rå griseribben?? med kød på, noget til grillstegning. Molly på 14 år tror jeg slugte det og jeg var OBS på hende. Men gav alligevel aftensmad. Noget efter skulle hun kaste op, og der kom kun lidt tørkost og lidt senere igen på terrassen, hvor Freddy var mere end dybt interesseret. Men Nej, det var hendes og røg ned igen.

De fleste chipper samtidig med sundhedsattest hos dyrlægen.Altså mellem 7-8 uger.

Her er det ældste tæve ,Molly på 14 år , der indimellem møver de andre væk fra mig, hvis hun vil til. Hvis hun ligger i sengen , kan andre også få en brum og blikket. Hos hanhundene er det yngste Freddy, der prøver at trykke Snoopy, nok fordi han er ikke fertil. Freddy er jo sådan en hund, der se mig ,kæl med mig, skal /vil bekræftes ustandselig. Betragter det lidt som usikkerhed. Hos min veninde med flere tæver 2 stk. fertile gamle hanner skal man også passe meget på ved ophidselse i flokken. Desværre har jeg ingen løsning på dette.

Nu har jeg selv haft 3 gravhunde og de er jo oftest meget sort/hvide i deres vurdering af hvem der egenlig må være i deres hjem. Jeg synes så, du har valgt forkert, da den nye jo i 1-2 års alderen kan udfordre den gamle , der måske så er lidt svag. Måske finder de en balance, men det bør jo ikke være sådan, at den ældre , lidt svagelige skal trække sig. En tævehvalp ville jo give den naturlige balance hundene imellem. Hun ville se op til den ældre og hvis hun er psykisk stabil, altid respekterer hans evt svagheder. Det kan så ikke forventes af en viril ung pupertets hanhund. Jeg siger ikke det går galt, men synes at de ældre skal have sikkerhed for en god alderdom uden for stor konkurrence fra udfordrende unghunde af samme køn.