Ulla H

Jeg tror at opfostring af hvalpen, altså dens samspil med dens moder har stor betydning her. Og desuden, om den før aflevering til ny ejer har haft mulighed for at omgås andre hunde hos opdrætter. Modertæver kan være forskellige og jeg har ikke set mine tæver korrekse deres hvalpe voldsomt. Men indimellem bestemt, når de store ville die. Og set min hanhund, give kontant besked om god opførsel. Men en 8-9 ugers hvalp er jo i unaturlig miljø ved ny ejer. Dette ville jo aldrig forekomme naturligt. Forskellige racer er forskelligt bygget, forskellig hårlag og øresætning, og for nogle mere eller mindre forskellig muligheder for udtryk. Jeg har jo haft 12 stk plejehvalpe fra Grækenland, der skulle indgå midlertidig i min flok, .De har været nok fra 1o uger til 3 mdr., og ingen af dem havde ikke lært eller havde medfødt underkastelsesignaler.Men disse bruges jo i situationer, med frygt eller usikkerhed. Jeg ser det ikke som specielt positivt i omgang med ejer, men en nødvendighed for overlevelse i en flok.

Jeg ville mene at en operation for fjernelse er det bedste og sikreste. Ved godt at der for et par år siden kom noget medicin, der kunne tage det. Men din tæve har nok fået det pga hormonfejl hvilket jo er almindeligt i den alder.Jeg har også prøvet dette tabletter, og ja det kom da igen. Din hund vil så sandsynligvis efter operation få en lidt grim pels med for meget underuld, men hellere det en en heletiden skrantende hund. Jeg har 3 cockertæver , der pga sygdom er steriliserede og de trives storartet og ingen er blevet slappe og fede. Den til venstre er en hanhund.

Det lyder rigtig interessant, tror da jeg vil bruge lidt pension på dette.

Det gør mig ondt for jer og Rex, at jeres samliv nu er slut. Men så dejligt at vide at en ældre hund har levet sine sidste år hos nogle , der bekymre sig om den , så den lærer den gensidige kærlighed at kende. Formoder han er fra Warshawainternatet og det har jo haft en overbelægning på flere 100 % i masser af år. Da jeg lærte det at kende, fik hundene ofte skodfoder, gammel brød og suppe pga -nul penge. Et forfærdeligt sted, trods flere meget ihærdige frivillige. Den danske hjælp har så heldigvis betydet meget bedre foder og nye isolerede hundehuse, bedre dyrlægedækning og ikke at forglemme, at udvalgte hunde får chancen for et nyt liv i danske hjem, hvis de findes egnede. R.I.P Rex

Det problem har de fleste med kun en hundehvalp og ingen voksne hunde.. Håber andre har en løsning, for det sker stort set ikke her, da hvalpene primært går efter de unge hunde og bliver stoppet på hundemaner.

Mange hunde brummer , knurre og gøer uden at det betyder noget negativt. Nogle af mine er i hvert fald meget verbale. Og meget usædvanligt at knurren fra så lille en hvalp er tegn på dårligt sind. Så drop fuldstændig den tanke.Han siger jo lyde for at holde kontakt. Jeg har jo en 14 årig hund, hendes datter på 8 år og datters søn på 4 år. Plus en kusine til den ældste på 11år. De har også som yngre talt meget sammen. Din har nu kun dig og er jo vant til at udtrykke sine følelser overfor mortæve og søskende. Nu udgør du så hans familie og derfor snakker han med jer. Find et lille stykke legetøj og hav i lommen og kast det ind, når i er hjemme, så du opfordre til lidt leg ved hjemkomst og husk at ros vild glad, når han forretter sin nødtørft derude.

Jeg synes tit, hvalpe er meget glade over, at vi kan finde hjem i hulen/læs trygheden, med dem. Så jeg tror, at han vuffer af lidt overstadig glæde. Udenfor er der mere nyt og ikke så sikkert, så ingen grund til at gøre opmærksom på sin eksistens , så længe man er så lille og sårbar.

Tror ikke det er mig , der er speciel dygtig, men Molly, der faktisk har så gode gener. Underlig blev jeg, da jeg fik besked på, at en af hendes hvalpe fra 1 ste kuld måtte aflives i år. Tænkte ÅH-lille Charly, han blev som sin far kun mellem 11 og 12 år. Mollys kusine Laura på 11 år er også rigtig frisk, både af sind og udseende.

Den 21 /6 -2014 bliver min dejlige Molly 14 år. Molly er én af de bedste hunde, jeg har haft fornøjelsen af at eje.Supersund, aktiv aldrig sur , meget psykisk stabil og kan med alle, der ikke tromler hende. Molly har haft 4 kuld hvalpe, alle fine, og ud over dem har hun haft fornøjelsen af at være den beskyttende tævemor for vel 12 stk 10-12 ugers hvalpe fra Grækenland, der lige skulle prøve danske hjem inden adoption. Molly er født på en rigtig god kennel med få hunde og max 2 kuld /år. Og ingen burhunde. Hendes mor er svensk og faderen engelsk. Molly var en uge fra 11 år da hun fik akut livmoderbetændelse med operation til følge. Det var 1 ste gang hun blev akut dyrlægebehandlet. På en god dag går hun stadig ture på over en time, godt nok i adstadigt tempo, men løs på sikre steder.. Hun løber og springer stadig selv op i møblerne. Hun hører meget dårligt, men ser nogenlunde. Molly har aldrig været den store udstillingsmodel, hun er en anelse for lang i krydset. Det er en arv fra sin mormor. Men har da fået CK-er, og været nr 2 placeret på stor DKK udstilling., I øvrigt efter en 1/2 søster.. Da Molly var hvalp tænkte jeg nogengange, den hvalp er for let at have, bliver hun så en lidt kedelig, ikke så sprudlende cocker. Heldigvis udviklede hun sig til en hund, der virkelig har forstået at sætte alle sine kræfter ind på at få noget positivt ud af sit liv. Ok, ja- og godt forkælet er hun vel. !ste foto er fra venstre Freddy , Mollys barnebarn, Laura, kusine, og den orange, Debbie, Mollys datter., Næste foto er Molly den mørke .

Jeg vil mene, at det er svært at sammenligne hundehold. Nogle bor så landligt,så hunden stort set er løs altid, andre mere bymæssig med måske lang til grønne områder. Nogle kører til deres ynglings steder, andre som mig må gå. Hos mig med 6 hunde bliver de urolige, hvis de kommer for lidt ud af haven. Så de evt. helst står ved havelågen for at gø af alt og alle. Og er svære at stoppe. Dette behøv for at komme af med noget er der ikke efter en time i det grønne , hvor de er løse. Jeg skal så gå mindst 15 min og være heldig, at der ikke er andre hunde i området, for at slippe dem i flok. Hvis jeg i perioder undlader at træne med yngstehunden på 4 år, er han klæbende og opmærksomhedssøgende. Som han hele tiden skal bekræftes i, at han er god nok. Men jeg tror at alle hunde , især de yngre, har behov for at kunne bruge deres krop og indimellem lidt voldsomt. Jeg tror også på den undersøgelse Anders Hallgren var med i, at hunde der sover rigtig mange af døgnets timer, oftere blev vanskelige hunde. Som nu hvor jeg er pensionist ser jeg jo hundene hele dagen og mine er omkring mig stort set hele tiden. Især forår og sommer hvor livet i mange tilfælde leves i haven. Hvis jeg sidder ved pc-eren så er de fleste også der. Som Ninjamor nævner , så har nogle af de hvalpebøger indenfor de sidste nok 10 år skabt en del nye hundeejere med stressede hunde, der har svært ved at falde til ro. Hvalpene skal det hele på den halve tid og de kan ikke kaperer så mange indtryk uden pause imellem. I nogle bøger fandtes en checkliste med afkryds, har de været ved en skolegård, på banegården osv. Disse hunde ses i dag gå til sportpladsen fra haven og så leges der bold, så tungen hænger ud af halsen på den. Godt trætte går de hjem fra denne jagtleg og så kommer vi tilbage i morgen. Disse hunde vil slet ikke hilse på folk eller andre hunde, de er kun opsat på bolden i ejers hånd.

Præcis min mening. Den for mig gode hund er psykisk stabil, sund og velbygget med et herligt temperament og let at føre. Farven kommer så i sidste ønskerække.

Nej, jeg siger intet mellem linierne, men har dog den opfattelse, at welshen ift cockeren giver mere arbejde mht lydighed. Og nok er mere motionskrævende med hensyn til at ville bevæge sig. Og her er mange standardcockere jo efter min mening da rigeligt på. Og ft-erne ser jeg jo ind imellem på udstillinger og skuer, fordi en del af dem, der dyrker agility på højere plan, er overgået til ft-ere. Hvis jeg var yngre og satsede på agility, ville jeg da selv overveje en ft-er. Jeg har intet mod dem overhovedet, men ser dem ikke som en standardcocker, men bare som en anden type spaniel. Desværre ved jeg , at nogle købere har svært ved at styre ft-er eller mix mellem standard og ft-er. Fordi de henvender sig til andre opdrættere med deres problemer. Og tror ofte, de har købt en standard model.

Jeg ville hellerikke i dit tilfælde vælge en Welsh. Og se bort fra farver, for hunden med det gode temperament er den, man får det herligste liv med , uden for mange problemer. Ft-erne findes jo som vel både cocker og springerspaniel. Kender personligt kun til FT Cocker som gode til diverse hundesport. Standard Cocker findes jo også i flere udgaver mht temperament, så vigtigt med gode forældredyr med lyst til samarbejde. Her min orange han og lidt af hans familie. .

Jeg har 6 hunde. De 4 cockere og 2 adopterede fra græske hunde. En vizhlamix og en bordermix. Alder , fra 4 til 14¨år.

Jeg bruger eller brugte Olivers og nu Essential. Til august er det 14 år siden ,jeg startede med Olivers og på lørdag bliver min Molly 14 år. Det var hendes opdrætter der bad mig fortsætte på Olivers og hun har fået 4 kuld og har stortrives på det. Nu bruger jeg primært Essential,nok bare fordi jeg også har græske hunde, som de støtter meget.Min næstældste er over 11 år og trives også så fint på det foder.

Min på papiret drømmehvalp er sikkert på vej nu. Og ville kunne bruges til avl med Freddy. Men med 6 hunde nu har jeg ikke overskud til hvalp. Magter ikke at skulle beskytte de gamle mod en overkuldret cockerhvalp og magter ikke at skulle dæmpe hvalpen for at de gamle kan få ro. Det er en Tjekkisk tæve og en Hollands hanhund, der er parret. Jeg ved jo at gamle hunde også kan være plejekrævende.

Tillykke Drentsche. Sikke et stor dejligt kuld. Er der forskel på farverne i kuldet, det ser sådan ud for mig???. Elsker den dybt kastanjerøde på det hvide . Håber alt forløber efter bogen uden problemer for nogle af dem..

Til Drentsche Åh, hvor spændende, men jeg savner det alligevel ikke rigtigt. Dette med temperaturtagning og hele tiden være så OBS på, at tæven har det OK. Håber I får et herligt kuld og elsker selv, når fødsel er overstået, selv de første uger også kan have deres problemer ind i mellem.

Mine har passet meget godt mht de 63 dage. Dog kan intet være sikkert mht dato. En bekendt ventede hvalpe om torsdag/fredag på en 1 stegangsfødende tæve, men hun fødte allerede mandag og med god stor fødselsvægt på alle hvalpe .Kender også en anden, der fødte på 58 ne dagen.

Når man som opdrætter kender til flere DKK cavalier, der faktisk koster over 20.000 kr om året at holde i et nogenlunde værdigt liv, så bliver man da betænkelig. Her tales om hjerneproblemer, øjenproblemer, allergi, dårlige fordøjelse, løse knæskaller, jeg møder dem ofte. Her er det så ikke lige det store mht hjerter. Racen har jo været syg fra den dag, den blev almindelig. Min den 1 ste var født i 1984.Den anden nok i 1986. Begge med dårlig hjerter .Min tæve havde det, der dengang på svensk litteratur hed fluefangersymdrom, altså stod pludselig helt stille og bed omkring sig i luften , ligesom efter fluer, der ikke var til stede. Desværre blev jeg ofte yderst irriteret på hende, fordi mine andre hunde jo så var langt foran, så kom nu. Dette skete i en ung alder og gik så væk????. Ingen dyrlæger kendte til det, når jeg beskrev det, men de fleste mente jo en hjernefejl ala epilepsi, som jo har flere former. Hvis ikke deres hjertefejl var kommet til udtryk på den tid, hvor KVL lavede forsøg med diagnostisering, havde jeg ikke haft råd til at holde dem, med hensyn til alle de krævede undersøgelser for justering af medicin. Desværre tror jeg ikke på , at der er undskyld udtrykket, "nosser nok i deres opdrætterkreds", til kun at udvælge de allermest sikre hunde til avl. Alt for mange vil jo så gerne opdrætte. Og så snart en skavank viser sig, så er der TYS TYS med skavanken og focus på det , der går godt.

Tæver er så vidt forskellige, også fra gang til gang mht parring .Min den ældste startede først invitation til hanhunden på ca. 12 dagen for begyndt blødning. Og afviste så omkring 18 dagen. Engang var hanhunden så i pasning hos datter og hun virkede så færdig mht ægløsning, tog hanhunden hjem og gik en lang tur med begge løse. Ingen parringsinteresse.Morgenen efter så skete det , så på 18ne dagen og et par dage frem med hvalpe til følge.Hendes datter inviterede min kastrat på 5 te dagen og var til dyrlægecheck på 12 dagen. Og skulle så parres med den af mig udvalgte hanhund på 17 ne dagen og frem. Ikke særlig mange dyrlæger er specialister i reproduktion.

Jeg tæller fra 1 ste parringsdag og de 63 dage frem. Hvis man selv har hanhunden , og hundene selv bestemmer, så vil parring her ofte ske 2 gange dagligt over måske 3 dage, og så siger tæven fra. Med fremmede hanner er det almindeligt at parre 2 gange med en dags mellemrum, oftest efter tævens bestemmelse af ægløsning ved blodprøve. Men hvordan og hvor tit er jo en aftale mellem hundeejerne, som altså kan være vidt forskellige..

På hjemmesiden www.graeskehunde.dk, står en smuk ung ca. 2 årig gul labtæve, ved navn Heidi. Hun er velbeskrevet6 som typisk lalleglad labber og er ikke en hund født på gaden, men bare nok smidt ud pga flytning/sygdom eller mangel på penge. Hvis den har interesse, skal der nok være noget hundeegnet back up i mandens omgangskreds, da manden jo ikke er så ung mere. Heidi er meget smuk, synes jeg. Du kan jo forelægge hende for ham og hjælpe med evt at ansøge om adoption.

Hvis i ikke har eller kan afsætte lang tid til indkøring af alenehjemmetræning, så kan jeg sagtens se det som det største problem. Hunden er jo nærmest teenager nu, hvilket jo i forvejen giver lidt knald i låget for en del hunde., Med forcirring og usikkerhed. Dog ellers en skøn alder mht at vurderer hundens sind.

R.I.P. smukke Molly