Ulla H

Nu er det jo sådan, at løse hunde hverken må efterfølge eller kontakte fremmede mennesker eller andre dyr. Så derfor er det kompliceret at have hund, især de store racer. I øvrigt vil jeg heller ikke have, at mine mindre hunde leger med for store tunge hunde, har simpelthen set for mange små, der skreg af smerte og måtte til dr dyr pga sammenstød. Her menes ikke overfald, men uheldige ting som at den store hvalp rendte ind i den lille ,nok pga dårlig bevægelseskontrol.

Mine hvalpe får også indimellem disse børneknopper. Ikke noget jeg går til dyrlæge med, de forsvinder normalt af sig selv.Jeg holder bare øje med , det ikke bliver for meget.

Kunne du ikke beskrive, hvornår du fik din hvalp, hvor han er købt, stor/lille kennel/privat osv. Hvad du foretager dig med ham af sjove ting . Hvordan jeres dagligdag er osv. Dit spørgsmål med at han fravælger dig vil nok lyde underligt for mange og uden yderligere oplysninger vil det nok være svært at hjælpe. Men et eller andet er klart gået galt for jer. Og det skal da rettes straks. Skriv evt om du har erfaring med hvalpe i forvejen, om du har stort temperament, hvis han laver noget uønsket, og lidt om dine forventninger til at vælge en cavalier. Så tror jeg flere rutinerede hundeejere vil komme på banen her. Håber at høre nærmere om din smuksak.

Tillykke med smuksakken. Herlig sammenføring med Bella. I mine øjne er alle corgier frække og med gå på mod.

Jeg lufter stort set hver dag alle sammen på én gang. Men savner selv den glæde ved samvær med kun én, som man har til træning ude af hus og have.. De ældste har kun brug for snuse/hyggeture, lidt rolige steder, hvor de alle kan være fri og gøre hvad de lyster. Men har da lidt skidt samvittighed over for et par af dem. Tror egentlig .,min bedste tid var med kun 3 stk. rimelig veltrænede hunde, så jeg kunne pakke cyklen og tage ud i det blå. Jeg har aldrig lært dem at være helt alene hjemme. Hvilket er en fejl her. Molly der bliver 14 år har f.eks aldrig været helt alene hjemme uden en anden hund i huset. .

Tillykke med din græskfødte hvalp.Jeg har selv 2 ,nu voksne græske. Din hund ligner det , vi kalder en æselhund, men lidt svært at de på fotoer. De er lidt langryggede og kortbenede og findes i flere lokale racer. Her i Tåstrup findes én med din hunds farver og pels. den ligner et mix af shelti og langhåret gravhund og er nu godt over 10 år. Du er på rette vej,mht renlighed, og fortvivl ikke. Jeg har haft 14 hvalpe i din hunds alder i pleje inden adoption, også fra DFA, ellers fra Græske Hunde. Men jeg har andre voksne hunde og have og så tager min ældste tæve dem med ud for at forrette deres nødtørft og derved lærer det det hurtigere. Din hvalp har jo oplevet mere end de fleste danskfødte og så skal alt fremskridt ,også som med danske hvalpe, gå i takt med, at den falder rigtig til . Kontakt endelig DFA , hvis du får problemer, de har jo da en dyrlæge ind over.

Jeg har kun én hund med tendens til buttethed, og det klæder hende bestemt ikke. Hun er nu 11 år og fra 2 årsalderen har vi kæmpet for at hun skal være i fit form. Jeg har ikke prøvet Essentials slankefoder på hende, men det eneste af alt andet der hjælper her er RC Satiety. Hvis jeg mindster alt andet er hun ked af det, rastløs og konstant sulten. Alternativt er et kg/dag gulerødder til bare at fylde lidt op i tarmen.

Sådan et ben, der har været skånet i mange måneder ,vil hurtigt miste brug af muskler, så formoder, det er dem,. der langsomt skal genopbygges. Og ikke må overbelastes, så hunden igen lægger vægten forkert, så andre kropsdele tager vægten. Jeg ville formode at dette genopbygning , når hunden finder sin balance vil tage ca. 3 mdr. Håber, han bliver sig selv igen hurtigt.

Ja, jeg tror, at ejers bekymring styrker dem i deres måde at opfatte deres foder på. Men så ser jeg jo også f.eks katte, der hellere sulter meget længe end spise netop det foder, der serveres, hvor et andet mærke ryger fint ned. De hunde, jeg kender ,der er som din har jo andre hunde i deres hjemfamilie.Disse spisenægterhunde er samme race og genitisk i familie. Så det er ikke noget neurotist, som ejer opelsker. I en af familierne er der 7-8 hunde og så et par af disse "nej, jeg er ikke sulten ". Mine hunde får ikke samme foder og slet ikke samme mængde, nogle spiser langsomt, andre sluger skålen. Så de fodres i skål og så ved jeg , at hvis én ikke spiser straks, er den utilpas.

Stort set alle hunde er vel født med lidt jagtiver efter byttedyr. Men avlen har jo gennem mange år selekteret deres medfødte egenskaber. Og jeg er da ikke i tvivl om, at am.cocker er fremavlet fra spaniel. Altså en gruppe 8 hund af oprindelse. Nu sad jeg så og synes at f.eks. vizhlaen var så fin og så vinder en hund, jeg mener er uegnet til aktiv jagt. De pirrede så min humoristiske sans og jeg kom tll at tænke på cockerer, der under ingen omstændigheder kunne drømme om at gå i vand. Nå-rart ikke at være den eneste slemme herinde.

Jeg kan desværre ikke svare på dit spørgsmål vedr. at sulte sig. Sådan nærmest til sygdom. Jeg havde cavalier i 1980erne og de spiste normalt. Men hunde med det spiseadfærd kan være utrolig hårdnakkede og tillige mærker de ejers bekymring for deres udvikling, især hvis hunden er så ung som din. Har du sikret, at der ikke er tandproblemer, altså at tandskifte foregår efter bogen uden gener. Og hvis din hund er vokset fint til nu, så er den ved at nå den alder, hvor væksten går mere i flad kurve og behøvet for føde er mindre. Jeg har 6 hunde nu, og ja deres især aftensmad indeholder altid lækkerier, lidt torskerogn, rå kød, fisk, leverpåsteg og om sommeren også ofte a- 38. Så deres forventning er en festspise, som de i forvejen er ophidset og forventningsfuld over. Ingen er kræsne, de æder alt., Så har aldrig haft dette problem, men kender desværre flere, der har det. Håber du får styr på det.

De cavalier, jeg havde for år tilbage, var jo faktisk meget ornitologisk interesserede og ville da støde en hver flok agerhøns op. Og at lære dem at apportere til fod ville nok ikke være et stor problem. Det kom jeg så også til at skrive på facen, da en anden havde skrevet om ,at hun ikke mente amerikaneren burde være i gruppe 8. Tillige skrev jeg jo også for måske at provokere en smule, at phalene og papillon i min barn og ungdom ofte kaldes kontinentel spaniels, men dog blev betragtet som skødehunde.

Jeg ser også ham som en slidt eller ældet hund med problemer i hofte eller ryg. Og urimeligt for hunden at skulle leve uden at der findes en diagnose, så en kropslig behandling eller smertestillende behandling kan begynde.

Stor tillykke på Milles 10 års fødselsdag og hvor herlig vejr og en glæde at se lidt ældre hunde med sundt aktivt liv.

Dejligt med lidt forståelse, og faktisk er pelsen jo slet ikke i hundens interesse. En udstiller og dommer sagde til mig om Freddy i Hellestedhallen, utroligt flot pels af en orange roan-de plejer ofte at være med ringe pels. Så de kan normalt ikke parres. Nå, parre man efter pelsmængde??? Nej , det var jo ikke meningen med svaret, men alligevel.

Selvfølgelig kan nogle af pelsdyrene arbejde og gøre det godt. Men at mere pels i sig selv skulle være en medfødt kvalitet, den fatter jeg så ikke. Så jo også setterne, elegante og flotte med meget mere behæng end i min ungdom. Men Ok, jeg er ved at blive gammel. Men min frygt går da også på, at racens gode kvaliteter mindskes fremover og aktive folk ikke orker dem, når pelspleje skal fylde så meget for at have en pæn hund, der også kan gå i ringen. Almindelige lidt aktive ny hundeejere her i villakvarteret går alt for ofte med vovserne i snor på asfalten, fordi de sviner sig så voldsomt til ved leg på de grønne områder. Nok fordi der ofte er åer eller grøfter, de kan pladre sig i. At være asfalttraver er jo ikke en drømmetilværelse for sådanne hunde, om nogen. Og i øvrigt tillykke med dine Cruft resultater.

Det der var morsomt for mig var mest, at sådan et pelsdyr jo umuligt kunne se sådan ud efter en aktiv jagtsæson. Alene at gå i krat og støde fugle ud ville nok være umuligt og tænker vandapportering, hvilket filterkage, man vendte hjem med. Men sådan er det ikke acceptabelt at skrive.

Så kom jeg virkelig galt afsted på facebook for nylig. Jeg sad en sen aften og så Crufts gruppe 8 vindere, altså det de kalder Gundogs. Virkelig flotte velhandlede hunde med udtryk. Nå, men en dejlig sort amerikansk Cocker vandt så gruppe 8.Fantastisk hund med super gang, udståling og den sædvanlige megapels. Jeg skrev på face, at gruppen var flot, og de pirrede min humoristiske sans , at vinder blev en hund, jeg slet ikke kunne se gennemføre nogen jagt. Så brød fanden løs i Laksegade, og nogle der likede det, blev udsat for at forklare sig.????????????Da det blev delt, blev jeg blokeret. En havde skrevet, at de amerikanere burde høre under selskabshunde osv. Altså liked mig. Jeg fatter stadig ikke, hvorfor mit indlæg, betragtet som humoristisk kunne sætte så meget i gang. Og stort set alle ved, at mine tæver nu er over ynglealder og derfor er jeg ikke speciel aktiv. Men humør og hundefolk med holdninger passer så altså ikke altid så godt sammen. Skæg nok glimtede FT folket i denne debat ikke, de orker nok ikke mere om deres hundes udseende, bare de har noget, der kan bruges. Nå, hav ikke medlidenhed med mig, jeg har da stadig samme opfattelse i min humør, så pudsigt at se denne race vinde i GUNDOGS, gruppe 8. ,

Tillykke, forstår din forventning. Kender dog intet til Ft linier.

Til PBC, Ja, det lyder da ud til at Mille er ved at blive lidt alderssvækket mht den koncentration, der skal til at huske f.eks rækkefølge for genstande der skal apporteres. Men det siger jo ikke, at man ikke som gammel hund kan have et indholdsrigt liv , med de opgaver, man nu kan klare for sjov. Eller bare tusse rundt , bare man ikke føler sig udenfor. Da Molly blev hasteopereret blev nogle nærmest forargede over at bruge penge på dette. På en 11 årig hund. Man kan jo ikke vide hvordan forløbet bliver og om fremtiden er god. Men hvis hun stadig er som nu, ville jeg ikke betænke mig på et indgreb af mindre slags, hvis noget hændte hende.

Det mest triste i mine øjne er, at jo mindre folk ved om hundes adfærd, jo mere ser de et lys i disse " Jeg kan justerer din hund på 48 timer". Som om det var gearkassen på bilen, der skamler lidt.. Så jo mere distanceblænderi, viskerfolket kan udvise, jo bedre forretning. Dem med hundeproblemer ser jo ikke, at det er omvendt proportionalt med sund viden og indsigt.

Vi ser jo ikke andres hunde i hverdagen. Min Molly mangler 3 mdr. i at blive 14 år. Hun letter fint fra jorden efter en boldt, har ingen problemer med at hoppe i seng eller sofaer, højbede i haven eller fra sofa til vindueskarm, dog ikke min kop te. For nylig var hun med på 2 1/2 times tur i det grønne og OK , hun trækker ikke så ofte mere, men har stadig sin races nysgerrighed. Altså ,vi skal fremad.Ja, hun er gammel, men hun nyder livet til fulde og er stadig den tæve, med højst rang i de 4 i tæveflokken, altså har de andres fulde respekt. Det drejer sig primært om sove/hvilepladser. Hun genkender folk og hanhunde, hun altid har elsket og virker kun gammel ind i mellem. At hun efter 4 kuld i 11 års alderen rendte ind i en hormonel livmoderinfektion er jo ikke unormalt for ældre tæver. Det eneste der er kedeligt er prisen for helbredelse. En bekendt har en cockerhan på 16 år og 3 mdr. nu, han er stadig et stort legebarn , og jeg husker hendes beskrivelse af hans glæde, da der i jan/feb. kom sne i haven. De gamle hunde er så vidt forskellige. Min kusines gamle cocker på næsten 15 år , da hun blev aflivet , var som ung, når de tog turen til Harzen og brugte en uge på bjergture et par gamle om året. Hun fik fjernet utallige cancerknuder fra 10-11 års alderen, men jeg tror ikke, hun selv vidste hun var syg. Man må se på om hunden stadig har et positivt liv. Nu ved jeg jo ikke endnu, om den knude på Laura er en så aggressiv cancerart, at alt håb om at forlænge livet for hende er ude. Sådan blev Victors biopsiprøver vurderet på KU og i England. Man må vurdere ud fra hundens livsevne, altså om den virker, som livet er en stor glæde.

Ja, en hundehvisker skal jo aflæse den hund, der har problemer(ofte misforståelser) i omgang med sine mennesker eller deres udeliv med hunden. Og hvordan hunden reagerer overfor ham ,har jo ofte intet med dens daglige problemer at gøre. Store problemer skal ses, hvor de forekommer og ikke på et for hunden totalt fremmed sted. Disse hunde agerer vel oftest vidtforskellig alt efter hvad de føler i netop nuet, der hos ham er unaturligt ophold.

Jeg tror egentlig, at der ligger noget medfødt i dette, at ikke vil spise. Jeg kender flere cockerejere, der har sådanne hunde og de stammer alle fra en bestemt linie. Mindst 2 af ejerne har ældre cockere også, som er madsvin og kunne æde alt hvad der serveres. Men de er fra andre linier.

Jeg fattede heller ikke en dyt af hvad han egentlig mente. Men da rart at have en hesteboks. Fatter heller ikke, hvis alle hunde skal behandles ens, for dem jeg har overtaget har jo da været meget forskellige.