Ulla H

Min tanke var, at hvis hunden er temmelig blød og uden ret meget temperament og måske lidt unghundeusikker, kunne kønsmodning og udvikling måske hjælpe ,netop med bidearbejde. Den dobermanshan jeg kender til er uden tvivl en udstillingsmodel, og den er import. Men de er først kommet i gang med træning, fordi et familiemedlem sidste år fik oplevelser med det danske schæferhold i Europa og verdensmesterskab i USA. Men jeg kender jo selv til f.eks cockerer, der virkelig findes i mange udgaver mht drive. F.eks vil en blid cocker ved rondering have svært ved at give hals ved fund af person. Og mange kunne ikke drømme om at apporterer et dødt eller levende dyr,fugl. Så igen-igen brug eller udstillinglinier.

Jeg har opdaget at jeg svarede i en forkert tråd. Undskyld.Det var jo til ejer af doberman.

til Trådstarter. Er du ikke i tvivl, om din hunds manglende drive i bidearbejde skulle være forårsaget af, at den f.eks er langsom kønslig udviklet. Altså stadig ikke producerer hanhundehormon nok til , at netop dette arbejde er herligt forløsende for den. Kendte en yngre, men nok ældre en din , schæfer med samme problem, og senere så jeg ,han gik til tops i DM og udtaget som reserve til de nordiske mesterskaber .I øjeblikket kender jeg også en doberman , med problemer med bidearbejde, men de er også kommet sent i gang med alle dicipliner. Min tanke er her, at for nogle er dette bidearbejde en unaturlig grænseoverskridende ting for en så ung hund, der i øvrigt er veltrænet og lydig .Min tanke er her, at dette kunne lettes med udvikling og mere voksenhundeselvtillid.

Jeg er efterhånden blevet tilhænger af omplacering, hvis det foregår til hundens bedste, altså ikke bare en hovsa-annonce og så væk, når 1 ste eventuelle interesserede melder sig. Jeg har jo selv haft en del af de useriøse. Min 1 ste seriøse var en gudesmuk cockerpige på 2 år. Hun var blevet DK`s højstrangerende unghund i udstillingsringen. Manden i kennelen var godt i gang med jagttræning, men hun viste pludselig for lidt interesse og blev svær at motiverer. Det var før HD foto blev standard og hun viste så ved dette en svær HD. Hun blev hyggeklappe hund hos mig. Jeg gjorde en del for at undgå HD på de efterfølgende og som nr 2 evt udstillings og avlstæve købte jeg Laura. Hendes mor havde flere gange været DK´s højstrangerende og fader var nordens kendteste avlshan. Nå, Laura fik altså hængeøjne??? underligt, for hendes søskende, altså 1/2 søskende gik til tops. Mange sagde, find et fint hjem til hende og find en anden. Jeg kunne så ikke og hvis hun ikke havde interesseret mig yderligere, havde det da været til hendes fordel, hvis jeg havde magtet det i tide. I udstilling og avlsverdenen sker det ofte, at en hund skuffer, fordi den netop er købt som hvalp og måske bare får et kedeligt tandsæt. Men ingen seriøse opdrættere sender en hund videre uden en god sikkerhed for vovsens fremtid, og som regel med kontrakt, så man har lidt hånd i hanke med at den ikke ryger til gruppen af vandrepokaler. Mange omplaceringer er da til hundenes bedste, så ejer ikke har en hund, der skuffer dem boende. Hunde mærker vel straks, hvis de ikke lever op til deres ejers ønskedrøm, især hvis ejers forventninger om fremtiden ikke kan opfyldes. Mine hunde mærker straks, hvis jeg af en eller anden grund er lidt utilfreds med dem.

Jeg forstår godt at du blev overrasket . Og jeg har på udstilling mødt flere der spørger vedr pelse og trim. De forstår jo ikke hvordan en cockerpels kan være så blød glat og pæn. Alle har så fået at vide at denne hvalpepels er så stor, at den ikke kan trimmes og det er ren vrøvl. Problemet er, at det tager tid og kræfter. Hvis du lader den vokse og finder en, der kan håndplukke den ryg, kan det ofte lade sig gøre at få hundens pels pæn igen. Evt kan du selv tage trimmekurser i Spanielklubben. Hvis det ikke er til udstilling, så er almindelig vedligeholdelse en god ide at lære. Skriv lige hvor i landet du bor, så kender Chr eller jeg måske en dygtig en, du kan få en genopretning hos senere. Jeg har set maskinklippede cockerer, der kunne genoprettes uden krølpuddelpels, så det kan lykkedes.. At få et trim til en spaniel er virkelig en tillidssag, man ikke kan overlade til hvem som helst salon. Så næste gang må du tilmelde dig et kursus i Spanielklubben eller benytte én der har vist at de kan dette. Jeg ville være rasende, hvis det var min, men det hjælpert jo intet. Her vises en voksen nytrimmet og hunden som under et år. Det skal siges han ikke havde meget hvalpepels, det kom først efter 1 1/2 års alderen.

Hundehvalpe handles jo anerledes i Sydeuropa end heroppe. Ofte sælges hvalpe til Petshop fra opdrætter, og derfra til hvalpekøbere.

Jeg oplever det hver aften, når hundene skal i haven og så ind af kælderdøren til soveværelset. Laura ligger så krøllet sammen i sofaen, og når jeg åbner havedøren og de får besked på at tisse af, så lader hun som ingenting. Nogen gange tager jeg en avis og prikker lidt til hende, så brummer hun og flytter sig til den anden side af sofaen. Kun hvis jeg tager en vandsprayflaske og ryster den, rejser hun sig, ofte for at lægge sig i en kurv i stuen.Hun knurre også når hun skal på trimmebordet og ofte ved alt andet man laver med hende. Og hvis jeg skubber til hende i sengen eller de andre hund gør det. Bagefter vil hun gerne slikke min hånd. Hun bliver snart 11 år og har aldrig lavet gal udfald efter nogen, men har været brummer/knurre fra hvalp af. Men faktisk kan hun godt også trække læberne op, så hun ser virkelig gal ud. Freddy er også lidt en brummer. Jeg vurderer så, knur og brum altså bruges forskelligt af hunde. For mange år siden havde min unge cavaliertæve den vane at lægge sig på min hovedpude, når jeg f.eks børstede tænder inden sengetid. En dag lige inden hendes 1 ste løbetid sagde jeg så"Flyt dig Lady" og hun knurrede sku af mig. Jeg skreg af grin og hun fattede vist ikke min reaktion og gjorde det aldrig mere . Måske har jeg sagt det lidt hårdt, for havde jo også gravhunde, meget lydige, men der skal man ofte være klar i spyttet med en kommando. Så de forstår , at man mener det.

Jeg har en del gigt i fingrene og bruger nu en batteridtreven sliber fra firmaet Oster. Isæt min den ene har lange tykke negle og nu ligger hun så ved min side i sofaen og får det gjort afslappet.

Jeg tror, at neglen flækker, fordi den brugte negleklipper er uegnet, sløv eller dårlig konstrueret.

Jeg synes I burde skrive lidt vedr. pris. F.eks. for luftning./gåtur udenfor hundens egen grund. Evt. også pris på 2 hunde sammen osv.3 hunde sammen??. Der er så mange hunde her i Tåstrup, men aner ikke hvad ejerne vil og kan koste af udgifter på dem. Jeg har f.eks 6 hunde, der normalt luftes samtidig.

Jeg bliver da også øjenmæssig tiltrukket af hundetyper, der ikke findes i tusindvis. Synes det er meget naturligt, fordi det er nyt for mig .Og nogle er så bare underlige, andre i mine øjne smukke. F.eks ser jeg en del foto af de græske , der er smidt ud og her findes godt nok alle typer, fra de mest sandsynlige racerene til hunde, der er lidt svære at placerer. F.eks synes jeg at Melina er supersmuk, selv om jeg aldrig ville drømme om så lille en hund. Og Fabio er så nærmere mit ideal af en rigtig hund. N1 1 er Fabio en italiens Segugtio, ne 2 Melina- ukendt???, nr 3 min Nana med en Vizhlas mor, nr 4 en Greek Hare Hound.

For mig er der forskel på hunde, jeg kender og hunde jeg kun ser på. Der findes masser af hunde, der ikke tiltaler mit øje, men hvis en af disse stod uden hjem, uden sikker fremtid, så kan jeg ofte se noget, der vil tiltale mig. Og ville gerne redde den. Desværre kan man så redde hele verdens hunde for et meget dårligt liv, men en hund indenfor mine døre vil jeg gøre alt for. Derfor altid mindst en tredjedel rescuevovser i mit hjem.

Jeg ville dog ,hvis en sådan hvalp blev født her ,få den aflivet. Jeg ville tro at kroppen med så stor belastning af forben og hængekarperyg hurtigt ville give smerter med dårlig trivserl. Hørte dog at den også har en vogn så den kan aflastes. Men jeg turde nok ikke tage ansvar for dens liv.

Jeg har haft 3 stk langhåret mine gravbasser og egentlig troede ikke hundevidende folk ofte, at det bare var små lalleglade hvalpe, der nysgerrig ville alle. Nogen gange så jeg en kat i dem, dette at overgramses af fremmede var ouha, som nu lugter jeg forkert. Mine var hverken agressive , udadreagerende eller andet negativt, faktisk elskede de at gå tur med andre hundeejere og deres hunde, uanset køn.

Jeg har en 4 tæver, der også op til løbetid lige tømmer blæren indendørs. Og hun fik en ordentlig skideballe, for hvis hannerne så skal markere ovenpå, så kører den. Men hende har så kun gjort det en eller 2 gange i hver løbetidsopstart. Mine 4 er alle nu sterile.

Hundeavl med overskud er vel altid skattepligtig, uanset ens status med hensyn til andet erhverv.

Ved nogen, hvornår en opdrætter er erhvervsdrivende, der er jo kun ganske få i DK, der kan leve af det.er det antal kuld/år eller hvad??? Mht udstationering er man vel stadig altid den underskriftberettigede ejer, så det må man nok godt. Der er jo forskel på en hundehandel med en hvalp og så en udstillings/avlsgodkendt hund eller en avlsgodkendt hund med præstationer, den sidste er jo langt dyrere. Så der ved jeg ikke???

Jeg synes ikke man kan vurderer stress på en hanhund, der er i den lige nu kønsmodne alder. Alene alderen kan gøre den lidt urolig. Kom lige i tanke om min 1 ste hund, der var stresset. Genbrugshund med flere hjem bag sig og lige over et år. Han var gravhund og ja-de er nysgerrige, så mit 1 ste besøg ude er lidt morsomt. Bamse gik på undersøgelse i huset og kom stolt ind i stuen med højt hævet hoved og ældste datters brugte mensestrusser i munden. Hos en anden familie var det datterens morgenmad med ost, han fandt i hendes papirkurv. Hvorfor dog kede sig, fordi man er på besøg.

Mht Trådstarter, så bryder jeg mig så ikke om formuleringer, da der jo står nærmest Skal ubetinget afleveres til opdrætter. Hvilket ikke er det samme, som at man selv kan finde venner/familie man synes kunne varetage hundens fremtidige liv bedst og efterfølgende tage dette ønske til diskussion med opdrætter. Der sikkert gerne vil have en snak med de nye ejere, inden de overtager hunden.

Førhen kunne læses om hunde der bed sig i poterne pga af let allergi, men hos f.eks doberman er konstateret en uhensigtmæssig slikken og bid i forpoter, VIST pga af pzyken, altså nok stress.

Der behøver da ikke være forkøbsret på hunden. Salgbetingelser kan jo lyde" Hunden må ikke omplaceres/videresælges/formidles væk uden opdrætters samtykke. Hvilket i mine øjne kun giver anledning til samarbejde vedr. hundens fremtidige hjem. Tror ikke mange udpensler, hvad evt tilbagekøbssum burde være i forhold til hvis hunden.f.eks har fået avlsværdi på landsplan. Altså mange udstillinger med excellent på udstilling, Hd+ evt andre foto, hjerteundersøgelse, øjenundersøgelse + evt diverse DNA test for avl. Desuden evt konkurrenceprøver. De fleste opdrættere vil nok mene, at en hund, der f.eks er vant til evt udfoldelser i ung alder i en hundesport, og god og glad til dette, bør fortsætte hos folk, kendt med denne sport og med temperament, der passer til hunden. Og så ikke ende hos nogen uden kendskab til sporten eller racen, fordi de tilfældig er i evt. afdødes familie. Og tro ikke, at disse hunde kommer tilbage som avlshunde, for de fleste har hårde udvælgelser af vore avlshunde, så håbet er, at deres afkom kan repræsentere vort kennelnavn med værdighed og stolthed. Og ofte er kun få i et kuld avlsværdige med hensyn til racens brug, exteriør /sundhed og pzyke. Altså hvis dette gælder: Par kun hunde, hvor resultatet burde/skønnes blive bedre end racens gennemsnit.

Jeg forstår godt at det kan vække noget ala, opdrætter vil have rettigheder over en solgt hvalp, der nu bliver min. Men jeg forstå ikke, hvis nogle tror , det er grådighed eller anden, der gør, at opdrætter vil vide , hvad deres avl skal bruges til, hvis den uden opdrætteres vidende bare kunne videresælges. Og ikke mindst, hvilket fremtidig liv den så kan tilbydes. Jeg ville da blive så dybt ulykkelig, hvis jeg pludselig fik at vide, at en tævehvalp herfra var opkøbt af en hvalpefabrik, så de i det mindste kunne fremvise én forældre med DKK papir. Jeg kender kun én sag , der pga videresalg er gået til retten, og den sag er vist fladet ud. Hvalpekøber havde underskrevet en ikke videre formidlings/salgskontrakt, synes hvalpen var for livlig og videresolgte uden opdrætters vidende tævehvalpen til en person, der intet vidste om den 1 ste kontakt. Jeg kender så anden køber, men 1 ste køber er jo den der blev gået efter, så kender ikke til, om vedrørende fik en bøde/dom. Det var anden køber, der gjorde opdrætter opmærksom på handelen, da hun ringede for at få lov at se forældredyrene.

Jeg må indrømme at jeg betragter udstillingscocker, hvis der er noget der hedder det?? og Ft-eren som nærmest 2 forskellige racer. Og de folk, der ønsker en Cocker har heldigvis som regel er formål med valget mellem disse 2 varianter. Desværre høres indimellem fra opdrætterer og Spanielklubben, at de får henvendelser vedr. hjælp til almindelig opdragelse af folks hvalpe/unghunde, købt hos anden opdrætter. Ved gennemgang af stambøger ses så ofte, at der i disse hvalpe indgår Ft-ere med DKK-bog, fordi disse er importer fra udenlandske FCI klubber. Nogle FT-er har altså i uvidende hænder et for højt gear, der gør dem særdeles vanskelige i familier, der ønsker en klappe/sofahund. Synd at sælge disse hvalpe uden at oplyse ane-baggrund. Den såkaldte udstillingsmodel af racen er ofte også med højt energiniveau, og er heller ikke egnet til bare at leve som klappedyr..Og kan kræve sit af udfordringer. Men jeg synes det er en skam, at spanielfolket står i 2 lejre, og nærmest nedgør hinandens hunde. Mener ikke det foregår i denne tråd. Jeg forstår udmærket valget af Ft-eren, og synes de er smukke i natur og udfoldelse. Jeg kender masser af spanielejerer, der går på jagt ofte med deres hunde, også de såkaldte udstillingmodeller.Og er godt tilfredse med , hvad de yder. Jeg ville så ønske, at der kom en god dialog vedr. .hvordan et avlssamarbejde skulle finde sted. Men tror ikke på dette??????????? Hvis jeg var jæger, ville jeg også være ligeglad med, om øjeansætning var lidt høj, osv. Hvis vovsen havde alt , jeg skulle bruge. Indsætter lige et foto af , min Freddy+ familie (incl 2 stk importer)

Til Shii. En hund kan ikke altid afleveres , måske godt afleveres, men ikke passes hos en dyrlæge. De lukker kl 16. de fleste mindre steder og har ikke plads, kun små opbevaringsbure. De større hospitaler, måske med bokse, er dyre og det er stedlig politikreds , der skal udrede denne bekostning. Også hvis ejer aldrig findes.

Jeg formoder at A 38 har en positiv indvirken på en måske stadig lidt øm mave, især hvis resten af fuldfoderet ikke er blødt op. Efter en hvalpeøm mave kan 100 % tørkost være hård kost. Mine hvalpe har overlevet med masser af A 38 fra 4 ugers alderen. Hunden skal nok lære at spise af skålen, især hvis det er kommer i d4en er tilpas lækkert.