Præcis det jeg kom frem til da jeg cyklede hjem fra arbejde i dag, og funderede over mit svar/holdning til denne tråd.
Vi lever i en verden, og os omkring de 30 () og yngre er jo nok vokset op med et kæmpe pres omkring at tingene skal gøres rigtigt og at der er en kæmpe mængde informationer som man kan sætte sig ind i. Ting i dag er ikke bare "noget", de skal helst have en diagnose, og det tror jeg brænder igennem, også på hundeholdet....
Nogen gange må er det det rigtige at give slip på det man elsker. Netop af kærligheden til det.......
Meget enig! Som rimelig ny hundeejer så har jeg også stresset totalt over at gøre det "rigtige", og ja, jeg har også sat mig grædende på gulvet flere gange fordi jeg bare slet ikke syntes at jeg kunne finde ud af det....
Men ja, langt hen af vejen så er det mine egne forventninger til mig, og ideer om hvad andre tænker, der har gjort at jeg har og stadig "fejler". Men omvendt, hvis ikke man prøver, så fejler man ikke.....
Jeg er i bund og grund mest til ideen om MEGET positiv træning og omgang med Ludwig, og har tendens til at føle det som et nederlag hvis jeg må hæve stemmen eller være lidt hård/konsekvent. Men så sent som i dag hvor jeg havde kaldt 4 gange og forsøgt med alle positive midler at få ham til at komme, ja, der måtte jeg fysisk hente ham og trække ham væk fra en -formentlig- menneskelort som han var ved at spise, der blev han skældt ud.......
og jeg tror det er vejen frem, lige på det punkt! Det über positive virker ikke her, så må der andre boller på suppen. Det var ikke sådan jeg regnede med at tingene skulle være, men sådan er livet. Men ja, jeg føler da, på et eller andet punkt at jeg har fejlet! Men omvendt, så føles det egentlig ikke dårligt i maven at være "hård" her, for efterfølgende hygger vi og leger, og så er det glemt.
Men ja, måske havde det været nemmere hvis ikke jeg havde sat mig ind i tingene og ledt efter informationen.......:hmm: