Jeg må lige kommentere på de flestes indlæg, da nogle kører i forkerte spor.
Jeg beklager mig naturligvis ikke over, at dommere (som dommere skal) mærker ordentligt efter. Jeg beklager mig over, at dommeren tager fat hele vejen rundt om min hunds krop og klemmer den ind mod sin egen - det er ikke en adfærd som mange hunde ville bryde sig om.
Min hund har ikke bidt og kunne ALDRIG drømme om at bide. Men når hunden smasker, trykker sig, kigger væk, lægger ørene væk, smider halen (som den heller aldrig gør), så burde dommeren for længst have slippet et greb, som i øvrigt ikke gav mening for bedømmelsen.
Alle greb om hunden, der giver mening for at mærke min hunds krop er fuldkommen acceptable - men man fastholder ikke en hund fysisk, for at se om den mon bider hvis man gør det længe nok. Og hov, det gjorde den så ikke, men blev skræmt fra vid og sans.