Inkognito

Iflg. FT Klubben så får de DKK's racebetegnelse fremover, hvis de bliver stambogsført i DKK (de kan stadig stambogsføres i DJR også bare for at gøre forvirringen komplet). Hvordan en evt. overflytningshund vil blive betegnet eller hvad de vil blive kaldt fremover i DJR, ved jeg dog ikke. Den nye aftale ml. FT Klubben og DKK er gældende fra den 1/8-18. Men uanset hvad så er Engelsk Cocker spaniel den racebetegnelse FCI bruger, selvom den bliver kaldt Cocker spaniel i daglig tale, så der har muy.dk ret (man lader til at kunne vælge mellem et utal af stambogsførende organisationer på siden - deriblandt FCI-klubber fra diverse lande og jeg gætter på racebetegnelseslisterne er kopieret/kommer fra DKK).

Har de DKK-stambog? FT'erne har ikke kunnet stambogsføres i DKK uden at komme i X-registeret før den 1/8-18 (medmindre de var taget hjem fra Sverige og havde svensk kennelklub-papirer). Nu kan de stambogsføres på lige fod som standardudgaverne af racerne i DKK, men de får FCI-racenavnet. Hvad andre stambogsførende organisationer har kaldt racen, ved jeg desværre ikke.

"Engelsk Cocker spaniel" og "Engelsk Cocker spaniel - FT" er racernes rigtige navne iflg. FCI/DKK. En FT'er kan i dag stambogsføres i DKK og får racebetegnelsen Engelsk Cocker spaniel - FT (jeg er faktisk lidt usikker på om FT bliver påført efter den seneste sammenføring).

Måske I også skulle få jeres rigtige CVR-nummer på siden? Med tanke på I gerne vil have betalende medlemmer på siden?

Jeg tror måske TS's dyrlæge har ment noget i stil med SLO eller måske endda SLO: http://www.dyrlaegeboysen.dk/dyrlaege/Resources/Nyhedsbrev%20dyrlaege%2006.pdf Jessie var under mistanke for det, da hun lige pludselig fik problemer med en enkelt klo, der kostede hende månedlige ture i narkose for at få den pillet af gennem næsten et halvt år (den gik i stykker af sig selv uden trauma og måtte pilles af). Hun fik dog aldrig diagnosen og problemet gik væk af sig selv, selvom hendes kløer er lidt pudsige - de kan f.eks. ikke klippes uden at de gør ondt og de smuldre, hvis de bliver klippet, så hun får slebet kløer i stedet. Men Jessie lider af lavt stofskifte og har gjort det i flere år, inden det blev konstateret, så måske var hendes kloproblem opstået deraf, men vi ved det ikke. Hos os bruger vi også Nexguard fremfor Bravecto og en enkelt pille virker næsten 3 måneder hos os (det er mod flåter og ikke lopper vi bruger det).

Et virkelig langt ude forslag, men here goes....... Har du overvejet at prøve at skifte skål? Kan hun have et problem med hendes madskål?

Ja, det læste jeg på deres hjemmeside. Djæs har dog ikke problemer med at holde vægten nede mere, så lige det ville jeg ikke være bekymret for; nok mere hvordan et højt fedtindhold ville påvirke hendes fordøjelse.

Nååå, du mente på den måde - der er vi meget enige og det er også det eneste kritikpunkt jeg har på mine dyrlæger. De kan nogle gange virke sådan lidt småfornærmede (eller det er måske det forkerte ord, men jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det), hvis man siger man har brugt en specialist; f.eks. har jeg brugt TandDyreklinikken i Måløv til tandrensning og fjernelse af nogle tænder - det mente de sagtens de kunne og det kan de da sikkert også, men jeg valgte specialisten, fordi han bor i nærheden og jeg må være med under forløbet samt at de tager røngten uden at blive bedt om det. Jeg valgte også at bruge en cancerspecialist uden først at have været omkring min egen dyrlæge - det kunne de lidt bedre forstå, da knuden sad tæt på lymferne og det ville de ikke have kunnet gøre noget ved alligevel. Jeg har ikke stået i en situation, hvor jeg har haft et problem, der krævede specialist og jeg ved faktisk ikke om de ville henvise af dem selv - jeg ved de bruger en specialist til scanning af f.eks. livmoder og des lige, men om de ville henvise videre i andre tilfælde, aner jeg faktisk ikke. Jeg tror umiddelbart godt jeg kunne få dem til at tjekke op på min nuværende problem og jeg vil da også gå til dem lidt hårdere, når nu det er så almindelig kendt, at f.eks. jod er en dårlig ting - der er jeg blevet en smule småfornærmet over ikke at have fået ad vide, men jeg kunne jo også tidligere have sat mig ind i hendes sygdom mere end bare hvad der står på netdyredoktor og andre dyrlægers hjemmesider. Jeg har dog en ide om, at de mener kosttilskud er sådan lidt overratet og ikke nødvendigt, hvis man bruger et godt foder og her har de desværre en tendens til at mene, at godt foder er lig med Royal Canin/Hills af dyrlægelinierne og der adskiller de sig desværre ikke ret meget fra de andre dyrlæger vi har været hos. De indrømmer dog også, at der ikke er en finger at sætte på mine hundes foderstand på trods af at jeg ikke gør som de siger og så må det jo virke.

Tak for anbefalingen; jeg vil kigge på Innordics produkter

Jeg har i løbet af mine snart 15 år som hundeejer kun mødt en enkelt dyrlæge, der var interesseret i foder på et andet plan end det de forhandlede. Jeg vil ikke beskrive mine dyrlæger som værende inkompetente eller uinteresserede på den baggrund. Jessie har for så vidt ikke brug for andre tilskud, men grundet hendes alder ville jeg give dem forebyggende, som jeg allerede har gjort i flere år med det tidligere produkt jeg har brugt. Og ja, jeg har tænkt mig at spørge mine dyrlæger om de er klar over, at jod-indholdet ikke er kompatibelt med stofskiftesygdom - jeg sammenligner mine dyrlæger med praktiserende læger for mennesker; jeg bliver også nødt til at fortælle dem hvordan min autoimmune sygdom skal håndteres, da de ikke ved noget om den andet end tørre øjne og mund, som er en forsvindende lille del af sygdommen i helhedsbilledet af den. Jeg forventer ikke, at almindelige dyrlæger eller praktiserende læger ved alt om alle sygdomme.

Djæs er velmedicineret og hendes tal er stabile, men hun skal medicineres. Hendes eneste symptom var en bar plet på halen og overvægt, da hun fik det konstateret og min dyrlæge mente jeg var hysterisk at ville have hende tjekket for det. Da prøverne kom tilbage var hendes T4 ikke målbart og han måtte jo erkende, at jeg havde ret - det var ikke bare fordi jeg ikke havde styr på hendes kostindtag. Da hun kom på medicin, fik jeg en helt ny hund: hun fik energi og blev nærmest lalleglad og hendes pels har rettet sig samt hun smed 5 kilo i løbet af kort tid - vi kalder Forthyronen for Djæs' lykkepiller, da ændringen i hende var markant. Vi troede hun bare var stille af natur, men hun har været syg gennem flere år kan vi jo bagefter konstatere. Og jeg skal da hjem og tjekke indholdsfortegnelsen på deres foder, da jeg ikke kendte jod-problematikken, før I begge nævnte den. Jeg ville gerne give noget MSM eller noget i den stil til hendes led, når nu hun er kommet i de rigtige voksnes rækker. Er seaweed jodindholdigt?

Jeg har spurgt min dyrlæge - deres svar på alle foderspørgsmål: brug du dette Hills eller Royal Canin (som de forhandler) og så går det fint. Vi diskutere jævnligt hvorvidt det er en god ide, at jeg blander vådkost med tørkost, da de mener jeg snildt kan holde mine hunde mætte på et light-foder, som de sjovt nok forhandler - det kan jeg ikke, men jeg kan holde dem mætte på at give dem et måltid vådkost og et måltid tørkost. Jeg har opgivet at snakke foder og tilskud med dem. De har sådan set ikke engang nævnt, at man skal passe på jod-indholdet ved en stofskiftehund; heller ikke dengang hun fik det konstateret. Google har jeg forsøgt, men mine evner lader åbenbart meget tilbage at ønske

Djæs, der er blevet 10 år i år, har for lavt stofskifte og er i succesfuld behandling med Forthyron. Jeg vil gerne bruge et kosttilskud til hende og har tidligere brugt Svenska Djurapoteks Senior-udgave, men vil gerne prøve noget andet efter at have været uheldig med holdbarheden i det. Jeg har engang læst, at der er noget tilskud man ikke må give til en stofskiftesyg hund og nu kan jeg ikke huske hvor jeg har læst eller hvad det var man ikke måtte give :-( Jeg har forsøgt at Google, men mine evner rækker åbenbart ikke til dette. Er der nogen herinde, der måske ved noget om emnet? Min dyrlæge kan ikke hjælpe og henviser bare til et godt seniorfoder, men da kun halvdelen af hendes kost består af tørfoder/seniorkost, så vil jeg gerne have et tilskud til især hendes led.

Alle hundeejere er forskellige; nogle kan leve med det ansvar, der følger med en hund med det reaktionsmønster og andre kan ikke. Personligt ville jeg have det noget stramt med en hund, der opsøgte en anden, der bare stod i samme område for at overfalde/bide. Min første hund brød sig ikke om fremmede hunde, men hun opsøgte dem aldrig. Jeg havde "kun" problemet, hvis andre hunde opsøgte hende, hvor hun gjorde udfald. Vores gåture var ikke behagelige; jeg havde et øje på hver finger og jeg skulle nærmest kunne se omkring hjørner for at være sikker på, at der ikke kom en hund imod os. Jeg elskede hende enormt højt og jeg havde hende i 7,5 år, men hånden på hjertet var det også en lettelse, da hun til sidst ikke kunne mere. Jeg brugte mange træningstimer på hende og havde en del adfærdsbehandlere på hende. Det hjalp, men hun blev aldrig en hund jeg kunne stole på sammen med andre. Hendes problem lå i smerter, der blev opdaget og behandlet på, da hun var 1,5-2 år, men hendes reaktionsmønster var allerede der fastlagt og forsvandt aldrig helt. At omplacere en sådan hund vil kun være at give aben videre og hjem, der er gearet til at have en sådan hund hænger ikke på træerne. Jeg ville som minimum udstyre hunden med en mundkurv og aldrig nogensinde have den uden snor, men jeg ville også vælge at konsultere en adfærdsbehandler og en kiropraktor (dyrlæge med en kiropraktisk uddannelse oveni) såfremt jeg havde afgjort med mig selv, at hunden skulle have en chance, men det er jer, der skal afgøre om I har overskuddet til at arbejde med hunden måske de næste 6 år og leve med en hund, der har det reaktionsmønster.

Hvis du ikke allerede har været forbi en, så ville jeg vælge en tandspecialist fremfor en almindelig dyrlæge. Hvis du er sjællænder, så kan TandDyreklinikken i Måløv anbefales - de er måske lidt dyrere, men har langt flere erfaringer med tænder end de almindelige dyrlæger.