Inkognito

Iflg. Krak.dk kan der godt være tale om samme hund. Gyvelvej støder op til Jasminvej...... Det er bare lidt utroligt, hvis det er samme historie... En hund, der lader sig frivilligt indfange af fremmede i sort tøj for bagefter at bide, fordi de forsøger at finde chippen De kan selvfølgelig have været ekstremt hårdhændende for finde chippen, men alligevel????

Selvom allergien afkrævede Rosie hendes liv den 20/11-09, så har hun jo været babyhund også Der er godt nok sneget sig et par billeder ind af hende som voksen også Hun var sådan en dejlig hund med en fantastisk sjæl og hun er for evigt savnet og elsket.

Og her er lidt billeder er Jessbarnet som babyhund Billederne er fra juni 2008 og derved også fra den første måned vi havde hende

Min højt elskede gammelsmølf Billederne er taget i februar 2004 og hun er født den 18/12-03, så de er fra den første måned vi havde hende

Jeg har aldrig nået at se den færdig - jeg har set de første 20 minutter 3 gange og set lidt af midten af filmen..... Jeg har normalt ikke noget imod ulykkelig kærlighed og tudefilm, men lige præcis den film fanger bare ikke og deres skuespilspræstationer (de er gode) er bare ikke nok til at fange mig Jeg har heller aldrig set Titanic færdig Godt der bliver produceret så mange film, så er der noget for enhver smag

Jessie har godt nok en playdate med en anden løbeven (en usikker BC-tæve, der synes Jessie er dejlig at gå tur med) på søndag, men ellers siger Sookie bare til, så er Jessie klar Jessie kan godt lide at gå tur med BC'eren, men Sookie er sjovere, da hun ikke løber så stærkt som Evie Jessie har omsider fundet en, der kan slå hende i tempo

Det går rigtig godt med dem nu - Mollie kan stadig godt knurre af hende, men der er en klar sammenhæng mellem Mollie's knurren af Jessie og Mollie, der trænger til at blive rettet eller trænger til at komme ud og lave noget aktivt=enten smerter eller kedsomhed. De kan endda ligge med en meters mellemrum og spise okseører uden problemer. Jessie er altid færdig med hendes øre 1 time før Mollie og Mollie siger intet til, hvis Jessie går lige forbi hende, selvom hun stadig spiser :banan: At deres moar så er ved at få en hjertestop, når det sker, tager de ikke så tungt De har højst kunne spise en dentastix (det tager omkring 3 minutter) i samme rum førhen, så det er et kæmpe fremskridt :klap:

RIP gamle Cody Og min dybeste medfølelse til dig Anne.:ae: They say that memories are golden well maybe that is true. I never wanted memories, I only wanted you. A million times I needed you, a million times I cried. If love alone could have saved you, you never would have died. In life I loved you dearly, In death I love you still. In my heart you hold a place, no one could ever fill. If tears could build a stairway and heartache make a lane, I´d walk the path to heaven, and bring you back again.

Og her er vovsen, der har lært hende at være tryg igen.... Min lille skønne Jessie :hjerte:

Jeg har efterhånden en masse billeder af Mollie, der ligger og slapper af på ryggen, da jeg ikke kan se mig træt på det syn - sidst hun lå afslappet på ryggen ved siden af en anden hund eller bare med en anden hund i rummet, var dengang i 2005, hvor Rosie var en lille hvalp.... Nu er det hendes ynglingsstilling Min dejlige trygge gammelsmølf :hjerte:

Min ene tæve bliver også meget nemt hysterisk glad, når hun skal ud og gå tur, hvilket jeg har løst til min tilfredshed (hun er ikke helt afslappet, men det er 90 % bedre nu end da jeg begyndte) ved at sige stille og roligt til hende i det øjeblik hun begyndte at blive opkørt: "Jamen, hvis du ikke står stille, når du skal have udstyr på, så går vi slet ikke og jeg sætter mig ned igen". Jeg er godt klar over, at kræet ikke forstår hele den lange sætning, men hun forstår, at jeg lægger snor, sele og halsbånd fra mig igen og sætter mig ned igen. I starten var det bare 10 sekunders ro jeg gik efter og langsomt har jeg så bygget mere og mere tid på, så nu skal hun forholde sig roligt så længe hun får udstyret på. Det er træning i selvdiciplin, som også kan bruges i andre situationer nu. Men det kræver en god portion tålmodighed og en god del humor, hvis man har en hund, der begynder at tilbyde al mulig adfærd af sig selv.

Ej, det kan de sgi da ikke være bekendt Dåmme HN....

Den prøve hos TAK er jeg vist også tilmeldt til og jeg skriver vistnok, da jeg intet har hørt fra dem - jeg har betalt og tilmeldt, som der stod på hjemmesiden, men har intet hørt? Har I hørt noget fra dem eller er det fordi min tilmelding er blevet væk, at jeg ikke har hørt noget?

Aner det ikke. Buret er vel 2,5 år nu; er det nyt?

Øhh, mit Harald Nyborg-bur er altså med metalbund Og holder fint til at blive slået op og ned og flyttet rundt på (det bliver brugt på udstillinger og kastet noget rundt med i arrigskab, når jeg ikke kan få mine spaghettiarme til at løfte det).

Det kan både åbnes i enden og i siden.

Jeg har et fra Harald Nyborg. Kvaliteten er fuldt på højde med det bur jeg har i bilen (købt hos Maxsøes), men prisen er 1/3 og det har ikke et fint mærke på. TRANSPORTBUR 91,5x60x69cm - Best.nr. 7647

Hvad med Dyrenes Beskyttelse, Hundens Værn (findes det overhovedet?) eller lign. organisationer? Der er jo ingen, der siger, at DKK ikke må give et tilskud til sådan en kampagne, men de skal ikke stå som hovedbagmanden. Jeg har virkelig ingen gode bud på hvem, der skal funde sådan en kampagne eller hvem, der ville have lyst til det for nej, selvfølgelig skal staten ikke betale for det. Måske skal man tænke kreativt og spørge f.eks. foderfirmaer, dyrlæger og diverse fonde om at give et tilskud til sådan en kampagne? Jeg har ingen erfaring med fundraising, så om det overhovedet er muligt, aner jeg ikke.

Jessie vender hovedet væk og tager nogen gange et halvt skridt til siden for så at slå rødder præcis som Luna. Med Mollie kommer det helt an på den anden hund: Er det en usikker hund (vist usikkerhed lige op til), så dæmper hun og flytter sig. Er det en hund, der er fremme skoene (været fremme i skoene lige op til) eller en hund, som Mollie ikke bryder sig om/føler sig bange for, så tager hun kampen op, som Jacki gør ved andre tæver. Mollie dæmper og flytter sig også, hvis det er Jessie, der knurrer, men Jessie ligger over Mollie i deres hierki og er ikke usikker sammen med Mollie, men omvendt er Mollie ikke bange for hende. Det var noget, der snød os i forholdet mellem Mollie og Rosie (Mollies frygt).

Han hedder Eske og er opdrættet af Jesper Bay Nielsen. Han er født den 4/8-2010.

Jeg er helt enig. Måske skulle "man"=en eller anden organisation sætte en kampagne igang for at opmuntre til at tjekke for de almindelige arvelige sygdomme indenfor ens race inden man avler på sin hund også selvom man ikke avler med papirer (og her mener jeg ikke, at en dyrlæge f.eks. har flyttet lidt på et bagben og konstateret uden røngten, at hunden ikke har HD). Så har man måske gjort hundene og køberne bare en lille tjeneste for fremtiden Men igen: jeg mener ikke en sådan kampagne skal komme fra DKK, da de er en stambogsførende organisation og deres motiver vil altid kunne drages i tvivl.

Det er bare de færreste "almindelige" hundeejere, der tænker sådan. Her tænker jeg på kernefamilien, der vil have en hund til at underholde ungerne og ikke går op i træning eller deslige Du er ikke en del af de "almindelige" hundeejere i min verden. En almindelig hundeejer havde ikke gjort for sine hunde, som du har gjort for dine. Jeg selv ligger også i gruppen af snobbeopad-stambogsejere, da jeg reelt ikke har noget at bruge stambogen til. Mollie er jo også med stambog og købt til almindelig hyggenyggehund uden lyst til at bruge hende i konkurrencer eller udstilling - jeg er bare opvokset med, at man "belønner" det avlsarbejde en opdrætter ligger i sit opdræt og det lå til grund for køb af Mollie og ikke en hund uden stambog for jeg regnede med at en opdrætter gjorde sit bedste og havde en stor viden omkring opdræt. Jeg var ekstremt naiv dengang og jeg kunne ligeså godt at have købt en blandingshund hos en familie, der havde nydt at have et kuld hvalpe og havde gjort en stor indsats og det kan jeg også ligeså godt med min næste hund, men den bliver også med stambog og stambogen giver mig så mulighed for f.eks. at udstille, men havde jeg ikke den mulighed, så fandt jeg nok en anden aktivitet, som jeg ville nyde ligeså meget. Min erfaring med netop Mollie har gjort, at jeg ikke ligger så meget i den med temperamentet - der er for mange ubekendte i en hvalps opvækst hos den nye ejer og sålænge temperamentstest ikke er fast inventar af forældredyrenes avlskrav (er der to eller tre racer, hvor temperamentstest er et avlskrav i dag?), så kan jeg ikke bruge det til ret meget. Jessie er f.eks. heller ikke racetypisk med hensyn til temperamentet og hun er købt med nogle helt andre kriterier end Mollie, hvor jeg vidste meget om forældredyrene og deres temperament, men også hendes opvækst hos den nye ejer kan have indvirket på hendes nu ikke racetypiske temperament. At kigge linier for mig er relateret til udseendet og sygdomshistorie og betyder meget lidt for mig med hensyn til temperamentet, da det ikke er helt nemt at få opstøvet viden omkring dette grundet den manglende registrering. Rosie kom f.eks. fra gennemtestede forældredyr og familiedyr i det hele taget, men kun på de racetypiske sygdomme (avlskrav) og det reddede hende ikke fra at udvikle allergi - hun var ren i HD og AD (AD er ikke et avlskrav til min race), men hun blev aldrig øjenlyst, hvilket dog ikke burde have vist noget med hensyn til de racetypiske sygdomme, da hun var efter frie forfædre. Indenfor min race er der kun krav om øjenlysning og HD-fotografering, hvilket er de eneste sygdomshistorier, der bliver offentligtgjort - det er ekstremt sjældent for ikke at sige aldrig muligt at finde opdrættere, der oplyser om andre sygdomme, der ligger i linierne f.eks. døvhed, allergi eller cancer, da DKK og Specialklubben ikke anerkender, at det ligger i nogle af linierne, selvom det gør (igen indenfor min race). Dertil skal man selv som hvalpekøber ud og gøre sit benarbejde og opsøge søskende til ens linievalg og høre om de er blevet døve, allergikere eller døde af cancer og det gør man ikke som hvalpekøber af en papirhund, da man jo netop tror, at hunden er testet for sygdomme. Jeg har tit måtte skulle forsvare mit valg om at være 110% ærlig på min hjemmeside omkring Mollie's adfærdsproblemer og Rosie's allergi, da det er meget unormalt at gøre dette og bliver betragtet som værende dårlig reklame for opdrætteren, hvilket kan gøre, at jeg vil have svært ved at få lov at købe hund hos nogle opdrættere. Og mens jeg har skrevet denne lange smøre, som jo egentligt ikke var specielt rettet mod dig, så er det lige gået op for mig, at jeg nok er en meget atypisk tilhænger af DKK-tavler, da jeg ikke ser den som et specielt kvalitetsstempel af hundene Og alligevel vil min næste hund blive med DKK-stamtavle - nogen, der sagde vægelsindet?

Øv, jeg kan slet ikke klare at læse sådanne nogle indlæg, når jeg kan kigge over på min egen "gamle" tæve (hun er gammel i kroppen grundet for meget stress og for forkert behandling) på 7 år Jeg føler virkelig med dig og jeg håber alt går stille og roligt, hvis nu dyrlægen ikke har midlet til at kurere ham. :ae::ae: til jer alle.

Nå ja, jeg havde ikke lige tænkt over det med udbuddet/antallet af en race kontra udbuddet af blandinger deraf. Jeg håber da ikke, at man vælger at avle på sin sygdomskasserede stambogshund og sælge hvalpene uden papirer :-( Jeg kigger meget sjældent efter hunde på DBA eller lign.; det kan mit blodtryk ikke rigtig klare. Efter at DKK har ændret reglerne og prisen på at erhverve kennelmærke forårsaget af den nye hundelov, så tror jeg generelt at vi vil se en stigning i hvalpe efter DKK-hundeder sælges uden papirer - det er simpelthen blevet for dyrt og for omstændigt i dag at erhverve kennelmærke til den lille hobbyopdrættere med hvalpe hvert andet eller tredie år. Jeg velkommer en stramning af reglerne, men kan også godt se faren ved at gøre det, da det vil betyde en eksklusiv skare, der vil opdrætte med kennelnavn og det vil måske skræmme de små hobbyopdræts væk (det er de opdræts, som jeg vælger at købe fra). Man kan se det tydeligt i kennelmærkeansøgningerne: før stramningerne blev der ansøgt 1 A4-side med kennelnavne hver måned (der kan vel være en 20 ansøgninger på sådan en side). I dag bliver der ansøgt 1 eller 2 i snit hver måned. Der vil måske også gøre det sværere at udvælge sin blandingshund eller hund uden papirer i fremtiden eller måske vil det gøre det lettere? Jeg ved det ikke Mange tak

Mollie går os på nerverne i den retning - alt blive gøet af om så det er hendes bold i haven, som vinden flytter på eller et egern, der slår en prut i haven. Hun giver voldsomt lyd, når der kommer nogle (mennesker), men hun hopper lige armene på dem, da det er af glæde. Jessie derimod er en hel anden type - hun giver ikke lyd, hvis der kommer nogen hun kender eller hvis jeg åbner døren. Kommer der derimod nogen hun IKKE kender og jeg ikke er i nærheden, så bliver der givet lyd helt nede fra maven og truslen ikke er til at tage fejl af: Bliv væk eller du bliver mobilpiercet af mig. Jessie er meget selektiv med hendes menneskebekendtskaber og hvis hun ikke kender dig, så tager hun f.eks. ikke en godbid fra dig. Rosie var samme type som Jessie; ingen grund til at hidse sig op medmindre det er seriøst. Rosie har præsteret at knurre MEGET dybt af en forbipasserende mand i en øde skov og hendes advarsler tog jeg altid MEGET alvorligt, da hun jo netop ikke "råbte vagt i gevær" for hvad som helst. Det var for øvrigt den eneste gang jeg hørte Rosie knurre af et menneske. Rosie var forøvrigt også hunden, der opdagede, at der stod en fremmede og pillede ved vores hoveddør midt om natten - Mollie opdagede intet og det var Rosie, der fik vedkommende til at løbe meget hurtigt væk fra vores hus. Det var en rigtig ubehagelig oplevelse