Inkognito

Lidt baggrund om Mollie: Tæve født skæv i kroppen og behandlet hårdt med kvælerkæde og alfarulninger de første år af hendes liv, da hun holdte andre hunde fra livet ved at jage dem væk med gøen og snappen. Har levet i et hus med to andre tæver, hvoraf den ene i godt 1½ år psykisk underkuede hende uden at vi lagde mærke til det og Mollie og Rosie havde jævnlige slåskampe (rigtige kampe - ikke bare skinangreb og jagen væk). Det endte med et overfald af Mollie fra Rosie's side, der gjorde, at Rosie blev aflivet og Mollie blomstrede helt op og blev en hvalp igen. Hun har været trænet meget med i omgangen med andre hunde og har været desensibiliteret med andre hunde i snor, hvilket havde en rigtig god effekt på hende, men det var inden livet med Rosie blev svært og hun har reageret kraftigt på hunde, der spiller op siden. Mollie går ikke uden snor og går kun ture i snor med gode venner; bla. en Springerhanhund på samme alder som hende selv - denne er fuldt accepteret, da han er hendes "spormakker". Mollie bliver sluppet løs på egen matrikel eller på områder, hvor vi har godt udsyn - hendes indkald har virket 110% perfekt og ja, jeg skriver i datid efter vores oplevelse igår. Oplevelsen igår: Jeg var gået ned til mine forældre med begge hunde og de fik lov at nulre rundt i haven, mens vi sad og snakkede (udendørs og hundene under opsyn). Mine forældre har en lang indkørsel på godt 75 meter, der går direkte ned til en vej. Vi plejer ikke at sidde, hvor vi sad igår, da der er frit udsyn til vejen derfra og der er ingen hegn eller hæk. Vi sad alle på en bænk incl. tøserne og ud af min øjenkrog ser jeg pludselig først en og så to Sibirian Husky's gå forbi nede på vejen (dette er hunde Mollie har mødt på vores almindelige gåture i skoven og hvor hun som hovedregel ignorere dem) og så reagerer Mollie, da den ene tager to skridt op af indkørsel. Det eneste jeg når at se, er en brun kugle, der sprinter ned af indkørsel højt gøende, hvorefter jeg naturligvis sætter efter hende højtråbende samtidigt med at en 3. Husky kommer gående forbi sammen med ejeren. Huskyerne er ejet af en meget kompetent ejer, der bruger dem til løb (hedder det det? konkurrencekørsel) og de bor primært udendørs hos hende=de har et godt sammenhold og er meget præcise i deres sprog. Da jeg når halvvejs ned af indkørsel efter Mollie med Jessie efter mig, siger ejeren stille og roligt: "Slap af - der sker ikke noget" og jeg stopper fuldstændig op ved den udtalelse. Ejeren står stille og roligt med sin Husky forneden af indkørsel og Huskyen står stille og roligt afslappet og ser på Mollie komme stormende imod den (jeg nåede ikke at se kønnet). Da Mollie er ca. 3 meter fra Huskyen (ejeren har nået at sige sin bemærkning), brummer den (det var ikke en knurren) og den læner sig en anelse frem på fronten, hvorefter Molsen stopper øjeblikkeligt op og begynder at slikke sig om mundvigerne og vende hovedet til siden...... Der går måske 5-10 sekunder, før jeg får taget mig sammen og jeg kalder på Mollie, der nu vælger at komme med det samme. Jeg havde mest af alt lyst til at tage Mollie og ryste hende som et uartigt barn, men jeg får rost hende og hun tager villigt godbidder, mens Huskyerne med ejeren og hendes børn går videre og virker ikke synderligt præget af oplevelsen, men er alligevel lidt stresset og har lidt svært ved at falde til ro. Nu sidder jeg så og tænker på, om det var en god eller dårlig oplevelse for Mollie - de fleste i familien mener, at det var en god oplevelse for hende og det hælder jeg også mest til, da hun jo oplevede en stærk hund, der kun ved sit kropssprog fik Mollie bremset - Mollie har generelt meget respekt for psykisk stærke hunde; f.eks. kan hun være sammen med Jessie's mor uden problemer. Jeg hælder mest til, at Mollie slapper af i selskab med stærke hunde, der kun behøver deres kropssprog, hvor hun bliver usikker blandt hunde, der er mere afslappede/vimre/hvalpede i deres kropssprog og deraf mere udfarende. Jeg har også oplevet hende være rigtig god sammen med meget usikre hunde, der var bange for hende, men det var også før problemerne med Rosie startede. Og nej, hun får selvfølgelig ikke lov til at være løs i deres indkørsel mere. Og jeg aner ikke hvad Mollie ville have gjort ved Huskyen - umiddelbart har hun altid bare haft det jo bare i munden, men efter hendes liv med Rosie ved jeg ikke hvordan hun vil reagerer. Jessie var jo også med hele vejen, men holdte sig i baggrunden og gik først frem mod Husky'en (for at hilse), da Molsen var gået væk og netop det faktum, at Mollie ikke reagerede på Jessie bagefter siger mig, at Mollie ikke tog det som et nederlag eller en dårlig oplevelse. Mollie plejer at være strid til at lade det gå udover Jessie, hvis hun får ad vide, at der er ting hun ikke må eller hvis hun er meget stresset. Hvad siger I? Var en god eller dårlig oplevelse for Mollie at blive stoppet af Husky'en på en så pæn måde?

Jeps, Jessie og jeg er fast inventar på alle Katrine's hold, som vi kan gå på - hun vil ikke have os på sine hvalpehold..... Jeg aner ikke hvorfor Jessie er da kun 2½ år Jeg skal ihvertfald nok presse på for at de laver nye hold senere God træning

Undskylder mange gange for den sene udmelding Katrine er super-dygtig. Da jeg startede med at træne hos hende, havde Jessie og jeg det svært sammen og hun formåede at få os til at samarbejde og synes at det var sjovt at være sammen til træning. Og hun er årsagen til, at jeg har taget mig sammen og gået til prøve, selvom hun på intet tidspunkt har presset på - hun har bare fået mig til at tro på både mig selv og Jessie. Så jeg kan på det varmeste anbefale hende

www.lyngholm.com starter et Rallyhold op for begyndere og letøvede i Værløse med Katrine Søgaard som træner. Der er stadig 2 ledige pladser. Eneste krav for deltagelse på dette hold er, at din hund kan give kontakt, kan sitte og dække. Der bruges ikke dressur-/kvælerkæder eller Flexliner og der er plads til den enkeltes niveau og ambitioner. Se mere på: www.lyngholm.com, hvor tilmeldingsoplysninger også kan læses. Katrine har dyrket Rally på konkurrenceplan siden sporten kom til Danmark for alvor og er en af de første herhjemme til at blive Rallychampion med sin egen hund. Hun har også begået sig i LP-verdenen. Katrine står for hundevenlige/bløde træningsmetoder og har respekt for den enkelte hundeførers planer og ambitioner.

Jeg bliver nødt til at lave min tilmelding om til et "måske". Vi er til Rallytræning om morgenen, da jeg tror ikke Jessie er helt frisk på et træf bagefter.

Jeg har disse indlæg til mine snore og de virker både med flexliner og almindelige liner: EZ steps hundesnor Jeg bryder mig ikke om dem fra Barfcenteret, da de er af gummi og derved kan man risikere, at de mørner, hvis man, som undertegnede, er et fjols til at behandle dem rigtigt. Jeg er glad for dem, men om de afhjælper hundenes trækken, aner jeg ikke. Jeg har dårlige knæ og kan i vinterperioden ikke klare pludselige ryk i snoren, så der bruger jeg dem i mine snore på gåturene i skoven - de er for farlige at bruge i trafikken, da man skal være lidt ekstra observant, da de jo gi'r sig, hvis vovsen trækker i den. Jeg sætter dem mellem selen og snoren uanset om det er min lædersnor eller min flexline - det kræver dog en hel del træning at gå med to jagthunde i flexliner og elastikstykket på 1,10 m. i skoven, hvor der er meget råvildt Jeg kan heller ikke helt bedømme om hundene sætter pris på dem; Jessie trækker ikke, medmindre damen får fært af noget friskt vildt og Mollie trækker i starten af en gåtur og holder så op. Det er udelukkende på grund af mine dårlige knæ jeg bruger dem, da de tager det værste af et pludseligt ryk (f.eks. en hare eller rådyr, der tager turen ud foran os på en skovsti).

Jeg har også store problemer med at finde min næste race. På en side så elsker jeg den korrekte avlede springers sind, men jeg ved ikke om jeg orker den børnehave, som Spanielklubben har udviklet sig til og jeg vil egentlig også gerne have en klub, som er mere social. Jeg har kigget på det sidste kigget på flg. racer: - Sussex Spaniel; her er der et problem med mine sundhedskrav, fordi racen er så lille. - Lagotto'en; manden derhjemme er ikke helt solgt på udseendet. - Petit Basset Griffon Vendeen; her er der også et problem med mine sundhedskrav på grund af racens størrelse samt kan jeg med den selvstændige støver? - Grand Basset Griffon Vendeen; igen mine sundhedskrav og det der med selvstændigheden. - Aussien; gider jeg pelsplejen og en klub, der tegner til at være lige så slem som Spanielklubben? Og egner jeg mig til hyrdehunde? - Welsh Corgien; egner jeg mig til hyrdehunde? - Clumber Spaniel; den er for stor og tung og udelukkende blevet overvejet på grund af den ser sød ud. - Labradoren; jeg bryder mig ikke om tyngden i den traditionelle type og jeg ved ikke om jeg kan honorere en Formel 1. Derudover er den lige på den forkerte side af min størrelsesgrænse. - Beaglen; kan jeg forlige mig med en selvstændig støver? Jeg lander nok på en engelsk springer igen, hvis jeg kan finde de rigtige linier og den rigtige opdrætter; der er efterhånden meget få danske opdrættere jeg kigger på. Der er forhåbentligt en del år til jeg skal ud og vælge for alvor, da jeg ikke skal have en ny hund, før Mollie er væk.

Jeg har en intakt tæve på 2½ år og en steriliseret tæve på godt 7 år samt jeg har sagt farvel til en intakt tæve, der nåede at blive 4 år. Mollie blev steriliseret i et desperat forsøg på at stoppe slåskampene mellem hende og Rosie; det hjalp ikke på slåskampene, men det hjalp på Mollie's plagede sind. Hun er blevet roligere og gladere samt mindre højtkørende=hvis hun stresser nu, så kan hun selv komme ned igen uden at skulle lukkes i bur eller i et lille værelse. Det eneste jeg fortryder med hensyn til hendes sterilisation, så er det at jeg ikke gjorde det noget før, da Mollie aldrig har skulle indgå i avlen og det kunne have sparet os for en del problemer med kronisk stress. Til gengæld er hun blevet konstant sulten og tager på af bare at kigge på mad groft sagt. Hendes pels har ikke undergået de store forandringer og hun er endnu ikke blevet inkontinent. Rosie var allergiker og jeg skulle have steriliseret hende i det øjeblik hun fik diagnosen. Hendes løbetider fik allergien til at bryde ud, hvilket gjorde hende kort for hovedet, hvilket igen resulterede i slåskampene med Mollie. Det endte med, at Rosie overfaldte Mollie i forbindelse med et allergiudbrud forårsaget af en nyligt overstået løbetid samt en vaccination og til dels også Mollie's sære sind. Rosie blev aflivet i den forbindelse. Jessie er intakt og 2½ år gammel. Hun har ingen problemer haft med hverken falsk drægtighed eller sindsændringer i forbindelse med løbetider - hun vil forblive intakt, hvis det fortsætter. Såfremt der opstår problemer mellem hende og Mollie i forbindelse med løbetiderne, så vil hun blive steriliseret. Jessie er et kæmpe måske med hensyn til indgåelse i avlen; der er mange aspekter i det, som skal falde på plads herunder, at Mollie skal være afgået ved døden inden og jeg har ikek travlt med at sige farvel til Mollie på nogen som helst måde. Så kort sagt: jeg er for sterilisering af tæver, hvis det har en begrundelse i psykiske problemer eller andre sygdomme og hvis man ved, at tæven aldrig skal indgå i avlen. Jeg tror på, at det er et fåfald, der gør det på grund af magelighed eller dovenskab.....

Jeg har ikke travlt med at hente titlen Rally Begyndermester hjem på Jessie; for os drejer det sig om, at vi skal have det sjovt og så skal vi have træning i at gå til prøve. I det øjeblik jeg bliver "resultativrig"/"titelrytter", så er det, at jeg glemmer, at det skal være sjovt for os begge og nerverne overtager samt den der grimme "dårlige taber"-mentalitet, der desværre går ud over vovhunden (det samme var gældende, da jeg havde hest og derfor deltog jeg ikke i konkurrencer). Men jeg vil jo også gerne have, at hun kan få titlen og vil jo derfor ikke ødelægge hendes chancer ved at gå op hos den samme dommer 3 gange for så at miste chancen for titlen bare fordi jeg skal have træning i det der prøvedeltagelse MK101: Har du tilmeldt i Ruds Vedby? Og hvis prøven i november er den jeg tænker på (en fredag i Hillerød?), så kan jeg ikke - jeg kan ikke nå hjem og til Nordsjælland.

Æhm, nu har jeg læst reglementet igennem og har jeg forstået det korrekt, at jeg må gå op i begynderklassen lige indtil hun får titlen Rally Begyndermester eller består med 100 point? Og hun kan få titlen Rally Begyndermester ved 3 beståede prøver med minimum 2 forskellige dommere. Nu har jeg jo en bestået prøve under Frank's bedømmelse og jeg er tilmeldt (måske - jeg har intet hørt) en prøve også under Frank i oktober, men der er en prøve i Albertslund jeg godt kunne være interesseret i at deltage i, men Frank er også dommer på denne dag...... Så hvis alt går vel får hun 3 beståede prøver under Frank's bedømmelse - har jeg så misset chancen for at gå op igen i begynderklassen under en anden dommer for at få titlen?

Når nu MK101 ikke vil sladre, så må jeg jo hellere selv Vores første prøve gik supergodt :banan: Jeg var ikke nervøs, da vi gik på banen og vi forsvandt ind i vores egen lille rallyverden, da vi gik i gang, så vi bemærkede hverken tilskuere eller Frank Kuhfeldt Vi havde det supersjovt på banen og gik til 92 point, hvor jeg gætter på, at pointene blev trukket i Tyskervendingen og nogle sløsede sit-udførsler. Der var heldigvis ikke nogen dæk-øvelse med og det var vi meget glade for, da prinsessen mener, det er under hendes værdighed at lægge sig ned på vådt underlag Så Jessie og jeg træner videre på mit stop-hendes sit samt vores dæk på alle underlag og tyskervendingen.

Nope, det er prøven den 23/10 i Ruds Vedby. Den stod på dit link og nu er tilmelding sendt Du er simpelthen en

Hey, der stod prøven jo på med måde at tilmelde på og det hele Tusind tak Amocca En bekymring mindre.

Så blev jeg så meget klogere - tak Jeg har fundet prøven på hundeweb, men der står intet om tilmelding eller hvilken lokalafdeling den hører til i; der står kun stedet og dommeren. Dommeren har jeg styr på, men stedet???? Tja, det er et eller andet sted syd for Køge *GG* Og adressen findes ikke som lokalforening.

Så jeg skal have fat i den lokale DCH-afdeling for at tilmelde mig til en Rallyprøve i DCH? Jeg tror det bliver til en irreterende opringning til kontaktpersonen for prøven *GG* Jeg kan ikke engang finde den lokale afdeling, hvor prøven hører til :damn: Jeg er da totalt idiot

Ja, det er rystende spændende Når nu du træner i DCH, kan du så fortælle mig hvordan man tilmelder til prøver i den forening? Ringer man til kontaktpersonen eller er der en eller anden hemmelig måde at gøre det på?

Jessie og jeg træner også Rally med henblik på prøver. Vi skal til vores første Rally-prøve (vores første prøve ever) den 25/9-10, så jeg er i skarp mental træning nu, da det er mine nerver, der har det dårligst med prøver. Mollie træner også lidt Rally, men det er "kun" i baghaven - hun skal ikke med ud til prøver med hendes temperament; det vil være synd for hende. Jeg har valgt Rally, da det er noget mere afslappet end "rigtig" lydighed og fordi jeg kan søge støtte i skiltene. Jeg er egentligt perfektionistisk nok til at dyrke LP, men lige pt. er det for alvorligt/for voksent til Jessie og jeg - vi skal have det sjovt og jeg skal lære at gå op til prøver *GG* Jessie har kun et problem og det er fjolset i den anden ende af snoren

Det er den 6.& 7. November - alle grupper begge dage.

Hvor er han fin Og han så også meget fin ud igår i ringen Hva Fox.... Hvorfor ser min VG'er ikke sådan ud dagen derpå :hmm: Hun har en umiskendelige lugt af gammel mose over sig og absolut ikke pæn pels længere.......

Et stort tillykke herfra og masser af held og lykke fremover

Jeg tager sgu hatten af for dig; både at indrømme det overfor dig selv, men også melde det så klart ud i "offentlighed". Jeg kender ikke mange, der har n*sser nok til det, men en masse, der træner seriøst, fordi de skal leve op til alle mulige andres forventninger..... Så :5up: fra mig.

Jeg synes billederne af Jessie er faldet ret godt ud Jeg vil da gerne bede om en kopi, hvis jeg må - selvfølgelig med vandmærke i, så alle kan se hvor det kommer fra

Jeg har svært ved at hive et råd ud af rækken af de dårlige råd, men jeg har en top3 i vilkårlig rækkefølge: De værste: - Du kan ikke træne de 4 måneders hundehvalp uden kvælerkæde og den skal bruges ved at du virkelig tager fat i kæden og viser hunden, hvor skabet står - Din 5 måneders hundehvalp er ekstremt dominant; hun skal behandles hårdere med alfarulninger og straf. - Din 6 måneder gamle tævehvalp skal bare lære at sige fra overfor de 2 årige hormonbomber af hanhunde, der bliver ved med at jagte hende i frikvarteret. Dum og uerfaren stolede jeg på hvad trænerne sagde; det var jo trænere, der var godkendt af min opdrætter og opdrætter gav dem dengang ret. Idag har min opdrætter dog ændret mening og er iflg. min mening en af de bedste herhjemme med hensyn til at avle mentalt og fysisk sunde hunde indenfor min race. De bedste: - Stol på dig selv og din mavefornemmelse; det er din hund og dig, der kender hende bedst. - Stol på hende; hun kan godt, men hun skal have chancen for vise det. - Slap af; du har ikke noget du skal nå, vel? De dårlige råd har alle været i forbindelse med Mollie og de gode har været i forbindelse med alle 3 tøser, der er/har været i mit liv.

Det kommer vist an på den enkelte hund. Jessie kommer altid i bad dagen inden - hendes pels er meget taknemmelig og efter en føntørring så ligger den perfekt. Jessie er meget hvid for sin race og den hvide pels hos springerne er ikke altid god Hvis nu Mollie var udstillingshund, så skulle hun i bad 3-4 dage før netop for at få pelsen til at makke ret og "slappe af" igen. Hvis du forstiller dig en perserkat efter en tur i tørretumbleren, så ved du hvordan Mollie ser ud flere dage efter et bad Og det udseendet er ikke racetypisk Rosie kunne også komme i bad dagen før uden problemer og uden føntørring - hun var sort/hvid og den sorte pels er ekstremt taknemmelig indenfor springeren (har jeg hørt). Jeg står således også i aften og bander min beslutning om udstilling langt væk - Jessie synes det er vildt hyggeligt at blive vasket og føntørret, men min dovenskab får mig hver gang til ønske mig en korthåret hund