Inkognito

Hvad er gode arealer? Og skal det være med snor eller uden snor? Jeg bor pt. klods op og ned at Vestskoven, hvor hunde godt nok skal være i snor, men der er gode gå-tur-muligheder og jeg har en indhegnet plads på ejendommen (jeg bor hos min mormor), hvor de naturligvis gerne må være løse. Ellers er der jo diverse hundeskove, men dem kan jeg forestille mig du har fået nok af? Jeg kører også gerne ud, så hvis du har andre ideer, så siger du bare til Jeg arbejder 7-15 man.-torsdag og 7-14.30 fredag og laver sjældent noget i weekenderne.

Tåstrup i hovedstaden. Bor du i Jylland?

Øv, en grim oplevelse :-( Jeg har også en flink springer-tæve på næsten 3 år, der også gerne vil hjælpe Hasselnøden ovenpå igen. Jessie er en forsigtig hund, der ikke maser sig på, hvis den anden ikke vil have det eller jeg ikke vil have det. Jeg har bil, så jeg kan komme hvor som helst.

Jessie og jeg vil også gerne med. Jessie er en engelsk springer spaniel-tæve på næsten 3 år og jeg er af hunkøn på næsten 31 år. Vi kører fra Tåstrup og har plads til en hund med ejer i bilen.

Mollie og jeg var en tur i Ålsgårde igår til vores første svømmetid hos www.dogswim.dk og stedet kan så absolut anbefales. Der er et svømmebassin, der er udformet til genoptræning sammen med dyrlæger og hundemassører/kiropraktikere og vandet er varmet op til 23 grader samt iltet. Ejeren er flink og presser sig ikke på, hvis du ikke ønsker det, men ved en del om genoptræning (jeg skal bruge det til at tabe nogle kilo på Mollie og styre hendes muskulatur). Der er et skyllerum til brug inden vovsen skal i poolen og der er et tørrerum til brug for aftørring efter turen i poolen og det bedste: din hund vil aldrig nogensinde rende ind i andre, da det hele er udformet som en lang bygning, hvor der er sluser (indgang i den ene ende og udgang i den anden, hvor skyllerummet er ved indgangsenden og tørrerummet ved udgangsenden). Vandet er ikke klorrenset og der er snore, halsbånd, seler samt svømmeveste til låns. Derudover kan du tilkøbe vasketid (med shampoo) og tørring med dryblower samt leje håndklæder, hvis du ikke selv gider at medbringe. Jeg har tidligere brugt Tåstrup Hundesvømning, men måtte opgive da der altid var for mange hunde og for meget stress til Mollie og jeg må konstatere at turen til Ålsgårde helt sikkert er det værd. Prisen er dog i en dyre ende: 150 kr. for 15 minutters ren svømmetid + 10 minutter til afskylning og 20 minutter til tørring. Mollie var ikke til at hive op af vandet igen og hun elskede det virkelig og hun har booket endnu en tid på mandag Så hermed en anbefaling til alle hunde om at slæbe deres ejere med til hundesvømning hos dogswim.dk :5up:

Jeg har lidt kig på denne sele Perfect Fit Harness for dogs and cats, men da selen befinder sig i England og jeg endnu ikke har mødt nogen herhjemme, der har brugt den, så spørger jeg nu jer kloge mennesker herinde Jeg er vant til at bruge Wolfsong's seler, men da deres sele i samme model ikke kan indstilles eller pilles fra hinanden, så kan Mollie ikke bruge den Hun bryder sig ikke om at blive fikseret til at få ben og hoved på plads i selen og da jeg mener, at hun har rigeligt med ting, der kan arbejdes på og dette kan løses med en anden udformning af sele, så har jeg valgt at hoppe over hvor gærdet er absolut lavest. Lige pt. har hun en Wolfsong, der går lige hen over brystet, men den kan glide rundt på hende og trækket kommer derfor til at ligge forkert, når hun leger lokomotiv.... Tror I den sele er holdbar i samlingerne til en pt. 24 kg.'s hund, der trækker som en hest fra tid til anden og kan lave nogle voldsomme hop fremad? Der er jo temmelig mange spænder og samlinger..... Jeg synes selen ser helt fantastisk ud - velforet og kan indstilles samt har den udformning jeg leder efter uden at hun skal have den presset over hovedet eller have foldet forbenet sammen for at komme i den.....

Min dybeste medfølelse med jer :ae: Ingen hundeejere burde gå igennem at miste 3 så skønne hunde på så kort tid Men tøseflokken er samlet igen og har det godt nu......

Kom i god tid og lad være med stresse. Sørg for at være velforberedt og have trænet ringtræning med hunden og dig selv i forvejen. Med til velforberedthed hører også at man ikke ligner en hængt kat på dagen og hunden er shinet op med vask, trim og klipning (hvis nødvendigt) dagen i forvejen, så det kun er en enkelt gennemredning og lidt upshining du skal bruge tid på på dagen. Opfør dig ordentligt overfor dine medudstillere - der går ikke noget af dig ved at ønske tillykke med sejren, selvom du står flere pladser længere nede eller ved at hilse pænt på andre. Der går heller ikke noget af dig ved at være hjælpsom overfor andre, der måske ikke har erfaringen med udstilling eller være flink og hjælpsom overfor tilskuerne, der måske er nysgerrige efter at høre mere om din race eller om udstilling. Opfør dig ordentligt overfor din hund - sæt hunden i skygge på varme dage også selvom det betyder, at du må undvære at se på de andre i ringen. Sørg for at din hund har det varmt nok på kolde dage. Sørg for vand til hunden og lufteture samt at hunden kan få ro fra andre hunde og mennesker - hertil bruger jeg bur til hunden og telt til os begge. Husk også at behandle din hund pænt - ingen spark, slåen, hiven eller lign.. Din hund kommer først; er den træt eller uoplagt på dagen, så lad være med at deltage eller træk den fra konkurrencendelen sidst på dagen (hvis du kommer så langt), hvis den er træt eller uoplagt... Det er ikke sjovt at skulle tvinge hunden rundt i ringen; heller ikke for hunden. Sørg altid for at det bliver en god oplevelser for jer begge; også selvom du ikke vandt - jeg har selv skulle starte forfra med ringtræningen af min yngste hund, fordi jeg glemte, at det skulle være en god oplevelse og at dommeren ikke altid kan se det lys i din hund som du kan. En god oplevelse for jer begge er, at det er sjovt og hunden får ros, når den er færdig med ringen og så mens den er i ringen, hvis den ikke kører for meget op over det. Jeg glemte mange af mine egne råd og har derfor holdt en udstillingspause på godt et års tid, hvor jeg har tænkt meget over hvad jeg vil med udstillingerne og hvorfor jeg deltager... Nu er jeg snart klar til at træde ind i ringen igen og med lidt held så bliver det i Ballerup men en helt ny indstilling til tingene.

Mine hunde har heller aldrig udvist madaggressioner i forbindelse med fodring uanset hvad de har fået i deres skål - selv da fjendskabet var værst mellem Mollie og Rosie kunne de stå og spise ved siden af hinanden. Herhjemme holder man snudeskaftet væk fra de andre hunde, når der spises - går den ene hund fra maden, så er der fri afbenyttelse til den anden hund. Når de begge har spist færdig, så tjekker de lige hinandens skåle og slikker resterne af (det er der dog sjældent - man er vel spaniel *GG*). Jessie har haft store problemer med at spise og begyndte at spille på sin usikkerhed i forbindelse med måltiderne - efter at have fodret hende seperat og håndfodret hende i 3 måneder, så fik jeg nok og hun fik lov at spise i samme rum som de andre. Hvis hun ikke ville spise, så fik de andre lov at spise hendes mad og hun fik ikke noget. Jessie har ingen problemer med at spise i dag og har ingen ressourceforsvar eller usikkerhed omkring hendes mad, men det kostede nogle måltider, der gik i de forkerte maver, inden hun fandt ud af at hun ikke fik specialbehandling. Jessie fik også mad for sig selv hos opdrætter, da det var vigtigt, at hun spiste på grund af hendes fremtidige karriere som udstillingshund og avlshund, men det har altså bare lært hende nogle stjernenykker, som hun måtte aflære igen på den hårde måde. Til gengæld har mine hunde brug for meget plads omkring sig, hvis de får nogle lækre ben og hvis de ikke får den plads eller ligger i bur, så spiser de ikke og begynder at vogte på hinanden.

Så køber du bare en fleecedims, som hestefolket bruger til at gøre trensens eller grimens nakkestykke mere plostret. Der er velcro eller knapper på og passer ganske fortrinligt til en hundesele

Jeg bruger sådanne nogle her: CLIPBOARD A4 RELIEF MED FORSIDE - Grafical.dk De fungerer upåklageligt både i regn og blæst Med nogle ekstra clips i overstørrelse kan man også sætte et skilt på hver side. Mine skilte er laminerede.

Jeg er slet ikke så meget inde i spanielklubben til at kunne snakke med om hvilke begrundelser, der ligger til grund for afstanden mellem de to typer og jeg er (blevet) bekendt med, at det kan fungere i England og Sverige med samme stambog - men Danmark er et jo kææææmpe land sammenlignet med de to, så det kan jo ikke fungere herhjemme (Ironi kan muligvis forekomme *GG*). Det kunne da være rart, hvis "krigen" mellem de to typer kunne komme til en våbenhvile, så den rigtige type hund kom ud til den rigtige familie/ejer - der er jo desværre kun en taber i det her spil og det er hunden, der er landet forkert :-(

Det er nok der jeg går gal i byen.... Hvorfor skal det også hedde næsten det samme - det stiller alt for store krav til min hjernekapacitet lige for tiden

Mine hunde fik i mange år en lille sjat A38 om aftenen efter aftensturen og det hjalp dem til at falde til ro for natten; især som hvalpe. Den dag i dag, hvor Mollie ikke har fået det i nogle år efterhånden, så ved hun stadig hvad ordet "natymer" betyder. Jeg holdt op med det, da min ene hund blev allergiker overfor mælkeprodukter, men nu hvor hun ikke er her længere, så overvejer jeg kraftigt at indføre det igen. Det er ikke halve eller hele decilitre de får - det er bare såden et par spiseske'er. Mine hunde er engelske springer spaniels og derfor en anelse større end din.

Det markerede: Det var også hvad jeg skrev. Jeg ved godt, at jægerne ved hvad de køber og hvorfor de vælger ft'erne, men hr. og fru hansen, der køber en hund gennem DBA med prædikatet engelsk springer spaniel har en risiko for at købe en ft'er uden at ville det=de er uvidende om hvad de har købt, da ikke alle såkaldte opdrættere er flinke til at sige det (kan du læse mellem linierne hvad jeg mener om dem, der gør det?). Jeg har engang mødt en privat hundetræner (eller det sagde vedkommende at hun var), der sagde til mig, at min meget racetypiske standard-springer da ikke lignede en engelsk springer spaniel.... De fleste springere hun havde mødt var underaktiverede eller forkert aktiverede ft'ere, der desværre var endt i hænderne på nogen, der troede de købte standardudgaven og derigennem gav standard-racen et dårligt ry.... Jeg har kun mødt to ft-cockere, der var fornuftigt brugt og aktiveret og jeg har stadig til gode at møde en fornuftigt brugt og aktiveret ft-springer irl - vi færdes åbenbart ikke i de samme områder (jeg går ikke på jagt og de jægere der er heromkring er alle til ruhårede hønsehunde). Jeg møder kun de sørgelige skæbner, hvor hund og ejer aldrig burde have været sat sammen Jeg er ikke afvisende overfor ft-typerne overhovedet - jeg skal bare aldrig have en, da jeg ikke kan opfylde deres behov for korrekt aktivering eller jagtdeltagelse. Det jeg har et problem med ft'erne er, når folk køber dem i troen om, at det er en standard-cocker eller springer og dem de køber dem af ikke gør nok ud af at forklare om forskellen. Jeg ved ikke hvorfor jeg gerne vil have Dansk Jagthunderegistrering til at hedde Dansk Jagthundeunion Jeg vil prøve at få kodet det om inde i mit hoved (det bliver nok noget af en opgave).

Nu ved jeg hvor meget man skal kunne slæbe rundt på sin hund, men en gennemsnitlig springer-tæve vejer omkring 21-23 kg.. Jeg vil mene, at en springer fra de rigtige linier vil være et godt valg, hvis man kan bærer den. Om jeg er den rette til hjælpe med at finde de rigtige linier, ved jeg nu ikke - lige pt. kan jeg ikke finde nogle aktive kenneler i Danmark, som jeg selv ville købe fra

Du er ikke dum FT betyder Field Trial og det er jagtudgaven af en standard-race. I Danmark ses de fleste FT-spaniels i hænderne på folk, der har været uvidende ved indkøbet af dem (blevet overbevist om, at de har indkøbt en almindelig standard-spaniel) eller i hænderne på jægere. En FT'er kan ikke tåle ikke at blive aktiveret korrekt, hvor en standardspaniel lidt bedre tåler det (det er dog ikke anbefalelsesværdigt). FT-spaniels i Danmark bliver ikke stambogsført i Dansk Kennel Klub og kan ikke udstilles i Dansk Kennel klub - de er stambogsført i Dansk Jagthundeunion (mener jeg det hedder), hvor der ikke er udstillingskrav, men til gengæld bliver der avlet med jagtegenskaberne i højsæde. En FT-spaniel vil typisk ikke ligne en standardspaniel - de vil være mindre og mere vimre i udseendet og deres hovedform er lidt anderledes, men det kræver kendskab til racen at se dette. I Danmark findes FT-udgaven indenfor engelsk springer spaniel og engelsk cocker spaniel.

Det skal vel først og fremmest være en hund hun kan bære. Jeg har kigget lidt på uddannelsen indenfor beredskabskorpset og jeg mener, at jeg læste at kravet til hunden skulle være en stærk psyke, ikke aggressiv mod hverken andre hunde eller mennesker samt at fører skulle være i stand til at bære den. Jeg har jo engelsk springer spaniels og der er stor forskel på sindene i racens linier - jeg har en hund, der vil arbejde til hun falder om for dig i et alt for højt gear og jeg har en hund, der kræver en del opmuntring og hun er knap så selvstændig, men til gengæld virker hendes tænd og sluk-knap. Nogle linier indenfor springeren er stresshoveder og vil ikke egne sig til den form for træning.

Hvor er jeg ked af at høre det Stakkels jer alle sammen. Det er en rigtig møgbeslutning at skulle tage og efter at jeg har fået aflivet Rosie, så deler jeg din opfattelse omkring aflivning - men det kan nogengange være den rigtige beslutning. Jeg føler virkelig med jer alle sammen og ville sådan ønske, at jeg kunne fremtrylle en kur mod sygdommen.

Hej Trådstarter. Hvis du skal have en FT Cocker, så kan du ikke bruge Spanielklubben. I Danmark stambogsføres FT'ere ikke i DKK, men i DJR og fremtræder derfor ikke på Spanielklubbens hvalpeliste eller på Dansk Kennelklubds Hundeweb. Jeg har DKK-springerspaniels, så jeg kan desværre ikke hjælpe med FT Cocker-kennel.

Øv, for en kedelig beslutning du skal tage Nu skriver du, at du ikke ønsker, at han skal ligge alene i et bur omgivet af fremmede og dø (hvem ønsker det for sin hund?), men er der en risiko for, at han vil dø af sig selv lige pludselig? Hvis den risiko ikke er til stede, så vil en dyrlæge vel ikke aflive uden, at ejeren er blevet kontaktet inden? Nu ved jeg godt, at du ikke er sjællænder, men har du overvejet at kontakte Karlslunde Dyrehospital? Jeg har kun positive erfaringer med deres dyrlæger på trods af, at jeg kun bruger det til vagtdyrlæge. Men selvfølgelig skal Leroy's bedste komme først og hvis der ingen håb er eller hvis udsigterne er ringe, så er det måske bedst at give ham fred uden at udsætte ham for en indlæggelse blandt fremmede. :ae:en masse af disse til dig og din søn samt Leroy.

Ikke destomindre er der stadig f.eks. ørekuperede hunde i landet, hvis man skal stole på billeder rundt omkring.... Man ser dem bare ikke på udstillinger. Jeg ved godt, at man ikke kan udstille en kuperet hund Jeg tror på, at ingen dansk dyrlæge hverken vil kupere (uden medicinsk grund) eller debarke hunde, men jeg kan da godt have mine tvivl omkring lande, hvor dyrevelfærd generelt ligger på et meget lille sted på trods af en evt. lovgivning. Når man kan tage hvalpe fra deres mor, inden de fylder 8 uger og sælge dem videre, så kan man vel også se det fornuftige i debarking eller kupering Ingen naboer, der klager over støjen og ingen ører/haler, der kommer i klemme diverse steder...... Min svigermor har fortalt om en hund de havde i hendes unge dage, der var blevet debarket herhjemme (det er nok ihvertfald 30 år siden) lige før det blev gjort ulovligt - dengang var der ingen, der tænkte på, at det var synd for hunden. Det blev gjort af hensyn til naboerne i beboelsesopgangen og nej, hun kunne ALDRIG nogensinde finde på at gøre det i dag.

Lagermider kan begrænses ved at fryse tørfoderet i passende mængder (portionsstørrelser). Alt tørfoder har en risiko for at have lagermider i eller rettere lagermideafføring, som typisk er det hundene reagerer på - der er f.eks også lagermider i ris. Rosie var også mideallergiker og slog ud på støvmider og lagermider, men hun havde ikke problemer med at tåle allergifoderet (Hills Z/D). Ved allergifoder skal man bare være opmærksom på tarmsystemet - foderet er behandlet på en sådan måde, at tarmsystemet efter lang tids brug kan blive sløvt og derfor er det vigtigt med fibre ved siden af (når det er blevet fastslået om der er foderallergi med inde over). Rosie var af en race, hvor 75 % af alle hundene reagerede MEGET positivt på hyposensibiliteringen, men på hende havde det bare ikke den ønskede effekt og pengene var spildt. Rosie blev dog ved at med at udvikle nye allergier og hun boede i et hus med skimmelsvamp, så det kan muligvis have indvirket. Vi fik nævnt Atopica (stoffet presser immunforsvaret ned, så kroppen ikke reagerer og bruges til mennesker, når de er blevet transplanteret) som en behandlingsmulighed eller hvad man nu skal kalde det - symptombehandling -, men det var "dengang" (2009) ikke godkendt af sygeforsikringen til refusion og så var det simpelthen for dyrt. Det ville koste os små 1500-2000 om måneden i medicinen alene - dertil kom de halvårlige blodprøver, der skulle til for at tjekke for bivirkningerne. Stoffet er kræftfremkaldende, men er man ude i at hunden har brug for Atopica, eller Prednisolon for den sags skyld, så har hunden en nedsat livslængde selv uden behandlingerne og så gælder det groft sagt om at gøre tiden så behagelig som mulig Rosie fik Prednisolon til at slå udbruddene ned og hun levede på en lav daglig dosis i godt 1½ år. Hendes krop viste ingen tegn på ikke at kunne tåle det, men alligevel så vi adfærdsændringer. Prednisolon er under stærk mistanke for at give de samme mentale bivirkninger (udover de fysiske) til hunde som hos mennesker og her melder de fleste mennesker om at de føler sig om inde i en osteklokke og isoleret fra alle andre. Vi gik hos en landets førende allergispecialister og iflg. ham og en undersøgelse foretaget på Landbohøjskolen, så blev omkring halvdelen af hunde, der endte på daglig Prednisolon aflivet inden 2 år på grund af bivirkningerne (fysiske såvel som mentale). Det passede med Rosie og hun blev endda succesfuldt trappet ud af daglig brug af Prednisolon, men lige lidt hjalp det. Antihistaminer til mennesker kan hjælpe nogle allergihunde - de hjalp Rosie til en vis grænse. Antihistaminer har ikke samme grelle bivirkninger som Prednisolon eller Atopica og er væsentligt billigere. Jeg har levet med en allergihund og jeg har sagt farvel til en allergihund og jeg er helt sikker i min overbevisning: får jeg nogensinde en allergihund igen, så vil aflivning komme på tale meget tidligt i forløbet. Vi troede, at Rosie havde det godt, men nøj, hvor har hun lidt og hvor var hun plaget hele tiden, selvom vi ikke kunne se det. Rosie nåede aldrig at blive steriliseret og det skulle vi have gjort tilbage i 2006, hvor hun blev erklæret allergiker. Rosie og jeg/vi kæmpede mod allergien fra sommeren 2006 til november 2009, men vi tabte kampen - allergien ændrede hendes sind til det værre og kombineret med Mollie's svære sind gik det galt. For mig er allergi det værste en hund og ejer kan udsættes for - det er en lumsk tilstand, hvor hunden snildt kan se ud som om den er helt frisk og uden problemer, men en hund er så tilpasningsdygtig, at den kan vende sig til konstant kløe i kroppen og kun reagerer, når det bliver rigtig slemt..... Men konstant kløe i kroppen kan ændre sindet til det værre.....

Rart at høre at jeg ikke er den eneste, der ikke har mødt en danskopdrættet hund, der er blevet debarket Jeg har også altid levet i den overbevisning at det var ulovligt, men vi ved vidst alle, at bare fordi noget er ulovligt er det ikke ensbetydende med at det ikke bliver gjort. Jeg mener bare se på kupering af hunde - det bliver jo foretaget på den anden side af grænsen af en dyrlæge, hvis hundene er heldige

Nu er jeg lige faldet over denne artikel: Det bliver forbudt at skære hundes stemmebånd over - Politiken.dk Her bliver der fortalt, at en udstiller/opdrætter tit oplever på udstillingerne, at hundene ikke kan gø på grund af debarking. Jeg synes jeg har været til en del udstillinger i DKK-regi i Danmark og jeg har ikke bemærket, at der har været hunde, der burde kunne gø ikke kunne..... Jeg har hørt om indgrebet af en tidligere bekendt, der havde meget med USA at gøre og hun fortalte, at det var ekstremt normalt der på de store kenneler, men jeg havde ikke indtrykket af, at det var normalt i Danmark. Er det mig, der har sovet på udstillingerne og er det "in" i Danmark at få debarket sine hunde? Jeg er klar over, at man nok godt kan møde importerede amerikanske og canadiske hunde, der er debarket netop fordi det er så brugt i USA, men danskopdrættede hunde i så stor stil, at man "tit" møder dem på udstillinger? (og så levede jeg da i den forvisning om, at det allerede var forbudt i Danmark under dyreværnsloven)